Dato for udgivelse
06 Dec 2007 13:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 May 2007 14:40
SKM-nummer
SKM2007.871.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-174506
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Tilbagesalg, værdiansættelse, hovedaktionær
Resumé
Skatterådet bekræftede, at nom. kr. 300.000 A-aktier i et familieejet selskab A skattemæssigt kan værdiansættes til kr. 250 mio. svarende til kurs 83.333,33 ved et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab foretaget af B, at E's reguleringsforpligtelse i aktieoverdragelsesaftalens § 3 betragtes som yderligere vederlag efter aktieavancebeskatningsloven for C for afståelse af aktierne og ikke i øvrigt udløser skattemæssige virkninger for A eller C og at E's overdragelse af nævnte reguleringsforpligtelse til et af ham 100 % ejet selskab. 
Hjemmel
SR 070597
Reference(r)
Aktieavancebeskatningsloven
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-4 E.I.2.4.1

Spørgsmål    
  1. Kan SKAT bekræfte, at nom. kr. 300.000 A-aktier i A skattemæssigt kan værdiansættes til kr. 250 mio. svarende til kurs 83.333,33 ved et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab foretaget af B?
  2. Kan SKAT bekræfte, at E's reguleringsforpligtelse i aktieoverdragelsesaftalens § 3 betragtes som yderligere vederlag efter aktieavancebeskatningsloven for C for afståelse af aktierne og ikke i øvrigt udløser skattemæssige virkninger for A eller C?
  3. Kan SKAT bekræfte, at E's overdragelse af nævnte reguleringsforpligtelse, jfr. spørgsmål 2, til et af ham 100 % ejet selskab (etableret ved apportindskud af aktierne i A ved en skattefri aktieombytning) hverken medfører beskatning for E, C, eller A og i øvrigt ikke medfører ændringer i besvarelsen af spørgsmål 2? 

Svar

  1. Ja, jf. nedenfor.
  2. Ja, jf. nedenfor.
  3. Ja, jf. nedenfor.
Beskrivelse af de faktiske forhold  

Koncernen er en af Europas førende Z-producenter til automobiler og til industrien. Der kan henvises til koncernens hjemmeside. A havde i seneste offentliggjorte regnskab (1. maj 2004 - 30. april 2005) en omsætning på ca. kr. 750 mio., og den regnskabsmæssige egenkapital udgjorde pr. 30. april 2005 ca. kr. 450 mio. Årsregnskabet for 2005/2006 foreligger endnu ikke, men der forventes et samlet resultat efter skat på ca. kr. 48 mio.

A har en aktiekapital på kr. 1 mill., hvoraf nom. kr. 300.000 er A-aktier og nom. kr. 700.000 er B-aktier. Samtlige A-aktier tilhører C, mens B-aktierne tilhører E. A-aktierne har en stemmeret på 10 stemmer i forhold til B-aktiernes 1 stemme for hvert aktiebeløb på kr. 1.000. Herudover er der ingen forskelle mellem aktieklasserne. E ejer således 70 % af aktiekapitalen og 18,9 % af stemmerne i A, mens C ejer 30 % af aktiekapitalen og 81,1 % af stemmerne i selskabet.

C ejes af F, G, H og I. F (72 år) er fader til G, H, I og E. Selskabet blev stiftet pr. 1. januar 2003 ved en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 11 (nu § 36).

E er selskabets (eneste) direktør og medlem af bestyrelsen i A, mens F er medlem af bestyrelsen. F var tidligere selskabets direktør.

Oplysninger om dispositionen

Som led i fortsættelsen af generationsskiftet i koncernen, ønskes nu gennemført et tilbagesalg af C' aktier til det udstedende selskab A, hvorefter E bliver eneejer af A, og generationsskiftet er således tilendebragt.

Tilbagesalget vil ske til kurs 83.333,33 svarende til en udbetaling til C på kr. 250 mio. Heraf erlægges kr. 150 mio. kontant efter gennemførelsen af den forudsatte kapitalnedsættelse, mens kr. 100 mio. afdrages i rater af kr. 25 mio. over de følgende 4 år.

Tilbagesalget sker efter reglerne om kapitalnedsættelse i aktieselskabslovens kap. 7, jfr. generalforsamlingsbeslutning af den 16. juni 2006. 

Der henvises til aktieoverdragelsesaftalen vedlagt som bilag 3. Der skal i den forbindelse særligt henvises til § 3 vedrørende regulering af købesummen:

"Regulering af købesummen

Det er et led i denne aftale, at Sælger vil kunne kræve købesummen reguleret, såfremt der sker et salg af aktier i selskabet - helt eller delvist - indenfor en periode på 10 år, dvs. frem til 1. maj 2016. Ved et salg af aktier forstås ethvert salg foretaget af E (eller dennes fremtidige holdingselskab) af aktier i selskabet (A- og B-aktier) til eksterne parter, dvs. ikke overdragelser inden for X-familien, til virksomhedens medarbejdere eller til selskaber kontrolleret af E, dennes familie eller virksomhedens medarbejdere.

Hvis E (eller dennes fremtidige holdingselskab) afhænder aktier til eksterne parter i selskabet til en kurs, der overstiger kurs 83.333,33, kan sælger kræve, at købesummen forhøjes med 30% (300/1000) af den del af videresalgsprisen, der overstiger kurs 83.333,33.

Eksempel:

Sælger E nom. kr. 140.000 aktier til kurs 100.000,00, svarer dette til et vederlag på kr. 140 mio., hvilket er kr. 23,3 mio. mere end E har erhvervet aktierne til. Følgelig kan sælger gøre krav på en regulering af købesummen med 30% heraf, eller kr. 7,0 mio.

Retten til at kræve købesummen reguleret tilkommer alene sælger, og købesummen kan således kun reguleres i opadgående retning.

Den andel af købesummen, der herved kan kræves reguleret, skal erlægges kontant ved påkrav.

Forpligtelsen til at regulere købesummen påhviler E, som efter kapitalnedsættelsen er eneejer af selskabet, og aktualiseres kun ved E's salg af aktier i selskabet som angivet. Sælger accepterer, at E ved en overdragelse af aktierne i selskabet til et af E kontrolleret holdingselskab overfører denne forpligtelse til sit holdingselskab."

Reguleringsforpligtelsen er indsat for at tage højde for, at E eller dennes holdingselskab efterfølgende måtte sælge virksomheden for en højere pris, idet det er af afgørende vigtighed for F, at ingen af børnene forfordeles.

Reguleringen skal opfyldes af E (eller et af ham kontrolleret holdingselskab), idet A efter reglerne om kapitalnedsættelse i aktieselskabslovens kap. 7 er afskåret fra efterfølgende at "regulere" kapitalnedsættelsesbeløbet ved udbetaling af yderligere midler til aktionærerne, og idet det er E eller dennes holdingselskab, der som eneaktionær opnår den fulde gevinst ved et videresalg til en højere pris. 

(Ved sagen forberedelse har repræsentanten fremsendt supplerende oplysninger i form af en redegøårelse om de familiære forhold, der ligger til grund for dispositionen. Redegørelsen er gengivet nedenfor):

"Efter telefonisk aftale af g.d. fremsendes hermed nærmere oplysninger vedrørende familien X  og forhandlingerne om værdien af aktierne.

F er fader til de 4 børn G, H, I og E. Vedrørende de 4 børn skal jeg oplyse følgende:

E er 48 år, uddannet ingeniør, og er den ældste af de 4 søskende. Han er den eneste af de 4 søskende, der arbejder (og har arbejdet) i familievirksomheden. Efter færdiggørelsen sit ingeniørstudium blev han ansat i familievirksomheden, og der blev senere iværksat et glidende generationsskifte på såvel ledelses- som ejersiden. Inden nærværende aktiesalg ejer E 70 % af selskabets aktier. Nærværende aktiesalg er afslutningen på dette generationsskifte. I den tid, hvor E har været ansat i koncernen, har virksomheden gennemgået en markant positiv udvikling, idet koncernens omsætning således i denne periode er steget fra ca. kr. 50 mio. til en omsætning, der nu udgør ca. kr. 1 mia.

I er 46 år og bor i København. Hun arbejder nu indenfor børne- og unge området..

H er 44 år .... Han er ansat som salgschef i en virksomhed ...

G er 34 år og uddannet designer. Hun har boet i udlandet de senere år, idet hun blev gift med en udlænding.

Jeg skal herudover oplyse følgende omkring værdiansættelsen af aktierne i A:

Forhandlingerne om prisen på aktierne er sket mellem F på den ene side (som repræsenterende C ejet af F og E's søskende) og E på den anden side. Særligt H har fulgt disse forhandlinger tæt gennem hele forløbet, og F således løbende har afstemt forhandlingerne med særligt H.  Værdiansættelsen er samtidigt sket i dialog med eksterne rådgivere og banker med henblik at udfinde virksomhedens handelsværdi.

Forhandlingerne har strakt sig over 6-8 måneder og har ikke været problemfrie. Forhandlingerne har været præget af 2 modsat rettede hensyn.

E har på den ene side naturligvis ønsket at betale en så lav pris for aktierne som muligt. Samtidigt har det været afgørende for E, at prisen for aktierne ikke blev for høj, da købet af aktierne finansieres ved virksomhedens påtagelse af en betydelig gæld, som fremover skal forrentes og afdrages. Virksomhedens soliditetsgrad og handlingsfrihed nedbringes herved væsentligt. Endeligt er det E's opfattelse, at han i væsentlig grad har medvirket til den markante værdistigning af virksomheden gennem de seneste 20 år - og således også på aktierne ejet af C ejet af F og de øvrige søskende ...

På den anden side har E's søskende ønsket en så høj pris som muligt, idet E jo inden nærværende aktiesalg allerede har fået overdraget 70 % af selskabets aktier, og derfor kan E's søskende mene, at han har "fået nok" allerede.

Det har stedse været afgørende for F, at aktiesalget sker til handelsværdien, så ingen af børnene forfordeles ved aktiesalget. Det er altafgørende for F, at aktiesalget ikke fører til splid i familien p.g.a. uenighed mellem børnene.

Prisen er herefter aftalt til en fast pris på kr. 250 mio. for aktierne tilhørende C. Herudover er der aftalt en 10-årig reguleringsklausul. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at der ikke sker nogen regulering, hvis E (eller dennes holdingselskab) indenfor den 10-årige reguleringsperiode afstår aktierne til en kurs, der ikke overstiger kursen ved nærværende aktiesalg. Ligeledes udløses der ikke nogen regulering, hvis aktierne først afstås efter denne 10-årige periode - uanset kursen.

Reguleringsklausulen er aftalt, idet det er Fs opfattelse, at prisen på aktierne antageligvis burde være højere. Men efter disse forhandlinger mellem E og F på den anden side (som repræsenterende E's søskende) er parterne således nået frem til denne aftale, hvor aktierne værdiansættes "i den lave ende" til kr. 250 mio., men hvor der så samtidigt indsættes denne reguleringsklausul. Reguleringsklausulen er samtidigt indsat, idet hele aktiesalget er udtryk for, at E nu skal drive familievirksomheden videre, og hvis han ikke gør det, så skal han ikke kunne score en gevinst på de andre søskendes bekostning ved et videresalg til tredjemand. Endeligt er reguleringsklausulen udtryk for Fs ønske om, at overdragelse af aktierne skal ske til handelsværdien, således at uenighed i familien undgås. Hvis E (eller dennes holdingselskab) indenfor denne reguleringsperiode afstår aktierne til en højere kurs end den nu aftalte kurs, er dette udtryk for, at handelsværdien oprindeligt burde være højere, hvorfor der er behov for regulering for at undgå splid i familien."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1 - Værdiansættelse

Der henvises til vedlagte bilag 1 indeholdende årsrapport for regnskabsåret 2004/2005, hvor efter egenkapitalen udgør ca. kr. 450 mio.

Der henvises tillige til bilag 2 indeholdende værdiansættelse efter TSS-cirkulærer 2000-9 og 2000-10, udarbejdet af revisor Y, hvorefter værdien af aktierne vejledende kan beregnes til kr. 574 mio. for hele selskabet svarende til kr. 172 mio. for 30% af aktierne. 

Købesummen er aftalt mellem parterne til kr. 250 mio. Dette beløb er fremkommet gennem forhandlinger mellem F og E, og efter at de har rådført sig med eksterne rådgivere og banker.

Det skal fremhæves, at der ikke består et interessefællesskab mellem E og C, idet C er ejet af E's far F og E's søskende, G, H og I, og idet det er af afgørende vigtighed for F, at ingen af børnene forfordeles ved generationsskiftet.

Der skal endvidere henvises til aktieoverdragelsesaftale § 3 (bilag 3), hvorefter købesummen reguleres, såfremt den resterende aktiebeholdning i A afhændes til en kursværdi, som overstiger kursværdien i forbindelse med nærværende overdragelse (kurs 83.333,33), indenfor en periode på 10 år. Herved sikres, at E ikke kan videresælge aktierne med fortjeneste inden for en periode på 10 år uden at måtte dele en sådan fortjeneste med C.

Det er herefter spørgernes opfattelse, at aktierne kan værdiansættes til kr. 250 mio., hvorfor spørgsmål 1 kan besvares med "ja". 

Spørgsmål 2 - E's reguleringsforpligtelse

Såfremt der sker et salg af aktier i A indenfor en periode på 10 år efter nærværende overdragelse, skal købesummen forhøjes, hvis kursen overstiger kurs 83.333,33, jfr. nærmere aktieoverdragelsesaftalens § 3 (bilag 3).

Forpligtelsen til at regulere købesummen påhviler E (eller et af denne kontrolleret holdingselskab). Forpligtelsen er aftalt til at påhvile E eller dennes holdingselskab, da det er E/dennes holdingselskab, der som eneaktionær - og dermed sælger af aktierne - opnår gevinsten ved en højere videresalgspris. Forpligtelsen kan endvidere ikke selskabsretligt påhvile A. Det skal her fremhæves, at det - også i skattemæssig forstand - ville være mere fordelagtigt for parterne, at forpligtelsen påhvilede A og ikke E, men dette er som anført ikke muligt, idet kapitalnedsættelsesreglerne i aktieselskabsloven skal iagttages.

Det må anses at være fast administrativ praksis, at en sådan reguleringsforpligtelse, hvorefter sælgeren af aktierne efterfølgende modtager en enkeltstående opregulering af afståelsesvederlaget, betragtes som yderligere vederlag efter aktieavancebeskatningsloven for afståelse af aktierne, jfr. LV 2006, afsnit E.I.2.4.1:

"I SKM2003.78.LR (TfS 2003, 255) fandt Ligningsrådet, at én enkelt efterfølgende regulering af overdragelsessummen for en aktiepost, som i overdragelsesaftalen var aftalt kunne finde sted ved opfyldelse af visse betingelser, skulle beskattes som yderligere vederlag for afståelse af aktierne i stedet for som løbende ydelser efter LL § 12 B. Den samme opfattelse havde Ligningsrådet i SKM2003.457.LR (TfS 2003, 852), hvor en enkelt efterfølgende regulering af et vederlag for afståelse af aktier skulle beskattes som yderligere vederlag." 

Der er således ikke tale om en løbende ydelse efter ligningslovens § 12 B.

Herudover udløser reguleringsforpligtelsen ikke skattemæssige konsekvenser for de involverede parter.

 

Det er herefter spørgernes opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares med "ja".

 

Spørgsmål 3 - Overdragelse af reguleringsforpligtelsen:

 

Det er forudsat i aktieoverdragelsesaftalens § 3, at E er berettiget til at overdrage reguleringsforpligtelsen til et af ham kontrolleret selskab.

 

Baggrunden herfor, at E, når kapitalnedsættelsen er gennemført, påtænker at søge om skattefri aktieombytning, hvorved E's aktier i A ombyttes med aktier i et af E 100 % ejet holdingselskab.

 

Sker der et videresalg af aktierne i A, efter stiftelsen af et holdingselskab for E, er det holdingselskabet, der opnår et merprovenu. Det er dette merprovenu holdingselskabet - som sælger - er forpligtet til at betale C.

 

Det er helt naturligt, at forpligtelsen til regulering følger med aktierne, og påhviler den til enhver tid værende ejer af aktierne, da forpligtelsen kun udløses i tilfælde af et salg, og kun såfremt aktionæren dermed opnår et merprovenu.

 

Dette giver samme resultat, som hvis merprovenuet var blevet betalt direkte fra A til C.

 

Det er herefter spørgernes opfattelse, at spørgsmål 3 kan besvares med "ja".

   

    SKATs indstilling og begrundelse

1

Værdien af den pågældende aktiepost opgjort efter TSS cirkulærer 2000-9 og 2000-10 svarer - som oplyst af spørger - til 172 mio. kr.

Aktieposten forudsættes imidlertid overdraget til en værdi af 250 mio. kr. fastsat på baggrund af råd fra eksterne rådgivere og banker.

SKATs erfaring, for så vidt angår værdiansættelse af unoterede aktier i selskaber af en så betydelig størrelse som dette, er, at anvendelse af de ovennævnte vejledende cirkulærer kan føre til en for lav værdiansættelse og at andre anerkendte metoder til værdiansættelse af sådanne aktier, baseret på empiriske erfaringer om investeringers rentabilitet, konkret forekommer mere retvisende.

Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.

2

Den pågældende reguleringsforpligtelse findes i sin substans som udgangspunkt ikke at være væsensforskellig fra sædvanlige reguleringsklausuler. Imidlertid adskiller den sig ved sin tidsmæssige udstrækning, idet prisreguleringsklausuler ofte er afgrænset til en væsentligt kortere periode.

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, at en nøjagtig værdiansættelse af de pågældende aktier er vanskelig at foretage.

Under sagens forberedelse er der modtaget supplerende oplysninger om de implicerede søskendes baggrund mv., der efter en konkret og individuel vurdering fører til, at der ikke kan anses at eksistere noget konkret interessefælleskab mellem de fire søskende, jf. bemærkningerne til ligningslovens § 2.

Ud fra en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder findes der ikke at være fornødent konkret grundlag for at foretage en skattemæssig omkvalificering af den pågældende reguleringsforpligtelse.

Der er ved vurderingen bl.a.lagt vægt på, at reguleringsforpligtelsen er aftalt som et led i en vanskelig værdiansættelse af de pågældende aktier og at den er aftalt mellem parter, der ikke findes at have noget konkret interessefælleskab.

3

I TfS 2003.852.LR var scenariet bl.a. det, at et selskabs kapital ejedes af to aktionærer med 50 % hver. Aktionærerne havde indgået en  aktionæroverenskomst, hvorefter begge aktionærer var berettiget til at lade den anden aktionær indløse sine aktier i selskabet til en nærmere fastsat sum. Det var i aktionæroverenskomsten aftalt, at den faktiske afståelse skulle ske til selskabet - og i to tempi. Først 5/6 af aktierne og i det efterfølgende indkomstår den resterende 1/6.

Ligningsrådet bekræftede, at dispositionen ikke var omfattet af ligningslovens § 12B om løbende ydelser, hvilket for så vidt ikke er væsentligt for nærværende afgørelse.

Det væsentlige for nærværende afgørelse er derimod, at Ligningsrådet ved sin afgørelse stiltiende og forudsætningsvist må anses at have anerkendt, at aftalen mellem de to aktionærer kunne effektueres mellem den ene aktionær og selskabet - der ikke var part i aftalen  mellem de to aktionærer, uden andre skattemæssige konsekvenser for de implicerede parter end de af spørgerne anførte.

I nærværende sag er der tale om en aftale mellem to selskaber - altså juridiske personer, der forudsættes effektueret mellem det ene selskab og en fysisk person. Der findes ikke at være noget civilretligt og heller ikke noget offentligretligt  grundlag for at sondre mellem henholdsvis fysiske personers og juridiske personers retssubjektivitet mv.

Det kan herefter lægges til grund, at der for så vidt angår konstateringen af, at en aftale mellem to aktionærer kan effektueres mellem een aktionær og et selskab, ingen materiel forskel er på omstændighederne  i TfS 2003.852.LR og de i den nærværende sag foreliggende omstændigheder.

Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltræder indstillingen, jf. ovenfor.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Værdiansættelse er ofte et udtryk for et øjebliksbillede. Svaret er derfor alene bindende i 6 måneder fra d.d.