Indhold

Dette afsnit handler om adgangen til at foretage ekstraordinære konsekvensændringer som en direkte følge af, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er blevet ændret. Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 2, har betydning både for ændringer på Skatteforvaltningens initiativ og for genoptagelse efter anmodning fra en borger.

Afsnittet indeholder:

  • Reglens anvendelsesområde
  • Hvilke skattepligtige er omfattet af reglen
  • Betingelsen om direkte følgevirkning
  • Eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Reglens anvendelsesområde

Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 2, giver mulighed for at foretage konsekvensændringer, der er en direkte følge af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Reglen kan kun anvendes hvis en ansættelsesændring udløser konsekvensændringer for den samme skattepligtige, eller konsekvensændringer hos ægtefælle eller konsekvensændringer hos sambeskattede selskaber.

På samme måde som vedrørende de øvrige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, er det en betingelse at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt, og det afledte krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4. Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.

Se den tilsvarende bestemmelse vedrørende moms og afgifter SFL § 32, stk. 1, nr. 2. Se A.A.8.3.2.1.2.2.

Se også

A.A.8.8.2.2.1.4.om reaktionsfristen.

A.A.8.2.2.2.1.3 om forældelsesfristen.

Hvilke skattepligtige er omfattet af reglen

I henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2 kan en ekstraordinær ansættelse foretages, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende borgeren for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende borgerens ægtefælle, med hvilken borgeren var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. KSL § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

Betingelserne indebærer, at der kun er tale om konsekvensændringer for den pågældende selv, dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab. Hvad angår konsekvensændringer for en ægtefælle er baggrunden herfor den fælles skatteberegning for samlevende ægtefæller efter PSL § 7. Bestemmelsen omfatter også reglerne om beskatning af ægtefæller, der sammen driver virksomhed efter KSL § 25 A. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes på privatretlige dispositioner mellem samlevende ægtefæller, når dispositionen ikke er særligt skattemæssigt reguleret for ægtefæller.

I øvrigt gælder det helt grundlæggende, at hvad angår konsekvensændringer inden for samme indkomstår, kan sådanne ændringer ske uanset SFL frister, når ændringen er en følge af en anmodning om genoptagelse. Se TfS 1998.315.VLD.

Betingelsen om direkte følgevirkning

Konsekvensændring af en ansættelse på grundlag af SFL § 27, stk. 1, nr. 2, forudsætter, at ændringen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den kreds af skattepligtige, der er nævnt i bestemmelsen.

Dette indebærer, at der skal være en relevant og direkte årsagssammenhæng mellem den ansættelse, der giver anledning til følgeændringen og følgeændringen. Reglen omfatter alle konsekvensændringer, der er en følge af en ansættelsesændring på borgerens initiativ, herunder konsekvensændringer når borgeren har fået medhold i en klagesag. Her regnes reaktionsfristen i relation til konsekvensændringen fra afgørelsen i klagesagen. Er ansættelsesændringen sket på initiativ af Skatteforvaltningen, omfatter reglen kun begunstigende konsekvensændringer. 

Eksempel: Investeringsforeningsbeviser

Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Retten bemærkede i den forbindelse, at de ændringer, som sagsøgerne ønskede gennemført for 2009 og 2010, ikke var en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af ansættelsen for indkomstårene 2011 og fremefter, men derimod en følge af sagsøgernes fejlagtige selvangivelser for 2009 og 2010.

Eksempel: Lagerbeskattede aktiver

Den ændring af skatteansættelsen for 2009 og 2010, som borgeren ønsker gennemført, er ikke en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af borgerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og frem. SKATs ændring af indkomsten i 2011 har ingen betydning for opgørelsen af det fremførselsberettigede aktietab, som borgeren selvangav i indkomståret 2009. Se SKM2017.372.LSR og SKM2017.373.LSR.

Eksempel: Principskifte ikke direkte følge af afgørelse

Skatteankenævnet havde i februar 2012 truffet afgørelse om, at sagsøgeren som kommanditist havde erhvervet ret til en vindmølle i 1999 og ikke først i 2000 som tidligere lagt til grund ved sagsøgerens skatteansættelser.

Herefter traf SKAT i september 2012 afgørelse om at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1999 til 2010, således at der i relation til afskrivninger på vindmøllen i disse år blev taget højde for det korrekte erhvervelsestidspunkt. Ved afgørelsen fandt SKAT endvidere, at sagsøgeren kunne fratrække et underskud vedrørende kommanditselskabet på kr. 11.740,-, hvoraf en mindre del udgjordes af renteudgifter vedrørende et lån i udenlandsk valuta.

Sagsøgeren anmodede i forbindelse med SKATs afgørelse i september 2012 om tilladelse til at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af kursgevinster i indkomstårene 1999 og fremefter. Sagsøgeren havde fra og med indkomståret 2000 valgt at anvende lagerprincippet. SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten afviste anmodningen om principskifte med henvisning til, at der ikke var grundlag for at genoptage de pågældende indkomstår ekstraordinært.

Byretten udtalte, at Skatteankenævnets afgørelse fra september 2012 ikke i sig selv medførte, at sagsøgeren var berettiget til at ændre princip. Byretten udtalte endvidere, at der hverken forelå en direkte følge eller særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2 og 8, som kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. Byretten lagde herved bl.a. vægt på, at sagsøgeren selv havde valgt at anvende lagerprincippet, at han ikke alene ved sin egen forklaring havde ført bevis for, at der er sket fejl eller forsømmelser fra SKATs side, og at SKAT i 2005 havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning om at anvende realisationsprincippet, hvilket sagsøgeren ikke dengang påklagede. Se SKM2016.395.BR (anket).

Eksempel: Ikke dokumentation for at ansættelsen var materielt forkert

Retten fastslog, at genoptagelse må forudsætte, at skatteyder har dokumenteret et materielt grundlag for en ændret ansættelse. Dette var ikke tilfældet. Se SKM2015.578.BR.

Eksempel: Nægtelse af opsummerede fradrag udløste ikke direkte følgevirkninger

Det var ikke tale om en direkte følgevirkning i et tilfælde, hvor der i perioden 1991-1996 var selvangivet for store beløb. I stedet for at foretage fradrag i de respektive år valgte borgeren at foretage et samlet fradrag i 1997, hvilket blev nægtet. Landsretten fandt ikke, at de ønskede ændringer for 1991-1996 kunne anses for en direkte følge af nægtelsen af fradrag for 1997, jf. SSL § 35, stk. 1, nr. 2. Se SKM2007.44.VLR.

Eksempel: Ændring af ægtefællens skatteansættelse udløste følgevirkning hos den anden ægtefælle

I en sag, hvor ægtefælle A og B ejede en ejendom i lige sameje, fandt Byretten, at den ændring som SKAT havde foretaget vedrørende B's overskud ved udlejningen, måtte anses for at være en direkte følge af ændringen af A vedrørende samme forhold. Se SKM2014.634.BR.

Eksempel: Tilsidesættelse af skattearrangement udløste følgevirkning i efterfølgende år

Det var en direkte følge af tilsidesættelse af et skattearrangement for 2002 og 2003, at arrangementet også kunne tilsidesættes for 2004. Ansættelsen for 2004 kunne dog ikke gennemføres, fordi reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 var overskredet. Se SKM2012.390.BR.

Eksempel: Ændring af forkert retsanvendelse udløste ikke direkte følgevirkning i tidligere år

Klager havde i en årrække anvendt realisationsprincippet for almindelige aktier. Dette var ikke korrekt, da det pågældende værdipapir var omfattet af ABL og dermed skattemæssigt skulle behandles efter lagerprincippet. Landsskatteretten fandt, at ændring af klagers skatteansættelse for 2008 i form af anvendelse af lagerprincippet for det pågældende værdipapir, ville være en følge af forkert retsanvendelse, og ikke en direkte følge af ændringerne for de øvrige indkomstår. Se SKM2014.860.LSR.

Eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde

Eksempel: Forhøjelse giver anledning til nedsættelser uden for den ordinære frist

Skatteforvaltningen foretager en forhøjelse inden udløbet af den ordinære frist i SFL § 26. Hvis der i konsekvens heraf er grundlag for nedsættelser i år uden for den ordinære frist, kan dette ske med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Se SKM2003.501.LSR, hvor SKAT vedrørende indkomståret 2000 foretog ændring i et selskabs hensættelse til garantiforpligtelse. Landsskatteretten fastslog, at der kunne konsekvensændres vedrørende 1997, hvor den ordinære frist var udløbet. Se tilsvarende SKM2006.95.LSR.

Eksempel: Nedsættelse giver anledning til forhøjelse uden for den ordinære frist

Borgeren/virksomheden anmoder om nedsættelse. Hvis der i konsekvens heraf er grundlag for forhøjelser i år uden for den ordinære frist, kan dette ske med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 2.

Eksempel: Beskatningstidspunkt ændres af klagemyndighed

Landsskatteretten fandt, at en aktieavance skulle beskattes i 2001 i stedet for i 2000, som SKAT havde afgjort. Ændringen vedrørende 2001 blev først gennemført efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, men var gyldig med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 2, fordi det på tidspunktet for beskatning vedrørende 2000 havde været muligt at ændre 2001 inden udløbet af den ordinære frist. Se SKM2011.533.HR.

Tilsvarende resultater i SKM2012.596.ØLRSKM2010.670.VLR og SKM2012.721.ØLR, hvor Østre Landsret tilføjer, at det ikke kunne tillægges betydning, om SKAT allerede på tidspunktet for den forkerte periodisering var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt periodisering. 

Eksempel: Beskatningstidspunkt ændres af klagemyndighed

Det af SKAT valgte beskatningstidspunkt bliver efterfølgende underkendt af en klagemyndighed og på et tidspunkt, hvor den ordinære frist for beskatning i det korrekte år er udløbet. Der er hjemmel til at konsekvensændre i det korrekte år, hvis denne ændring på tidspunktet, hvor den underkendte ændring blev foretaget, kunne have været foretaget inden udløbet af den ordinære frist. Se SKM2008.421.BR.

Reglen kan derimod ikke anvendes i følgende situationer:

Eksempel: Beskatningstidspunkt ændres af klagemyndighed

Det af SKAT (nu Skatteforvaltningen) valgte beskatningstidspunkt bliver efterfølgende underkendt af en klagemyndighed, og hvor SKAT (nu Skatteforvaltningen) på tidspunktet for foretagelse af den underkendte afgørelse ikke kunne have foretaget den korrekte ansættelse inden udløbet af den ordinære frist.

Eksempel: Fradrag underkendt fordi det er fratrukket efter udløbet af den ordinære frist

Borgeren får underkendt et fradrag, fordi det er fratrukket efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Der kan ikke ske konsekvensændring, såfremt fradraget korrekt skulle have været foretaget i et ældre år end det år, hvor fradraget var foretaget.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

 Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.533.HR

SKAT kunne konsekvensforhøje, fordi forhøjelsen på tidspunktet for den oprindelige ansættelsesændring kunne være sket inden for den ordinære frist.

Landsretsdomme

SKM2012.596.ØLR

SKAT kunne konsekvensforhøje efter udløbet af ordinær frist, fordi forhøjelsen vedrørende det korrekte år kunne have været foretaget rettidigt på det tidspunkt, hvor det forkerte år blev nedsat.

SKM2012.721.ØLR

SKAT kunne konsekvensforhøje, fordi forhøjelsen på tidspunktet for den oprindelige ansættelsesændring kunne være sket inden for den ordinære frist.

SKM2010.670.VLR

SKAT kunne konsekvensforhøje, fordi forhøjelsen på tidspunktet for den oprindelige ansættelsesændring kunne være sket inden for den ordinære frist.

SKM2007.44.VLR

Ikke følgevirkning - genoptagelse nægtet.

TfS 1998.315.VLD

Konsekvensændring i samme indkomstår.

Byretsdomme

SKM2018.496.BR

Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Retten bemærkede i den forbindelse, at de ændringer, som sagsøgerne ønskede gennemført for 2009 og 2010, ikke var en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af ansættelsen for indkomstårene 2011 og fremefter, men derimod en følge af sagsøgernes fejlagtige selvangivelser for 2009 og 2010.

 

SKM2016.395.BR

Skatteankenævnet havde i februar 2012 truffet afgørelse om, at sagsøgeren som kommanditist havde erhvervet ret til en vindmølle i 1999 og ikke først i 2000 som tidligere lagt til grund ved sagsøgerens skatteansættelser.

Herefter traf SKAT i september 2012 afgørelse om at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1999 til 2010, således at der i relation til afskrivninger på vindmøllen i disse år blev taget højde for det korrekte erhvervelsestidspunkt. Ved afgørelsen fandt SKAT endvidere, at sagsøgeren kunne fratrække et underskud vedrørende kommanditselskabet på kr. 11.740,-, hvoraf en mindre del udgjordes af renteudgifter vedrørende et lån i udenlandsk valuta.

Sagsøgeren anmodede i forbindelse med SKATs afgørelse i september 2012 om tilladelse til at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af kursgevinster i indkomstårene 1999 og fremefter. Sagsøgeren havde fra og med indkomståret 2000 valgt at anvende lagerprincippet. SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten afviste anmodningen om principskifte med henvisning til, at der ikke var grundlag for at genoptage de pågældende indkomstår ekstraordinært.

Byretten udtalte, at Skatteankenævnets afgørelse fra september 2012 ikke i sig selv medførte, at sagsøgeren var berettiget til at ændre princip. Byretten udtalte endvidere, at der hverken forelå en direkte følge eller særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2 og 8, som kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. Byretten lagde herved bl.a. vægt på, at sagsøgeren selv havde valgt at anvende lagerprincippet, at han ikke alene ved sin egen forklaring havde ført bevis for, at der er sket fejl eller forsømmelser fra SKATs side, og at SKAT i 2005 havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning om at anvende realisationsprincippet, hvilket sagsøgeren ikke dengang påklagede.

 Anket

SKM2015.578.BR

Moder- datterselskab. Retten fastslog, at genoptagelse må forudsætte, at skatteyder har dokumenteret et materielt grundlag for en ændret ansættelse. Dette var ikke tilfældet.

Anket og efterfølgende hævet af skatteyder.

SKM2014.634.BR

Da ægtefællerne ejede ejendommen i lige sameje, fandt Byretten, at en ændring af den ene ægtefælles overskud ved udlejning, var en direkte følge af forhøjelsen af den anden ægtefælles indkomst vedrørende samme forhold.

SKM2012.390.BR

Følgevirkning  for efterfølgende år af tilsidesættelse af skattearrangement.

SKM2008.421.BR

SKAT kunne konsekvensforhøje, fordi forhøjelsen oprindelig kunne have været foretaget inden udløb af ordinær frist.

Landsskatteretskendelser

SKM2017.373.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorved borgeren, der havde selvangivet et forkert opgjort tab vedrørende lagerbeskattede værdipapirer, ikke havde fået tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatteretten udtalte bl.a.:

Den ændring af skatteansættelsen for 2009 og 2010, som borgeren ønsker gennemført, er ikke en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af borgerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og frem. SKATs ændring af indkomsten i 2011 har ingen betydning for opgørelsen af det fremførselsberettigede aktietab, som borgeren selvangav i indkomståret 2009.

SKM2017.372.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorved borgeren, der ikke havde selvangivet noget beløb vedrørende lagerbeskattede værdipapirer, ikke havde fået tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatteretten udtalte bl.a.:

Den ændring af skatteansættelsen for 2009 og 2010, som borgeren ønsker gennemført, er ikke en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af borgerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og frem. SKATs ændring af indkomsten i 2011 har ingen betydning for opgørelsen af det fremførselsberettigede aktietab, som borgeren selvangav i indkomståret 2009.

SKM2014.860.LSR

Ændring af forkert retsanvendelse blev ikke anset for at medføre en direkte følgevirkning for tidligere år.

SKM2006.95.LSR

Konsekvensændring ved forhøjelse.

SKM2003.501.LSR

Konsekvensændring ved forhøjelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter