Indhold

Afsnittet beskriver fristerne for at ændre en ansættelse på TP-området. 

Afsnittet indeholder:

  • Den ordinære ansættelsesfrist
  • Den ekstraordinære ansættelsesfrist
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser mv.

Se også

Se også afsnit C.D.11.2.1.1 om armslængdeprincippet og Transfer Pricing Guidelines. 

Den ordinære ansættelsesfrist

I skatteforvaltningsloven skelnes mellem den ordinære og den ekstraordinære frist til at varsle en ansættelse. Den ordinære frist udløber den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapital 4 eller § 13 i tonnageskatteloven er fristen, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, udvidet, så den ordinære ansættelsesfrist først udløber i det 6. år efter indkomstårets udløb. Se SFL § 26, stk. 5, jf. stk. 1 og stk. 2.

I SKM2012.92.HR har Højesteret udtalt, at den forlængede ligningsfrist gælder for alle ansættelsesændringer vedrørende transaktioner mellem interesseforbundne parter omfattet af SKL § 3 B.

En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal være foretaget senest den 1. august i det 6. år efter indkomstårets udløb, medmindre den skattepligtige anmoder om at få fristen udskudt, og det imødekommes. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Se SFL § 26, stk. 6.

Se også

Se også afsnit A.A.8.2.1.5 om den forlængede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner.

Den ekstraordinære ansættelsesfrist

Skatteforvaltningen kan ændre en ansættelse, når en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 4. Situationen kan fx være, at den udenlandske skattemyndighed regulerer skattebetalingen for et udenlandsk datterselskab, fordi selskabet i sine transaktioner med det danske moderselskab har anvendt afregningspriser, som ikke er på armslængdevilkår (den primære regulering). Det danske selskab kan herefter bede om at få ansættelsen i Danmark ændret tilsvarende (den korresponderende regulering).

Ændringen kan ske både efter anmodning fra den skattepligtige og efter Skatteforvaltningens bestemmelse.

Både Skatteforvaltningen og den skattepligtige skal reagere inden seks måneder efter, at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen, dvs. den udenlandske regulering. Se SFL § 27, stk. 2.

En ændring af ansættelsen kan således finde sted uden for de almindelige ansættelsesfrister i tilfælde, hvor en afgørelse truffet af en udenlandsk skattemyndighed medfører dobbeltbeskatning eller dobbelt ikke-beskatning af den skattepligtige.

En ændring af ansættelsen kan også finde sted uden for de almindelige ansættelsesfrister i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, som følge af et groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige, fx hvis den skattepligtige har undladt at oplyse om en overdragelse af aktiver til et koncernforbundet udenlandsk selskab.

Se også

Se også afsnit A.A.8.2.2 om ekstraordinær genoptagelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2015.717.HR

Selskabet gjorde principalt gældende, at dispositionen kunne omgøres i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1. Subsidiært gjorde selskabet gældende, at det var berettiget til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Højesteret fandt, at betingelsen for omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt, da selskabet ikke havde godtgjort, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Højesteret fastslog endvidere, at SKATs ændringer af rette indkomstmodtager ikke var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og at der derfor ikke kunne foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at Højesteret ikke med dommen i SKM2012.92.HR eller kendelsen i SKM2012.221.HR har taget stilling til, om sager om rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens § 2, hvilket selskabet ellers havde gjort gældende.  

SKM2014.504.HR

Højesteret fandt, at skatteyderen som eneanpartshaver og direktør i selskabet udøvede en bestemmende indflydelse herover, og at det var en kontrolleret transaktion, omfattet af SKL § 3 B, at selskabet stillede en bil til rådighed for ham.

Den forlængende ligningsfrist i SFL § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse.

Det var uden betydning for ligningsfristspørgsmålet, om skatteyderen havde fået stillet bilen til rådighed i sin egenskab af lønmodtager i selskabet eller som dettes ejer.

Dommen stadfæster SKM2013.888.VLR.

SKM2012.221.HR

Højesteret fandt, at et spørgsmål om hvem der var rette indkomstmodtager - en fysisk person eller hans selskab - var omfattet af den forlængede ligningsfrist i SFL § 26, stk. 5. Dommen henviste til SKM2012.92.HR.

Dommen stadfæster SKM2011.236.ØLR.

SKM2012.92.HR

Højesteret udtalte, at den forlængede ligningsfrist gælder for alle ansættelsesændringer for skattepligtige omfattet af SKL § 3 B vedrørende de skattepligtiges kontrollerede transaktioner.

Landsskatteretsafgørelser

SKM2020.393.LSR

SKAT havde korrigeret den lempelse, selskabet var berettiget til efter ligningslovens § 33 F efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Der var ikke foretaget talmæssige ændringer af de selvangivne beløb.

I forhold til ansættelsesfristen udtalte Landsskatteretten:

"For skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven udløber fristen i § 26, stk. 1, dog først i det sjette år efter indkomstårets udløb for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Selskabet og dets datterselskaber er omfattet af den kreds, der er nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1. Selskabet skal derfor i selvangivelsen give oplysninger om sine handelsmæssige og økonomiske transaktioner med de interesseforbundne selskaber mv.

Skatteansættelsen er en samlebetegnelse for såvel ansættelsen af indkomsten som for den skatteberegning, der foretages på grundlag af ansættelsen. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til lov nr. 381 af den 2. juni 1999 og af forarbejderne til lov nr. 427 af den 6. juni 2005. SKATs ændring af det nedslag, selskabet er berettiget til, udgør således en ændring af skatteansættelsen.

Det fremgår af domspraksis - bl.a. SKM2012.92.HR, SKM2012.221.HR, SKM2014.504.HR og SKM2015.396.VLR - at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældendes handelsmæssige eller økonomiske kontrollerede transaktioner, og at korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen. Rækkevidden for hvad der anses for kontrollerede transaktioner, er således vidtrækkende.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den lempelsesberegning, der skal foretages i Danmark i medfør af ligningslovens § 33 F aktualiseres som følge af en kontrolleret transaktion, hvorfor beregningen omfattes af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. SKATs ændring af selskabets skatteansættelse er derfor foretaget rettidigt."

 

SKM2020.4.LSR

Sagen drejede sig om fortolkningen af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om den forlængede frist for ordinær genoptagelse. Landsskatteretten fandt, at en kontrolleret transaktion også omfattede en disposition, hvor der sker en kapitalnedsættelse i et selskab, der gennemføres ved en nedsættelse af aktiernes stykstørrelse med efterfølgende udlodning til selskabets aktionærer.

Landsskatteretten udtalte:

"Det fremgår af Højesterets dom af 2. februar 2012, offentliggjort ved SKM2012.92.HR, at 6-års-fristen i dagældende skattestyrelseslov § 34, stk. 5, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner. Der kan endvidere henvises til Højesterets domme, offentliggjort ved SKM2012.221.HR og SKM2014.504.HR, hvoraf det fremgår, at der hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder var støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3 B eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Ved Østre Landsrets dom af 16. januar 2018, offentliggjort ved SKM2018.91.ØLR, fandt landsretten, at et apportindskud i et selskab mod modtagelse af aktier i selskabet må anses som en "økonomisk transaktion", idet det bemærkedes, at der efter forarbejderne til skattekontrollovens § 3 B ikke er grundlag for at fortolke dette begreb snævert eller indskrænkende. 

Ved den omhandlede kapitalnedsættelse er der tale om en økonomisk transaktion mellem parter, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

På baggrund af ovennævnte er der ikke grundlag for at fortolke skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, på en sådan måde, at en kapitalnedsættelse ved nedsættelse af aktiernes stykstørrelse og udlodning ikke er omfattet af bestemmelsen, når der er tale om en økonomisk transaktion mellem parter, der er forbundne som nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, jf. stk. 2, om bestemmende indflydelse.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at forholdet er omfattet af begrebet "kontrolleret transaktion" i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorfor den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 efter denne bestemmelse er foretaget rettidigt."