Som køber skal du kunne dokumentere købet med en korrekt udfyldt faktura eller kassebon. Opfylder dine købsfakturaer ikke kravene, kan Skattestyrelsen nægte at godkende dit momsfradrag. Ved køb over 3.000 kr. kræver det altid en fuld faktura, hvis du vil have fradrag.
Det er fakturadatoen, som bestemmer, hvornår du skal bogføre den i dit regnskab og angive momsen. Det gælder også, selvom du endnu ikke har betalt for varen eller ydelsen.