Ejer du en ejendom i udlandet, skal du betale dansk ejendomsværdiskat, men du får et nedslag for den skat, du har betalt i udlandet. Det får du ved at skrive det på din forskudsopgørelse under Købt udenlandsk ejendom.

Du skal desuden oplyse om din ejendom på dit oplysningsskema.

Tjek og ret evt. oplysningerne om ejerbolig på din årsopgørelse

Satser for dansk ejendomsværdiskat
Ejendomsværdi Ejendomsværdiskat
Op til 3.040.000 kr. 0,92 % af beløbet
Over 3.040.000 kr. 0,92 % af 3.040.000 kr. og 3 %
af beløbet over 3.040.000 kr.

Sverige:  

Fastighets-avgift (af den del ejeren selv bruger til bolig) 

Frankrig:  

Taxe foncière sur les propriétés bâties (af den del, ejeren selv bruger til bolig) 
 
Taxe d´habitation (af den del, ejeren selv bruger til bolig) 

Spanien:  

El Impuesto sobre los Bienes Inmuebles (IBI) (af den del, ejeren selv bruger til bolig) 

Frankrig:  

Taxe foncière sur les propriétés non bâties

La contribution á l´audiovisuel public 

Taxe d'enlèvement des ordures ménagères

Særregel for Frankrig

Hvis du den 28. november 2007 eller tidligere var fuldt skattepligtig til Danmark og ejede fast ejendom i Frankrig, skal du ikke betale ejendomsværdiskat i Danmark af denne ejendom. Har du købt ejendom i Frankrig efter denne dato, gælder de generelle regler om nedslag.

Du kan læse om reglerne for andre lande i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Generelt om dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler (Den juridiske vejledning)

Vi beregner din ejendomsværdiskat efter danske regler, hvis der findes en offentlig ejendomsvurdering for din ejendom, som kan sidestilles med en dansk vurdering, og som er godkendt af os. Din ejendomsværdiskat beregnes ud fra den laveste af følgende 3 værdier:

  • 80 % af ejendomsværdien i året før indkomståret
  • Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %
  • Ejendomsværdi pr. 1. januar 2002

Vi har kun godkendt den offentlige svenske vurdering i 2001 og 2002 af ejendomme, der er erhvervet før 1. januar 2002. De svenske vurderingstal skal dog forhøjes med 33 %. Det skyldes, at de svenske vurderinger tilsigter at ligge 25 % under handelsværdien.

Hvis din ejendom ikke har en godkendt udenlandsk vurdering, skal du bruge ejendommens købspris (handelspris) til at omregne din ejendomsværdiskat.

Sådan omregner du din ejendomsværdiskat:

  1. Vælg det årstal, der giver den laveste købsværdi af din ejendom:  
    • Pr. 1. januar i året før indkomståret  
    • 2001 plus 5 % 
    • 2002 
  2. Omregn købsværdien ved i prioriteret rækkefølge at bruge enten:  
    • Det svenske indeks for fritidshuse (hvis dit hus ligger i Sverige) 
    • OECD's indeks for udvikling i huspriser 
    • Det danske sommerhusindeks
  3. Nedsæt derefter ejendomsværdien med den rigtige afstandsprocent. Se indekser og afstandsprocenter
  4. Sæt værdien af din omregnede ejendomsværdi på din forskuds- og årsopgørelse.  

Se regneeksempel på omregning af beregningsgrundlag for ejendomsværdiskat ved udenlandske ejendomme

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.