Dato for udgivelse
5. oktober 2001
SKM-nummer
SKM2001.415.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
99/01-313-00038
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Lønsumsafgift, afgiftsgrundlaget, bestyrelseshonorarer
Resumé

Styrelsen har udsendt retningslinier om konsekvenserne af en ikke offentliggjort landsskatteretskendelse af 14. december 1999

Reference(r)

Lønsumsafgiftsloven § 4


Indledning

Told- og Skattestyrelsen udsender hermed retningslinier om konsekvenserne af en ikke offentliggjort Landsskatteretskendelse af 14. december 1999.

Dette var aktualiseret af, at told- og skatteregionerne har modtaget krav fra fagforeninger om tilbagebetaling af lønsumsafgift vedrørende bestyrelseshonorarer, hvor der i kravene henvises til kendelsen af 14. december 1999.

Landsskatterettens kendelse

Landsskatteretten har i kendelsen af 14. december 1999 truffet afgørelse om, at et udbetalt honorar til en bestyrelsesformand i en økonomisk forening ikke er vederlag for bestyrelsesformandens udførelse af egentligt lønarbejde, og honoraret findes derfor ikke at skulle indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Ved den påklagede afgørelse er udgiften til honorar og kapitalpension, hvoraf der indeholdes A-skat, til bestyrelsesformanden anset for at skulle indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget. Der er som begrundelse herfor henvist til, at den samlede formandshonorering må anses at vedrøre ydelser i et tjenesteforhold, og at det derfor skal medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget. Formandshonoraret må således anses for at skulle dække tidsforbrug, som formanden har i forbindelse med udførelse af de opgaver, generalforsamlingen pålægger ham.

Foreningens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at Foreningens udgift til honorar og kapitalpension til bestyrelsesformanden ikke skal indgå i lønsumsafgiftsberegningsgrundlaget, og der er til støtte herfor gjort gældende, at formanden ikke kan anses for at være ansat/lønmodtager i Foreningen. Der er således ikke indgået nogen ansættelsesaftale mellem Foreningen og formanden. Formanden er i stedet valgt af generalforsamlingen for en tidsbestemt periode, og generalforsamlingen kan til enhver tid fratage ham dette erhverv. Formanden er ikke underlagt instrukser fra en arbejdsgiver og har - udover en vedtægtsmæssig bestemmelse om, at han skal varetage Foreningens interesse - ikke faste rammer for, hvad hans arbejde skal indeholde. Formanden er endvidere ikke i egenskab som bestyrelsesformand for Foreningen omfattet af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring eller lov om ATP. Formanden kan for så vidt angår bestyrelsesarbejdet ikke anses for ansat i Foreningen, og honoraret for dette arbejde skal derfor heller ikke medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Landsskatteretten udtaler bl.a., at bestyrelsesmedlemmer i selskaber og foreninger normalt ikke anses som ansatte. Det kan ikke gøre forskel heri, om bestyrelseshonoraret eventuelt overstiger honoraret i tilsvarende selskaber eller foreninger, med mindre det må antages, at honoraret tillige er vederlag for bestyrelsesmedlemmets udførelse af egentligt lønarbejde. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at antage, at det omhandlede honorar til bestyrelsesformanden er vederlag for lønarbejde, idet det fremgår, at formanden er vederlagt særskilt for sådanne opgaver. Bestyrelsesformanden findes derfor ikke i relation til sit bestyrelsesarbejde at være ansat i virksomheden, og det herfor oppebårne honorar findes derfor heller ikke at skulle indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Baggrunden for de fremsatte tilbagebetalingskrav

En rådgivningsvirksomhed har vurderet, at når Landsskatteretten ikke har anset generalforsamlingsvalgte personer for lønmodtagere i et ansættelsesforhold, må det betyde, at foreninger og organisationer ikke skal afregne lønsumsafgift af vederlaget til disse personer.

Rådgiver har derfor anbefalet de lønsumsafgiftspligtige foreninger og organisationer at anmode om tilbagebetaling af lønsumsafgift med følgende forslag til formulering af anmodningen:

"Vi er blevet bekendt med, at Landsskatteretten den 14. december1999 har afgjort, at der ikke skal betales lønsumsafgift af vederlag til valgte bestyrelsesmedlemmer m.fl.

Ud fra ovennævnte afgørelse samt til

  • at vore valgte personer også vælges på generalforsamlingen/repræsentantskabet/kon-gressen for en 1-4 årig periode,
  • at der mellem foreningen/organisationen og de valgte personer ikke eksisterer et tjenesteforhold, og
  • at de valgtes vederlag er fastsat i foreningens/organisationens vedtægter (eller fastsat af generalforsamlingen/repræsentantskabet/kongressen),

er det vores opfattelse, at vederlaget til de i foreningen/organisationen valgte personer ikke skal indgå i bidragsgrundlaget ved afregningen af lønsumsafgiften.

Vi skal derfor anmode om at få tilbagebetalt for meget afregnet lønsumsafgift for perioden 1. januar 1996 - 31. december 2000."

Konsekvenser af kendelsen

Det har siden 1988 været praksis, at bestyrelsesmedlemmer i selskaber og foreninger normalt ikke anses for ansatte, og at honorarer til disse ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget.

En forening spurgte i 1988, om forskellige honorarer, herunder foreningens faste honorarer til formænd og viceformænd, skulle indgå i foreningens lønsum ved opgørelse af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Der blev trukket A-skat af honorarerne, men der blev ikke indeholdt ATP, ligesom honorarerne ikke gav ret til feriepenge efter ferieloven.

Direktoratet for Toldvæsenet svarede, at ved afgørelsen af, hvilke personers løn og honorarer, der skal indgå i lønsummen, vil der blive lagt afgørende vægt på, om der skal trækkes A-skat og ATP hos den pågældende. Desuden lægges der vægt på, om lønnen eller honoraret giver ret til feriepenge eller ferie med løn, og om forholdet er omfattet af en arbejdskontrakt eller lignende. Da honorarerne efter det oplyste kun opfyldte kriteriet om A-skat, kunne de holdes uden for foreningens lønsum efter lovens § 8, stk. 1, nr. 2. Distriktstoldkamrene blev orienteret om svaret i Rettelse af 28. april 1988, F 4347/88, AMBI nr. 9.

Landsskatterettens kendelse af 14. december 1999 stadfæster således denne praksis.

De kriterier, der lægges til grund ved vurderingen af, hvilke personers løn og honorarer, der skal indgå i lønsummen er således ikke ændret, bortset fra, at der i dag ud over A-skat tillige skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag ved udbetaling af honorarer.

Det kan herefter lægges til grund, at er en person, som modtager honorarer, i fuldt omfang omfattet af ATP på lige vilkår med de ansatte, og modtager personen fuld løn under ferie på lige vilkår med ansatte, skal de omhandlede honorarer, der er udbetalt til de valgte bestyrelsesmedlemmer, indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4. Der skal således ikke ske tilbagebetaling af lønsumsafgift vedrørende disse honorarer.

Det beror dog altid på en konkret vurdering i den enkelte sag om honorarerne skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Styrelsen vil foreslå, at regionerne ved indhentning af de for sagens behandling nødvendige oplysninger orienterer foreningerne om, hvilke kriterier, der lægges til grund ved vurderingen af, hvilke personers løn og honorarer, der skal indgå i lønsummen, og samtidig anmoder foreningerne om at tilkendegive, om de ønsker at opretholde deres krav.