Dato for udgivelse
25 Apr 2003 16:03
SKM-nummer
SKM2003.183.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-413-00421
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Broafgift, brobizz, Storebæltsbroen, fri bil, samkørsel
Resumé

I den bindende forhåndsbesked blev der spurgt om i alt 5 forhold vedr. beskatning af fri broafgift/brobizz over Storebæltsbroen. Ligningsrådet lagde bla. til grund, at fri befordring med offentlig transportmiddel over Storebæltsbroen er en befordringsudgift i ligningslovens § 9 C, stk. 7's forstand på linie med f.eks. arbejdsgiverbetalt taxa. Der blev lagt vægt på, at der ikke er tale om en direkte broafgift men derimod en integreret del af den samlede billetpris. Herudover var det Ligningsrådets opfattelse, at virksomheden ikke kan yde medarbejderen fri brobizz som en del af den skattefri befordring hjem-arbejde-retur, når medarbejderen får stillet fri bil til rådighed, idet den arbejdesgiverbetalte brobizz ikke har karakter af fri befordring.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning
Ligningsloven § 9 C, stk.1, 7 og 9
Henvisning
Cirkulære nr. 72 af 17/04-1996
Henvisning
Bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994
Henvisning
Ligningsvejledningen 2002 A.B.1.9.17
Henvisning
Ligningsvejledningen 2002 A.F.3.1.5
Redaktionelle noter

Se SKM2004.418.LSR


Spørgsmål

1. Kan virksomheden yde medarbejderen fri offentlig befordring mellem medarbejderens faste bopæl vest for Storebælt til virksomhedens adresse i X, uden at dette medfører beskatning for medarbejderen (medarbejderen tager ikke fradrag for befordring hjem-arbejde-retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen på 15 kr. pr. tur) ?

2. Kan virksomheden stille en bil til rådighed for medarbejderen og yde denne fri befordring inkl. broafgift til kørsel mellem hjem-arbejde-retur, hvis medarbejderen på strækningen medtager en eller flere andre medarbejdere, når disse ønsker det - samkørsel - uden dette medfører beskatning for medarbejderen (medarbejderen tager ikke fradrag for befordring hjem-arbejde-retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen) ?

3. Kan virksomheden yde medarbejderen fri brobizz over Storebæltsbroen, som en del af den skattefri befordring hjem-arbejde-retur, når medarbejderen får stillet fri bil rådighed og samtidig bliver beskattet af den fri bil (medarbejderen tager ikke fradrag for befordring hjem-arbejde-retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen på 90 kr. pr. tur) ?

4. Såfremt medarbejderen ikke skattefrit kan modtage fri brobizz til befordring hjem-arbejde-retur, kan medarbejderen så mod beskatning af fri brobizz fratrække det standardiserede passagefradrag på henholdsvis 15 kr. og 90 kr. pr. passage som ligningsmæssigt fradrag ?

5. Hvis medarbejderen i spm. 2 og 3 selv afholder udgiften til brobizz, og får stillet arbejdsgiverbetalt befordring til rådighed, kan medarbejderen så fratrække standardfradraget på 90 kr. pr. passage ?

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

4. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

5. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Repræsentanten har oplyst følgende:

Virksomheden består koncernmæssigt af 2 forretningsområder, hvor det ene omsætter for ca. 80 % af den samlede koncernomsætning og det andet for de resterende ca. 20 % af koncernomsætningen.

Koncernens hovedaktivitet foregår i X. En beliggenhed, der medarbejdermæssigt ikke er nær så attraktivt som ved storbyerne. Det kan derfor være nødvendigt med utraditionelle aflønningspakker for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere.

På en af virksomhedens nøglefunktioner påtænkes ansat en yderst velkvalificeret medarbejder. Denne medarbejder har i dag både bopæl og arbejde vest for Storebæltsbroen. Et jobskifte til virksomheden vil derfor være forbundet med en daglig dobbelt tur over Storebæltsbroen.

For at kunne være en økonomisk attraktiv arbejdsplads set fra medarbejderens synsvinkel, ønsker virksomheden at tilbyde medarbejderen fri befordring mellem hjem og arbejdsplads.

