Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af art. 45 i EU-forordning, nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EUTK) og formen for sikkerhedsstillelse i forbindelse med ansøgning om henstand ved administrativ klage og ved indbringelse for domstolene.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Skatteforvaltningens administration af EUTK art. 45
  • Former for sikkerhedsstillelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

SKAT kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen. Se SFL § 51, stk. 1.

En klage efter EUTK art. 45 har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af den påklagede afgørelse. Dette gælder også ved indbringelse for domstolene. Se EUTK art. 45, stk. 1.

Efter EUTK art. 45, stk. 2 har SKAT som toldmyndighed mulighed for efter ansøgning at udsætte gennemførelsen af en påklaget afgørelse helt eller delvist, hvis der er en begrundet formodning om, at den påklagede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldlovgivningen, eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende. Tilsvarende gælder ved indbringelse for domstolene.

Udsættelsen kan betinges af sikkerhedsstillelse. Krav om sikkerhedsstillelse kan dog undlades, hvis et sådant krav på grund af debitors situation vil kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter for debitor. Se EUTK art. 45, stk. 3 . Tilsvarende er gældende ved indbringelse for domstolene.

Skatteforvaltningens administration af EUTK art. 45

SKATs administration af EUTK art. 45 følger de retningslinjerne, som fremgår af EU-domstolen i Giloy-sagen-C-130/95, der nærmere er beskrevet i skemaet nedenfor.

Hovedreglen er, at Skatteforvaltningen kun undtagelsesvis afslår at imødekomme en ansøgning om henstand under en administrativ klagesag og/eller en sag indbragt for domstolene.

På baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag tages der stilling til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse.

Udgangspunktet er, at der altid stilles krav om sikkerhedsstillelse fra en juridisk person. Sikkerhedsstillelsen vil dog efter omstændighederne kunne begrænses til virksomhedens egenkapital på henstandstidspunktet.

Se SKM2012.269.LSR, hvor Landsskatteretten opretholdt SKATs krav om sikkerhedsstillelse hos et selskab.

Bevillingen af henstand er betinget af, at henstandsbeløbet forrentes i henstandsperioden. Henstanden omfatter også rentebeløbet.

Fristen for forældelse af Skatteforvaltningens krav suspenderes ved klage efter i EUTK art. 44 sammenholdt med EUTK art. 103, stk. 3.

Forældelse af toldkrav se afsnit A.A.9.9.

Henstand kan ikke gives for en periode ud over fire år ad gangen, men kan efter fornyet ansøgning forlænges. Se SFL § 51, stk. 3, der anvendes som udfyldende fortolkning i forhold til EUTK.

Former for sikkerhedsstillelse

Der kan stilles sikkerhed

  1. som kontant depositum eller ved ethvert andet betalingsmiddel, der anerkendes af toldmyndighederne som sidestillet med et kontant depositum, udstedt i euro eller i den medlemsstats valuta, hvor der kræves sikkerhedsstillelse.
  2. ved kaution
  3. ved enhver anden form for sikkerhedsstillelse, som giver tilsvarende forsikring om, at det import- eller eksportsafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter vil blive betalt.

Se EUTK art. 92, stk. 1 .

Den person, der skal stille sikkerheden, kan frit vælge mellem de forskellige former. Toldmyndighederne kan dog afvise den foreslåede sikkerhedsstillelse, hvis den er uforenlig med den pågældende toldprocedures korrekte afvikling. Toldmyndighederne kan kræve, at den valgte form for sikkerhedsstillelse fastholdes i en bestemt periode. Se EUTK art. 93

Ad a) Kontant depositum

Det kontante depositum skal stilles i euro eller kroner. Se EUTK art. 92, stk. 1.

Med et kontant depositum sidestilles:

  • Overgivelse af en check, hvis betaling er garanteret af den institution, hvorpå checken er trukket, på en måde, der under alle omstændigheder kan anerkendes af Skatteforvaltningen
  • Overgivelse af ethvert andet værdipapir, der har frigørende virkning, og som anerkendes af de nævnte myndigheder.

Det kontante depositum eller hermed sidestillede deposita skal stilles i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret.

Som danske former for sikkerhed kan nævnes:

  • børsnoterede obligationer
  • bankgaranti
  • kontante indskud eller
  • anden betryggende sikkerhed efter SKATs bestemmelser.

Se bekendtgørelse om toldbehandling § 65 og bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter mv. § 5.

Ad b) Kaution

Når det drejer sig om kaution, skal kautionisten skriftligt forpligte sig til solidarisk med debitor at betale sikkerhedsstillelsesbeløbet ved forfald. Se EUTK art. 94. Det er praksis, at der her er tale om en selvskyldnerkaution.

Kautionisten skal være en anden person, der er etableret i Unionens toldområde og godkendt af toldmyndighederne i en medlemsstat. Toldmyndighederne kan afslå at godkende den foreslåede kautionist, når de finder, at denne ikke fuldt ud vil kunne sikre rettidig betaling af toldskylden. Se EUTK art. 94.

I relation til kravet "etableret i Unionens toldområde" fremgår det af EUTK art. 5, stk. 31, at en fysisk person anses som etableret i Unionens toldområde, hvis pågældende har sit sædvanlige opholdssted der. En juridisk person anses som etableret i Unionens toldområde, hvis pågældende har sit hjemsted, sit hovedsæde eller et fast forretningssted der.

Ved "et fast forretningssted" menes, hvor både de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer varigt er til stede, og hvorigennem en persons toldrelaterede transaktioner helt eller delvis udføres. Se EUTK art. 5, stk. 32.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddeleler med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Domstolens dom af 17. juli 1997 - Bernd Giloy mod Hauptzollamt Frankfurt am Main- Ost - Sag C-130/95

EU-Domstolen fastslog, at toldmyndighederne kan udsætte gennemførelsen af en påklaget afgørelse helt eller delvis, hvis blot én af de to betingelser i TK art. 244, stk. 2, er opfyldt. Det indebærer, at der skal bevilges udsættelse, hvis der frygtes uoprettelig skade for klageren, uden at der samtidig behøver være en begrundet formodning for, at den påklagede toldafgørelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne.

Domstolen fastslog også, at risikoen for, at virksomheden lider uoprettelig skade ved en umiddelbar gennemførelse af afgørelsen ikke i sig selv udelukker krav om sikkerhedsstillelse.

Krav om sikkerhedsstillelse kan dog udelades eller nedsættes til et mindre beløb, hvis debitor ikke råder over tilstrækkelige midler til at stille sikkerhed, da et krav om sikkerhedsstillelse/fuld sikkerhedsstillelse i så fald må antages at medføre alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter.

Om begrebet "uoprettelig  skade" anfører domstolen i præmis 37, 38 og 39, at et økonomisk tab som hovedregel kun kan anses som "alvorlig og uoprettelig", hvis klageren ikke kan opnå fuld erstatning, selv om han får medhold. Opløsning af et selskab eller tvangsrealisering af privatbolig som følge af gennemførelsen af en påklaget afgørelse skal dog også anses for et uopretteligt tab.

Fra 1. maj 2016 EUTK art. 45.

Landsskatteretsafgørelser 

SKM2012.269.LSR

Et selskab havde i forbindelse med en klage over opkrævningen af et toldbeløb på ca. 8,7 mio. kr. fået henstand mod at stille en sikkerhed på 4 mio. kr. Landsskatterettens afgørelse, der delvist ændrede skattecentrets afgørelse, blev sammen med tre andre afgørelser indbragt for domstolene af selskabet, der herefter søgte om fornyet henstand. Henstanden med det samlede beløb på ca. 10,4 mio. kr. blev i marts 2010 imødekommet på betingelse af en sikkerhedsstillelse på 5.636.121 kr., der fremkom som den allerede stillede sikkerhed på 4 mio. kr. adderet med yderligere 1.636.121 kr. Sidstnævnte beløb var differencen mellem et beløb på 2.236.121 kr., som selskabet i 2008 overførte til et nærtstående selskab, der havde finansieret sikkerhedsstillelsen på 4 mio. kr., og det ordinære afdrag på 600.000 kr., der ifølge afviklingsplanen skulle have været overført. Differencen på 1.636.121 kr. var derfor en ekstraordinær og - i tilfælde af selskabets konkurs - formentlig omstødelig betaling.

Landsskatteretten fandt, at skattecentrets skønsmæssige fastsættelse af sikkerheden lå inden for rammerne af TK art. 191, stk. 2, og tog hensyn til, at sikkerheden efter art. 244, stk. 3, 2. pkt., ikke måtte påføre selskabet alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

Fra 1. maj 2016 EUTK art. 45.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter