Dato for udgivelse
07 Nov 2001 14:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. juni 2001
SKM-nummer
SKM2001.504.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-0453-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Befordringsgodtgørelse, kørselsopgørelse, arbejdsgiverens kontrol, privat kørsel
Resumé

Lagt til grund, at arbejdstagerens opgørelse over kilometer havde været behæftet med nogen uklarhed både med hensyn til de enkelte destinationer og med hensyn til karakteren af kørslerne, hvorfor arbejds­giveren ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for i skattemæssig henseende at udøve en effektiv kontrol i forbindelse med godken­delse af kørsels­opgørelserne. Den udbetalte kørselsgodt­gørelse var derfor skattepligtig for den ansatte.

Reference(r)

Ligningsloven § 9, stk. 5
Ligningsvejledningen 2000 A.B.1.7.1 og A.B.1.7.1.1
A-skattevejledningen 2000 B.1.7.1.1 og B.1.7.1.2


Parter:
Danske Sælgere som mandatar for A (advokat Poul Bostrup)
mod
Skatteministeriet, Departementet (Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne:

Denne sag, der er anlagt den 11. februar 2000 drejer sig om, hvorvidt et beløb, som sagsøgeren, A, i indkomståret 1996 modtog som befordringsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil, er skattepligtigt.

Landsskatteretten traf den 22. december 1999 følgende afgørelse:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst  
Udbetalt kørselsgodtgørelse anset for skattepligtig

67.885 kr.

   
Ligningsmæssige fradrag  
Fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, ansat til

32.143 kr."

Sagen har været forhandlet med klageren og dennes repræsentant.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i det påklagede indkomstår var ansat som distriktschef i H1 A/S. Klagerens arbejdsgiver har i skrivelse af 19. februar 1999 beskrevet klagerens arbejdsopgaver som følger:

"Opgaven består i at sælge gaffeltruck til eksisterende kunder samt løbende at tilføre virksomheden nye.

Ny kunder kontaktes normalt pr. telefon. Resultatet af telefonsamtalen skulle gerne være at opnå et besøg hos virksomheden. Det er når kontakten indledes af væsentlig betydning at kende så meget til den nye virksomheds truckbehov og arbejdsforhold som muligt. Derfor er belægning på arbejdsarealet, evt. kørsel på ramper, terræn og portforhold af væsentlig betydning. Det er også vigtig at observere hvilken type gaffeltruck (el, gas, diesel) der anvendes, hvilken størrelse, evt. behov for førerkabine og ikke mindst, hvilket konkurrerende mærke der anvendes. Ved nyt byggeri er det vigtigt at være orienteret om, hvilken virksomhed der bygger eller bygger til, på et meget tidligt tidspunkt. En tidlig henvendelse og en god vejledning ang. valg af løftemateriel er normalt afgørende for kundens valg af leverandør.

Det er derfor væsentligt at vore distriktschefer gennemkører relevante industrikvarterer for at finde virksomheder, der har behov for gaffeltrucks og for at opnå kendskab til de nævnte forhold. Distriktscheferne indpasser selv i deres program under hensyntagen til de andre opgaver, der skal passes, hvornår sådan kørsel skal foretages. Kørslen i et industrikvarter vil foregå op og ned af de pågældende veje, hvorfor måling af kørsel den pågældende dag som kørsel til og fra området, ikke vil være et relevant udtryk for kørslen.

For os er det vigtigt, at vores distriktschefer er velorienteret omkring udviklingen i deres salgsområder."

Arbejdsgiveren udbetalte i det påklagede indkomstår 67.885 kr. i befordringsgodtgørelse til klageren. Udbetalingen skete på den måde, at arbejdsgiveren udbetalte 8.000 kr. månedligt, hvorefter de af klageren opgjorte kilometer afregnedes skattefrit i henhold til Ligningsrådets takster, og differencen op til de 8.000 kr. udbetaltes som A-indkomst. Af skrivelse af 21. januar 1999 fra H1 A/S fremgår følgende:

"Vedr.: Kørselsregnskab

På given foranledning vedr. ovennævnte kan følgende meddeles:

  • kørselsregnskabet indsendes til firmaet 1. gang pr. mdr.
  • Kørselsregnskab attesteres af salgsdirektøren før aflevering til lønningskontoret.
  • lønningskontoret tjekker sammentælling af km før udbetaling."

Klageren har fremlagt en opgørelse over foretagne kørsler for perioden 15. januar 1996 til 14. oktober 1996. I opgørelsen er der ud for hver dato angivet 1-5 bynavne samt en kilometerangivelse. To steder i opgørelsen er der ud for datoen angivet "Jylland". Klageren har forklaret, at startstedet og slutstedet for hver kørsel har været hans bopæl i X1-by ved Roskilde.

Kørslen blev foretaget i klagerens Peugeot 405 1,8i. Den samlede kørsel i bilen udgjorde i 1996 ca. 52.500 km. Klageren ejede i det påklagede indkomstår endvidere en Skoda 105 L.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse anset den udbetalte godtgørelse for skattepligtig. Nævnet har herefter ansat fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C til 32.143 kr. på grundlag af en skønnet erhvervsmæssig kørsel på 40.000 km.

Nævnet har efter en vurdering af grundlaget for udbetaling af godtgørelsen og kontrol af skatteforvaltningens opmålinger fundet, at de af klageren angivne kilometer i et stort omfang ikke stemmer overens med de angivne bestemmelsessteder. Nævnet har fremhævet 13 steder i klagerens opgørelse, hvor der er beregnet differencer på 54-83 km mellem det opgivne kilometertal og det af skatteforvaltningen opmålte. Det er fremhævet, at der ved kørsel til Jylland ikke er angivet noget præcist bestemmelsessted. Skatteforvaltningen er efter kontrolmålinger nået frem til, at klageren på langt de fleste datoer har angivet et for højt kilometertal. Det har herefter været nævnets opfattelse, at arbejdsgiveren ikke har foretaget den nødvendige effektive kontrol af de erhvervsmæssigt kørte kilometer, hvorfor godtgørelsen er medregnet til klagerens personlige indkomst, jf. ligningslovens § 9, stk. 1. Det på mødet med klageren oplyste om den ekstra kørsel forbi potentielle kunder samt til møder med montører, hvor der ikke er angivet bestemmelsessteder i kørselsopgørelsen, er ikke anset at afkræfte denne formodning. Nævnet har ikke fundet, at Told- og Skatteregionens kontrolbesøg i virksomheden i foråret 1997 har bibragt klageren en retsbeskyttet forventning om, at den skattefri udbetaling er anerkendt, idet der efter det oplyste ikke har været foretaget en nærmere kontrol af, om de på udbetalingsbilagene anførte kilometer svarer til de anførte strækninger.

Med hensyn til det ansatte befordringsfradrag har nævnet anført, at da den erhvervsmæssige kørsel ikke er anset for dokumenteret, er den skønsmæssigt ansat til 40.000 km. Skønnet er baseret på en samlet årlig kørsel på 52.500 km. Nævnet har skønnet, at den private kørsel i bilen inklusive eventuel feriekørsel udgør ca. 12.500 km.

Nævnet har beregnet fradrag for befordring som følger:

0 - 24 km:

 

0 kr.

25 - 100 km:

76 km