Dato for udgivelse
19 Jun 2015 09:03
Dato for afsagt dom/kendelse
13 Mar 2015 15:25
SKM-nummer
SKM2015.425.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 36A-27/2014 og BS 36A-3358/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Erstatning, retserhvervelse, dispositionsret, grov, uagtsomhed
Resumé

Et selskab havde fra det angolanske Finansministerium modtaget et større millionbeløb på sin bankkonto. Selskabet havde herefter overført 57.936.421 kr. til dels en navngiven person, dels en schweizisk bank og havde alene indtægtsført og selvangivet det resterende beløb på 20.050.838 kr.

Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet ikke havde erhvervet ret til hele det på kontoen indsatte beløb, og selskabet skulle derfor beskattes også af det resterende beløb på 57.936.421 kr. Retten fandt endvidere, at skatteansættelsen var foretaget rettidigt.

Begge selskabets aktionærer var blevet forhøjet med maskeret udbytte svarende til deres ejerandel af det ikke-indtægtsførte beløb, og retssagen omhandlede endvidere den ene aktionær. Retten udtalte, at det påhvilede aktionæren at godtgøre, at beløbet var afholdt i selskabets interesse, og at der ikke var tilflydt hende nogen økonomisk fordel. Retten fandt ikke denne bevisbyrde løftet. Retten fandt endvidere, at aktionæren havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at foranledige korrekt indberetning af indtægten til SKAT, som derfor havde været berettiget til at ændre skatteansættelsen ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten fandt imidlertid, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var udløbet, da SKAT sendte varsel om forhøjelsen til aktionæren, som derfor frifandtes.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.C.2.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.3.5.4.6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.3.5.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.8.2.3.7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.8.3.1.1

 

Redaktionelle noter

Ny afgørelse - SKM2016.425.ØLR

 


Parter

BS 36A-27/2014
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/Bodil Søes Petersen)

mod

H1 Holding A/S
(advokaterne Poul Bostrup og Kaspar Bastian)

og

BS 36A-3358/2014
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/Bodil Søes Petersen)

mod

A
(advokaterne Poul Bostrup og Kaspar Bastian)

Afsagt af byretsdommerne

Lone Molsted, Fog-Petersen og Morten Lange

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne er sambehandlet i henhold til rettens kendelse af 10. oktober 2014 og er behandlet under medvirken af 3 dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 3.

I sagen 27/2014, der er anlagt den 3. januar 2014, har sagsøger, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at sagsøgte, H1 Holding A/S', skattepligtige indkomst i Danmark i indkomståret 2006 forhøjes med 57.936.421 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

I sagen 3358/2014, der er anlagt den 29. april 2014 ved Byretten og henvist til denne Byret, har sagsøger, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at sagsøgte, A's, aktieindkomst i indkomståret 2006 forhøjes med 23.869.805 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 4. oktober 2013 følgende afgørelse i sag 27/2014:

"...

Klagen vedrører forhøjelser med indsættelser på bankkonti samt, hvorvidt der er lovhjemmel til genoptagelse af sagen.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ansat yderligere indkomst til selskabet med 57.936.421 kr.

Landsskatteretten nedsætter selskabets indkomst hidrørende fra Finansministeriet i Angola til den selvangivne eller 20.050.838 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler om sagen (forhandling). Klagerens repræsentant har ligeledes haft lejlighed til at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

I indkomståret 2006 bestod selskabets aktivitet primært af management af fremmede skibe.

Det fremgår af ikke-underskreven aftale af 30. marts 2006 mellem det angolanske finansministerium, G1 og selskabet, at det angolanske finansministerium erkender at skylde selskabet 17.935.152 USD, hvilket beløb er fratrukket eftergivet gæld på 3.587.030 USD, således at selskabet har et tilgodehavende på 14.348.122 USD. Det omhandlede tilgodehavende skulle i henhold til aftalen overføres til en dansk bankkonto.

På selvangivelsen for indkomståret 2006 indtægtsførte selskabet en ekstraordinær indtægt på 20.050.838 kr. I ledelsens årsberetning i årsrapporten 2006 er det oplyst, at den ekstraordinære indtægt på 20.050.838 kr. hidrørte fra et forlig i en sag fra 1993.

I indkomståret 2006 var selskabet ejet af to aktionærer. I indkomståret 2007 var selskabet G1 EP hovedaktionær. Pr. 1. januar 2008 var selskabets direktør sammen med G1 EP ejere af selskabet.

Den 18. marts 2009 anmodede SKAT om dokumentation for den ekstraordinære indtægt, hvilken anmodning selskabet besvarede den 13. maj 2009. Det fremgår af selskabets svar, at selskabet i begyndelsen af 1990'erne udlejede 5 skibe på såkaldt langtids bareboat charter til et rederiselskab ejet af den angolanske stat. På grund af økonomisk krise i Angola ophørte betalingen af hyren for de udlejede skibe. Sejladsen fortsatte imidlertid, da det angolanske rederiselskab havde deponeret 17,3 mio. USD bl.a. til sikkerhed for hyrebetalingen. I løbet af indkomstårene 1995 - 1997 blev skibene dog trukket ud af samarbejdet med det angolanske rederiselskab.

Selskabet forsøgte i de efterfølgende år forgæves at finde en løsning for de manglende hyrebetalinger. Selskabet erfarede i indkomståret 2002, at der via en dansk født entreprenør var en mulighed for at finde en løsning på det økonomiske mellemværende med det angolanske rederiselskab. Den omhandlede dansk fødte entreprenør modtog en fuldmagt fra selskabet til at forhandle et forlig igennem. Selskabet afgav samtidig en erklæring af 13. maj 2005 om, at hvis selskabet modtog et beløb på 3,5 mio. USD, ville ethvert udestående mellem selskabet og det angolanske rederiselskab være ophørt.

Det omhandlede beløb på 20.050.838 kr. indgik endeligt på selskabets konto i januar 2007, men blev indtægtsført i indkomståret 2006. Selskabet modtog efter det oplyste ikke yderligere betaling fra G1 EP eller det angolanske finansministerium.

SKAT har oplyst, at SKAT på grundlag af selskabets oplysninger dengang ikke fandt grundlag for yderligere undersøgelser og dokumentation af den selvangivne indtægt.

Datterselskabet H1.1 A/S blev opløst pr. 31. december 2010.

I november 2011 blev sagen udtaget til kontrol i forbindelse med SKATs såkaldte projekt Money Transfer, hvor SKAT har indhentet oplysninger om bankoverførsler til og fra skattelylande. SKAT har i den forbindelse modtaget oplysninger om selskabets ind- og udgående bankoverførsler. Det fremgår heraf, at selskabet den 28. april 2006, den 8. august 2006, den 26. oktober 2006 og den 17. januar 2007 har modtaget bankoverførsler fra det angolanske finansministerium på hver ca. 3.312.011 USD.

Ved brev af 18. januar 2012 anmodede SKAT om en nærmere redegørelse og dokumentation for bankoverførslerne.

Selskabets revisor redegjorde ved brev af 13. februar 2012 for de omhandlede bankoverførsler. Brevet er tiltrådt af selskabets tidligere direktør og nuværende (hoved-)aktionær. Det blev bekræftet, at der var en sammenhæng mellem den selvangivne erstatning på 20.050.838 kr. og de modtagne bankoverførsler fra Finansministeriet i Angola. Det blev oplyst, at årsagen til, at overførslerne oversteg den reelle erstatning til selskabet, var, at de gennem årene involverede institutioner og personer skulle tilgodeses ud af bruttoerstatningen, hvilket var i forståelse med Finansministeriet i Angola. Den omhandlede dansk fødte entreprenør, der forhandlede forliget, blev afregnet af selskabet ud af bruttooverførslerne i takt med, at disse indgik på selskabets konto.

Ved brev af 16. februar 2012 anmodede SKAT om yderligere dokumentation, således at de omhandlede udbetalinger til de involverede institutioner og personer skal dokumenteres ved bankudskrifter, kontrakter med parterne, oversigt over modtagerne af udbetalingerne mv.

Selskabets revisor og selskabets direktør besvarede SKATs henvendelse ved breve af henholdsvis 27. februar 2012 og 28. februar 2012, hvilke breve blev modtaget af SKAT den 15. marts 2012. Ved brev af 15. marts 2012 fra selskabets revisor modtog SKAT kopi af kontoudtog, der fejlagtigt ikke var vedlagt de tidligere breve. Det fremgår af det modtagne materiale, at selskabet modtog i alt 13.248.028 USD eller 57.936.421 kr. fra Finansministeriet i Angola via tre bankoverførsler i indkomståret 2006 og en bankoverførsel i indkomståret 2007. Der er efter det oplyste overført 4.236.000 USD til den omhandlede dansk fødte entreprenør i Angola via tre bankoverførsler i indkomståret 2006 og en bankoverførsel i indkomståret 2007. Endelig er der overført 5.529.113 USD til såkaldt andre involverede via syv bankoverførsler i indkomståret 2006.

Det er oplyst, at 3 af overførslerne til den omhandlede dansk fødte entreprenør er foretaget til en konto i F1-Bank, mens en er foretaget til Angola.

De syv overførsler til såkaldt andre involverede er foretaget til en bank i Schweiz, men selskabet har ikke kunnet oplyse, til hvem beløbene er videresendt. Der er ikke fremlagt kopi af fakturaer, kontrakter eller lignende mellem selskabet og de modtagende parter af overførslerne.

SKAT udsendte forslag til afgørelse (agterskrivelse) den 31. august 2012. Ved brev af 12. oktober 2012 fra selskabets advokat er der redegjort yderligere for sagens forhold samt indsendt yderligere materiale. Det fremgår, at selskabet i indkomstårene 2004 - 2005 indgik en aftale med den omhandlede dansk fødte entreprenør om, at han modtog fuldmagt til at forhandle en løsning med myndighederne i Angola.

Selskabets direktør og aktionær oplyste i erklæring af 28. februar 2012, som er afgivet i Spanien, at selskabets forlig med det angolanske rederiselskab (G1 EP) var på 3.500.000 USD.

Det fremgår af erklæring fra 29. september 2012 fra den omhandlede dansk fødte entreprenør, der er afgivet i Angola, bl.a. at forhandlingerne med myndighederne blev afsluttet i løbet af foråret 2006 med det resultat, at selskabet skulle modtage 3,5 mio. USD i fire rater. Eventuel overskydende betaling herudover skulle returneres efter nærmere anvisning fra Angola.

Den omhandlede danske entreprenør har i en ny erklæring af 20. april 2013, der er afgivet i Angola, anført, at han fastholder sin erklæring af 29. september 2012, og at han på grund af sygdom og en betydelig sikkerhedsrisiko ikke ønsker at afgive forklaring eller erklæring her i landet. Den omhandlede entreprenør har ikke kendskab til, hvorledes de omhandlede returnerede beløb er disponeret, herunder hvilke personer, institutioner mv., der eventuelt er tilgodeset ud over, hvad der fremgår af hans kontoudtog, som SKAT har modtaget. Han har kendskab til kontaktpersonen, med hvem han forhandlede det omhandlede forlig. Af sikkerhedsmæssige årsager vil han ikke give oplysninger om den pågældende kontaktpersons identitet.

Selskabets revisor oplyste den 3. juni 2013, at de 4 bankoverførsler på i alt 4.236.000 USD, som er modtaget vedrørende den omhandlede danske entreprenørs danske konto formodentligt er identiske med de beløb, som selskabet tidligere har oplyst til SKAT, og at selskabet ikke er bekendt med, til hvem de er videresendt.

SKATs afgørelse

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal varsel om ændring af skatteansættelsen fremsendes senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. SKAT kan derfor som udgangspunkt ikke sende forslag vedrørende ændring af indkomståret 2006 på nuværende tidspunkt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ansættelsen, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 ændres ekstraordinært, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne ved forsæt eller grov uagtsomhed er årsag til, at SKAT ikke har kunnet foretage en korrekt skatteansættelse.

Selskabet har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive hele udbetalingen fra Finansministeriet i Angola i indkomståret 2006 og ved ikke at oplyse SKAT om alle de faktiske forhold ved SKATs tidligere kontrol af selskabets selvangivelser for indkomståret 2006. Ved SKATs tidligere kontrol oplyste selskabet ikke, at var sket overførsler fra den omhandlede dansk fødte entreprenør og såkaldt andre involverede ud fra udbetalingerne. Det er derimod oplyst, at selskabet har modtaget et beløb på 3,5 mio. USD som fuld og endelig afregning af mellemværendet. Det er oplyst, at beløbet er endeligt indgået i januar 2007. Derfor var der ikke grundlag for at anmode om yderligere oplysninger om dokumentation.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal SKAT sende varsel om ansættelsesændringen senest 6 måneder, efter at SKAT kom til kundskab om de forhold, der begrundede fravigelsen af det allerede selvangivne erstatningsbeløb på ca. 20 mio. kr. Kundskab er først opnået ved modtagelsen af det sidste materiale fra selskabet pr. 15. marts 2012. Det sidste materiale af 15. marts 2012 indeholdt kontoudtog, der er dokumentation for de udbetalinger, som selskabet foretog til den omhandlede dansk fødte entreprenør og den schweiziske bank. Det er først ved modtagelsen af denne sidste dokumentation, at SKAT har fuld klarhed over og dokumentation for selskabets udbetalinger i forbindelse med erstatningen fra Finansministeriet i Angola.

Den ekstraordinære ansættelsesfrist er ikke betinget af, at der kan gøres strafansvar gældende mod selskabet.

SKATs udtalelse

SKATs afgørelse er indstillet fastholdt, idet de omhandlede beløb er tilgået selskabets konto i Danmark, og da det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at andre reelt havde erhvervet ret til de ikke-selvangivne dele af de omhandlede beløb, jf. bl.a. SKM2013.206.BR [?. Red. SKAT].

For så vidt angik formaliteten blev det understreget, at selskabet i hvert fald havde handlet groft uagtsomt, og at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, jf. bl.a. SKM2012.168.ØLR.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at selskabets indkomstforhøjelse på 57.936.421 kr. skal nedsættes til 0.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende, at selskabet alene har erhvervet ret til det beløb på 20.050.838 kr., der er indtægtsført i indkomståret 2006. Betingelserne for at foretage ligningen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er ikke opfyldt, hvorfor adgangen til at ligne er forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er heller ikke iagttaget fra SKATs side.

I 2004-2005 blev der indgået en aftale med SK om, at denne fik fuldmagt til at forhandle en løsning med myndighederne. Angolas likviditetsvanskeligheder var på dette tidspunkt overstået på grund af oliefund. Det aftales udtrykkeligt, at selskabet til fuld og endelig afgørelse skulle modtage 3,5 mio. USD, jf. erklæring af 13. maj 2005. Fuldmagt og erklæring vedlægges som bilag 4 og 5. Som bilag 6 vedlægges erklæring fra SK.

Det lykkedes SK at forhandle sig frem til en løsning, hvor der skete udbetaling af i alt USD 13.248.122,02, jf. vedlagte bilag 7, forligsaftale. Klageren er ikke bekendt med, hvem der fik de nævnte statsgældsbeviser på USD 1.1 mio. Det kan have været G1 EP. Beløbet USD 13.248.122,02 eller kr. 77.987.249 kr. udbetaltes til klageren, men som nævnt tilkom det overskydende beløb kr. 57.936.421 ikke selskabet. Det overskydende beløb fremsendtes til konti i Danmark, Angola og Schweiz. Selskabet kender ikke den videre disponering af beløbet, der skete efter instruks fra Angola.

SKAT har anset den fulde betaling på 77.987.249 kr. for at være skattepligtig indtægt for selskabet og har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 med differencen i forhold til de selvangivne 20.050.838 kr. eller med 57.936.421 kr.

Det gøres gældende, at selskabet aldrig har erhvervet endelig ret til et større beløb end den selvangivne nettoudbetaling på 3.482.915 USD, jf. den afgivne erklæring at' 13. maj 2005, bilag 5 samt bilag 6.

Det gøres videre gældende, at selskabet i relation til de til tredjemand overførte beløb alene har fungeret som praktisk mellemled/ekspeditionskontor.

I bilag 6, erklæringen fra SK, bekræftes således, at selskabet alene erhvervede ret til de indtægtsførte 20.050.838 kr. Det fremgår også heraf, at selskabet overfor ham havde erklæret, at de 3.500.000 USD var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav i denne forbindelse.

SK gik ind i forhandlingerne med repræsentanter fra det angolanske finansministerium under denne forudsætning. Der kan således ikke være tale om, at selskabet skal indtægtsføre andet end det beløb, det havde indgået aftale om at modtage til fuld og endelig afgørelse.

Det kom som en overraskelse for selskabet, at SK var i stand til at forhandle et forlig hjem med myndighederne, således at Finansministeriet betalte ca. 14 mio. USD, uanset at der ikke kunne ske overdragelse af skibene, og at der derfor var et stort overskydende beløb. Det var endvidere en overraskelse, at myndighederne ikke gjorde yderligere modkrav gældende. Som det fremgår af min klients redegørelse af 13. maj 2009, havde selskabet tidligere også overfor de angolanske myndigheder tilkendegivet, at man ville acceptere de 3.500.000 USD til fuld og endelig afgørelse. Uanset, at det overskydende beløb var større end det, der tilkom selskabet, fandt man efter min opfattelse med rette -at man var bundet af den indgåede aftale med SK.

Herudover var man også glade for, at man faktisk til de 20.050.838 kr., idet det på et tidspunkt så ud, som om man slet ikke ville få noget.

Det forhold, at de angolanske myndigheder også sendte det overskydende beløb, som selskabet efter de indgåede aftaler ingen ret havde til, til selskabet, kan ikke begrunde nogen skattepligt. For den gode ordens skyld bemærkes, at selskabet som nævnt ikke er bekendt med fordelingen af midlerne, og at ingen af beløbene er tilkommet hovedaktionæren eller andre med tilknytning til H1 Holding A/S.

Selskabet har baseret på de indgåede aftaler haft god grund til at have den opfattelse, at de til tredjemand foretagne udbetalinger beroede på de pågældendes individuelle indsats for at tilvejebringe en forligsmæssig løsning og derfor var selskabet uvedkommende. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse, hvorfor forhøjelsen ikke kan gennemføres i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, ligesom et eventuelt skattekrav vil være formueretligt forældet.

Et fristgennembrud må forudsætte, at ligningen ikke kunne være gennemført inden for den ordinære ligningsfrist, jf. Poul Bostrup m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, p. 308. I dette tilfælde drøftedes forholdet med selskabet i indkomståret 2009, hvilket er inden for den ordinære ligningsfrist, og det oplystes den gang som nu, at der var opnået endelig ret til de indtægtsførte 20.050.838 kr.

Den lille fristregel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ikke iagttaget fra SKATs side, jf. selskabets repræsentants brev af 13. februar 2012. SKAT er senest på det tidspunkt i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om de forhold, der efterfølgende er henvist til i agterskrivelsen. Agterskrivelsen skulle derfor efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, være fremsendt senest den 14. august 2012, hvilket den ikke er. Agterskrivelsen er fremsendt den 31. august 2012. Reaktionsfristen kan ikke forlænges, idet den er absolut, jf. Bostrup m.fl., Skatteforvaltningslovens med kommentarer, p. 322.

Mette Holm Høgsbro har anført i Skatte- og Afgiftsprocessen side 400, at det er vigtigt at have for øje, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke først løber, når et eventuelt krav kan gøres op, men allerede løber, når der er vished om, at der er grundlag for en forhøjelse af en eller anden størrelse. Bestemmelsen indeholder således alene et krav om: "kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse", og ikke kundskab om at der kan foretages en ansættelsesændring af en bestemt størrelse.

SKAT har tillige i sin udtalelse anført, at der blev ventet længst muligt med at træffe afgørelse i sagen, ligesom SKAT har været nærmere til at undersøge, til hvem de omhandlede beløb er tilgået end repræsentanten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Et selskabs udeholdte indkomst er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a (lovbekendtgørelse nr. 149 af 10. april 1922).

Selskabet har henholdsvis den 28. april 2006, den 8. august 2006, den 26. oktober 2006 og den 17. januar 2007 modtaget i alt 13.248.042 USD eller i alt 57.936.421 kr. via fire overførsler fra det angolanske finansministerium.

Selskabets direktørs skriftlige erklæring af 28. februar 2012, de to skriftlige erklæringer af henholdsvis 29. september 2012 og 20. april 2013, som er afgivet af den omhandlede danske entreprenør og overførslerne henholdsvis den 3. maj 2006, den 10. august 2006, den 31. oktober 2006 og den 22. januar 2007 til den omhandlede danske entreprenørs danske konto på i alt 4.236.000 USD sammenholdt med den ikke-underskrevne aftale af 30. marts 2006 mellem det angolanske finansministerium, G1 og selskabet samt den senere videreoverførsel af 5.529.113 USD til ukendte modtagere må - også henset til det omhandlede forretningsmiljø - tilstrækkeligt godtgøre, at selskabet ikke har erhvervet ret til et andet beløb end det selvangivne på 20.050.838 kr.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Aftalen af 30. marts 2006 mellem det angolanske finansministerium, G1 og H1 Holding blev underskrevet af LL på vegne af det angolanske finansministerium, af MM på vegne af G1 og SK underskrev på vegne af H1 Holding.

Den 22. februar 2013 sendte SKAT sit forslag til afgørelse til A, der svarede den 15. april 2013.

SKAT træf derefter afgørelse den 14. maj 2013, hvilken afgørelse A den 8. juli 2013 påklagede til Landsskatteretten.

I sag 3358/2014 traf Landsskatteretten den 30. januar 2014 følgende afgørelse:

"...

Sagens emne:

Klagen vedrører maskeret udlodning.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

Aktieindkomst

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst hidrørende fra H1 Holding A/S med 23.869.805 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af klagerens aktieindkomst hidrørende fra H1 Holding A/S til 0.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten afsagde den 4. oktober 2013 kendelse i sag med j.nr. 12-0263548 vedrørende H1 Holding A/S for indkomståret 2006. Landsskatteretten nedsatte selskabets indkomst til den selvangivne.

SKATs afgørelse

I henhold til ligningslovens § 16A, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, er klageren i overensstemmelse med sin ejerandel forhøjet af ikke-selvangivet indkomst hos H1 Holding A/S som maskeret udlodning.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst vedrørende indkomståret 2006 skal nedsættes til det selvangivne.

Til støtte for påstanden er det bl.a. gjort gældende, at spørgsmålet er afklaret ved Landsskatterettens kendelse af 4. oktober 2013.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udlodning fra anparter mv., jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005). Til udlodning henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshavere mv., med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, 2. pkt.

Idet Landsskatteretten ved kendelse af 4. oktober 2013 har bestemt, at H1 Holding A/S' indkomst ikke skal forhøjes i det omhandlede indkomstår, og da klagerens forhøjelse af aktieindkomsten er en følge af forhøjelsen i H1 Holding A/S, nedsættes klagerens aktieindkomst i indkomståret 2006 hidrørende fra H1 Holding A/S til den selvangivne.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Forklaringer

Der er afgivet af JS og vidneforklaring af A og ME.

