Der kan gives toldfritagelse ved midlertidig import af medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr. Se DF artikel 222.

Bevilling til import af sådant udstyr under proceduren for midlertidig import kan udstedes, uanset at ansøgeren og den person, der er ansvarlig for proceduren, er etableret i EU's toldområde.

Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at samtlige følgende krav er opfyldt:

  • Det omhandlede udstyr udlånes efter anmodning til et hospital eller en klinik,

  • Hospitalet/klinikken har akut behov for udstyret til at afhjælpe sin mangel herpå,

  • Udstyret er bestemt til anvendelse i diagnostisk eller terapeutisk øjemed.

Toldangivelse

For medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr, der importeres midlertidigt i overensstemmelse med denne bestemmelse, kan ansøgning om bevilling til midlertidig import afgives mundtligt eller ved en hver anden handling, der kan anses for at være en toldangivelse.

Tilsvarende kan afslutning af proceduren for midlertidig import ved reeksport af varerne ske ved en mundligt angivelse eller ved en hver anden handling, der kan anses for at være en toldangivelse.

Se DF artikel 141, jf. DF artikel 139 og 136, stk. 1, litra d), samt GF artikel 218.

Se også

Se også afsnit F.A.16.1.3.1 for nærmere oplysninger om toldangivelse i henhold til DF artikel 141 samt de tilfælde, hvor der uanset artikel 141 kræves enten mundtlig eller skriftlig toldangivelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter