Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for bindende tariferingsoplysninger (BTO).

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Formål
  • Udstedelse af BTO
  • Krav til anmodningen
  • Antagelse af ansøgning om BTO
  • Bindende virkning
  • Frist for behandling af ansøgning
  • Annullering
  • Ophør
  • Tilbagekaldelse
  • Forlænget frist for gyldighed ved ophør og tilbagekaldelse
  • Kommissionens underretning til toldmyndighederne
  • BTO-databasen
  • Klage
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

EU-forordning nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EUTK) art. 33-37 og Kommissionens gennemførelsesforordning (GF) med bilag 2015/2447 art. 16-23.

Kommissionens delegerede forordning om overgangsregler  (DFO) med bilag 2016/341, der indeholder de blanketter, som finder anvendelse. 

Formål

Formålet med en BTO er at give virksomheder, der skal importere eller eksportere varer, mulighed for at få en bindende afgørelse om varernes tarifering. Herved sikres, at de økonomiske konsekvenser, fx størrelsen af importtold eller eksportrestitution, kendes før transaktionen sættes i gang.

En BTO er gældende og bindende for toldmyndighederne i alle EU lande, uanset i hvilket land den er udstedt.

Udstedelse af BTO

BTO'er udstedes i Danmark af Toldstyrelsen.

I EU-Tidende nr. C110/24 af 29.12.2015, er der offentliggjort en fortegnelse over myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne til at modtage anmodninger om og give bindende oplysninger.

Krav til anmodningen

Ved anmodning om en BTO skal ansøgeren udfylde anmodningsblanket http://skat.dk/getfile.aspx?id=134773.

Blanketten skal udfyldes efter sin rubricering og i overensstemmelse med den gældende vejledning, der er vedhæftet blanketten. Blanketten skal bl.a. indeholde følgende:

  • Begrundelse for ønsket om en BTO, fx om det drejer sig om import fra lande uden for EU eller om eksport. Det bemærkes, at der skal være tale om påtænkte import- eller eksportforretninger, dvs. at BTO'en er ikke bindende for import- eller eksport forretninger, der allerede har fundet sted.
  • Beskrivelse af varens fremstilling, sammensætning og anvendelse.
  • I videst muligt omfang skal dokumentation for sammensætning, fx analyseattest med relevante oplysninger for tarifering, datablad, prouktspecifikation, brochure osv. vedlægges.
  • Der kan anmodes om, at fabrikationsdetaljer osv. holdes fortrolige i BTO'en.

Hvis det er muligt, skal virksomheden medsende en prøve af varen. For næringsmidler minimum 2 x 250 g.

Bliver der fremlagt dokumenter på andet end dansk, kan Toldstyrelsen kræve dem oversat til dansk.

De krav, der stilles til anmodningen, fremgår af GF, art. 21, stk. 6, der henviser til, at blanketten findes som bilag 1B i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/94 af 2. juli 1993.

Antagelse af ansøgning om BTO

Såfremt betingelserne for at antage ansøgningen om en afgørelse er opfyldt, skal Toldstyrelsen senest 30 dage efter modtagelsen af ansøgningen meddele ansøgeren, at ansøgningen er antaget. Se EUTK. art. 22, stk. 2. Se afsnit A.A.7.8. om frister for sagsbehandling.

En ansøgning om BTO antages ikke i følgende tilfælde:

  1. hvis ansøgningen indgives eller allerede er indgivet til det samme eller et andet toldsted af eller på vegne af indehaveren af en afgørelse vedrørende de samme varer
  2. hvis ansøgningen ikke vedrører en planlagt anvendelse af BTO afgørelsen eller en planlagt anvendelse af toldprocedure. Se nærmere i EUTK art. 33, stk. 1..

Bindende virkning

En BTO udstedt efter 1. maj 2016 er bindende for importøren eller eksportøren, der har anmodet om det bindende svar. Modtageren af en BTO er dermed forpligtet til at tarifere varer omfattet af BTO'en i overensstemmelse med det afgivne svar.

Derfor skal BTO'ens reference nummer angives på toldangivelsen.

Det fremgår af EUTK, art. 33, stk. 2, at en BTO afgørelse kun er bindende hvad angår tarifering af en vare:

 a) for toldmyndighederne overfor indehaveren af afgørelsen og kun for så vidt angår varer, for hvilke toldformaliteterne afsluttes efter den dato, fra hvilken afgørelsen har virkning

b) for indehaveren af afgørelsen overfor toldmyndighederne fra den dato, hvor den pågældende modtager eller må antages at have modtaget meddelelsen om afgørelsen.

For at kunne anvende en BTO-afgørelse i forbindelse med en bestemt toldprocedure skal indehaveren af afgørelsen derfor kunne godtgøre, at de angivne varer på alle måder svarer til de i afgørelsen beskrevne varer.

Tredjemand kan derfor ikke støtte ret på en BTO, som er udstedt til en anden modtager, med mindre pågældende handler som repræsentant for modtageren af BTO'en. Se nærmere C-153/10 Schenker.

En BTO udstedt i Danmark er bindende for toldmyndighederne i EU, og en BTO udstedt i et andet EU-land er på samme måde bindende for de danske toldmyndigheder. Det betyder, at en BTO udstedt i Danmark kan fremlægges, hvis en vare ønskes fortoldet i fx Frankrig. Toldmyndighederne i det pågældende EU-land kan dog kræve, at virksomheden får BTO´en oversat til landets eget sprog.

Se afsnit A.A.7.4.1 om tolkebistand.

Modtageren af en BTO-afgørelse er forpligtet til at tarifere varer omfattet af BTO'en i overensstemmelse med det afgivne svar. Toldstyrelsens afgørelse i form af en BTO angiver varekoden (normalt 6-cifret HS-kode, 8-cifret KN-kode eller 10-cifret TARIC-kode) i den gældende toldtarif. Se om tarifering og toldtariffer F.A.5.2.

En BTO kan ikke ændres og det indebærer, at BTO'en ikke kan benyttes efter ændringer i toldtariffen, som påvirker tariferingen af den pågældende vare. Se EUTK art. 34, stk. 6.

BTO'en må ikke benyttes, hvis varens beskaffenhed er ændret. Se EUTK art. 34, stk. 4.

En BTO udstedt efter den 1. maj 2016 har en gyldighedsperiode på tre år i modsætning til tidligere, hvor gyldighedsperioden var seks år. Det betyder, at virksomheder fra 1. maj 2016 skal ansøge om genudstedelse efter tre år og ikke som tidligere efter seks år. Se EUTK art. 33, stk. 3.

Allerede udstedte BTO'er fra før 1. maj 2016 er gyldige i den periode, der er fastsat i afgørelsen. Se EUTK art. 34, stk. 3, hvoraf fremgår at en BTO ikke ophører med at være gyldig med tilbagevirkende kraft.

Frist for behandling af ansøgning

Efter EUTK er det et krav, at der skal træffes afgørelse inden for højest 120 dage, som dog kan forlænges med 30 dage. Se EUTK art. 22, stk. 3.

Hvis det ikke er muligt for toldmyndighederne at overholde fristen for at træffe afgørelse, skal de underrette ansøgeren herom inden fristens udløb og angive årsagerne hertil og oplyse, hvilken ny frist de skønner nødvendig for at træffe afgørelse. Medmindre andet er fastsat, overstiger den nye frist ikke 30 dage. Se EUTK art. 22, stk. 3.

Toldmyndighederne kan med forbehold af ovenstående forlænge fristen for at træffe afgørelse, når ansøgeren anmoder om forlængelse for at kunne foretage justeringer med henblik på at sørge for, at betingelserne og kriterierne opfyldes. Disse justeringer og den nye frist, der er nødvendig for at forlænge justeringerne meddeles toldmyndighederne, som træffer afgørelse om forlængelse. Se nærmere EUTK art. 22, stk. 3.

Sagsbehandlingsfristen på samlet i alt 150 dage kan i særlige tilfælde overskrides, hvor Toldstyrelsen venter på analyser, der er nødvendige. Se nærmere afsnit A.A.7.8.

Såfremt Toldstyrelsen venter på yderligere oplysninger fra virksomheden, eller hvis problemstillingen er forelagt Kommissionen, tæller den tid ikke med i forhold til tidsfristen. Se EUTK art. 22, stk. 3.

Bemærk

Der skal ikke ske høring i forbindelse med sagsbehandlingen af en anmodning om BTO. Se nærmere EUTK art. 22, stk. 6, litra a.

Vedrørende sagsbehandlingen, se nærmere særlige sagsbehandlingsregler på toldområdet i afsnit A.A.7

Annullering

En BTO annulleres, hvis den bygger på urigtige eller ufuldstændige oplysninger fra ansøgeren. Se EUTK art. 34, stk. 4. En annullering meddeles af den myndighed, som har udstedt BTO'en.

Ophør

En afgørelse om BTO kan ophøre med at være gyldig før udløbet af den fastsatte gyldighedsperiode, hvis afgørelsen ikke længere er i overensstemmelse med loven som følge af, at der er vedtaget en ændring af nomenklaturerne, eller såfremt Kommissionen vedtager foranstaltninger med henblik på at fastlægge varens tarifering. Se EUTK art. 34, stk. 1.

Ophør af gyldighed meddeles ikke, idet det er den enkelte BTO-indehavers eget ansvar at følge med i EU-lovgivning.

BTO'en ophører med at være gyldig med virkning fra datoen for anvendelse af disse ændringer eller foranstaltninger. Se EUTK nærmere art. 34, stk. 1.

Tilbagekaldelse

En afgørelse om BTO kan tilbagekaldes før udløbet af gyldighedsperioden, hvis den ikke længere er forenelig med fortolkningen af nomenklaturerne som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol. Se nærmere EUTK art. 34, stk. 7.

I EUTK er der hjemmel til at toldmyndighederne kan tilbagekalde en BTO, når de ændrer den i afgørelsen angivne fortolkning af de bestemmelser, der gælder for de pågældende varers tarifering. Se nærmere EUTK art. 34, stk. 7.

Toldstyrelsen kan tilbagekalde BTO'en, hvis fx tariferingspraksis ændres på det pågældende område. Se EUTK art. 34, stk. 7.

En af Kommissionen besluttet tarifering kan finde analog anvendelse på lignende produkter.

En tilbagekaldelse eller ændring meddeles skriftligt til modtageren af BTO'en af den, der har udstedt BTO'en.

Selvom en BTO er ophørt eller tilbagekaldt, kan den fortsat anvendes, hvis en virksomhed har indgået bindende kontrakter, der bygger på den pågældende afgørelse, og som er blevet indgået før afgørelsen ophørte med at være gyldig eller blev tilbagekaldt. Se EUTK art. 34, stk. 9 og nærmere nedenfor.

Toldstyrelsen må tilbagekalde BTO ved ændret fortolkning

I to sager, som blev forelagt EU-Domstolen for at opnå en præjudiciel afgørelse, var to nederlandske virksomheder af den opfattelse, at de nationale myndigheder ikke ensidigt kan ændre en BTO, men at den kun kan ændres på Kommissionens initiativ. EU-Domstolen afgjorde, at en afgørelse, som er gunstig for den pågældende, kan tilbagekaldes, hvis en eller flere af betingelserne for afgørelsen ikke var eller ikke længere er opfyldt. Se de forenede sager C-133/02 og C-134/02.

SKAT havde hjemmel til tilbagekaldelse 

Retten fandt, at Told (SKAT) - uanset om der måtte være rejst tvivl om den korrekte tarifering af varen - var berettiget til at tilbagekalde BTO'en med den begrundelse, som var anført i afgørelsen.

Som begrundelse herfor lagde retten vægt på, at toldmyndighedernes tilbagekaldelsesadgang efter toldkodeksens regler ikke begrænses af, at der verserer en sag om tarifering af den pågældende vare ved en domstol i en medlemsstat. Med henvisning til EU-Domstolens afgørelse i de forende sager C-133/02 og C-134/02, Timmermans m.fl., udtalte retten, at toldmyndighedernes tarifering af en vare ved afgivelse af en BTO sker på baggrund af deres fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den pågældende vare, og er betinget af, at denne fortolkning er korrekt. Retten fandt, at toldmyndighederne også er berettigede til at tilbagekalde en BTO, hvis de efter en nærmere undersøgelse anser en sådan fortolkning for at være ukorrekt, herunder som følge af en forkert vurdering. Se SKM2017.37.BR.

Kommissionens tarifering må anvendes på lignende produkter

En tysk virksomhed anmodede om to bindende tariferingsoplysninger for to blandinger bestemt til fremstilling af drikkevarer på basis af te. Virksomheden var uenig i afgørelsen, og spørgsmålet blev forelagt EU-Domstolen til præjudiciel afgørelse. EU-Domstolen fandt, at selv om der var forskel på sammensætningen af indholdet, skulle varerne tariferes analogt. Se sag C-130/02 (Krings).

Forlænget frist for gyldighed ved ophør og tilbagekaldelse

Såfremt der er sket ophør efter EUTK art. 34 stk. 1, litra b eller tilbagekaldelse efter EUTK art. 34, stk. 7 kan BTO'en stadig anvendes i forbindelse med bindende kontrakter, der bygger på den pågældende afgørelse, og som er indgået før den ophørte med at være gyldig eller blev tilbagekaldt.

En forlængelse kan ikke overstige seks måneder regnet fra den dato, hvor en BTO'en ophører med at være gyldig.

En foranstaltning efter EUTK art. 57, stk. 4 eller art. 67 kan imidlertid udelukke anvendelsen af forlængelsen eller der fastsættes en kortere periode.

Er der tale om produkter, for hvilke der ved opfyldelsen af toldformaliteterne findes import- eller eksportlicenser, træder den pågældende attests gyldighedsperiode dog i stedet for perioden på de 6 måneder.

For at opnå forlængelse af BTO'en skal indehaveren af en afgørelse indgive en ansøgning til den toldmyndighed, som traf afgørelsen, senest 30 dage efter den dato, hvor afgørelsen ophører med at være gyldig eller der er sket tilbagekaldelse. Se EUTK nærmere art. 34, stk. 9.

Ansøgningen fra indehaveren skal angive de mængder, for hvilke der anmodes om en periode med forlænget anvendelse og oplyse den medlemsstat eller de medlemsstater, hvor varerne vil blive fortoldet i perioden med forlænget anvendelse.

Den pågældende toldmyndighed træffer afgørelse om den forlængede anvendelse og underretter indehaveren hurtigst muligt og senest 30 dage efter den dato, hvor der er modtaget samtlige oplysninger, der er nødvendige, for at der kan træffes en afgørelse. Se nærmere EUTK art. 34, stk. 9.

Kommissionens underretning til toldmyndighederne

Underretningen sker til toldmyndighederne, når en BTO-afgørelse, for hvilken der ikke er sikret en korrekt og ensartet tarifering, suspenderes eller hvis en suspension tilbagekaldes. Se EUTK art. 34, stk. 10. Virksomheder, som måtte blive berørt heraf, får direkte besked af Toldstyrelsen.

Kommissionen kan vedtage afgørelser, hvor medlemsstater anmodes om at tilbagekalde BTO-afgørelser for at sikre en korrekt og ensartet tarifering. Se EUTK art. 34, stk. 11.

BTO-databasen

Alle udstedte BTO'er bliver lagret i en database hos Kommissionen. Der er offentlig adgang til at søge i databasen via Internettet. Dog er der ikke adgang til at se de fortrolige oplysninger. Der er adgang til den offentlige version af BTO-databasen på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/ebti/ebti_home.jsp?Lang=en

Se nærmere hjemlen til Elektronisk system vedrørende BTO EUTK art. 16, stk. 1 og art. 23, stk. 5. Desuden GF art. 21 og om overvågning af BTO-afgørelser GF art. 20.

Klage

Toldstyrelsens afgørelse kan påklages til Landskatteretten, dog sker fremsendelse til Skatteankestyrelsen. Se EUTK art. 44 og afsnit A.A.7.4.9.3 om klagevejledning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-133/02 og C-134/02 Timmermann

En BTO kan tilbagekaldes, når toldmyndigheden ændrer fortolkningen af de bestemmelser, der er anvendt til tarifering af den pågældende vare.

Fra 1. maj 2016 - EUTK art. 34, stk. 7.

C-130/02

Kommissionens tarifering må anvendes på lignende produkter.

Fra 1. maj 2016 - EUTK art. 34, stk. 7.

C-199/09 Schenker

En anmodning om BTO kan vedrøre forskellige varer på betingelse af, at de må anses for én vare. Kun varer der har ensartede kendetegn, og med indbyrdes forskelle, der er helt uden relevans for tariferingen, kan anses for at være én vare.

Fra 1. maj 2016 - EUTK art. 34, stk. 4.

C-153/10 Sony Supply Chain Solutions

Tredjemand kan ikke støtte ret på en BTO som er udstedt til en anden modtager, medmindre pågældende handler som repræsentant for modtageren af BTO'en.

Fra 1. maj 2016 - EUTK art. 34, stk. 2.

Byretten

SKM2017.37.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt Told (SKAT) med rette havde tilbagekaldt en BTO vedrørende en såkaldt spindler til et børnesikkerhedsgitter.

Tolds begrundelse for tilbagekaldelsen var, at den oprindelige BTO var udstedt på et forkert grundlag, idet SKAT havde svævet i den vildfarelse, at man var forpligtet til at følge Landsskatterettens afgørelse i en sag om et tilsvarende produkt, som efterfølgende var indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Tilbagekaldelsen støttedes på TK artikel 9, og artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii, hvorefter en BTO kan tilbagekaldes, hvis en eller flere af betingelserne for, at den blev truffet, ikke var eller ikke længere er opfyldt.

Retten fandt, at Told - uanset om der måtte være rejst tvivl om den korrekte tarifering af varen - var berettiget til at tilbagekalde BTO'en med den begrundelse, som var anført i afgørelsen.

Som begrundelse herfor lagde retten vægt på, at toldmyndighedernes tilbagekaldelsesadgang efter toldkodeksens regler ikke begrænses af, at der verserer en sag om tarifering af den pågældende vare ved en domstol i en medlemsstat. Med henvisning til EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-133/02 og C-134/02, Timmermans m.fl., udtalte retten, at toldmyndighedernes tarifering af en vare ved afgivelse af en BTO sker på baggrund af deres fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den pågældende vare, og er betinget af, at denne fortolkning er korrekt. Retten fandt, at toldmyndighederne også er berettigede til at tilbagekalde en BTO, hvis de efter en nærmere undersøgelse anser en sådan fortolkning for at være ukorrekt, herunder som følge af en forkert vurdering.

På denne baggrund tog retten Skatteministeriets påstand til følge, således at sagsøgte blev dømt til at anerkende, at BTO'en kunne tilbagekaldes af SKAT.

Før SKM2015.487.LSR

Nu EUTK art. 34, stk. 7, om tilbagekaldelse af en BTO.