Dato for udgivelse
17 Feb 2003 11:53
SKM-nummer
SKM2003.66.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-4332-01640
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Generationsskifte, model, ny aktieklasse, rentefaktor, risikofaktor
Resumé

Ligningsrådet blev ved en anmodning om bindende forhåndsbesked bedt om at tage stilling til en generationsskiftemodel. Formålet med generationsskiftemodellen var at overføre en aktiepost fra et selskabs direktør og dennes to medaktionærer til direktørens søn. Da sønnen imidlertid ikke kunne tilvejebringe den nødvendige kapital, opstillede man en model, hvis princip var at udskyde den indtrædende aktionærs fulde betaling for aktieposten. Modellen indeholdt tre led. Selskabets tilbagekøb af egne aktier fra de udtrædende aktionærer, oprettelsen af en ny aktieklasse, hvorved de blivende aktionærer blev tillagt en forlods udbytteret og den indtrædende aktionærs nytegning af aktier. I sin besvarelse vurderede Ligningsrådet såvel modellens enkeltdispositioner som modellen i sin helhed. Det var Ligningsrådets opfattelse, at den skitserede model kunne accepteres i skattemæssig henseende, men under forudsætning af at rente- og risikofaktoren ville indgå ved beregningen af A-aktionærernes forlods udbytteret.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2
Ligningsvejledningen 2002 S.G.2.3.1.2


I en anmodning om bindende forhåndsbesked blev Ligningsrådet stillet følgende spørgsmål:

  1. Forlodsudbetaling af udbytte til aktionærerne C GmbH og WM er matematisk beregnet og maksimeret til et beløb svarende til forskellen mellem tegningskurs for indtrædende aktionær og afregningskurs for udtrædende aktionærer. Er det korrekt, at aftalen om indtrædende aktionærs vederlæggelse skattemæssigt ikke vil berøre den indtrædende aktionær eller den blivende danske aktionær?
  2. Er det korrekt, at bortfald af opdeling af aktier i klasser i det år, hvor det forudbestemte forlodsudbyttebeløb er deklareret, under disse omstændigheder ikke sidestilles med salg?

Sagsfremstilling og begrundelse:

Aktionærkredsen i selskabet C A/S besad følgende aktieandele:

C GmbH, 51%

kr. 255.000

Selskabets direktør WM, 24%

kr. 120.000

OK, 12½%

kr. 62.500

PG, 12½%

kr. 62.500

Aktiekapital

kr. 500.000

Selskabet ønskede et generationsskifte påbegyndt, idet selskabets direktør WM inden for 4 år forventedes at fratræde sin stilling og afhænde sin aktiepost. Det var endvidere besluttet, at medarbejderen SM, søn af WM, skulle overtage direktørjobbet inden for ca. 2 år. Et af SM stiftet selskab skulle indtræde som aktionær nu.

Aktionærerne OK og PG var ikke længere aktive i selskabets drift og forventedes derfor at udtræde af aktionærkredsen. Aktierne forventedes handlet til kurs 2.000 - 2.600, svarende til i alt kr. 2,5 - 3,25 mio. for OK’s og PG’s aktieposter tilsammen, altså nom. kr. 125.000. Handelskursen var endnu ikke fastlagt, hvorfor den endelige kurs kunne afvige fra nævnte interval.

SM havde oplyst, at han maksimalt ville kunne skaffe et beløb på ca. kr. 750.000 til brug for at erhverve aktier. Han havde således ikke mulighed for at købe de udtrædende aktionærers aktier til handelsprisen.

C GmbH var ifølge forespørgers repræsentant et stort tysk selskab, der var del af en større koncern, hvori ingen af de øvrige nævnte personer og selskaber havde nogen indflydelse. Selskabets interesse i SM var at sikre at få en velfungerende medarbejder placeret som direktør og gerne, om muligt, som aktionær i C A/S.

WM var interesseret i, at sønnen SM fik mulighed for at blive direktør og aktionær. WM havde imidlertid også to andre børn og ønskede ikke at disses arvemuligheder skulle forringes ved at SM fik aktier i selskabet billigere end handelprisen.

Hovedtallene for selskabets regnskaber 2000 og 2001(udkast), angivet i t.kr, var:

År

2000

2001

Resultat før skat

2.051

3.242

Aktiekapital

500

500

Fri egenkapital

4.385

5.663

Egenkapital i alt

4.885

6.163

Afsat udbytte

650

1.000

De 2 dispositioner, aktionærerne OK’s og PG’s salg af samtlige deres aktier og SM’s selskabs erhvervelse af nom kr. 125.000 aktier, ønskedes gennemført ved tre enkeltdispositioner således:

1. Selskabet skulle tilbagekøbe aktier nom. kr. 125.000 fra udtrædende aktionærer. Pris ca. kr. 2,5 - 3,25 mio. Forinden tilbagekøbet ville der for sælgerne blive ansøgt om dispensation efter ligningsloven § 16 B. Der skulle gennemføres en kapitalnedsættelse i selskabet svarende til de erhvervede aktier.

2. Der skulle gennemføres en vedtægtsændring i selskabet. De eksisterende aktier ville blive A-aktier og der skulle åbnes mulighed for udstedelse af B-aktier. Eneste forskel i aktiernes rettigheder ville være en forskel i retten til udbytte. A-aktierne skulle tillægges forlodsret til udbytte således, at B-aktierne ikke modtog udbytte før der i alt til A-aktierne, fra det tidspunkt B-aktier var udstedt, var udbetalt udbytte på kr. 7-10 mio.

Dette udbyttebeløb var beregnet ud fra forskellen på de anslåede handelsværdier på aktierne fra de udtrædende aktionærer, kr. 2,5 - 3,25 mio og SM’s maksimale betalingsevne kr. 750.000. Forskelsbeløbet, kr. 1,75 - 2,5 mio deltes med 25 pct., svarende til den udbytteandel, der ville knytte sig til aktieposten på nom. kr. 125.000, hvorved ville fremkomme et beløb på kr. 7-10 mio.

Det ville fremgå af vedtægterne, at når udbytter på kr. 7-10 mio., jfr. foran, var udloddet, bortfaldt klasseopdelingen af aktierne.

Inden vedtægtsændringen ville beløbet kr. 7-10 mio. blive fastlagt til et endeligt beløb.

3. Den Indtrædende aktionær skulle herefter tegne nom. kr. 125.000 aktier til ca. kurs 600, svarende til maksimalt kr. 750.000. Kursen ville blive endeligt fastlagt ud fra ovennævnte beregning.

Der var endnu ikke udarbejdet udkast til nye vedtægter med henblik på klasseopdelingen af aktierne.

Da der som anført endnu ikke var enighed om kursen på aktierne før vedtægtsændringen, havde forespørger accepteret, at der svaredes med forbehold for ligningsmyndighedernes efterfølgende prøvelse heraf. Ved besvarelsen var der således ikke på nogen måde taget stilling til, om de anførte aktiekurser isoleret set kunne have skattemæssig betydning for de omtalte parter.

Det var forespørgers opfattelse, at det var tvivlsomt, om C GmbH, WM og SM i denne sammenhæng kunne siges at være interesseforbundne parter. Forespørger fandt derfor som udgangspunkt, at parternes aftale om kursen på aktierne ved SM’s selskabs erhvervelse heraf måtte lægges til grund af skattemyndighederne.

Derudover fandt forespørger, at en kurs på ca. 600 ville være en korrekt handelskurs på B-aktierne på grund af udbyttebegrænsningen.

Forespørger understregede, at grundlaget for beregningerne af størrelsen af forlodsudbytte og kursen på B-aktierne var kursen for selskabets køb af aktier fra OK og PG. Der var utvivlsomt tale om ikke-interesseforbundne parter, idet sælgerne ønskede højest mulige kurs, mens køber ønskede lavest mulige kurs.

Told- og Skattestyrelsens bemærkninger:

"Ad. spørgsmål 1:

Generationsskiftemodellens grundelement er en formel, der fastlægger størrelsen af A-aktionærernes forlods udbytteret. Denne formel kan matematisk beskrives som (A-B):C = D, hvor A er den samlede betaling for de udtrædende aktionærers samlede aktieposter, B er den samlede betaling for den indtrædende aktionærs tegning af aktier, C er den relevante aktieposts procentmæssige andel af alle aktier og D er den beløbsmæssige størrelse af det udbytte, der skal udloddes forud. Modellen forudsætter, at den nye aktionær tegner procentmæssigt lige så stor andel af de samlede aktier, som de udtrædende aktionærer afstår.

Ved besvarelsen findes der at måtte foretages en vurdering af de skatteretlige konsekvenser af de enkelte elementer i den samlede transaktion som angivet ved trin 1-3 i sagsfremstillingen, såvel som af transaktionen i sin helhed.

Transaktionen indledes med det forespørgende selskabs erhvervelse af OK’s og PG’s aktier. Et selskabs erhvervelse af egne aktier med efterfølgende kapitalnedsættelse betragtes i skatteretlig praksis som udbytteudlodning for de berørte aktionærer. Tilbagekøbet omfatter ikke WM’s aktiepost, hvorfor der ikke for hans vedkommende kan blive tale om beskatning af beløbet som udbytte.

SM er på tidspunktet for denne erhvervelse endnu ikke aktionær i selskabet og er ikke involveret hverken som køber eller sælger af aktieposterne.

Vedtægtsændringen, hvorved der sker opdeling i aktieklasser med forskellig udbytteret, giver anledning til overvejelser om, hvorvidt WM’s aktier kan anses for afstået.

Afståelse af aktier beskattes som udgangspunkt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf lovens § 1, stk. 2. Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med afståelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet. Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, medmindre vedtægtsændringen må tillægges mindre betydning.

Hvorvidt dette er tilfældet afgøres ud fra en konkret bedømmelse. Der henses her bl.a. til indholdet af ændringen, bevæggrundene for ændringen, aktionærkredsens sammensætning, samt hvad der økonomisk opnås herved.

Ændringen medfører her på selve vedtægtsændringstidspunktet en mulighed for udstedelse af B-aktier samt en beløbsmæssigt begrænset forlods udbytteret for de eksisterende aktier, der i givet fald vil blive A-aktier.

Selve indholdet af vedtægtsændringen kan beskrives således: Før vedtægtsændringen kan de kommende A-aktier siges at have ret til det fulde udbytte, da der ikke eksisterer andre aktier. Efter vedtægtsændringen har A-aktierne, fortsat ret til det fulde udbytte, dog kun indtil muligheden for at udstede B-aktier eventuelt benyttes, og der derefter i alt er udloddet et bestemt beløb.

Bevæggrunden for ændringen er ønsket om at gøre det muligt for SM at købe en aktiepost på 25 pct. Ved ændringen sikres, at selskabet ikke skal udlodde betydelige dele af kapitalen for at gøre aktiekøbet muligt for SM med dennes kapitalpotentiale. Samtidig tilstræbes, at A-aktionærerne gennem forlodsudbyttet sikres et beløb svarende til den kapitalafgang, selskabet har haft til erhvervelse af "de gamle" aktionærers aktier, med fradrag af beløb, der indgår som betaling for nyudstedte aktier.

Aktionærkredsen er her begrænset til få aktionærer. Det er oplyst, at WM og SM ikke har indflydelse i det tyske selskab. Vedtægtsændringen medfører, at det tyske selskab stilles som A-aktionær på samme vilkår som WM.

Det oplyses ligeledes, at den blivende danske aktionær og den nye aktionær er far og søn. Det er i praksis i andre sager tillagt betydning, om der er familiemæssige forhold mellem de involverede parter.

Økonomisk set skal vedtægtsændringen via forlodsretten til udbytteudlodning sikre A-aktionærerne det samme beløb, som selskabet anvender til købet af "de gamle" aktionærers aktier med fradrag af indbetalingen ved den senere nyudstedelse.

Vedtægtsændringen sker før SM bliver aktionær, hvorfor vedtægtsændringen isoleret set ikke kan medføre beskatning for SM.

Udstedelse af B-aktier og SM’s erhvervelse heraf, kan isoleret set give anledning til spørgsmål om, hvorvidt SM skal beskattes af en for lav kurs i forhold til markedskursen. Endvidere kunne det overvejes, om der kan blive tale om beskatning af WM efter reglerne om beskatning af hidtidige aktionærer ved udstedelse af tegningsretter til favørkurs. Der tages ikke her stilling til disse spørgsmål, da besvarelsen som nævnt ikke omfatter spørgsmål om beskatning som følge af kursen på de involverede aktier i forhold til markedskursen.

Disse handlinger, det sidste trin i modellen, ses ikke isoleret set at give anledning til andre skattemæssige overvejelser.

Den samlede model indebærer, at den ved vedtægtsændringen åbnede mulighed for at udstede B-aktier udnyttes. Herved indtræffer virkningen af vedtægtsændringen og det bliver igen relevant at overveje, om der sker en forskydning i aktiernes værdi.

Ved anvendelse af den samlede model forsøger de blivende aktionærer som nævnt at sikre sig værdier i form af forlods ret til udbytte. Som ovenfor beskrevet er modellens grundelement en matematisk formel, der fastlægger størrelsen af A-aktionærernes forlods udbytteret. Formlen indebærer, at A-aktionærernes forlods udbytteret er ligefrem proportional med den indtrædende aktionærs favør i forhold til markedsværdien. Når modellen anskues i sin helhed, bliver den indtrædende aktionærs samlede vederlæggelse altid den samme, uanset hvilket beløb der erlægges på tegningstidspunktet. Formlens variabel er således størrelsen af A-aktionærernes forlods udbytteret, der afhænger af den kurs, den indtrædende aktionær tegner til.

Generationsskiftemodellens princip er, at den indtrædende aktionærs betaling for aktieposten udskydes. Den indtrædende aktionærs beløbsbegrænsede afkald på retten til udbytte kan reelt anskues som udskudt erlæggelse af tegningsbeløbet, idet modellen indebærer, at aktieklasserne ophæves, når A-aktionærerne har modtaget det fulde vederlag i form af forlods udbytte. Når modellen er gennemført og aktieklasserne ophævet, er den indtrædende aktionær ligestillet med de eksisterende aktionærer.

Det er oplyst, at det forventede behov for forlods udbytte til A-aktionærerne er på kr. 7-10 mio. Det må på baggrund heraf forventes, at den forlods udbytteret løber over en længere årrække, og tages der udgangspunkt i selskabets udbytteudlodning for 2001 på kr. 1 mio., vil udbytteretten under anvendelse af de oplyste tal løbe i 7-10 år.

Som anført er der ikke endeligt fastsat priser på aktieposterne, men det anføres, at SM’s betaling for erhvervelse af B-aktier sker på baggrund af hans økonomiske formåen.

Ad spørgsmål 2: I det år, hvor der i alt er udloddet kr. 7-10 mil, er der ifølge den ovenfor omtalte vedtægtsændring ikke længere en forlodsret til udbytte for A-aktierne. Da dette er den eneste forskel mellem aktieklasserne, vil de to aktieklasser herefter have samme rettigheder."

Ligningsrådet udtalte:

"Ad spørgsmål 1:

Det bemærkes indledningsvis, at det forudsættes, at de beskrevne transaktioner er selskabsretligt gennemførbare.

Ingen af de tre deltransaktioner findes, med de anførte forbehold om kursfastsættelse, at have skattemæssige konsekvenser for hverken den blivende danske aktionær eller den indtrædende aktionær.

Specielt hvad angår vedtægtsændringen findes denne ikke isoleret set at medføre en formuemæssig værdiforskydning for de tilbageværende aktier. Indtil muligheden for udstedelse af B-aktier udnyttes er der fortsat kun én aktieklasse med uændrede rettigheder og de to A-aktionærer har fuld kontrol med om der udstedes B-aktier.

Ved anvendelse af den samlede model realiseres den ved vedtægtsændringen åbnede mulighed for udstedelse af B-aktier. Anvendelse af modellen medfører, at den indtrædende aktionærs vederlæggelse af tegningsbeløbet udskydes. Der er ikke i modellen for A-aktierne indbygget en sikkerhed for, at de vil kunne få udbytter svarende til de beregnede beløb. På baggrund heraf, samt selskabets muligheder for at udlodde udbytte ud fra det oplyste om egenkapital, hidtidige resultater og afsat udbytte, findes der herved at være påført A-aktierne en risiko for ikke at modtage de anslåede beløb. Dette findes alt andet lige at indebære en betydelig risiko for at påvirke markedskursen på A-aktierne.

Den matematiske formel, der beregner den indtrædende aktionærs samlede vederlæggelse, ses ikke at tage højde for den risiko, som A-aktionærerne påtager sig ved gennemførelsen af modellen. Formlen ses endvidere ikke at tage højde for den rentefaktor, der er en følge af den udskudte betaling. Det må lægges til grund, at uafhængige parter i en situation som denne ville søge sig kompenseret for disse elementer ved at lade dem indgå i prisfastsættelsen.

Det er herefter Ligningsrådets opfattelse, at den skitserede generationsskiftemodel kan accepteres i skattemæssig henseende, men under forudsætning af at rente- og risikofaktor indgår i den formel, der fastlægger A-aktionærernes forlods udbytteret.

Ad spørgsmål 2:

Bortfald af en opdeling i aktieklasser, hvor disse aktieklasser har samme rettigheder, medfører ikke en formueforskydning mellem aktionærerne. Den del af den oprindelige vedtægtsændring, der omhandler dette, kan derfor ikke sidestilles med salg af aktier."