Dato for udgivelse
09 Apr 2001 14:03
SKM-nummer
SKM2001.136.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/99-413-00143
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Udstationerede medarbejdere, ægtefællers rejseudgifter, frirejser, skattepligtigt personalegode, bindende forhåndsbesked
Resumé
Et selskab påtænkte at refundere rejseudgiften, hvis en udstationeret medarbejderes ægtefælle ønskede at besøge medarbejderen i arbejdslandet. Selskabet ville ikke refundere ægtefællens rejseomkostninger udover, hvad omkostningerne til medarbejderens hjemrejse ville afstedkomme. Ligningsrådet fandt, at en sådan refusion af rejseudgifter til en medarbejders ægtefælle var at anse for et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Rådet fandt herved, at der var tale om et gode af privat karakter og som ægtefællen ikke ville have fradrag for, da formålet med rejsen var at besøge den udstationerede ægtefælle.
Reference(r)
Ligningsloven § 16
Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 5
Statsskatteloven § 6
Ligningsvejledningen 2000 A.B.1.9.19

Spørgsmål
Vil selskabets refusion af rejseudgifter til en medarbejders ægtefælle - i forbindelse med dennes besøgsrejse til medarbejderen under et arbejdsophold i udlandet - udgøre et skattepligtigt gode for medarbejderen eller for ægtefællen?

Svar
Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse
Selskabet har en række medarbejdere, som i perioder arbejder i udlandet, mens familien forbliver bosat i Danmark. Selskabet betaler medarbejderens rejseomkostninger i forbindelse med weekend-besøg hos familien i Danmark.

Selskabet overvejer at stramme sin politik på dette område, således at de berørte medarbejdere bevilges færre besøgsrejser til Danmark. Til gengæld vil selskabet tilbyde at refundere rejseudgifter, hvis medarbejderens ægtefælle ønsker at besøge medarbejderen i arbejdslandet i en weekend, hvor medarbejderen ikke selv har krav på at rejse tilbage til Danmark.

Tilbudet vil indebære, at ægtefællens rejseomkostninger ikke refunderes udover, hvad omkostningerne til medarbejderens hjemrejse ville afstedkomme.

Selskabets repræsentant er af den opfattelse, at en sådan refusion af en ægtefælles rejseudgifter ikke kan karakteriseres som et skattepligtigt gode.

Indtil skattereformen i 1994 fremgik det af Ligningsvejledningen, at refusion af rejseudgifter til udstationeret personels ægtefæller ikke beskattedes - hverken hos den ansatte eller hos ægtefællen. Fra 1994 er afsnittet imidlertid udgået af Ligningsvejledningen. Selskabets repræsentant mener, at dette beror på en fejl, idet det anføres, at det intet sted i forarbejderne til skattereformen (L 286 af 19. maj 1993) fremgår, at det med lovforslaget var hensigten at skærpe og udvide praksis vedrørende beskatning af personalegoder til også at omfatte arbejdsgiverbetalte udgifter, der relaterer sig til arbejdets udførelse.

I øvrigt henviser selskabets repræsentant til støtte for dets opfattelse til TfS 1988, 101, hvori skatteministeren i et svar til Folketinget redegør for den skattemæssige behandling af ægtefællers frirejser, samt til Landsskatteretskendelserne lsr. 1966.26 og lsr. 1968.20.

Selskabet lægger følgende forudsætninger/begrænsninger til grund ved besøgsrejserne:

Der er tale om udstationeringer på mellem 2 og 5 måneders varighed, der er tale om ét månedligt besøg, besøget erstatter medarbejderens rejse til Danmark, og udgiften til besøget må ikke overstige, hvad det koster, at medarbejderen rejser til Danmark.

Told- og Skattestyrelsen skal udtale følgende:

Efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens §§ 4-6, beskattes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Som led i skattereformen blev § 16 indføjet i ligningsloven ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 om ændring af bl.a. ligningsloven (telefonudgifter og personalegoder), og bestemmelsen ændrer som udgangspunkt ikke ved den tidligere afgrænsning mellem skattepligtige og ikke-skattepligtige personalegoder, men præciserer efter hvilke principper, personalegoder skal beskattes. Bestemmelsen ændrer endvidere på principperne for værdiansættelsen af skattepligtige personalegoder. Før skattereformen blev værdien fastsat efter godets værdi for modtageren, det vil sige ud fra en subjektiv vurdering. Efter skattereformen blev værdiansættelsen ændret til en objektiv værdiansættelse, det vil sige, at der skal lægges vægt på markedsværdien (hvad det vil koste den pågældende at erhverve godet i almindelig fri handel).

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at en arbejdsgivers refusion af rejseudgifter til en medarbejders ægtefælle i forbindelse med dennes besøgsrejse til ægtefællen under et arbejdsophold er at anse for et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Der er tale om et gode, der er af privat karakter og som ægtefællen ikke vil have fradrag for, da formålet med rejsen er at besøge den udstationerede ægtefælle.

Ligningsrådet tiltræder Told- og Skattestyrelsens udtalelse.