Dato for udgivelse
18 Oct 2001 10:58
Dato for afsagt dom/kendelse
27. april 2001
SKM-nummer
SKM2001.431.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
K. afdeling, B-0211-00
Dokument type
Dom
Emneord
Befordringsfradrag, afstand, hjem, arbejde, bevisbyrde, overnatningsmulighed
Resumé

Skærpede krav til sagsøgerens sandsynliggørelse af befordringens omfang, idet afstanden mellem bopæl og arbejdsplads var usædvanlig stor, og da sagsøgeren havde haft andre overnatningsmuligheder. Bevisbyrden var ikke løftet.
Reference(r)

Ligningsloven § 9 C
Ligningsvejledningen 2000 A.F.3.1


Parter:
A (selv)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen, København).

Afsagt af landsdommerne:
Lars E. Andersen, Annette Dellgren og Niels Klitgaard (kst.)

Den 29. oktober 1999 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, As opgørelse af sin skattepligtige indkomst for 1996:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Ligningsmæssige fradrag

Fradrag for befordring hjem/arbejdssted ansat til


0 kr.

Sagen har været forhandlet telefonisk med klageren, .....

Det fremgår af sagen, at klageren indtil den 31. januar 1996 drev selvstændig virksomhed med hjemmeservice. Han har i perioden 1. september - 1. december 1996 modtaget 41.222 kr. i løn fra J, X1-by (Fyn). Herudover har han modtaget 932 kr. fra det nævnte firma. Han har endvidere modtaget løn i perioden 2. december -31. december 1996 fra CSF, ..... (Århus), på 6.250 kr., bistandsydelse på 4.370 kr. fra X2-by Kommune (Djursland)og understøttelse fra en arbejdsløshedskasse på 24.280 kr.

Klageren har i perioden 15. april 1994 - 21. juni 1996 og igen i perioden 24. februar 1997 - 5. januar 1998 haft fælles adresse med NKJ på Y1-vej i X3-by Kommune (Fyn). Klageren har i perioden 21. maj 1996 - 24. februar 1997 haft adresse hos sin fader på Y2-vej i X2-by Kommune (Djursland).

Klageren har ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 foretaget fradrag for befordring mellem X4-by på Djursland og X1-by (Fyn) på ..... for 50 ture frem og tilbage med 26.500 kr.

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt det selvangivne befordringsfradrag. Skatteankenævnet har i den forbindelse anført, at nævnet ved afgørelsen lægger til grund, at en afstand på tur/retur 409 km om dagen mellem X4-by (Djursland) og X1-by (Fyn) efter praksis er en ekstraordinær lang afstand mellem hjem og arbejdsplads, at klageren derfor må dokumentere eller sandsynliggøre, at daglig transport rent faktisk har fundet sted, at klageren ikke havde egen bil, at kopi af lønsedler ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at transport har fundet sted, at en folkeregisteradresse efter praksis ikke er tilstrækkelig dokumentation for, hvad der skal anses som faktisk bopæl i relation til ligningslovens § 9 C, at et muligt befordringsfradrag for 1996 må beregnes efter en afstand tur/retur mellem X4-by (Djursland) og X1-by (Fyn) på 409 km og mellem X4-by (Djursland) og Århus på 70 km, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at daglig transport har fundet sted, idet der ikke er fremlagt konkret dokumentation for direkte udgifter til transport (f.eks. tog- eller busbilletter), men alene har oplyst, at transport er sket delvis med tog eller bus, delvis i form af samkørsel med en svoger og faderen eller ved kørsel i en bil, som klageren har lånt af sin svoger, at klageren ikke alene kan støtte ret til befordringsfradrag på beskrivelsen af reglerne om befordringsfradrag i Told- og Skats vejledning til selvangivelsen, og at klageren må dokumentere eller sandsynliggøre, at transport har fundet sted, da klageren er den, der har bedst mulighed for at indsamle dokumentationen.

Skatteankenævnet har endvidere anført, at da en folkeregisteradresse efter praksis ikke er tilstrækkelig dokumentation for, hvad der skal anses som faktisk bopæl i relation til ligningslovens § 9 C, kan skatteankenævnet heller ikke godkende fradrag for befordring mellem X4-by (Djursland) og en arbejdsgiver i Århusområdet uden nærmere dokumentation for, at transport rent faktisk har fundet sted.

Skatteankenævnet kan endelig ikke godkende befordringsfradrag efter 60 dagesreglen i ligningslovens § 9 B, allerede fordi klageren ikke har haft kundeopsøgende aktiviteter for flere samtidige arbejdsgivere.

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for befordring med 19.250 kr. for befordring mellem X4-by (Djursland) og X1-by (Fyn) for 4 ture fredag -lørdag og 46 ture frem og tilbage samme dag samt for befordring mellem X4-by (Djursland) og arbejdsstedet i Århus i december 1996 for 25 arbejdsdage opgjort således:

X4-by (Djursland) - X1-by (Fyn)
4 ture fredag + 4 ture lørdag,
8 ture a 265 kr.



2.120,00 kr.

46 dage ud og hjem samme dag,
46 ture a 320,75 kr.


14.754,50 kr.

X4-by (Djursland) - Århus
25 dage a 100 kr.


2.374,50 kr.

Ialt

19.249,50 kr.

Klageren har anført, at han tog toget til X3-by (Fyn) fra enten Vejle eller Århus. Hans fader kørte ham til Århus og hans svoger kørte ham til Vejle. Han blev afhentet af en kollega på stationen i X3-by (Fyn).

Klageren har ikke opbevaret togbilletter eller andet materiale, der kan dokumentere det selvangivne befordringsfradrag for 50 ture frem og tilbage mellem X4-by (Djursland) og X1-by (Fyn). Grunden hertil er, at klageren har henholdt sig til vejledningen til selvangivelsen, hvoraf det fremgår, at fradraget ikke skal dokumenteres.

Arbejdet på Fyn bestod i vinduespudsning og rengøring, primært på ...Fyn Klageren og hans makker kørte rundt i makkerens bil.

Klagerens daværende samlever var ikke ansat i firmaet, og hun har ikke haft noget med firmaet at gøre.

Klageren har henvist til en erklæring af 22. juni 1999 fra faderen, HI, og BV, hvori det på tro og love bekræftes, at klageren har boet på adressen Y2-vej, X2-by (Djursland), i perioden 21. maj 1996 - 24. februar 1997. Anledningen til, at de kan bekræfte det, er, at de selv har bopæl på adressen.

Klageren har endvidere henvist til en erklæring af samme dato fra LB, hvor det bekræftes, at han og klageren flere gange i forbindelse med klagerens befordring til arbejdsstedet på Fyn i perioden 19. september - 1. december 1996 har fulgtes ad fra Århus til Vejle og fra Vejle til Århus.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen.

Fradraget beregnes med baggrund i den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Efter praksis gives der kun fradrag, i det omfang befordringen rent faktisk er foretaget. Der kan således ikke beregnes fradrag fridage, feriedage, sygedage og helligdage.

Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, påhviler det efter praksis skatteyderen at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk er foretaget. Dette kan ske ved fremlæggelse af arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler m.v.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han har foretaget befordringen mellem bopælen i X4-by (Djursland) og arbejdspladsen i X1-by (Fyn) i det påståede omfang. Der er herved bl.a. henset til den manglende dokumentation og til, at klageren ikke ejede en bil i den pågældende periode. Retten finder herefter, at klageren kan anses for berettiget til fradrag for befordring mellem hjemmet og arbejdspladsen 2 gange om ugen med 2 x 9 uger x 289 kr. = 5.202 kr. Den af skatteankenævnet oplyste afstand tur/retur på 409 km er herved lagt til grund.

Hvad angår det påståede fradrag for befordring mellem bopælen i X4-by (Djursland) og arbejdsstedet i Århus i december måned 1996, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at bestride skatteankenævnets opmåling af ruten til 70 km tur/retur og det i den forbindelse beregnede befordringsfradrag på 1.450 kr.

Fradrag for befordring ansættes herefter til i alt 6.652 kr.

......"

Sagsøgeren har under denne sag, der er anlagt den 29. januar 2000, nedlagt følgende påstande:

1) Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende kørselsfradrag efter "60 dages reglen" og "befordring mellem hjem og arbejde", svarende til et skattefradrag på 44.039,80 kr. incl. tidligere godkendt fradrag på 6.652,00 kr., subsidiært

2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende kørselsfradrag efter "befordring mellem hjem og arbejde", svarende til et skattefradrag på 17.270,18 kr. incl. tidligere godkendt fradrag på 6.652,00 kr.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, idet sagsøgte dog anerkender, at sagsøgerens befordringsfradrag i indkomståret 1996 udgør 6.777 kr., subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgeren har i stævningen redegjort for beløbene i sine påstande således, idet "appellanten" dog er rettet til "sagsøgeren":

"ad påstand 1.

Sagsøgeren havde arbejde i X1-by på Fyn fra d. 20/9-1/12-1996.
Derfor nedlægger sagsøgeren den påstand, at han er berettiget til at få skattefradrag i henhold 60 dages reglen ....., dette krav er fremkommet ved at tage 50 arbejdsdage a 440 km. ialt 22.000 km, heraf beregnes 12.000 km. a 2,30 kr. + 10.000 km a 1,25 kr. ialt = 40.100,00 kr.
Endvidere var der i perioden 4 overnatninger hvilket berettiger sagsøgeren til et udokumenteret skattefradrag på 251,70 kr. pr. døgn til fortæring + 139,50 kr. pr. døgn til logi ialt 1.564,80 kr. .....
.....
Endvidere har sagsøgeren krav på at få et skattefradrag for arbejdet i Århus i perioden december 1996, dette krav er fremkommet ved at tage 25 arbejdsdage a (100 km - 24 km.) x 1,25 kr ialt = 2.375,00 kr.
......

"ad påstand 2.

......
Kilometer ialt i 46 dage er 20240 km ialt fra X4-by (Djursland) til X1-by (Fyn) og retur, herfra skal trækkes de første 24 km pr. dag, det giver ialt 19.136 km pr. dag
Heraf fås (76km x 1,25 kr.) + (340 km. x 0,625 kr.) x (12.000 km : 416 km) = 28,85 ) = 8871,38 kr.
Dertil lægges (416 km x 0,625 kr.) x ((7.136 km : 416) = 17,15 dage) = 4.459,00 kr.
Dette giver et skattefradrag på 8.871,38 kr. + 4.459,00 kr. = 13.330,38 kr.
.....
Endvidere var der i perioden 4 overnatninger hvilket berettiger sagsøgeren til et udokumenteret skattefradrag på 251,70 kr. pr. døgn til fortæring + 139,50 kr. pr. døgn til logi ialt 1.564,80 kr.
......
Endvidere har sagsøgeren krav på at få et skattefradrag for arbejdet i Århus i perioden december 1996, dette krav er fremkommet ved at tage 25 arbejdsdage a (100 km - 24 km.) x 1,25 kr ialt = 2.375,00 kr.
....."

Sagsøgte har i sin påstand forhøjet befordringsfradraget fra 6.652 kr. til 6.777 kr. under henvisning til, at arbejdsstedet i Århus retteligt var Y3-vej og ikke Y4-vej som antaget af skattemyndighederne, og at transportvejen derfor har været 74 km og ikke 70 km.

Sagsøgeren har forklaret, at han søgte og fik ansættelse som lønmodtager hos J i X1-by (Fyn). Han beskæftigede sig under ansættelsen fra den 20. september til den 30. november 1996 med rengøring og vinduespolering. De sidste 2 uger var han sygemeldt. Han arbejdede således i X1-by (Fyn) i 9 uger. Han havde ikke andre arbejdsgivere i den pågældende periode. Sædvanlig arbejdstid var fra kl. 7.00 til 13.00, mandag til fredag. 3 gange overnattede han i X1-by (Fyn), fordi der skulle udføres rengøring lørdag formiddag, og der havde samtidig også været arbejde fredag efter kl. 16.00. 1. gang arbejdede han til lørdag morgen ca. kl. 04-05, og så overnattede han. Han havde ikke selv bil i den pågældende periode. I perioden boede han hos sin far, som har en slagterbutik i Århus. Nogle gange kørte han med sin far til Århus. De kørte hjemmefra kl. 05.00. Andre gange kørte han med bussen fra X4-by (Djursland) kl. 05.15 til Århus. I 1996 havde han en svoger - LB - boende i ..... (Århus), og der stod sagsøgeren af, de gange han kunne køre med ham til Vejle, hvor svogeren arbejdede. Andre gange tog sagsøgeren toget fra Århus til X3-by (Fyn). Svogeren satte ham nogle gange af i Vejle, hvor han så kørte med tog til X3-by (Fyn), og fra X3-by (Fyn) kørte han med en kollega - JT - til X1-by (Fyn) eller til det sted, hvor de skulle arbejde den pågældende dag. Nogle gange havde han mulighed for at køre i svogerens bil fra Vejle til X1-by (Fyn). Andre gange lånte han også sin fars bil til at køre fra X4-by (Djursland), til X1-by (Fyn). I de tilfælde, hvor han lånte sin fars bil, kunne han køre strækningen fra X4-by (Djursland) til X1-by (Fyn) på 2 timer. Hvis han kørte med bus eller tog, ankom han til X3-by (Fyn) mellem kl. 8.00 og 9.00. Hans far vil kunne bekræfte, at han langt de fleste dage - ca. 40 - 41 dage - kørte sagsøgeren til svogeren i ..... (Århus) eller til banegården i Århus. LB var ansat som chauffør i Vejle. Det passede derfor ofte med, at sagsøgeren kunne køre med LB til Vejle, hvor svogeren også lejlighedsvis kørte til for at besøge sin mor. Han kørte nok med LB fra Århus til Vejle ca. 30 dage i perioden. Ca. 24 gange lånte han LBs bil til kørsel fra Vejle til X1-by (Fyn). Før ansættelsesperioden modtog han dagpenge på under halv sats. Han var derfor meget motiveret for at tage 13 ugers arbejde, fordi han så havde mulighed for at få dagpenge med den fulde sats. Han har ikke gemt togbilletterne fra den pågældende periode. Ved ugens start tog han fra X4-by (Djursland) allerede søndag aften/nat. I disse tilfælde startede han efter aftale med sin kollega arbejdet på Fyn ved 5-tiden. 3 gange overnattede han hos sin moster i X5-by (Fyn) og 1 gang hos sin kusine i X6-by (Fyn). I den periode, han arbejdede i X1-by (Fyn), kom han ikke sammen med NKJ, som boede i X3-by (Fyn), og han overnattede heller ikke hos hende. Han har med triptæller opmålt strækningen fra X4-by (Djursland) til Y3-vej i Århus til 50 km. Han kørte over ..... og ind til Århus ad motortrafikvejen.

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at han ved læsning af Told- og Skats vejledning "Skatten 96" har fået en berettiget forventning om at kunne opnå fradrag efter ligningslovens § 9 B, og at han endvidere i sit arbejde har udført kundeopsøgende aktiviteter som anført i § 9 B stk. 3. Til støtte for sin subsidiære påstand har sagsøgeren anført, at han i hvert fald har haft en berettiget forventning om at opnå fradrag efter ligningslovens § 9 C. Han har dokumenteret sin befordring, og sagsøgte kan i øvrigt ikke stille krav om, at han som lønmodtager skal fremlægge nærmere dokumentation herfor. Han påtog sig arbejdet uanset afstanden fra bopælen for at opnå ret til en væsentlig højere dagpengeydelse.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand henvist til, at sagsøgeren efter ligningslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., ikke er berettiget til befordringsfradrag efter lovens § 9 B. Da sagsøgeren ikke havde flere arbejdsgivere samtidig, er han allerede af denne grund ikke omfattet af § 9 B, stk. 3. Sagsøgeren er således alene berettiget til fradrag efter § 9 C, og han har ikke ført bevis for befordring i videre udstrækning end det, som Landsskatteretten har lagt til grund med den korrektion, som fremgår af sagsøgtes påstand. Der må stilles skærpede krav til beviset i den foreliggende situation, hvor sagsøgeren i perioden 20. september til 30. november 1996 har boet meget langt fra arbejdspladsen, han har ikke haft bil og har haft andre overnatningsmuligheder. Da sagsøgeren ikke har været på rejse for arbejdsgiveren, er der ikke mulighed for fradrag for fortæring og logi efter ligningslovens § 9, stk. 5. Såfremt landsretten finder, at sagsøgeren er berettiget til yderligere fradrag, må sagen hjemvises som anført i sagsøgtes subsidiære påstand.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som er anført af sagsøgte, er sagsøgeren alene berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, og det samme fremgår af bemærkningerne i "Skatten 96" under afsnittet "Erhvervsmæssig befordring".

I den foreliggende sag, hvor afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen i peridoen fra den 20. september til den 30. november 1996 har været usædvanlig stor, og hvor sagsøgeren har haft andre overnatningsmuligheder, må der stilles skærpede krav til sagsøgerens sandsynliggørelse af, at han dagligt er rejst mellem bopælen og arbejdsstedet. Da sagsøgeren ikke ved bevisførelsen for landsretten har løftet denne bevisbyrde, og da landsretten ikke finder grundlag for at antage, at strækningerne til X1-by (Fyn) og Århus er længere end anerkendt af sagsøgte, kan sagsøgerens befordringsfradrag ikke fastsættes højere end 6.777 kr.

Af de grunde, som er anført af sagsøgte, er sagsøgeren endvidere ikke berettiget til standardfradrag for udokumenterede merudgifter til fortæring og logi. Landsretten tager derfor sagsøgtes principale påstand til følge.

T h i    k e n d e s   f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, mod at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren, As befordringsfradrag for indkomståret 1996 udgør 6.777 kr.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren betale til sagsøgte med 7.000 kr.

Omkostningerne skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter