Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herom fremgår af momsbekendtgørelsen.

De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 50-51 i bekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden for hver momsperiode skal angive til SKAT i henholdsvis momsangivelsen og EU-salg uden moms (listeoplyssninger), fremgår af regnskabet, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 1.

Momsregnskabet skal føres som en integreret del af det almindelige forretningsregnskab, hvorfor det normalt ikke vil være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 50, stk. 2. Regnskabet skal være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige oplysninger til opgørelse af momstilsvaret og listen vedrørende EU-salg fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige konti, se N.5.2.

Det særlige momsregnskabshæfte, der tidligere kunne fås hos SKAT, er afskaffet pr. 1. januar 2010. Momsregnskabet skal herefter føres i det almindelige forretningsregnskab.

I bekendtgørelsens § 50, stk. 3, fastsættes det, at virksomheder, selvom de ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven med tilhørende vejledning.

De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af bekendtgørelsens § 51.  I  stk. 1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for SKATs kontrol med momsens rigtige beregning. I bekendtgørelsens § 67 stilles der krav om at regnskabet skal være ført inden angivelsen indsendes  se Den juridiske Vejledning A.B.4.2.1.1.

Bogføring i fremmed mønt/euro
Muligheden, jf. bekendtgørelsens § 71, for at bogføre i fremmed mønt/euro ændrer ikke på, at afregning og betaling fortsat skal ske i danske kroner. Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra bogføringsvaluta til danske kroner er dokumenteret, så det kan kontrolleres, at reglerne for omregning er overholdt. Det skal fremgå hvilken kurs (dagskurs eller toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver transaktion skal fremgå. Se også N.2.3.

Summariske eller periodiske posteringer
Ved summariske posteringer skal der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign. Af disse specifikationer skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer er sammensat af enkeltposter.

Alle virksomhedens regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf. bekendtgørelsens § 51, stk. 2.

Øvrige krav
Efter bekendtgørelsens § 51, stk. 3 skal regnskabet i øvrigt indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele SKAT oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder. 

Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales moms, jf. § 53 i bekendtgørelsen.

Momsen vedrørende import af varer skal altid føres direkte kontoen for afgift af varekøb i udlandet, henholdsvis købsmoms, og kan ikke ske på grundlag af saldoen på andre konti.

Efter bekendtgørelsens § 54 b kan kravet om at virksomhedens regnskab skal indeholde særlige konti efter §§ 52-54 og § 60 anses for opfyldt i det omfang virksomheden på SKATs anmodning kan fremskaffe og specificere de oplysninger, der skal fremgå af de særlige konti §§ 52-54 og § 60, i kraft af virksomhedens elektroniske programmer og koder. Dvs. at hvis virksomhedens bogføringssystem kan levere oplysninger som de enkelte konti skal indeholde, vil dette være tilstrækkeligt.  

Bestemmelsens enkelte konti/rubrikker er følgende efter bekendtgørelsens § 52, stk.1:

Konto for indgående moms (købsmoms). På købsmomskontoen føres momsen på indkøb af varer og ydelser til brug for virksomheden i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til købsmomsen. Importmoms føres også på denne konto i det omfang denne kan medregnes - se bekendtgørelsens § 52, stk. 2 

For investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen efter lovens §§ 43-44, skal der føres en særlig konto eller opgørelse. Reguleringsbeløb vedrørende investeringsgoder foretages som korektion til de tidligere foretagne fradrag på købsmomskontoen - se N.5.2.1.3

Konto for udgående moms (salgsmoms). På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der sælges af virksomheden. Moms af varer, der udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv. skal også føres på denne konto. Endvidere skal momsen ved fraførsel af varer fra et afgiftsoplag samt betalingspligtige køb efter lovens § 46, stk. 1, nr. 4 (omvendt betalingspligt ved køb af investeringsguld), betalingspligtige køb efter lovens § 46, stk. 1, nr. 6 (handel med CO2-kvoter) Ny tekst startog betalingspligtige køb efter lovens § 46, stk. 1, nr. 7 (metalskrot)Ny tekst slut føres på kontoen. Se bekendtgørelsens § 52, stk. 3.

Konto for moms af varekøb fra udlandet. På kontoen for moms af varer fra udlandet (moms af EU-erhvervelser og moms af indføres af varer fra steder uden for EU) føres efter bekendtgørelsens § 52, stk. 4, momsen af:

  1. erhvervelser af varer fra andre EU-lande
  2. varer, der indføres hertil landet fra steder uden for EU, jf. lovens § 12 (importmoms). Importmomsen beregnes på grundlag af varernes afgiftsværdi, som er toldværdien tillagt told, importafgifter mv. samt forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Importmomsen fremgår af de månedlige importspecifikationer.
  3. køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-2 og 5 (dvs moms i forbindelse med henholdsvis trekantshandel, installation og montering samt naturgas og el leveret fra en virksomhed i udlandet).

Konto for moms af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt.  kontoen for moms af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt anføres momsen af køb af ydelser fra udlandet, for hvilken moms virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 3. Se bekendtgørelsens § 52, stk. 5.

Konto for EU-erhvervelser af varer (momsangivelsens rubrik A-varer). På denne konto anføres købsprisen uden moms for varer, som virksomheden erhverver fra andre EU-lande, jf. lovens § 11. Værdien uden moms af udenlandske virksomheders fjernsalg her til landet, jf § 83, og udenlandske virksomheders installation og montering af varer her i landet, jf. 78, stk. 1, skal angives i denne rubrik på momsangivelsen. Se bekendtgørelsens § 52, stk. 6.

Konto for køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt (momsangivelsens rubrik A-ydelser). På kontoen føres købsprisen uden afgift for køb af ydelser fra andre EU-lande, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 3, når leveringsstedet er fastlagt efter lovens § 16, stk. 1. Se bekendtgørelsens § 52, stk. 7.

Konto for EU-leverancer af varer (momsangivelsens 2 rubrikker B-varer). Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4 - se bekendtgørelsens § 52, stk. 8.

Oplysningerne skal på momsangivelsen opdeles i leverancer henholdsvis med og uden listeindberetning - se bekendtgørelsens § 54a.

I momsangivelsens rubrik B-varer med EU-salgsangivelse (listeindberetning) anføres værdien uden moms af leverancer til registrerede købere i andre EU-lande efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

I momsangivelsens rubrik B-varer uden EU-salgsangivelse (ingen listeindberetning) anføres værdien uden moms af

  1. leverancer af nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og private forbrugere i andre EU-lande efter lovens § 34, stk. 1, nr. 2,
  2. installation og montering i andre EU-lande, jf. § 77, og 
  3. fjernsalg af varer til andre EU-lande, jf. § 82, stk. 2.

Konto for EU-leverancer af ydelser med omvendt betalingspligt (momsangivelsens rubrik B-ydelser)Her anføres salgsprisen for ydelser, der leveres til andre EU-lande, hvor modtageren er betalingspligtig for momsen af køb af ydelserne, når leveringsstedet er fastlagt efter lovens § 16, stk. 1, se bekendtgørelsens § 52, stk. 9.

Konto for eksport mv. Denne konto oprettes af virksomheder, der har eksport til lande uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal beregnes moms, se bekendtørelsens § 52, stk. 10. På kontoen føres salgsprisen for:

  1. leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 5-19, samt stk. 3-4,
  2. leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens §§ 14-21d, og hvortil virksomheden har indkøbt mv. varer og ydelser her i landet. Dog skal der bortses fra leverancer efter lovens § 14, nr. 2, 2. og 3. pkt., og ydelser efter lovens § 16, stk. 1, i de tilfælde hvor en modtager i et andet EU-land er betalingspligtig for momsen af købet af ydelserne, og
  3. leverancer, hvor modtageren er betalingspligtig for moms af køb af ydelser efter lovens § 46, stk. 1, nr. 6 og Ny tekst start7 (handel med CO2-kvoter og metalskrot).Ny tekst slut

Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer mv., jf. bekendtgørelsens § 55.

For virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet for importerede varer føres på grundlag af månedlige importspecifikationer, som virksomheden har modtaget fra told- og skatteforvaltningen. Regnskabet for disse varer kan også føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra SKAT. I så fald skal bogføringen afstemmes med importspecifikationen.

Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først foreligger i måneden efter momsperiodens udløb.

For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra SKAT. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort eller kassebilag fra SKAT.

Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. bekendtgørelsen § 56, stk. 1. Der er i ændringsbekendtgørelsen nr. 1497 af 15. december 2009 foretaget en præcisering af, at det er de fradragsberettigede køb mv., der i perioden er faktureret til eller fortoldet til virksomheden - tidligere var teksten i bekendtgørelsen anført som "leveret" til virksomheden.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 56, stk. 2, i momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive, efter at leverancen er foretaget, jf. § 57, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Specielt for betalingsstandsninger skal bogføringen være tilrettelagt således, at regnskabet skal opdeles periodisk før og efter betalingsstandsningsdagen (fristdagen).

Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning, jf. bekendtgørelsens § 57, stk. 2.

Ifølge bekendtgørelsens § 58 skal virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer, eller afregningsbilag, der opfylder kravene i bekendtgørelsens kap. 11. Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra SKAT om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra SKAT. Denne dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter toldloven.

Ved erhvervelser af varer og køb af ydelser omfattet af omvendt betalingspligt hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser og køb af ydelser, indeholdende såvel køberens som sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.

Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes virksomhed som modtager.

Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse virksomheder skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for SKATs kontrol med, at regulering af købsmomsen finder sted, jf. bekendtgørelsens § 59.

Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der benævnes investeringsgoder, eller føre en særlig opgørelse over disse, jf § 59, stk. 3-4 , i bekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen føres for hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter reglerne i §§ 43-44.

Virksomheder, der i henhold til bekendtgørelsens § 18, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal foretage. Bekendtgørelsens § 18, stk. 1, omhandler salg af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og 5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at SKAT kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 59, stk. 6, i bekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres, jf. bekendtgørelsens § 59, stk. 2.

Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. bekendtgørelsens § 61, stk. 1.

Regnskabet over salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. § 60, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.

I medfør af bekendtgørelsens § 62 kan virksomheder, der efter deres karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvarer, ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.

Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget der er forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Skatterådets årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan momsberegning.

Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.

Føres der særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med tilhørende vejledning.

Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer vedrørende sådant salg, jf. bekendtgørelsens § 63.

Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 18, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 63, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Efter bekendtgørelsens § 63, stk. 3, skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande, varer der indføres her til landet fra steder uden for EU og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5, skal føres henholdsvis på kontoen for moms af varekøb i udlandet og køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt, jf. N.5.2.

Bogføringen af erhvervelser af varer fra andre EU-lande skal foretages på grundlag af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5. Importmomsen bogføres på grundlag af de månedlige importspecifikationer fra SKAT eller de enkelte fortoldningsekspeditioner.På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct. moms.

Beløbene fra disse 2 konti overføres til momsangivelsen og angives sammen med virksomhedens salgsmoms.

Virksomheden kan anvende de almindelige fradragsregler i lovens kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles således på samme måde som momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i øvrigt afsnit J.

Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 50 (dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.4.

Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år, hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. bekendtgørelsens § 70, stk. 2.

Overførsel af varer

Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det fremgå af regnskabet, hvilke varer, der er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. § 76, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsens § 54 fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte konti skal afsluttes.

Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms, saldoen på kontoen for moms af varekøb fra udlandet samt saldoen på kontoen for moms af køb af ydelser med omvendtbetalingspligt, overføres til salgsmomskontoen. Salgsmomskontoen viser herefter det momsbeløb, som virksomheden skal indbetale til SKAT, eller det momsbeløb, som virksomheden skal have godtgjort.

Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra SKAT føres det betalte eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed udlignes.

I stedet for at overføre saldi fra de nævnte konti til kontoen for salgsmoms kan virksomheden oprette en konto for afregning med SKAT og overføre momsen hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden momsangivelsens indsendelse. SKAT kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet, jf. § 67, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Efter bekendtgørelsens § 54 b kan kravet om at virksomhedens regnskab skal indeholde særlige konti, svarende til momsangivelsens rubrikker, anses for opfyldt i det omfang virksomheden på SKATs anmodning kan fremskaffe og specificere de oplysninger, der skal fremgå af de særlige konti i kraft af virksomhedens elektroniske programmer og koder. Dvs. at det er tilstrækkeligt, at virksomhedens bogføringsprogram kan visse trække disse oplysninger, hvilket forudsætter, at der er kontrol- revisionsspor, således at de enkelte transaktioner til enhver tid kan følges.

Torvesalg mv.
Virksomheder med kontantsalg skal som hovedregel ved salg til private benytte et kasseapparat eller udstede en forenklet faktura. Kun hvis det ikke er teknisk muligt for virksomheden at udstede en kassebon mv. er virksomheden fritaget for disse krav. Visse virksomheder kan efter deres art og handelsform, fx detailhandel fra en vogn eller torvestade, hvor der ikke er adgang til strøm, være afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 50, stk. 4.

Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.

Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, skal der korrigeres for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, fx varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.

Såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i fx en torvestands regnskaber, kan SKAT pålægge virksomheden at benytte et kasseapparat. jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 7. Hvis en virksomhed, der har fået et sådant pålæg, ikke har adgang til strøm på stedet, må den i givet fald anvende et batteridrevet kasseapparat. Se afsnit N.2.3.14.

Brugte varer (brugtmoms- ordningen)
Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne, jf. bekendtgørelsens § 93. Om opgørelse af momstilsvaret henvises i øvrigt til afsnit O.

Se om brugtmomsordningen i afsnit R.

Brugte varer efter § 70, stk. 1 (individuel ordning)
Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:
  • lagernummer
  • købs- og salgsdato
  • købspris og salgspris inkl. moms og
  • forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris

Selvom der ikke er krav om at selve fakturaen/afregningsbilaget ikke skal være forsynet med et lagernummer, skal regnskabet for købet og videresalget fortsat have et entydigt lagernummer i regnskabet.

Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen ikke.

Brugte varer efter § 70, stk. 5(samleordning)
Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.

Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende periode.

Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er altså her muligt at få det negative momstilsvar overført til næste periode.

Brugte personmotor- køretøjer efter § 71
I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives:
  • Lagernummer,
  • Købsdato,
  • Afregningsbilagsnummer,
  • Sælgers (tidligere ejers) navn,
  • Afregningspris til sælger,
  • Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),
  • Salgsdato,
  • Fakturanummer,
  • Købers navn,
  • Salgspris til køber

Der skal endvidere for hver enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter fradrag, jf. § 71.

Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, overføres beløbet til kontoen for salgsmoms.

Auktionsholdere
Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.

Installering og montering
Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens momsangivelse (i rubrik B-varer uden listeindberetning), jf. § 77 i bekendtgørelsen.

Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller monterer varer her i landet, og som er registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen (i rubrik A-varer) for hver momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i landet, jf. § 78, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Fjernsalg
Af bekendtgørelsens § 82 fremgår de regnskabsmæssige regler for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt EU-land.

Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande, skal på momsangivelsen (i rubrik B-varer uden listeindberetning) angive den samlede værdi af de varer, der er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.

Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til SKAT.

Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen (i rubrik A-varer) angive den samlede værdi uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf. § 83 i bekendtgørelsen.

Punktafgiftspligtige varer
Virksomheder mv., der køber punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter) i et andet EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som skal betale erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf. lovens §  § 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse med afregningen af selve punktafgiften, jf. bekendtgørelsens § 84.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 66, stk. 2, finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om edb-bogføring findes i bogføringsloven med vejledning.

Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.

Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks. automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.

Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i vejledningen til bogføringsloven betegnet som kontrolspor.

Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv. Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.

Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af bogføringen, herunder konteringsinstruks.

Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne udskrive materialet i klarskrift.

Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.

De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt opfyldes.

Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i klarskrift.