Hvis du som dansk virksomhed lejer en medarbejder, der bor i udlandet og har en udenlandsk arbejdsgiver, skal medarbejderen betale skat efter reglerne om arbejdsudleje.

  • Skatten er 8 % i am-bidrag og 30 % i arbejdsudlejeskat.
  • Din virksomhed skal sørge for, at skatten bliver betalt.
  • Reglerne om arbejdsudleje gælder, uanset om den udenlandske arbejdsgiver er momsregistreret i Danmark.

Der er tale om arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomheds medarbejdere bliver stillet til rådighed for at udføre personligt arbejde for en virksomhed her i landet, og arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Arbejdet kan være en del af virksomhedens kerneydelser, eller det kan udgøre en naturlig del af virksomhedens drift, fx bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Det afgørende er, om den danske virksomhed reelt råder over medarbejderen på en måde, der er sædvanlig for et lønmodtagerforhold.

Ved arbejdsudleje er der altid tre parter

  • En dansk virksomhed, der lejer arbejdskraft.
  • En udenlandsk arbejdsgiver, der udlejer arbejdskraft. Det kan fx være et vikarbureau eller en anden virksomhed.
  • En udenlandsk medarbejder, som er ansat hos den udenlandske arbejdsgiver.

Det er uden betydning, om aftalen om levering af arbejdsydelser kaldes for en arbejdsudlejekontrakt eller en entrepriseaftale. Det er afgørende, om den udenlandske medarbejder reelt arbejder for den danske virksomhed på vilkår, der i store træk svarer til, at arbejdstageren er i et tjenesteforhold til den danske virksomhed.

Hvornår er der ikke arbejdsudleje?

Udenlandske medarbejdere er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når det udførte arbejde

a)      ikke er en integreret del af virksomhedens kerneydelser eller drift, eller

b)      er udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed.

Når der er tvivl, om ydelserne er tilstrækkeligt udskilte

Afgørelsen af, om arbejdet er afgrænset og udskilt til selvstændig udenlandsk virksomhed, træffes ud fra en konkret vurdering. Det er her væsentligt at fastslå, hvem af parterne, som bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.

Supplerende kriterier

Hvis forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko peger i retning af, at der ikke foreligger selvstændig udenlandsk virksomhed, og at den danske virksomhed dermed kan anses som den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på disse supplerende kriterier:

  • Hvem instruerer medarbejderen om, hvordan arbejdet skal laves?
  • Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
  • Bliver regning for lønnen opkrævet hos den danske virksomhed?
  • Hvem leverer arbejdsredskaber og -materiel?
  • Hvem bestemmer antallet af medarbejdere, der skal lave arbejdet og deres kvalifikationer?
  • Hvem vælger den medarbejder, som skal lave arbejdet, og hvem kan tage ham fra arbejdet?
  • Hvem pålægger medarbejderen sanktioner, der er relateret til arbejdet?
  • Hvem bestemmer arbejdstider og ferier?

Her gælder reglerne om arbejdsudleje ikke

Reglen gælder ikke når:

  • Medarbejderen er fuldt skattepligtig til Danmark.
  • Medarbejderen er begrænset skattepligtig af løn for arbejde udført i Danmark pga. ophold, eller er direkte ansat af en dansk arbejdsgiver.
  • Aftalen om arbejdsudleje indgås mellem to danske virksomheder, og der ikke er tale om videreformidling af udenlandsk arbejdskraft
  • Den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet.
  • Medarbejderen er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver.

Eksempler på arbejdsudleje

Eksempel 1: En dansk IT-virksomhed, A, står for løbende support og vedligeholdelse af et IT-system hos en dansk kunde. A har i en periode på 5 måneder ikke medarbejdere nok til at udføre opgaven og hyrer derfor 5 medarbejdere fra en udenlandsk IT-virksomhed, B, til at hjælpe med at udføre arbejdet. A står for oplæring af de 5 medarbejdere, og disse indgår i teams sammen med A's egne medarbejdere. Der er tale om, at A mangler ressourcer til at udføre arbejde, som A's egne medarbejdere også udfører. A har også mulighed for at udøve instruktion, vejledning og kontrol over B's medarbejdere, og dette taler samlet for arbejdsudleje.

Eksempel 2: En dansk kunde indgår aftale med et dansk byggefirma om at opføre et stort byggeri. Byggearbejdet er så omfattende, at det danske byggefirma indgår aftale med en udenlandsk byggevirksomhed om at udføre dele af byggeriet. I forbindelse med byggeriet aftales det løbende, hvilke opgaver medarbejderne i det udenlandske byggefirma skal stå for, og der afregnes i forhold til det antal timer, som medarbejderne i det udenlandske firma udfører arbejde på byggeriet. Den udenlandske virksomheds ydelser er ikke på forhånd klart afgrænsede og individualiserede. Det danske byggefirma står for indkøb af de materialer, der anvendes til byggeriet. Efter en samlet vurdering vil der foreligge arbejdsudleje.

Eksempel 3: En dansk gartnerivirksomhed, A, indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed, B, om at den skal plukke 2.000 kg af A's agurker. B stiller i forbindelse med aftalen selv en arbejdsleder, grønsagskasser og medarbejdere til rådighed. Arbejdet foregår på A's gartneri virksomhed, og A har tilrettelagt selve agurkeproduktionen. Arbejdet planlægges og udføres helt overordnet under hensyn til gartneriets drift, herunder tidspunktet for afsætningen af agurkerne. Dette taler derfor for, at der er tale om arbejdsudleje.

Eksempler, der ikke er arbejdsudleje

Eksempel 1: En dansk byggevirksomhed bygger parcelhuse. Virksomheden udfører med egne ansatte som udgangspunkt selv murer- og tømrerentrepriser. For så vidt angår gulvlægning indgår den danske virksomhed en entreprisekontrakt med et udenlandsk gulvfirma, der udfører gulvlægningsarbejdet til en fast aftalt pris. Det er udelukkende gulvlægningsfirmaets egne ansatte, der varetager opgaven, under gulvlægningsfirmaets ledelse og ansvar. Gulvlægningsfirmaet leverer efter aftale selv hovedparten af gulv og byggematerialer. Eventuelle reklamationer udbedres af gulvfirmaet for egen regning. Arbejdet må anses for en selvstændig ydelse, der er leveret af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, og ydelsen i gulvlægningsfirmaet afgrænset og udskilt i forhold til den danske virksomhed.

Eksempel 2: En dansk konsulentvirksomhed hyrer en konsulent til at levere en specifik afgrænset ydelse på et bestemt projekt. Konsulenten er ansat i en udenlandsk virksomhed. Den udenlandske virksomhed leverer ydelsen til projektet til en på forhånd aftalt pris. Den danske virksomhed har én medarbejder med kompetencer inden for den særlige niche, men denne medarbejder er optaget af andre opgaver. Opgaven på projektet løses selvstændigt af den udenlandske virksomheds konsulent, dvs. uden vejledning, instruktion eller kontrol fra en projektleder. Den danske virksomheds projektleder står udelukkende for helt overordnet at koordinere afleveringen af konsulentens opgave med resten af projektet. Hvis den udenlandske konsulent ud fra en samlet konkret vurdering af de øvrige relevante supplerende kriterier anses for at levere en selvstændig konsulentydelse, vil der ikke foreligge arbejdsudleje.

Eksempel 3: En producent ophører med selv at køre sine produkter ud til kunderne. I stedet varetages dette arbejde af en selvstændig vognmand. Opgaven er så outsourcet som selvstændig virksomhed til vognmanden og ikke længere integreret i virksomheden. 

Ansætter eller lejer du en udenlandsk medarbejder, som ikke har et nordisk (EØS) eller EU-pas, skal du sikre dig, at medarbejderen har opholds- og arbejdstilladelse, se vejledning på nyidanmark.dk

Arbejdsudlejeskat

Du skal lave en liste over lejede medarbejdere og deres skat hver måned. Løn og skat skal være i danske kroner, og du skal bruge dagskursen på det tidspunkt, hvor skatten og bidragene er tilbageholdt.

Du indberetter på blanketten:

Arbejdsudleje/International Hiring-out of Labour (01.010 DA/EN)

Det skal du betale

Du skal tilbageholde og betale 8 procent AM-bidrag og 30 procent i skat for medarbejderen til Skattestyrelsen. Det gælder både, når du lejer den udenlandske arbejdskraft direkte fra den udenlandske arbejdsgiver, og når lejeaftalen er formidlet og faktureret gennem en anden virksomhed eller et vikarbureau.

Du skal selv betale skatten, hvis du glemmer at tilbageholde den, når du afregner med arbejdsgiveren.

Opgør virksomhedens arbejdsudlejeskat

Den udenlandske arbejdsgiver skal give dig dokumentation for medarbejderens bruttoindkomst.

Hvis du ikke får dokumentation for medarbejderens bruttoindkomst, skal du beregne arbejdsudlejeskatten af fakturasummen. Du skal tilbageholde skatten i betalingen til den udenlandske arbejdsgiver.

Hvis den udenlandske medarbejder vælger at få sin skat beregnet efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, eller hvis han er fuldt skattepligtig, så skal du indeholde skat og AM-bidrag og indberette til eIndkomst, som om medarbejderen var ansat i din virksomhed.

Medarbejderens bruttoindkomst

Medarbejderens bruttoindkomst består af:

Løn, bonus, provision, tillæg mv, herunder:

  • Løn mv. under afspadsering optjent i forbindelse med arbejde i Danmark
  • Ferieløn eller feriegodtgørelse optjent ved arbejde i Danmark
  • Rejse- og befordringsgodtgørelser
  • Værdi af fri kost og logi, hvis medarbejderen ikke anses for at være på rejse efter rejsereglerne
  • Andre former for skattepligtige personalegoder

Eksempel:

Oliver bor i Tyskland, og hans tyske arbejdsgiver udlejer ham til dig. Prisen er 30.000 kr., som enten kan være vederlag for et antal timers forefaldende arbejde eller vederlag for at udføre et bestemt arbejde. Oliver får 18.000 kr., og befordringsgodtgørelse udgør 2.000 kr. I alt er bruttoindkomsten 20.000 kr.

Opgørelse af Olivers danske skat

Beløb

Am-bidrag 8 pct. af bruttoindkomsten på 20.000 kr.

1.600 kr.

Arbejdsudlejeskat: 30 pct. af (20.000 kr. - 1.600 kr.)

5.520 kr.

I alt 35,6 pct. af bruttolønnen

7.120 kr.

Afregning

Beløb

Du betaler lejen på 30.000 kr. med fradrag af Olivers
skat på 7.120 kr. til den tyske arbejdsgiver.

22.880 kr.

Du afregner skat til os.

7.120 kr.

Den tyske arbejdsgiver udbetaler lønnen og
befordringsgodtgørelse på i alt 20.000 kr. med
fradrag af dansk skat på 7.120 kr. til Oliver.

12.880 kr.

Den tyske arbejdsgivers overskud på 10.000 kr.
skal der ikke beregnes skat af.

Betal virksomhedens arbejdsudlejeskat

Du skal betale skatten i danske kroner på din skattekonto. Du finder betalingslinjen på TastSelv:

  1. Log på TastSelv Erhverv
  2. Vælg Skattekontoen
  3. Vælg Stamoplysninger
  4. Du kan nu se betalingslinjen

Når du skal betale fra en konto i en udenlandsk bank

Når du betaler fra en udenlandsk bankkonto, skal du bruge nedenstående IBAN-nummer, swiftkode og konto. Husk at tilføje dit SE-nummer, fx i kommentarfeltet.

Betal til os fra en udenlandsk konto

IBAN-nummer: DK87 0216 4069 1633 94
Swiftkode: DABADKKK
Konto: 02164069163394
Kontohaver: Skattestyrelsen

 

Dokumentation for betalt arbejdsudlejeskat

Dokumentation til medarbejderen

Medarbejderen får denne dokumentation for, at der er betalt arbejdsudlejeskat i Danmark:

Den udenlandske arbejdsgiver giver hver måned medarbejderen en lønseddel, der viser, hvor meget af lønnen, der er optjent i Danmark, og hvor meget dansk skat der er tilbageholdt i denne løn.

I marts-april året efter indkomståret får medarbejderen en engelsksproget årsopgørelse fra os. Den bliver sendt via den danske virksomhed til den udenlandske arbejdsgiver for at sikre, at den når frem til medarbejderens aktuelle adresse.

Dokumentation til den udenlandske arbejdsgiver

Det beløb (A-skat vedrørende arbejdsudleje), som den danske virksomhed modregner i fakturaen fra den udenlandske arbejdsgiver, kan den danske virksomhed dokumentere med:

En kopi af arbejdsudlejeangivelsen blanket 01.010 og

En "kvittering", som den danske virksomhed kan udskrive fra sin Skattekonto, og som viser det betalte beløb: "A-skat (Arbejdsudleje)".

Dokumentation til de nordiske skattemyndigheder

Skattestyrelsen kan lave en såkaldt "NT3 meddelelse" om, at træk af A-skat for medarbejdere fra de nordiske lande sker i Danmark.

Når medarbejderens skat ikke skal beregnes efter arbejdsudlejereglerne

Medarbejderens skal have beregnet løn efter et almindeligt skattekort, når:

• Medarbejderen vælger at få beregnet skat ligesom almindeligt begrænset skattepligtige i stedet for at få beregnet arbejdsudlejeskat.

• Medarbejderens ophold i Danmark overstiger 183 dage indenfor 12 måneder eller

• Medarbejderen er eller bliver fuldt skattepligtig i Danmark. Det kan være på grund af, at medarbejderen har bolig i landet, eller efter et ophold på mere end 6 måneder i landet.

Medarbejderen skal registreres som beskrevet på siden Udenlandsk arbejdskraft.

Du skal som danske virksomhed indeholde skat og AM-bidrag og indberette til i eIndkomst. Hvis medarbejderen ikke har et skattekort skal der indeholdes 55 % af lønnen.

Du skal selv betale manglende skat, hvis du fortsætter med at indeholde arbejdsudlejeskat selvom du ved, at medarbejderens ophold har overskredet 183 dage indenfor 12 måneder.

Eksempel:

Oliver bor i Tyskland, og hans tyske arbejdsgiver udlejer ham til dig. De første måneder har du indeholdt arbejdsudlejeskat. Når I kan se, at hans ophold kommer til at overstige 183 dage inden for 12 måneder, skal medarbejderen søge om at få et skattepersonummer og skattekort fra hans første arbejdsdag i Danmark. Gør desuden opmærksom på, at der er betalt arbejdsudlejeskat for de første måneder, så Oliver kan blive godskrevet arbejdsudlejeskatten på skattekortet. Du indberetter herefter lønoplysningerne til eIndkomst.

Lige inden Oliver blev arbejdsudlejet til dig, var han arbejdsudlejet i 1 måned til en anden dansk arbejdsgiver. Den periode skal I medregne, når I opgør de 183 dage.

Medarbejderen kan vælge at få skatten beregnet efter almindeligt skattekort efter årets udløb ved at indsende et oplysningsskema inden den 1. maj året efter indkomståret. Medarbejderen skal registreres som beskrevet på siden Udenlandsk arbejdskraft, og det skal oplyses, at der allerede er betalt arbejdsudlejeskat.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.