Hvis en indeholdelsespligtig udbetaler skattefri rejse- eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i LL §§ 9 A eller 9 B, og det efterfølgende konstateres, at betingelserne for denne skattefrihed ikke er opfyldt, kan Skatteforvaltningen efter anmodning fra den pågældende tillade, at denne betaler et beløb på 56 pct. af de omhandlede godtgørelser til dækning af de ansattes skat. Se KSL § 69 A, stk. 1.

Der er tale om en frivillig ordning, hvor arbejdsgiveren må vurdere, om han/hun ønsker at påtage sig at betale, så de ansatte ikke skal beskattes af godtgørelserne.

Skatteforvaltningen træffer efter anmodning afgørelse om, hvorvidt udbetalte godtgørelser, som arbejdsgiveren efter ordningen kan betale de ansattes skat af, er skattepligtige. Se KSL § 69 A, stk. 2.

Betingelserne for frivillig betaling

Brug af ordningen forudsætter, at arbejdsgiveren anmoder herom, og at Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering kan godkende, at ordningen anvendes.

Anmodningen om den frivillige betaling skal være begrundet og indeholde dels en opgørelse af de udbetalte godtgørelser, dels oplysninger om identiteten af modtagerne og om størrelsen af de godtgørelser, der er omfattet af anmodningen, og som de enkelte ansatte har modtaget.

Tilladelse til frivillig betaling vil blive givet under betingelse af at:

  • der ikke har været tale om misbrug af reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser,
  • anmodningen er indgivet, og sagen er fuldt ud oplyst så tidligt, at Skatteforvaltningen vil kunne nå at træffe afgørelse med en betalingsfrist, der giver Skatteforvaltningen mulighed for at udsende forslag til afgørelser til de ansatte inden udløbet af fristen for genoptagelse af de ansattes skatteansættelser, hvis arbejdsgiveren ikke betaler, og
  • der på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen ikke er udsendt forslag til afgørelser/årsopgørelser til en større del af de berørte ansatte. Hvis dette er tilfældet, kan der dog gives tilladelse for så vidt angår de ansatte, der ikke er udsendt forslag til afgørelser/årsopgørelser til.

Misbrug

Skatteforvaltningen skal efter en konkret vurdering godkende, at ordningen anvendes, og det fremgår af forarbejderne, at det er en forudsætning, at der ikke er tale om misbrug af ordningen.

Heri ligger, at der skal være tale om fejl i håndteringen af reglerne om skattefri godtgørelse eller misforståelse af reglerne.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om misbrug, kan baseres på sagens samlede omstændigheder, herunder omfanget af de omhandlede ydelser, hvor klart det er, at betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, og hvor mangelfuld arbejdsgiverens kontrol har været. Tilladelse gives således ved mere undskyldelige fejl i håndteringen af rejse- og befordringsgodtgørelser.

Eksempler på misbrug:
Vurderer Skatteforvaltningen, at der er tale om konvertering af løn til skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, vil dette blive anset for misbrug.
Dette vil også være tilfældet, hvis en ansat hovedaktionær eksempelvis har valgt at få udbetalt skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse og ingen løn.

Såfremt Skatteforvaltningen giver tilladelse, skal det opgjorte beløb indbetales inden for fristen for betaling af indeholdt A-skat for den måned, der følger efter den måned, hvori tilladelsen til betaling af det frivillige beløb er givet. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, eller hvis der kun betales en del af det beløb, som tilladelsen vedrører, bortfalder tilladelsen. Se KSL § 69 A, stk. 3. Dette betyder, at skat og arbejdsmarkedsbidrag af de pågældende ydelser opgøres og opkræves efter de almindelige regler.

Tavshedspligt

Skatteforvaltningen kan, uanset tavshedspligtsreglerne i skatteforvaltningslovens § 17, oplyse arbejdsgiveren om de godtgørelser, som Skatteforvaltningen mener, at arbejdsgiveren med urette har udbetalt som skattefri - herunder hvem, der er modtager af disse godtgørelser, og om der er udsendt forslag til afgørelse eller årsopgørelse til de pågældende ansatte, hvori godtgørelserne er medregnet som skattepligtig indkomst. Arbejdsgiveren sikres dermed mulighed for at tage stilling til, om vedkommende ønsker at anmode om at betale den eller de ansattes skat af de pågældende godtgørelser. Se KSL § 69 A, stk. 4.

Konsekvenserne af frivillig betaling

Får arbejdsgiveren tilladelse til at foretage den omhandlede, frivillige betaling, og betaler vedkommende det fulde beløb rettidigt, vil de godtgørelser, der er dækket af betalingen, være skattefri for den ansatte, ligesom det beløb, som arbejdsgiveren betaler, ikke indgår i den ansattes skattepligtige indkomst. Se LL § 7 Ø, stk. 1 og AMBL § 3, nr. 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og C.A.2.5.2.27 om LL § 7 Ø.

Bemærk i den forbindelse, at arbejdsgiveren har mulighed for at dække skat og arbejdsmarkedsbidrag af nogle godtgørelser, men ikke af andre.

Samtidig bortfalder arbejdsgiverens indeholdelsespligt. Arbejdsgiveren vil således ikke tillige skulle betale det beløb, der skulle have været indeholdt.

Arbejdsgiveren har ikke fradragsret for den frivillige betaling til dækning af den ansattes skat af de omhandlede godtgørelser, ligesom den ansatte ikke kan foretage fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for de omhandlede befordringsgodtgørelser, eller for de rejseudgifter, der er godtgjort med de omhandlede rejsegodtgørelser. Se LL § 7 Ø, stk. 2 og 3.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter