Dato for udgivelse
05 Dec 2001 15:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. september 2001
SKM-nummer
SKM2001.597.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, S-3109-01
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Sagkyndig bistand, vidne, ToldSkat medarbejder
Resumé

T. l og T.2 havde påkæret Retten i Roskildes kendelse om, at medarbejdere fra ToldSkat, der som sagkyndige havde bistået anklagemyndigheden under efterforskningen, kunne være til stede under domsforhandlingen for at bistå anklagemyndigheden, og at det forhold, at medarbejderne var til stede under domsforhandlingen ikke fandtes at burde afskære, at de senere blev afhørt som vidner. Landsretten stadfæstede den påkærede kendelse. Ved landsrettens behandling af den påkærede kendelse blev det bl. a. lagt til grund, at det var efter ordlyden af retsplejelovens § 182, at byretten har haft hjemmel til at tillade, at medarbejderne fra den pågældende told- og skatteregion var til stede under domsforhandlingen, og at medarbejdernes tilstedeværelse ikke kunne bevirke, at de ikke senere kunne afgive forklaring som vidner. Landsretten fandt herefter ikke grundlag for at ændre byrettens afgørelse, og lagde vægt på, at såvel anklagemyndigheden som de tiltaltes forsvarere havde lige adgang til at forholde sig hertil, og at den omstændighed, at medarbejderne fra ToldSkat havde overværet de tiltaltes og andre vidners forklaringer, før de selv afgav forklaring som vidner, videre måtte indgå som et element i rettens bevisvurdering. Landsretten havde ved afgørelsen forudsat, at det bl. a. efter retsplejelovens § 150 om rettens formands ledelse blev sikret, at domsforhandlingen blev afviklet bl. a. under iagttagelse af retsplejelovens §§ 95-96.

Reference(r)

Retsplejeloven § 182


Østre Landsrets kendelse af 26. september 2001, 18. afdeling, S-3109-01

Afsagt af landsdommerne:
Kallehauge, Linde Jensen og Jesper Müller (kst)

Parter:
Anklagemyndigheden
mod
T.1
(advokat Ole Sigetty e.o.)
og
T.2 (advokat Jan Erik Kornerup Jensen e. o.)

----------

Roskilde Byrets kendelse af 27. august 2001, 1-763/00, med domsmænd

År 2001, den 27. august kl. 9.30 sattes retten i Roskilde på domhuset, Axeltorv, Næstved, af dommer Niels Foldberg og domsmænd 1 og 2. Til stede var endvidere dommer Poul Gorm Nielsen samt domsmand 3. 

Anklagemyndigheden anmodede om, at det tillades de sagkyndige repræsentanter fra Told og Skat at være til stede under domsforhandlingen.

Advokat Ole Sigetty protesterede herimod.

De øvrige forsvarere tilsluttede sig protesten.

Spørgsmålet procederedes.

Efter votering afsagdes sålydende

K e n d e l s e:

Medarbejderne fra Told og Skatteregion...., har som sagkyndige bistået anklagemyndigheden under efterforskningen. Medarbejderne er til stede under domsforhandlingen for at bistå anklagemyndigheden. Retten finder ikke grundlag for at afskære denne bistand. Det forhold, at medarbejderne er til stede under domsforhandlingen findes ikke at burde afskære, at de senere afhøres som vidner. Som følge af det anførte

b e s t e m m e s:

Det tillades, at medarbejderne fra Told og Skat, region .... er til stede under domsforhandlingen. Medarbejdernes tilstedeværelse kan ikke bevirke, at de ikke senere kan afgive forklaring som vidner.

----------

Østre Landsrets kendelse af 26. september 2001, 18. afdeling, S-3109-01

T.1 og T.2 har påkæret Roskilde Rets kendelse af 27. august 2001 (1-763/00), hvorefter det blev bestemt, at det tillades, at medarbejderne fra Told og Skat, region ...., er til stede under domsforhandling. Medarbejdernes tilstedeværelse kan ikke bevirke, at de ikke senere kan afgive forklaring som vidner.

Den beskikkede forsvarer for T.1, advokat Ole Sigetty, har indgivet kæreskrift af 5. september 2001 med påstand om, at medarbejdere fra Told og Skat ikke kan være til stede under domsforhandlingen og samtidig afgive forklaring som vidner.

Den beskikkede forsvarer for T.2, advokat Jan Erik Kornerup, har indgivet kæreskrift af 5. september 2001, processkrift af 7. september 2001 og processkrift II af 25. september 2001 med endelig påstand om, at det ikke tillades, at medarbejdere fra Told og Skat er til stede under domsforhandlingen, subsidiært at det tillades alene de pågældende medarbejdere at være til stede under domsforhandlingen og overvære den fra tilhørerpladserne.

Kæremålet er ikke tillagt opsættende virkning.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at byrettens afgørelse stadfæstes og bl.a. anført følgende:

"....

Sagen drejer sig bl.a. om momsbedrageri i størrelsesordenen 100 mio. kr. og skattesvig for 12,5 mio. kr.

Sagens bilagsmateriale, der omfatter i alt 81 ringbind, indeholder (..) et stort antal rapporter med tilhørende dokumentationsmateriale, der er udarbejdet af Told- og Skatteregionerne i ...., .... og ..... Alene materialet fra Told & Skat fylder 47 ringbind.

Som følge af bilagsmaterialets meget betydelige omfang er det efter anklagemyndighedens opfattelse af afgørelsen betydning for gennemgangen af sagens bevisligheder i retten, at de medarbejdere fra Told & Skat, der har udarbejdet de respektive rapporter, kan være til stede som bistand under domsforhandlingen i det omfang, anklagemyndigheden skønner, at der er behov for dette. Herved bemærkes, at der i denne sag ikke er mulighed for daglig bistand i retten af kriminalpolitiet, idet sagen er efterforsket af personale fra Rigspolitiets Rejseafdeling, hvor den gennemgående kriminalassistent nu er pensioneret.

.....

De pågældende medarbejdere er som anført af de kærende optaget på anklagemyndighedens bevisfortegnelse under betegnelsen "sagkyndige vidner".

Retsplejelovens § 182 hjemler mulighed for, at retten kan bestemme, at vidner kan være til stede og påhøre forklaringer, som afgives af tiltalte og vidner.

En "sagkyndig vidneforklaring" adskiller sig efter anklagemyndighedens opfattelse fra almindelige vidneforklaringer ved, at de pågældende sagkyndige ikke skal afgive forklaring om iagttagelser o.lign. vedrørende konkrete forhold, men skal forklare, afhjemle indholdet af de rapporter/erklæringer, som de pågældende har udfærdiget kraft af deres hverv som embedsmænd i Told & Skat og herunder redegøre for eventuelle indlagte vurderinger og besvare spørgsmål af rent teknisk/faglig karakter i relation til rapporterne.

Den af advokat Sigetty bebudede afhøring af disse sagkyndige vidner ses derfor ikke at gå ud over, hvad der er sædvanligt for afhøring af sagkyndige vidner/sagkyndig bistand i sager om overtrædelse af moms- og skattelovgivningen, og den praksis, der blev fastlagt af Højesteret ved den refererede kendelse i UfR 1929.1024, anfægtes derfor ikke af forsvarerens indsigelser i den foreliggende sag.

...."

Advokat Ole Sigetty har bl.a. anført:

"....

Det gøres gældende,

at

anklagemyndighedens ønske om vidnernes tilstedeværelse som følge af sagens komplicerede karakter ikke kan have indflydelse på landsrettens afgørelse samt,

at

der blandt andet er udfærdiget meget omfattende revisionsrapporter efter anklagemyndighedens begæring, hvilke rapporter anklagerne kan støtte sig til på linje med forsvarerne.

Det gøres endvidere gældende,

at

det strider imod sædvanlige retsplejemæssige principper, at vidner er tilstede under domsforhandlingen oven i købet for at bistå anklagemyndigheden, og

at

det vil være i strid med sædvanlige retsplejemæssige principper, at vidner er tilstede eksempelvis under de tiltaltes afgivelse af forklaring samt andre vidners afgivelse af forklaring, således at disse dels kan forberede deres egne forklaringer på basis heraf, og dels i dette tilfælde kan medvirke til formulering af spørgsmål, som anklagemyndigheden siden vil stille til disse, samt

at

de nævnte anbringender er særligt afgørende i en situation som den nu foreliggende, hvor de omhandlede personer fra Told & Skat skal afhøres vedrørende subjektive vurderinger foretaget af disse omkring selve sagens materialeindhold,

at

der savnes hjemmel til at besætte anklagemyndigheden med medhjælpere fra administrationen, det vil sige Told & Skat,

....."

Advokat Jan Erik Kornerup har bl.a. anført:

".....

I større sager - hvor statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet er anklagemyndighed - er det ikke usædvanligt, at sagens anklager(e) assisteres af en kriminalassistent, der yder bistand af praktisk karakter, eksempelvis fremfinder bilag, sørger for kopiering af aktmateriale, aflyser vidner og i øvrigt udfører en række praktiske hjælpefunktioner, som begge parter i straffeprocessen har glæde af.

Denne praktiske bistand har imidlertid intet at gøre med den bistand, som efter anklagemyndighedens egen tilkendegivelse skal ydes af de pågældende medarbejdere.

......

Det er således åbenbart, at de pågældende medarbejdere (i det mindste under de meget betydelige dele af sagen, der vil angå regnskabsmæssige spørgsmål) skal deltage aktivt i anklagehvervet og således have afgørende indflydelse på, hvorledes anklagemyndigheden agerer i sagen.

Denne konstellation er uforenelig med anklagemyndighedens integritet og når yderligere henvises til, at Told og Skat personificeret ved de pågældende medarbejdere - er anmelder i sagen - findes tilladelsen at indebære en krænkelse af det for anklagemyndigheden gældende objektivitetsprincip, jfr. retsplejelovens § 96, stk. 2, og i øvrigt princippet i Den Europæiske Menneskeretskonvention artikel 6 om retfærdig rettergang.

....

Det uholdbare i situationen understreges yderligere af, at de pågældende medarbejdere er medtaget på bevisfortegnelsen og såvel på anklagemyndighedens som på forsvarernes foranledning skal afhøres i relation til en række konkrete forhold i forbindelse med Told og Skats efterforskning i sagen.

Anklagemyndigheden har til støtte for sin anmodning om at medarbejderne må bistå anklagemyndigheden under domsforhandlingen henvist til en højesteretskendelse fra 1929, der er gengivet i UfR 1929.1024 H.

Kendelse drejede sig imidlertid ikke om anklagemyndighedens adgang til at anvende bistand under domsforhandlingen, men alene om, hvorvidt to toldassistenter, der havde affattet opgørelse over tiltaltes omsætning m.v., kunne få tilladelse til at overvære afhøringen af nogle vidner, som tiltalte førte om omsætningen, jfr. retsplejelovens §§ 181 (nu 182) og 209.

....."

Landsrettens begrundelse og resultat.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 181, som affattet ved bekendtgørelse nr. 286 af 1. juli 1963, hjemlede retten adgang til at lade vidner påhøre forklaringer fra andre vidner eller den sigtede. I den betænkning nr. 316/1962 om vidner, der blev afgivet af et udvalg nedsat af justitsministeriet, blev den foreslåede § 180 anset for svarende til den dagældende § 181, og der blev ikke under Folketingets behandling af det forslag til ændring af retsplejeloven, der den 18. november 1964 blev fremsat af justitsministeren, taget afstand herfra. Ved lov nr. 149 af 21. april 1965 om ændringer i lov om rettens pleje fik retsplejelovens § 182 sin nuværende udformning i overensstemmelse med lovforslaget.

Det lægges derfor og efter ordlyden af retsplejelovens § 182 til grund, at Roskilde ret har haft hjemmel til at tillade, at medarbejderne fra Told og Skat, region ...., er til stede under domsforhandlingen, og at medarbejdernes tilstedeværelse kan ikke bevirke, at de ikke senere kan afgive forklaring som vidne.

Landsretten finder herefter ikke at burde ændre denne afgørelse, der er truffet straks ved domsforhandlingens begyndelse. Landsretten har lagt vægt på, at såvel anklagemyndigheden som de tiltaltes forsvarere har lige adgang til at forholde sig hertil, og at den omstændighed, at medarbejderne fra Told og Skat har overværet de tiltaltes og andre vidners forklaringer, før de selv afgiver forklaring som vidner, videre må indgå som et element i rettens bevisvurdering.

Landsretten har ved afgørelsen forudsat, at det bl.a. efter retsplejelovens § 150 om rettens formands ledelse sikres, at domsforhandlingen afvikles bl.a. under iagttagelse af retsplejelovens §§ 95-96.

T h i   b e s t e m m e s

Den påkærede kendelse stadfæstes.