Din virksomhed skal have et gyldigt EORI-nummer, og du skal bruge en af disse logins:

  • TastSelv-kode til TastSelv Erhverv
  • NemId Erhverv (Lokal administrator)
  • NemId Borger hvis du har en enkeltmandsvirksomhed (dette er muligt fordi vi ud fra dit cpr-nummer kan finde din virksomhed)

Log på og ansøg om bevilling i Toldbevillingssystemet

Den første side du møder, når du skal logge på Toldbevillingssystemet, er Hvor kommer du fra?

 

  1. Vælg domænet Customs
  2. Under land skal du altid vælge Denmark
  3. Under aktørtype skal du vælge Economic Operator (Økonomisk Operatør)
  4. Vælg, at du handler på vegne af Mig selv
  5. Sæt flueben ved Jeg giver tilladelse til… (Tilladelsen omfatter at dit EORI-nummer, dit selskabsnavn og i de tilfælde du logger på med et NemID-medarbejdersignatur også dit eget navn, videregives til UUM&DS (EU's brugeradministrationssystem) og EIS (Europæiske Informations Systemer) på toldområdet).
  6. Tryk Send, og du bliver dirigeret til skat.dk/tastselv
  7. Log på med TastSelv-kode eller med NemID

Log på TastSelv Erhverv

Ved succesfuld login bliver du dirigeret til Toldbevillingssystemets dashboard. Læs også mere om Toldbevillingssystemet.