En fri befordring kan ske enten ved en af de i ligningslovens § 9 C, stk. 7, anførte måder for fri arbejdsgiverbetalt befordring eller ved at der ydes medarbejderne fri bil, som beskattes efter reglerne i ligningsloven § 16.

Ad. spm. 1. Fri offentlig befordring.

Det påtænkes, at yde medarbejderen betalt offentlig befordring, hvori broafgift er inkluderet i billetprisen. Det ligningsmæssige fradrag for medarbejderen udgør ved brug af offentlig befordring 15 kr. pr. tur. Medarbejderen er indstillet på ikke at tage ligningsmæssige fradrag under forudsætning af, at den modtagne fri befordring inkl. passage over Storebælt er skattefri for medarbejderen. Den fri befordring må kun anvendes ved befordring mellem hjem-arbejde-retur, og virksomheden fører kontrol hermed.

Ad. spm. 2. Fri befordring i bil - samkørsel.

Alternativt til den offentlige befordring påtænkes det, at medarbejderen får stillet en bil til rådighed til kørsel mellem hjem og arbejde. Medarbejderen vil på strækningen mellem sin bopæl vest for Storebælt og arbejdspladsen i X samt retur skulle medtage en eller flere andre medarbejdere, når disse ønsker det (samkørsel). Udover betaling af driften af bilen vil virksomheden betale broafgiften. Det forudsættes, at betalingen af broafgiften udelukkende vedrører kørsel mellem hjem-arbejde-retur, samt at virksomheden fører kontrol hermed. Medarbejderen er indstillet på ikke at tage ligningsmæssige fradrag under forudsætning af, at den modtagne fri befordring inkl. passage over Storebælt er skattefri for medarbejderen.

Ad. spm. 3. Fri bil med brobizz.

Virksomheden forhandler med medarbejderen om at stille fri bil til dennes rådighed. En fri bil som både skal anvendes erhvervsmæssigt og privat - også udover kørsel hjem-arbejde-retur. Hvis der stilles fri bil til rådighed, vil medarbejderen beskattes af værdi af fri bil efter de almindelige procentregler i ligningsloven § 16, stk. 4.

Herudover vil medarbejderen få stillet et brobizz månedskort til rådighed for kørsel mellem hjem-arbejde-retur. Et sådan månedskort kan anvendes til 25 dobbelt ture over Storebæltsbroen, det kan alene anvendes til den bil som tilmeldes (den fri bil). Via de modtagne udskrifter over benyttelsen, vil der blive ført kontrol med, at brobizzen udelukkende anvendes til betaling ved kørsel mellem hjem-arbejde-retur for medarbejderen.

Medarbejderen er indstillet på ikke at tage ligningsmæssige fradrag for befordring hjem-arbejde-retur under forudsætning af, at den modtagne fri befordring inkl. brobizz er skattefri for medarbejderen.

Ad. spm 4. Fradragsmulighed.

Såfremt, der under spm. 2 og/eller 3 svares benægtende ønskes oplyst, om medarbejderen vil kunne opnå fradrag for broafgift efter standardfradraget på 90 kr. pr. passage. Det forudsættes, at virksomheden afholder udgiften til broafgiften, at kun selve broafgiften er skattepligtig for medarbejderen, samt at medarbejderen i øvrigt ikke foretager fradrag for befordring hjem-arbejde-retur efter de almindelige standardregler i Ligningsloven § 9 C, og dermed heller ikke bliver skattepligtig af den fri befordring.

Repræsentantens bemærkninger

Det er repræsentantens opfattelse, at såfremt en arbejdsgiver yder den ansatte fri befordring, er denne skattefri for medarbejderen blot han ikke tager fradrag efter reglerne i ligningsloven § 9 C. Alt andet vil være i modstrid med lovens intention og dennes ordlyd.

Samtidig har repræsentanten gjort gældende, at det ikke kan være afgørende for skattefritagelsen for medarbejderen, om arbejdsgiveren yder den fri befordring som offentlig fri befordring eller ved at stille et køretøj til medarbejderens fri disposition til befordringen.

I situationen hvor der stilles fri brobizz mellem hjem-arbejde-retur til rådighed sammen med den i øvrigt ydede fri befordring i køretøj, er passagen over Storebælt en tvingende nødvendighed for at komme på arbejde. Nøjagtig på samme måde som når passagen sker med offentlig transport.

Det er repræsentantens vurdering, at udgifterne til færge og brobizz skattemæssig må behandles ens. Her er i begge situationer tale om både betydelige og nødvendige omkostninger ved den daglige transport til og fra arbejde. Repræsentanten henviser til ligningsvejledningen afsnit A.F.3.1.5, hvor det står anført, at ligningsloven § 9 C, stk. 7, omhandler enhver form for befordring, der betales af arbejdsgiveren, ligesom bestemmelsen omfatter alle skattepligtige, der kan foretage fradrag efter ligningsloven § 9 C. Der nævnes samtidig en række forskellige transportmåder, som er omfattet af reglerne, herunder betalt flyrejse og taxa. Når medarbejderen bliver transporteret i arbejdsgiverbetalt taxa, vil taxaen i lighed med personbilen, skulle betale broafgift, og broafgiften vil indgå i den samlede regning til arbejdsgiveren, hvorved den bliver en del af den fri befordring.

Efterfølgende har repræsentanten gjort gældende, at der ved flyrejser er en statsafgift på hver enkelt rejse, uden at denne direkte har noget med rejsen at gøre (ved broafgiften betales en passageafgift uden denne har noget med selve transporten over broen at gøre). Det er derfor repræsentantens opfattelse, at disse to afgifter er identiske - man får lov at transporter sig, hvis man betaler afgiften. Så hvis der ikke skal ske beskatning af afgiften i det ene tilfælde (flyrejsen), så bør der heller ikke ske beskatning i den anden situation (broafgift). Ved flyrejse fra Kastrup betales statsafgift med 221,- kr., altså tæt på broafgiften.

Styrelsens indstilling og begrundelse

For privat befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, kan der foretages fradrag efter ligningsloven § 9 C. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej i bil, uanset hvilken transportform skatteyderen har valgt at benytte. Fradraget beregnes efter satser fastsat af ligningsrådet på grundlag af udgifterne til transport i bil. Satsen tilsigter således at dække de variable omkostninger ved kørsel i bil.

Hvis Storebæltsbroen indgår som en del af den normale transportvej i bil frem og tilbage mellem en given sædvanlig bopæl og arbejdsplads, kan der foretages befordringsfradrag også for den del af strækningen, der tilbagelægges på broen.

Pendlere der som led i den normale transportvej i bil, må benytte færgetransport e.l. kan foretage fradrag for de faktiske udgifter hertil, herunder for udgifterne til at medbringe eget transportmiddel med færgen jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994. Der kan ikke foretages fradrag for den afstand (antal km) færgen tilbagelægger.

Pendlere der som led i den normale transportvej, benytter Storebæltsbroen, kan udover det almindelige befordringsfradrag mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storbæltsforbindelsen. Fradraget kan foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelsen af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9.

Fri befordring er i følge ligningsloven § 9 C, stk. 7, "en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler". Fri befordring foreligger således, når arbejdsgiveren betaler for, at den ansatte bliver befordret eller transporteret med et transportmiddel.

Fri befordring mellem hjem og arbejdsplads beskattes efter ligningsloven § 9 C, stk. 7, alene, hvis der foretages befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 1. Den skattepligtige skal medregne værdien af fri befordring til den skattepligtige indkomst, svarende til værdien af befordringsfradraget efter ligningsloven § 9 C, stk. 1, for den pågældende strækning, hvor der er adgang til fri befordring. Hvis den skattepligtige ikke foretager befordringsfradraget sker beskatningen af den fri befordring ved den manglende udnyttelse af fradragsretten.

Hvis den skattepligtige fravælger den fri befordring, kan den pågældende foretage fradrag for befordring hjem og arbejde efter de almindelige regler i ligningslovens § 9 C.

Ad. spm. 1. Fri offentlig befordring.

Arbejdsgiverbetalt befordring kan f.eks. være fri bil, frikort eller frirejse, herunder fri flyrejse, til offentlige eller private transportmidler. Herunder falder eksempelvis fri befordring i firmabus, fri kørsel i mandskabsvogn eller fællesbefordring i privat bil der betales af arbejdsgiveren, samt arbejdsgiverbetalt taxa.

Ansatte, der har frikort til offentlige transportmidler beskattes, hvis frikortet anvendes til befordring mellem hjem og arbejdsplads, med et beløb der svarer til befordringsfradraget for denne strækning. Hvis medarbejderen ikke foretager dette befordringsfradrag, sker der ikke beskatning af den fri befordring jf. ligningsloven § 9 C, stk. 7 og i øvrigt Ligningsvejledningen 2002 A.B.1.9.17.

Det særlige storebæltsfradrag på 15. kr. pr. passage ved brug af kollektive transportmidler blev fastsat på baggrund af gennemsnitsbetragtninger over merudgifter til passage af Storebælt. Storebæltsfradraget forudsætter altså, at betalingen for en togbillet via Storebælt er dyrere end andre togstrækninger, fordi man også betaler for at passere Storebælt.

Betaling for at passere Storebælt med tog vil dog være en integreret del af den samlede billetpris, som kun vanskeligt kan udskilles. Værdifastsættelsen på 15. kr. pr. passage er alene fastsat i forbindelse med fradragsretten.

Det er styrelsens vurdering, at fri befordring med offentlig transportmiddel over broen (tog) er en befordringsudgift i ligningslovens § 9 C, stk. 7's forstand på linie med f.eks. arbejdsgiverbetalt taxa, firmabus eller et almindelig frikort til offentlig transportmiddel. Styrelsen har lagt vægt på, at der ikke er tale om en direkte broafgift, men derimod en integreret del af den samlede billetpris.

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer ja til spørgsmål 1.

Ad. spm. 2. Fri befordring i bil/transportmiddel - samkørsel.

Ved samkørsel i bil kan fradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 9, 1 pkt., alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælt for benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9, 3 og 4 pkt.

Chauffører, hvis opgave er at transportere personer, materialer eller værktøj, kan starte og slutte det daglige arbejde ved at køre fra og til hjemme i bilen uden at det udløser beskatning af fri firmabil, Der må ikke være tale om tilfældigt chauffør arbejde for virksomheden, eller chaufførarbejde, der er en sekundær opgave i forhold til den pågældendes øvrige arbejdsopgaver. Det skal således kunne godtgøres, at den pågældende primære opgave er at være chauffør af bilen jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.6.4.

Den 10. december 1997 afsagde Landsskatteretten en kendelse, hvor en person ikke blev beskattet af fri bil, uanset at han havde en bil stillet til rådighed fra arbejdsgiveren til kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen. Han skulle ikke beskattes af fri bil, fordi han samtidig var forpligtet til at tage kollegaer med til og fra arbejdet. Skatteyderen havde desuden afgivet en erklæring om, at han ikke ville anvende bilen privat, men alene erhvervsmæssigt og til daglig transport af kollegaer fra opsamlingssteder mellem bopælen og arbejdsstedet, og omvendt, samt eventuelt firmaberoede ærinder. Skatteyderen havde forpligtet sig til at føre kørebog, ligesom han kun måtte bruge benzinkortet til benzin, olie og vask til/af bilen. Landsskatteretten fandt, at firmabilen ikke var stillet til klagerens private rådighed. Der var herved henset til, at klagerens eneste anvendelse af bilen ubestridt havde været at fungere som chauffør for arbejdsgiveren, og at kørslen mellem bopælen og arbejdsstedet under disse vilkår herefter ikke kunne anses som privat kørsel.

På baggrund af kendelsen udsendte Told- og Skattestyrelsen et genoptagelsescirkulære (TSS 2002-14), hvorefter den gældende praksis nu er den, at personer, der får stillet en bil til rådighed til brug for at virke som chauffør for arbejdsgivere, ikke beskattes, hvis vedkommende dagligt befordrer personer mellem opsamlingssteder beliggende mellem vedkommendes hjem og arbejdsplads og omvendt. Det forudsættes dog, at bilen ikke anvendes privat, og at der underskrives en erklæring herom, samt at der føres kørebog med dagligt kilometerregnskab.

Efter styrelsens opfattelse kan landsskatteretskendelsen og den udmøntning af kendelsen, som er beskrevet i genoptagelsescirkulæret ikke anvendes på nærværende situation, idet det er tilfældigt om medarbejderen har kollegaer med i bilen. Medarbejderen fungerer ikke som en egentlig chauffør, og det er ikke konsekvent, om der skal køre nogle med dagligt, idet det er op til medarbejderne selv at bestemme dette.

Der er derfor tale om befordring mellem hjem og arbejde og derfor privat kørsel. Den skattemæssige behandling skal herefter ske med udgangspunkt i den almindelige regel om beskatning af personalegoder i ligningsloven § 16, stk. 4, om firmabilbeskatning, idet arbejdsgiveren betaler medarbejderens private udgift.

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til spørgsmål 2.

Spørgsmålet om den skattemæssige behandling af den arbejdsgiverbetalte broafgift behandles i spørgsmål 3.

Ad. spm. 3. Fri bil med brobizz.

Ved fastlæggelsen af Ligningsrådets sats for befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, skal udgiften til befordring med bil lægges til grund jf. ligningsloven § 9 C, stk. 1, 2 pkt. Ligningsrådets sats dækker således de variable driftsudgifter ved kørsel i bil. Broafgiften kan imidlertid ikke betragtes som en driftsudgift vedrørende bilen, idet broafgiften ikke er en udgift, der skal afholdes for at få bilen til at køre, men en udgift, der skal afholdes for at få lov til at køre bilen en bestemt strækning jf. TfS 2000, 851 Dep. Broafgiften udgør således ikke betaling for en befordring, men er i stedet en betaling for at få lov til at befordre sig over en bestemt strækning. Broafgiften er dermed ikke en befordringsudgift i ligningsloven § 9 C’s forstand, og er derfor ikke dækket af det almindelige kilometerfradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 1.

Når arbejdsgiveren stiller fri bil til rådighed, er der tale om, at arbejdsgiveren har betalt for befordring med et transportmiddel, jf. ligningsloven § 9 C, stk. 7, idet arbejdgiveren afholder alle udgifter til bilen. Hvis arbejdsgiveren herudover betaler broafgiften (brobizz) for den ansatte, når denne pendler via Storebæltsforbindelsen, er der derimod ikke tale om at arbejdsgiveren har "har betalt befordring med offentlige eller private transportmidler" jf. ligningsloven § 9 C, stk. 7. Arbejdsgiveren har betalt for et transportmiddels passage over broen.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at virksomheden ikke kan yde medarbejderen fri brobizz som en del af den skattefri befordring hjem-arbejde-retur, når medarbejderen får stillet fri bil til rådighed, idet den arbejsgiverbetalte brobizz ikke har karakter af fri befordring.

Den skattemæssige behandling skal herefter ske med udgangspunkt i den almindelige regel om beskatning af personalegoder i ligningsloven § 16, idet der er tale om, at arbejdsgiveren betaler medarbejderens private udgift dvs. værdifastsættelsen skal ske i henhold til markedsværdien

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til spørgsmål 3.

Ad. spm. 4. Fradragsmulighed.

For at medarbejderen kan foretage fradrag for broafgiften over Storebæltsbroen kræves det, at han kan fremvise dokumentation for den afholdte udgift jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9. Ved dokumentation forstås kvittering for betaling af broafgift til A/S Storebæltsforbindelsen.

Da det er arbejdsgiveren, der har afholdt udgiften til broafgiften, er medarbejderen ikke i besiddelse af den fornødne dokumentation, hvorefter han ikke kan tage fradrag herfor. Dette gør sig gældende både ved fri befordring med offentlig transportmidler og ved befordring med fri bil.

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til spørgsmål 4.

Ad. spm. 5. Fradrag ved egenbetaling af brobizz.

Af ligningsloven § 9 C, stk. 9, fremgår følgende: "Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring hjem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen. Fradraget for benyttelsen af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelsen af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik".

Af ordlyden fremgår det således, at fradrag for passage forudsætter, at der foretages opgørelse af et befordringsfradrag.

Medarbejderen har fri arbejdsgiverbetalt befordring, og han tager derfor ikke umiddelbart befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 1. Såfremt medarbejderen ønsker at fratrække standardfradraget på 90 kr. pr. passage, er det jf. ligningsloven § 9 C, stk 7, en betingelse, at han medregner værdien af fri befordring til den skattepligtige indkomst, svarende til værdien af befordringsfradraget efter ligningsloven § 9 C, stk. 1, for den pågældende strækning, hvor der er adgang til fri befordring.

Under denne forudsætning indstilles det, at Ligningsrådet svarer ja til spørgsmål 5.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter