Blanketnr.
02.008
Formål med blanketten

Denne blanket benyttes til at ansøge om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i skatte-, told- og afgiftssager.

På siden Omkostningsgodtgørelse kan du læse mere om, hvem der kan ansøge, hvilke betingelser og undtagelser der gælder, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal vedlægge osv.

I afsnit A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager i Den juridiske vejledning kan du desuden læse mere om de juridiske retningslinjer, der gælder for ordningen.

Ansøgningen skal altid fremsendes digitalt ved at benytte nedenstående digitale blanket. Blanketten skal underskrives af både ansøger og sagkyndig med digital signatur (NemID).

Pr. 1. marts 2022 vil der komme ændringer til ansøgningsblanketten på baggrund af den reviderede Bekendtgørelse om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 jf. BEK nr. 2051 af 11/11/2021 med ikrafttrædelse 1. januar 2022.

Digital løsning

Hent digital blanket 02.008

Du logger på med NemID, og blanketten udfyldes og indsendes digitalt.

Blanketten guider dig igennem. Det er en fordel, at du har din dokumentation og alle oplysninger klar.

Bemærk! Du skal fortsat benytte NemID når du skal underskrive den digitale blanket, også hvis du har modtaget besked fra Digitaliseringsstyrelsen om at skifte din personlige NemID til MitID. MitID kan ikke benyttes til at underskrive blanketten. Det er derfor vigtigt, at du følger anvisningerne fra Digitaliseringsstyrelsen om at beholde din NemID indtil videre, hvis du har brug for at ansøge om omkostningsgodtgørelse. Det forventes at MitID vil kunne benyttes ultimo 2021. Digitaliseringsstyrelsen udsender besked, når du ikke længere skal bruge NemID.

PDF-udgave

Hent PDF-version af blanket 02.008

OBS! Kan kun benyttes ved fritagelse fra Offentlig Digital Post.

PDF versionen kan kun benyttes, hvis ansøger eller sagkyndig, som fysisk person, er fritaget for Offentlig Digital Post. Vær opmærksom på, at din ansøgning bliver afvist, hvis du benytter PDF-blanketten, og du eller den sagkyndige ikke er fritaget for digital post.

Der skal medsendes dokumentation for fritagelsen for digital post.

Gem blanketten på din computer, inden du går i gang med at udfylde den. Ellers risikerer du, at dine oplysninger ikke bliver gemt.

Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen