Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at Spørger ikke er skattepligtig til Danmark af det merafkast han måtte få på sine aktier i XXX Ltd?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares nej, kan SKAT så bekræfte at beskatningen sker som aktie-indkomst?
3. Såfremt SKAT svarer nej til spørgsmål 1, kan SKAT så bekræfte, at Spørgers aktier i XXX Ltd ikke er omfattet af ligningslovens § 16 I eller aktieavancebeskatningslovens § 17 A?
4. Kan SKAT bekræfte, at Spørgers aktier i XXX Ltd skal værdiansættes pr. den dag, hvor Spørger indtræder i dansk skattepligt?
5. Såfremt spørgsmål 4 besvares med et nej, vil SKAT så bekræfte, at Spørger ved et eventuelt fremtidigt salg af aktier, kan få creditlempelse for en eventuel Z-land skat af aktieavancen?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Ja
5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger blev i 20XX ansat i den danske filial af XX plc i Storbritannien. Spørger var på daværende tidspunkt bosiddende i og fuldt skattepligtig til Danmark og blev ansat af XX for at arbejde i Danmark.

I 20XX flyttede Spørger fra Danmark til Z-land og ophørte samtidig med at være ansat i den danske filial, men blev i stedet ansat i et datterselskab af XX i Z-land, der også er det regionale hovedkvarter for XX. Spørger skulle være med til at udvælge virksomheder, der kunne være interessante for XX. Spørger har siden sin fraflytning i september 20XX ikke været fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørger er med virkning pr. 20XX fratrådt sin stilling hos XX. Spørger har modtaget fratrædelsesgodtgørelse som følge af ophøret af ansættelsesforholdet.

Efter flere år i Z-land er Spørger nu flyttet tilbage til Danmark. I den forbindelse ønsker Spørger at få klarhed over sin skattemæssige situation i relation til de aktier han har erhvervet, mens han har boet i Z-land.

Spørger fik i 20XX tilbudt at erhverve aktier i XXX Ltd, der er et selskab registreret i Y-land.

Spørger's investering i XXX Ltd udgøres af en blanding af lån og aktier. Således har Spørger erhvervet aktierne i februar 20XX, mens lånet er blevet indbetalt i perioden fra februar 20XX til juni 20XX.

XXX Ltd investerede sammen med en række investorer (Limited Partners "LPs") i en portefølje af selskaber i perioden december 20XX til april 20XX.

Aktierne i XXX Ltd giver ret til afkast fra porteføljen af selskaber (co-invest share) samt en andel af profitten når afkast overstiger en fast forrentning til investorerne. (Carried interest).

Retten til andel i afkast udover co-investeringens afkast optjenes med 10% halvårligt (vesting). Første gang 30. september 20XX og sidste gang 31. marts 20XX, hvor retten er fuldt optjent. Hele denne optjening har således fundet sted imens Spørger har været fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Z-land.

P.t. er der ikke sket fuld tilbagebetaling af de lån, der er ydet af aktionærerne. Det forventes dog, at dette vil ske i løbet af 20XX, således at et eventuelt fremtidigt afkast på aktierne vil være udbytte.

XX plc

Aktier i XX plc er optaget til handel på børsen. XX plc har flere forretningsområder, og en del af aktiviteten i koncernen udgøres af investeringer i forskellige virksomheder, som vurderes at have et vækst potentiale.

Vækstpotentialet er afhængigt af, at der er et marked. Derfor er de foretagne investeringer altid forbundet med stor risiko. Således forventes hverken investeringerne i Aeller i B at medføre udbetaling af carried interest.

Repræsentanten har supplerende oplyst, at der ikke er foretaget nogen vurdering af, hvorvidt Spørger har erhvervet ret til merafkastet på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt.

Repræsentanten oplyser, at uanset om det måtte kunne vurderes, at der er erhvervet ret til merafkastet eller ej på tidspunktet for Spørgers indtræden i dansk skattepligt, er det repræsentantens opfattelse, at merafkastet skal ses som en bonus, der er optjent ved arbejde udført i Z-land. På tidspunktet for indrejse til Danmark er Spørger ikke længere ansat i XX.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Vi beder SKAT bekræfte, at Spørger ikke er skattepligtig til Danmark af det merafkast, som Spørger måtte modtage på sine aktier i XXX Ltd.

Den gældende ret indtil indførelsen af særregler om beskatning af merafkast på kapitalfondspartneres indskud i kapitalfonde, var at afkastet blev beskattet på samme måde som øvrig indkomst hidrørende fra aktier, altså aktieindkomst.

Ved vedtagelsen af L202 i 2009 blev ABL § 17 A indført. Det fremgik af lovforslaget, at bestemmelsen blev indført for at sikre, at kapitalfondspartnere blev beskattet som personlig indkomst af det merafkast som partnerne måtte oppebære.

 Således fremgik det af de almindelige bemærkninger vedr. ABL § 17 A:

" Der er ikke noget, der taler for, at partnernes indskud bærer mere afkast, når der ikke er forskel på risikoen ved investeringen. Partnernes merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

ABL § 17 A gælder for "For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond ......"

Det fremgår af ABL § 17 A, stk. 1:

"Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden"

Som beskrevet har Spørgers aktier i XXX Ltd en ret til at modtage et merafkast (carried interest).

Spørger har erhvervet disse aktier, på et tidspunkt, hvor han bor i Z-land. Spørger arbejdede hos XX plc i Z-land, og det er i kraft af ansættelsen her, Spørger fik tilbud om at erhverve aktier i XXX Ltd.

Således er retten til merafkastet oparbejdet i kraft af Spørgers ansættelse i Z-land.

På det tidspunkt, hvor Spørger flytter til Danmark med sin familie er han ikke længere ansat i XX plc. Den eneste forbindelse, der er til XX plc, er de aktier som Spørger ejer i XXX Ltd.

Når merafkastet skal anses for at være løn, så kan det sluttes, at lønnen er optjent ved arbejde i Z-land.

Løn optjent ved arbejde udført i Z-land er skattepligtigt i Z-land. Spørger er på optjeningstidspunktet hverken fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark, jf. KSL § 1 og 2.

Henset til, at Spørger har erhvervet aktier med ret til merafkast på et tidspunkt, hvor Spørger ikke er skattepligtig til Danmark og ansættelsesforholdet, der har berettiget erhvervelsen af aktierne, er ophørt før Spørger indtræder i dansk skattepligt er det vores opfattelse, at den eventuelle merværdi må anses for at være optjent som betaling for arbejde udført i Z-land. Danmark har hverken intern beskatningshjemmel eller adgang i dobbeltbeskatningsaftalen med Z-land til at beskatte løn, som Spørger har optjent ved arbejde i Z-land. Dette uanset at udbetalingen måtte ske på et tidspunkt, hvor Spørger er skattepligtig til Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten giver mulighed for i visse situationer, at beskatte indkomst i det land, hvor en skatteyder er hjemmehørende, såfremt kildelandet ikke gennemfører en beskatning. (subsidiær beskatningsret)

Der er imidlertid i den aktuelle situation tale om, at retten til merafkastet er optjent på et tidspunkt, hvor Spørger udelukkende er skattepligtig til Z-land. Retten til et eventuelt merafkast er optjent allerede inden Spørger indtræder i dansk skattepligt. Således er det alene udbetalingen, der sker på et tidspunkt, hvor Spørger er skattepligtig til Danmark. Det er derfor vores opfattelse, at et eventuelt merafkast udelukkende kan beskattes i Z-land.

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares ja.

Spørgsmål 2

Såfremt SKAT ikke er enig i, at et eventuelt merafkast udelukkende kan beskattes i Z-land, jf. spørgsmål 1, så skal vi bede SKAT bekræfte, at beskatningen af merafkastet sker som aktieudbytte, på samme måde som andet udbytte på aktierne.

I udgangspunktet anses alt, hvad der udloddes fra selskabet til aktionærer som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Det er vores opfattelse, af et eventuelt merafkast på samme måde som anden udlodning fra selskabet skal anses for at være udbytte fra selskabet, som det også var udgangspunktet før indførslen af særbestemmelser for beskatning af carried interest, jf. LL § 16 I og ABL § 17 A.

Udlodninger og avance ved salg af aktier beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4a.

Spørgsmål 2 bør besvares ja, såfremt der svares nej til spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 besvares nej, ønsker Spørger SKATs tilkendegivelse af hvorvidt disse aktier, vil blive anset for at være almindelige unoterede aktier, omfattet af ABL §§ 12-14, eller om de særlige bestemmelser om kapitalfondsaktier finder anvendelse, jf. ABL § 17 A eller LL § 16 I.

Dette for at undgå usikkerhed omkring beskatningen af Spørgers aktier i XXX Ltd. Som nævnt har Spørger erhvervet aktierne på et tidspunkt, hvor han var ansat i Z-land, boede i Z-land og var fuldt skattepligtig til Z-land og ikke havde skattemæssig tilknytning til Danmark.

XX plc, som Spørger har erhvervet aktierne igennem, investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. og deltage i ledelsen og driften af disse. Således opfylder XX plc. betingelserne i henholdsvis ABL § 17 A og LL § 16 I for at være en kapital- eller venturefond.

Som beskrevet omhandler ABL § 17 A skattepligtige med fortrinsstilling i en kapital eller venturefond. Gevinst og tab på aktier omfattet af ABL § 17 A medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. En andel af gevinsten er aktieindkomst, jf. personskattelovens (PSL) § 4a, stk. 1, nr. 4, men en andel er personlig indkomst jf. PSL § 3, stk. 1.

Den andel, der medregnes til den personlige indkomst, er det merafkast "som kapitalfondspartnere, oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, ....., når investeringen foretages direkte i kapitalfonden.", jf. forarbejderne til ABL § 17 A ( L202 2008/09).

Spørger ejer aktier i et selskab registreret i Y-land, og altså ikke direkte i fonden, som det er beskrevet i forarbejderne til ABL § 17 A, hvorfor det er vores vurdering, at Spørger's aktieinvestering ikke kan omfattes af bestemmelsen.

Det må derfor vurderes om aktierne omfattes af LL § 16 I.

LL § 16 I omhandler skattepligtige, "der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab.... som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde".

Iflg. LL § 16 I anses den skattepligtige for at kontrollere selskabet m.v." når enten betingelserne i LL § 16 H, stk. 6 er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne".

Iflg. LL § 16 H stk. 6 anses en skattepligtig for at kontrollere et selskab, såfremt vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 % af kapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, men hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol skal medregnes.

Spørger har en ejerandel på ca. 104% af kapitalen i XXX Ltd. og har ikke indgået nogen aftale om udøvelse af kontrol. Spørger har, som beskrevet, været ansat i XX plc., men er fratrådt og har ikke nogen form for indflydelse overhovedet på udviklingen i hverken fonden selv eller de virksomheder, der er investeret i.

Henset til, at Spørger ikke længere er ansat i XX plc. og at Spørger ikke har indgået en aftale om fælles kontrol med øvrige aktionærer i XXX Ltd. er det vores opfattelse, at Spørgers aktier i XXX Ltd. ikke kan anses for at være omfattet af LL § 16 I.

Da Spørger ikke har opfyldt kriterierne for at være omfattet af LL § 16 I på noget tidspunkt, hvor han har været omfattet af dansk skattepligt, bør reglen ikke finde anvendelse.

Denne opfattelse understøttes yderligere af, at Spørger har erhvervet aktierne under skattepligt til Z-land og arbejdet for fonden er udført i Z-land på et tidspunkt, hvor Spørger ikke var skattepligtig til Danmark, som beskrevet under spørgsmål 1.

Formålet med indførelsen af bestemmelserne i LL § 16 I og ABL § 17 A var, at det merafkast, som opnås ved investering i kapitalfonde gøres til lønindkomst, fordi merafkastet må anses for at være vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling. Dette vederlag for personligt arbejde udført i Z-land bør beskattes som beskrevet under spørgsmål 1. Således ejer Spørger efter vores opfattelse, ved indtræden i dansk skattepligt, almindelige unoterede aktier i et selskab registreret i Y-land.

Det at samme aktiv kvalificeres forskelligt i forskellige lande findes der også andre eksempler på.

I SKM2006.507.SR ansås aktieoptioner optjent under ansættelse og skattepligt i UK for at være omfattet af lønbeskatningen i UK, men de selv samme optioner ved tilflytningen til Danmark blev anset for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at gevinsten blev beskattet som almindelig aktieindkomst i Danmark, idet der ikke forelå et ansættelsesforhold i Danmark under dansk skattepligt.

Det er vores opfattelse, at svaret på spørgsmål 3 er ja.

Spørgsmål 4

SKAT bedes bekræfte, at Spørger's aktier skal værdiansættes pr. tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt.

Ved flytning til Danmark og indtræden i dansk skattepligt ejer Spørger aktier i et selskab, XXX Ltd, registreret i Y-land.

Som nævnt har Spørger erhvervet aktierne i 20XX, hvor han var skattepligtig til Z-land.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 37, at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Det er vores opfattelse, at aktierne skal behandles som almindelige aktier, omfattet af ABL kapitel 4, navnlig §§ 12-13. Dette også henset til, at det eventuelle merafkast jf. spørgsmål 1, efter vores opfattelse skal anses for at være løn for arbejde udført i Z-land.

Selvom SKAT måtte finde, at aktierne skal anses for omfattet af LL § 16 I, er det vores opfattelse, at der skal fastsættes en indgangsværdi i medfør af ABL § 37, fordi skatteobjektet fortsat er aktier omfattet af ABL. Bestemmelsen i LL § 16 I indeholder blot en hjemmel til at beskatte aktionæren af en andel af selskabets løbende indkomst. Aktier omfattet af LL § 16 H betragtes også som aktier omfattet af ABL.

Det er således vores opfattelse, at der skal fastsættes en indgangsværdi for Spørger's aktier i XXX Ltd på tidspunktet for hans tilflytning til Danmark.

Såfremt SKAT ikke mener, at ABL § 37 hjemler en indgangsværdi på disse aktier, skal der efter vores opfattelse alligevel fastsættes en indgangsværdi med henvisning til kildeskattelovens § 9, der omfatter alle former for aktiver.

Det er derfor vores opfattelse, at der skal ske værdiansættelse af aktierne pr. datoen for Spørgers indtræden i dansk skattepligt, og at spørgsmål 4 bør besvares med et ja.

Spørgsmål 5

Såfremt SKAT besvarer spørgsmål 4 med et nej - og således ikke accepterer, at aktierne skal værdiansættes på indrejsetidspunktet, vil vi gerne have SKATs bekræftelse af, at Spørger kan få credit lempelse for eventuel skat betalt til Z-land i forbindelse med et fremtidigt salg af aktierne.

Z-land har ikke nogen beskatning af urealiserede aktieavancer på det tidspunkt, hvor den skattepligt til Z-land ophører.

Spørgsmål 5 skal efter vores opfattelse besvares ja.

Rådgivers høringssvar

SKAT skriver i begrundelsen til besvarelse af spørgsmål 1: "Begge bestemmelser er indsat på samme tidspunkt, og at lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I henviser til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A. Bestemmelserne, der har virkning for indkomståret 2010, omfatter også etablerede ordninger, hvor partneren ikke har fået merafkastet endnu"

Det fremgår af bemærkningerne i L 202 (2008/09) til ABL § 17 A, at bestemmelsen også omfatter etablerede ordninger. De følgende sætninger i bemærkningerne lyder: "Afkastet er allerede skattepligtigt i dag. Forslaget medfører alene, at en del af afkastet skal beskattes som personlig indkomst. Der foreslås derfor heller ikke særlige indgangsværdier".

Det er stadig vores opfattelse at lovgiver har haft til hensigt overordnet set at beskatte carried interest på samme måde som løn/bonus, jf. "som personlig indkomst".

Begrundelsen for at man valgte at lade bestemmelsen (ABL 17 A) omfatte allerede etablerede ordninger (erhvervede rettigheder) er efter vores opfattelse, at man under udarbejdelsen af lovforslagsteksten udelukkende har tænkt på aktionærer i Danmark, der ejede aktier med ret til carry. Altså aktier, som er erhvervet under skattepligt til Danmark. I de situationer er arbejdet udført i Danmark. Der er ikke i forarbejder til bestemmelsen taget stilling til hvad der skal ske i situationer, hvor personer, der ejer aktier med ret til carry, flytter til Danmark, og retten til carry er optjent i udlandet.

SKAT tilkendegiver, at de mener at LL § 16 I på samme måde skal anses for at omfatte allerede erhvervede rettigheder.

Uanset, at SKAT ikke mener, at der er tale om en omkvalificering af aktieindkomst til lønindkomst, så er der dog stadig tale om en beskatning på niveau med personlig indkomst, af en indtægt, som er optjent udelukkende som følge af arbejde udført i udlandet.

SKAT skriver i begrundelsen til spørgsmål 3, at der ikke gives særlige indgangsværdier, og at det ikke er et krav at kontrolbetingelsen er opfyldt på tidspunktet, hvor merafkastet realiseres. Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvorvidt det er et krav, at kontrolbetingelsen er opfyldt på tidspunktet for realisation af merafkastet. På samme måde fremgår det heller ikke af ABL § 17, at aktier kan skifte status fra at være anskaffet med omsætningshensigt til at være en anlægsinvestering.

Vi antager således, at en næringsdrivende i aktier, der flytter til Danmark og som ikke handler med aktier under dansk skattepligt heller ikke vil blive omfattet af ABL § 17 idet aktierne, som følge af nedgangen i handelsaktivitet, kan blive anset for at være gået fra at være et omsætningsaktiv til et anlægsaktiv. Der er ikke noget i LL § 16 I (eller ABL § 17 A), der tilsiger, at aktier ikke kan skifte status på samme måde som fx aktier omfattet af ABL § 17, og under ingen omstændigheder kan det have været hensigten at beskatte ud fra kriterier, der på intet tidspunkt har været opfyldt på et tidspunkt hvor vedkommende var omfattet af dansk skattepligt.

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at SKM 2015.748 SR er påklaget til landsskatteretten.

Vi mener derudover ikke at bemærkningerne til ligningsloven § 16 I kan tages som udtryk for et udvidet anvendelsesområde for aktieavancebeskatningsloven § 17 A som anført af SKAT. De grundlæggende betingelser for de to bestemmelsers anvendelsesområder er anført i selve bestemmelserne, uden nogen krydshenvisninger. Henvisningen fra det ene sæt bemærkninger til det andet kan derfor kun finde anvendelse mutatis mutandis og dermed ikke selvstændigt skabe beskatningshjemmel udover det i lovteksten anførte.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er skattepligtig til Danmark af det merafkast, han måtte få på sine aktier i XXX Ltd.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 I

Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.

Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Stk. 4. Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som summen af:

1) Udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.

2) Gevinst og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.

3) Fradrag for standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af selskabets indskudte kapital i kapital- og venturefonden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. stk. 4, anvendes realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Stk. 6. Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår udviser underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst efter stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.

Stk. 8. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6, for selskabets danske og udenlandske skatter samt skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.

Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet. (SKATs fremhævning).

Aktieavancebeskatningslovens § 17 A

For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 2. Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i

1) gevinster, der ikke overstiger et standardafkast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og

2) gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Stk. 4. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 12-15, 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og §§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde. (SKATs fremhævning).

Lov om investeringsforeninger m.v. § 2, stk. 1, nr. 3

Kollektive investeringsordninger, der investerer i aktier eller anparter med henblik på alene eller sammen med andre investorer at erhverve kapitalselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse (equityfonde).

Forarbejder

L 202, FT 2008/09. Bemærkninger til § 12, nr. 15 (ligningslovens § 16 I)

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, der sikrer beskatning, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Dette vil formentligt være den typiske situation.

Det foreslås, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, hvor partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat. Ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab vil gevinster og tab på aktier blive opgjort efter realisationsprincippet. Ved beskatning af partneren gives der nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat.

Der kan generelt henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

L 202, FT 2008/09. Bilag 35 (ligningslovens § 16 I)

Det er en forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 16 I, at investeringen foregår via kapital- eller venturefonden. Ledende medarbejdere uden tilknytning til en kapital- og venturefond vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.

L 202, FT 2008/09. Bemærkninger til § 1, nr. 13 (aktieavancebeskatningslovens § 17 A)

Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, når investeringen foretages direkte i kapitalfonden. Partnernes merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Det vil sige et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse også omfatter etablerede ordninger, hvor partneren ikke har fået merafkastet endnu. Afkastet er allerede skattepligtigt i dag. Forslaget medfører alene, at en del af afkastet skal beskattes som personlig indkomst. Der foreslås derfor heller ikke særlige indgangsværdier.

Det foreslås, at standardafkastet fortsat beskattes som aktieindkomst, jf. ændringen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets § 13, nr. 5. Hvis investeringen medfører tab, kan tabene fradrages i aktieindkomsten.

Det foreslås, at der ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere uden fortrinsstilling i kapital- og venturefonden opnår. Ved denne beregning af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

Hvis investeringen i kapitalfonden foretages via et selskab, finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I anvendelse - se lovforslagets § 12, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven.

Det er en forudsætning, at personen har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.(...)

Det foreslås, at der ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Definitionen svarer i store træk til definitionen af equityfonde i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., hvor equityfonde udtrykkeligt undtages fra lovens investorbeskyttelsesregler. Det er dog ikke noget krav, at investeringsenheden er en kollektiv enhed, dvs. enheden behøver ikke rette sig mod en videre kreds eller offentligheden. Investeringsenheden kan være rettet mod en mere snæver kreds af investorer.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om investeringsenheden er organiseret som en skattemæssigt transparent enhed (f.eks. et kommanditselskab) eller som et selvstændigt skattesubjekt (f.eks. et aktieselskab).(...)

L146, FT 2010/11. Bemærkninger til § 2 (lov om investeringsforeninger m.v. § 2, stk. 1, nr. 3)

Med de i nr. 3 nævnte kollektive investeringsordninger er der tænkt på de såkaldte equityfonde, hvis formål er at investere i aktier og anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor komplementaren administrerer fonden. Med erhvervelsen ønsker kommanditselskabet at opnå bestemmende indflydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden.

Dette kan fx være for at effektivisere virksomheden, tilføre virksomheden ledelseserfaring og yde virksomheden lån eventuelt med henblik på senere at sælge virksomheden med fortjeneste eller lade den børsnotere. I nogle tilfælde er der omvendt tale om, at et selskabs aktier ikke længere skal være optaget til handel på et reguleret marked. Det er i modsætning til, hvad der gælder for foreningerne, der investerer passivt i aktier og ikke må udøve betydelig indflydelse, jf. § 138.

Equityfonde kan være opbygget med forskellige strukturer. Det er ikke er muligt på forhånd at fastsætte hvilke strukturer, der vil være undtaget fra loven, fordi der kan være tale om meget komplicerede strukturer. Det væsentlige er, om hensigten med strukturen er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg. Det forhold, at equityfonden er opbygget med en holdingselskabskonstruktion, der fx tager hensyn til skattelovgivningen og til praktiske forhold som fx styring af lån til porteføljeselskaber, medfører ikke automatisk, at equityfonden bliver omfattet af lovforslaget. Der må derfor foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.(...)

Praksis

SKM2015.748.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ophører med at være omfattet af ligningslovens § 16 I, når vedkommende ikke længere er partner i en kapital- og venturefond. Skatterådet lagde vægt på i sagen, at når den skattepligtige har en tilknytning til kapital- og venturefonden, der giver sig udslag i en fortrinsstilling i fonden, vil personen være omfattet, uagtet at vedkommende var udtrådt som partner.

SKM2006.507.SR

Skatterådet bekræftede i en sag, hvor en person ønskede at flytte til Danmark, at England havde beskatningsretten til optioner tildelt som led i et engelsk ansættelsesforhold, samt at Danmark ville give lempelse for den engelske beskatning uanset tidspunktet for henholdsvis den engelske og danske beskatning. Optionerne fandtes at måtte anses som vederlag for udført arbejde for virksomheden og dermed for et lønaccessorium.

Den juridiske vejledning 2016-2 afsnit C.D.4.2

(...)

Regel

Særlige regler for beskatning af kapitalfondspartnere er indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Reglerne har virkning fra og med indkomståret 2010.

Der skal sondres mellem en kapitalfondspartners direkte ejerskab i en kapitalfond og en kapitalfondspartners ejerskab i en kapitalfond gennem et selskab. Se henholdsvis ABL § 17 A og LL § 16 I.

Deltagelse i kapitalfonde gennem et selskab

Hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden, skal merafkastet beskattes med selskabsskattesatsen hos kapitalfondspartneren. Se LL § 16 I.

Dette medfører, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, fordi partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat.

Gevinster og tab på aktier vil blive opgjort efter realisationsprincippet ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab. Der gives nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat ved beskatning af partneren.

Betingelser for at anvende LL § 16 I

Der er fire betingelser for, at kapitalfondspartnerne skal beskattes af merafkastet:

• Skattepligtige kapitalfondspartnere er omfattet af KSL § 1 eller DSBL § 1, stk. 2.
• Kapitalfondspartnerne har direkte eller indirekte kontrol af et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv.
• Det indskudte selskab eller forening mv. erhverver aktier direkte via kapital- og venturefonde.
• Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal partneren medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter LL § 16 I, stk. 4, som CFC-indkomst.

Bemærk

LL § 16 I anvendes ikke, hvis den skattepligtiges aktier mv. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser omfattet af ABL § 19 om investeringsselskaber.

Kontrol

Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Ved opgørelsen af kontrol medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af

• selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol
• en transparent enhed
• fonde eller trusts stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller af fonde eller trusts stiftet af disse.

Den skattepligtige anses også for at kontrollere selskabet mv., hvis den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.

Hvis der er indskudt flere selskaber mellem partneren og kapitalfonden, beskattes partneren af aktieindkomsten i det selskab, der direkte investerer via kapitalfonden.

Fortrinsstilling

Selskabet har en fortrinsstilling, hvis det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.

Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.(...)

Begrundelse

Beskatning af merafkast (carried interest) er reguleret i aktieavancebeskatningsloven § 17 A, når den skattepligtige har ejerskab via en kapital-og venturefond. I tilfælde, hvor kapitalfondspartners ejerskab i fonden foretages gennem et eller flere selskaber, gælder ligningslovens § 16 I.

Bestemmelserne er indsat på samme tidspunkt og lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I henviser til lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A. Bestemmelserne, der har virkning fra indkomståret 2010, omfatter også allerede etablerede ordninger, hvor kapitalfondspartneren ikke havde fået merafkastet endnu.

Repræsentanten mener, at merafkastet skal anses for at være lønindkomst. Synspunktet støttes i følge repræsentanten i lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven § 17 A, hvor det fremgår, at kapitalfondspartnernes merafkast må anses for en bonus.

Det bemærkes hertil, at aktieavancebeskatningsloven § 17 A og ligningslovens § 16 I, ikke har til formål at omkvalificere merafkastet til lønindkomst. Dette kan udledes direkte af bestemmelsernes ordlyd, hvor det fremgår, at indkomsten forsat er indkomst fra aktier m.v. Af aktieavancebeskatningsloven § 17 A, stk. 1, 2. pkt., fremgår det således, at til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne, og af ligningslovens § 16 I, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at selskabet skal medregne positiv aktieindkomst.

Lovbemærkningernes passus om at partnernes merafkast må anses for en bonus, har blot til formål at forklare, hvorfor lovgiver har valgt, at en del af merafkastet skal beskattes som personlig indkomst i stedet for aktieindkomst.

SKAT er derfor ikke enig i, at Spørger ikke er skattepligtig til Danmark som følge af, at det merafkast Spørger måtte få på sine aktier i XXX Ltd., skal kvalificeres som lønindkomst.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at beskatningen af Spørgers aktier i XXX Ltd. sker som aktieindkomst.

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 1.

Begrundelse

Om indkomst fra aktier beskattes som aktieindkomst afhænger blandt andet af, om aktierne er omfattet af skattelovens almindelige regler eller særlige regler, fx reglerne for kapitalfondspartnermes merafkast i aktieavancebeskatningsloven § 17 A og ligningslovens § 16 I.

Idet der henvises til besvarelsen i spørgsmål 3, kan det ikke bekræftes, at Spørgers aktier i XXX Ltd. skal beskattes som aktieindkomst.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørgers aktier i XXX Ltd., ikke er omfattet af ligningslovens § 16 I eller aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 1.

Aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1

Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Af ligningslovens § 16 I, stk. 1, fremgår, at hvis den skattepligtige kapitalfondspartner kontrollerer et eller flere selskaber mellem sig selv og kapital- og venturefonden, skal selskabets positive aktieindkomst (merafkastet) medregnes hos den skattepligtige opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst.

Spørgers ejerskab via fonden sker gennem flere selskaber, hvorfor ligningslovens § 16 I må bedømmes.

Følgende betingelser må være opfyldt, for at reglen anvendes:

• Den skattepligtige er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
• Den skattepligtige skal direkte eller indirekte kontrollere et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv. (det indskudte selskab).
• Det indskudte selskab eller forening mv. erhverver aktier direkte via kapital- og venturefonde.
• Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden.

Nedenfor gennemgås betingelserne.

Skattepligt

Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1. Betingelsen om skattepligt er opfyldt.

Kontrol

Det er oplyst, at Spørger har været ansat som hos det regionale hovedkvarter for XX, og at han var med til at udvælge virksomheder.

Repræsentanten mener, at Spørger ikke opfyldte kriterierne for at være omfattet af ligningslovens § 16 I, på tidspunktet, hvor han blev omfattet af dansk skattepligt.

Af ligningslovens § 16, I stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- og venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- og venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.

Det fremgår ikke af ordlyden af bestemmelsen, at den skattepligtige skal deltage i ledelsen eller driften på tidspunktet, hvor merafkastet realiseres for at kontrolbetingelsen anses for opfyldt.

Det vil desuden være i strid med formålet i ligningslovens § 16 I, hvis den skattepligtige blot kunne udtræde fra kapital- og venturefondens (eller virksomheder ejet af denne) ledelse eller drift før merafkastet realiseres, og derved undgå ligningslovens § 16 I.

I SKM2015.748.SR vedrørende ligningslovens § 16 I blev medstifterbegrebet også fortolket bredt, således at kontrolbetingelsen var opfyldt, når alene den skattepligtiges tilknytning til kapital- og venturefonden gav sig udslag i en fortrinsstilling i fonden.

Endvidere bemærkes det, at aktieavancebeskatningslovens § 17 A ikke indeholder krav om, at den skattepligtige skal være medstifter eller deltage i ledelsen eller driften af kapital- og venturefonden. Den skattepligtiges fortrinsstilling er således tilstrækkelig. Ligningslovens § 16 I omfatter i modsætning til aktieavancebeskatningslovens § 17 A den situation, hvor der er indskudt et eller flere selskaber mellem den skattepligtige og kapital- og venturefonden.  Bemærkningerne til ligningslovens § 16 I, henviser til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A, hvilket indebærer at bestemmelserne fortolkes skal ensartet. 

Afslutningsvist bemærkes, at det følger af lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A, at bestemmelsen også omfattede   allerede etablerede ordninger, hvor partneren ikke havde fået merafkastet endnu, hvorfor der heller ikke blev givet særlige indgangsværdier.

Det er således ikke et krav, at kontrolbetingelsen er opfyldt på tidspunktet, hvor merafkastet realiseres. Eftersom Spørger har deltaget i driften af kapital- eller venturefonden ved at udvælge virksomhederne, er kontrolbetingelsen derfor opfyldt.

Repræsentantens har i øvrigt henvist til SKM2006.507.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at England havde beskatningsretten til nogle optioner tildelt som led i et engelsk ansættelsesforhold. Optionerne fandtes at måtte anses som vederlag for udført arbejde for virksomheden og dermed for et lønaccessorium.

SKAT bemærker, at optionerne i SKM2006.507.SR ikke var omfattet af særregler, som tilfældet er for aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 I eller aktieavancebeskatningslovens § 17 A. SKM2006.507.SR er derfor ikke relevant i denne sammenhæng.      

Kravet om at den skattepligtige kontrollerer selskabet m.v. i ligningslovens § 16 I, stk. 1, er derfor opfyldt.

Aktier direkte via kapital- og venturefonde

Ved en kapital- og venturefond forstås en investeringsenhed, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen eller driften af disse, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 3.

Lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I, stk. 3, henviser til lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Af lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A fremgår, at definitionen i store træk svarer til definitionen af equity-fonde i lov om investeringsforeninger m.v.

Af § 2, stk. 1, nr. 3 i lov om investeringsforeninger m.v. fremgår det, at det væsentlige er, om hensigten med strukturen af fonden er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg af virksomheden.

I sagen er det oplyst, at XXX Ltd. investerede sammen med en række investorer (Limited Partners "LPs") i en portefølje af selskaber i perioden december 20XX til april 20XX.

Aktierne i XXX Ltd. giver ret til afkast fra porteføljen af selskaber samt en andel af profitten, når afkast overstiger en fast forrentning til investorerne. Selskabet har dermed

dermed den struktur, der kendetegner en kapital- eller venturefond som nævnt ovenfor.

Betingelsen om, at selskabet erhverver aktier via kapital- og venturefonden, er dermed opfyldt.

Fortrinsstilling

Det fremgår af ligningslovens § 16 I, stk. 2, at selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Begrebet kapital- og venturefond, der som ovenfor nævnt er defineret i stk. 3, må i stk. 2's sammenhæng, forstås som en delmængde af det bredere begreb investeringsenhed.

Det fremgår af lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I, at bestemmelsen har til formål at sikre beskatning, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Heri må ligge, at selskabets direkte og indirekte fortrinsstilling til resultatet i investeringsenheden er omfattet. 

Det er oplyst, at aktierne i XXX Ltd. giver ret til afkast fra porteføljen af selskaber samt en andel af profitten, når afkast overstiger en fast forrentning til investorerne.

Kravet om fortrinsstilling i ligningslovens § 16 I, stk. 2, er derfor opfyldt.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at Spørger vil være omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørgers aktier i XXX Ltd. skal værdiansættes pr. den dag, hvor Spørger indtræder i dansk skattepligt.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 37

Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet

Begrundelse

Det er oplyst, at Spørger har erhvervet aktierne i februar 20XX, hvor Spørger ikke var skattepligtig til Danmark. Ved tilflytning til Danmark skal aktierne anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

I tilfælde af at spørgsmål 4 besvares med et nej, ønskes det bekræftet, at Spørger ved et eventuelt fremtidigt salg af aktier, kan få credit-lempelse for en eventuel Z-land skat af aktieavancen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 bortfalder som følge af indstillingen i spørgsmål 4.

SKATs bemærkninger til rådgivers høringssvar

Rådgiver anfører det synspunkt, at der i forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A ikke er taget stilling til, hvad der skal ske i situationer, hvor personer der ejer aktier med ret til merafkast flytter til Danmark, og retten til merafkast er optjent i udlandet.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke har været nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om tilflytning i forarbejderne til ligningslovens § 16 I eller aktieavancebeskatningslovens § 17 A, allerede fordi aktieavancebeskatningslovens § 37 behandler tilflytning til Danmark med aktier, der ikke før tilflytningen er omfattet af dansk beskatning.

Det forhold, at retten til merafkastet er optjent mens en person ikke er undergivet dansk skattepligt medfører ikke, at ligningslovens § 16 I ikke finder anvendelse. Det fremgår af ligningslovens § 16 I, stk. 5, at der i relation til aktieindkomsten efter stk. 4, anvendes et realisationsprincip, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Det er således uden betydning, at retten til merafkast måtte være optjent uden for Danmark, og bestemmelsen understreger i øvrigt, at er tale om indkomst fra aktier og ikke lønindkomst, som rådgiver argumenterer for.

Rådgiver mener endvidere, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvorvidt det er et krav, at kontrolbetingelsen er opfyldt på tidspunktet for realisation af merafkastet. 

Rådgiver henviser til, at det på samme måde ikke fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17 om næring, at aktier kan skifte status fra at være anskaffet med omsætningshensigt til at være en anlægsinvestering.

Rådgiver antager, at en næringsdrivende med aktier, der flytter til Danmark, og som ikke handler med aktier under dansk skattepligt heller ikke vil blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17.

SKAT mener ikke, at vurderingen af om en person er nærigskattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 17, er knyttet op på spørgsmålet om indtræden af skattepligt til Danmark, men alene hvorvidt de sædvanlige betingelser for om den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier er opfyldt eller ej.

I øvrigt fremgår det alene af aktieavancebeskatningslovens § 37, at aktier skal anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Bestemmelsen omtaler derimod ikke hensigten med køb og salg af aktier.

Som anført under spørgsmål 3 mener SKAT, at Spørger opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 I, stk. 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.