Udfyld rubrikkerne om regnskabsoplysninger

Som hovedregel skal du som selvstændigt erhvervsdrivende udfylde rubrikkerne om regnskabsoplysninger på oplysningsskemaet. Kun hvis Skattestyrelsen beder om det, skal du sende os regnskabsmateriale.

Der er dog nogle virksomheder, der stadig skal sende et skatteregnskab til Skattestyrelsen sammen med oplysningsskemaet. Om du skal udfylde rubrikkerne om regnskabsoplysninger eller sende os et skatteregnskab, afhænger af din virksomheds type og af nettoomsætningens størrelse. Princippet er, at du ikke både skal give regnskabsoplysninger i oplysningsskemaet og indsende skatteregnskab.

Der er dog en række undtagelser fra reglerne (se skemaet nedenfor).

Oversigt over reglerne

  Regnskabsoplysninger i oplysningsskemaet Skatteregnskab sammen med oplysningsskemaet

Omfattede erhvervsvirksomheder, hvor resultatet beskattes som personlig indkomst, inden for følgende områder:

Virksomheder, der er fritaget efter virksomhedstype

Nej

Ja  1)

  • virksomheder med mere end to ejere, hvor ingen af ejerne deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang (kommanditister/anpartsvirksomhed)
  • erhvervsdrivende dødsboer

Mindre virksomheder og virksomheder med ukomplicerede indkomstforhold

Nej 2) 3)

Nej

  • udlejning af op til to lejemål i fast ejendom ("forældreudlejning" og lignende)
  • virksomheder med en nettoomsætning under 300.000 kr.

Øvrige virksomheder

Ja

Nej

  • virksomheder med en nettoomsætning over 300.000 kr.

1) Indehavere af virksomheder omfattet af reglerne om fælles skatteregnskab (LL § 29) skal ikke indsende skatteregnskab sammen med oplysningsskemaet.
2) Indehavere af virksomheder fritaget for at give regnskabsoplysninger efter omsætningsgrænsen på 300.000 kr. skal dog besvare spørgsmål om revisorbistand.
3) En del indehavere af mindre ikke momsregistrerede virksomheder som modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Læs mere

Du kan læse om reglerne i: