Hvis selskabet ikke oplyser til tiden, skal selskabet betale et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, som fristen overskrides. Dog højst 5.000 kr.
Vi beregner skattetillæg for hvert af de selskaber i en sambeskattet enhed, der ikke har indberettet oplysningsskemaet til tiden. Det maksimale skattetillæg på 5.000 kr. opgøres altså pr. selskab. Det samlede skattetillæg opkræves på administrationsselskabets årsopgørelse.
Du kan ansøge om at blive helt eller delvist fritaget for skattetillægget, hvis fristen overskrides på grund af en særlig omstændighed.
Du skal blandt andet oplyse, hvilke særlige omstændigheder, du mener, vi bør tage hensyn til, og vedlægge relevant dokumentation.
Søg om fritagelse for skattetillæg.