JS har forklaret, at han er direktør i selskabet, H1 Holding ApS. Han var bestyrelsesformand, da han underskrev erklæringen af 13. maj 2005 om deres tilgodehavende hos G1, og han havde derfor i virkeligheden ikke bemyndigelse hertil, men det var der aldrig nogen, der havde protesteret imod. Da BA levede, skiftedes de til at være direktør og bestyrelsesformand, og i 1993-1995 hvor denne sag tog sin begyndelse, var BA formentlig direktør, og det var han også, da han den 11. april 2005 gav fuldmagt til SK. BA var ansvarlig for selskabets afdeling i ...1, og han selv for afdelingerne i Angola og ...2. Han og BA kunne selvstændigt træffe beslutninger, men de underrettede hele tiden hinanden om, hvad de havde besluttet. Men hvis det drejede sig om store beslutninger, forhandlede de dog med hinanden, inden de traf afgørelse.

Han, BA og G1 ejede aktierne i H1 Holding, men i 1995 solgte G1 sin aktieportefølje til ham og BA. På grund af G1's økonomiske forhold blev det på et tidspunkt nødvendigt at købe G1 ud som aktionær i H1 Holding. Det skete efter aftale med selskabet. Aktierne blev først overdraget til G2 for en pris af 8.056.402 kr., og siden til G3, sidstnævnte var et koncernselskab, som ikke havde noget med G1 at gøre. I 2001 overdrog han og BA aktieposterne til deres hustruer, fordi de havde lidt store tab på nogle investeringer i to af skibsværftet i ...3 byggede meget dyre skibe. Skibene blev chartret af G4, men da ... på samme tidspunkt fik mere ..., blev charteret af skibene annulleret med store tab på driften af skibene til følge. Overtagelsen af aktieposterne bevirkede ikke, at deres hustruer derefter begyndte at deltage i selskabets drift og/eller ledelse, og de deltog heller ikke i møderne.

Kravet på den angolanske stat udgjorde 17 mio. USD inclusive hyre og renter. Da de forhandlede denne fordring i 2005 og 2006, var den forbundet med en forpligtelse for selskabet, H1 Holding ApS, til at levere skibene tilbage. Deponeringen på 10 mio. og 7 mio. USD skulle indgå i opgørelsen. Det, de skyldte G1, var ikke medtaget. De var nødt til at få valuta ud af Angola. I 2000 blev fordringen opgjort til 800.000 USD. Den reelle værdi var i 2005 2-4 mio. kr., og G1 og staten Angola havde i 2000 anerkendt kravet, selv om det fremgik af notatet, dateret 18. oktober 2000, bilag 32, at G1 ikke anerkendte kravet på 17. mio. USD. De havde ikke regnet med at få pengene. De sejlede for den angolanske stat, indtil skibene i 2000 blev solgt efter krav fra bankerne. I 2000 blev skibene leveret tilbage, og derfor anerkendte de ikke kravet. G1 blev meget fornærmede over, at H1 Holding ApS havde sendt brevet til F3-Bank, det var illoyalt, og det havde de sagt til diverse institutioner, ligesom de havde sagt, at gælden ikke længere havde den angivne størrelse. JS forklarede nu, at skibene var blevet solgt, og de var ikke blevet tilbageleveret, de var væk.

Da de modtog pengene fra Angola, bogførte de kun den del af kravet, som de forventede at få.

Han kendte SK fra Angola, hvor han arbejdede som entreprenør. Inden SK kontaktede dem i januar 2001, havde de lovet G1, at de ikke ville gøre mere ved den sag. Kravet havde da udgjort 2-4 mio. kr. Men kravet vågnede kun, fordi det var den angolanske stat, der ønskede at indfri gammel gæld, der var opstået som følge af, at staten på det tidspunkt havde manglet penge. SK var blevet spurgt, om han ikke kendte et firma, der havde et sådant krav, og han havde fortalt om H1 Holding ApS' krav. SK havde derpå kontaktet ham, og de havde aftalt, at SK skulle prøve at få Angola til at betale sin gæld til selskabet. SK fik derfor fuldmagt til at forhandle kravet, og han havde tilkendegivet, at SK skulle stille sig tilfreds med 3 ½ mio. USD, idet de ikke mente, at selskabet havde krav på mere. Da SK fik mulighed for, at de kunne få meget mere, accepterede de det, fordi statens forhandlere havde tilkendegivet, at det var det, de skulle have, og at det ikke kunne ændres, fordi det skulle følge det oprindelige krav, men angolanerne forlangte samtidig at få pengene tilbage.

Han modtog den skriftlige aftale flere måneder senere. Pengene blev indsat på selskabets konto i F1-Bank. Beløbene blev videresendt efter instruks fra SK. Det var H1 Holdings regnskabschef, der stod for konteringen. Nogle af beløbene blev sendt til SK og nogle til F3-Bank. Hverken selskabet eller dets aktionærer har modtaget nogle af de overskydende beløb. Han ved ikke, hvem der fik pengene. Det var den angolanske stat, der betalte, fordi G1 ikke havde nogen aktivitet, og staten overtog ansvaret og betalte lønningerne i selskabet, og andre detaljer kendte han ikke.

I 2007 blev aktierne i H1 Holding tilbageoverdraget til G1 for 1 kr., men H1 Holding skulle have 1 mio. USD, det fremgår dog ikke af nogen skriftlig aftale. Men man kan se det mellem linierne i aftalen. Det fremgår også af brevet af 16. april 2006, men der står ikke noget om de 1,1 mio. kr. Der lå også en forventning om et fortsat samarbejde. Efter forliget på 3.5 mio. USD, genoptog de ikke samarbejdet. Aftalen blev indgået mellem G1, vidnet og BA.

Det havde hele tiden været en forudsætning, at G1 skulle have sin aktieandel tilbage. Det, de sendte til Angolas finansminister, gik gennem SK.

De kontaktede ikke SKAT for at fortælle, hvordan det hele hang sammen, og de opgav kun det beløb, som de havde krav på. Det var ikke bestikkelse, selv om pengene skulle leveres tilbage til Angola. De beholdt ikke pengene af etiske årsager, og fordi de gerne ville fortsætte samarbejdet.

De vidste ikke, om SK skulle have penge, og de havde ingen aftale om, at han skulle have noget for sit arbejde. Det i skrivelsen af 13. februar 2012 til SKAT nævnte vederlag til SK, var kun udtryk for en formodning.

H1 Holding ApS sendte brevet af 18. oktober 2000 til den angolanske F2-Bank med krav om betaling af godt 17 mio. USD, fordi de blev opfordret hertil af nogle kontaktmænd, der kørte rundt for at undersøge, hvem der havde pengekrav på staten. Beløbet er procesmæssigt gået hele vejen igennem de enkelte ministerier og til F3-Bank. De forhandlede ikke med Finansministeriet, det gjorde SK på deres vegne. SK bad dem sende brevet af 16. april 2006 til Finansministeriet, fordi det ville Finansministeriet have. De fortalte det ikke til SKAT, idet han på det tidspunkt ikke var her, men i Spanien.

Han er ikke klar over, om der i forbindelse med overdragelsen af aktierne til hans hustru og til A blev indgået en overdragelsesaftale.

BA døde 3. september 2006. Han havde været syg i en periode. Det var revisoren, der tog sig af det fornødne, hvorfor han må henvise til ham.

Han kan ikke forklare, hvorfor han og BA skiftedes til at være direktør og bestyrelsesformand, men det kan have haft noget med deres bopæl på de pågældende tidspunkter at gøre. Udskiftningen den 18. oktober 2005, hvorefter BA forlod direktionen, havde ikke noget med hans sygdom at gøre. Han og BA har altid arbejdet som et team, og det var ligegyldigt, hvem der bestred hvilke poster. Der var ikke arbejde til, at BA kunne være fuldtidsbeskæftiget i selskabet. Men de indgik en aftale med rederiet G5, som BA herefter arbejdede for, og som også overtog deres personale. BA var med i processen vedrørende forhandlingerne med Angola om det skyldige beløb.

Den i punkt 11 i den fremlagte redegørelse vedrørende stiftelse og ændringer af kapitalforhold og ejerforhold i H1 Holding nævnte deponering blev drøftet, men blev aldrig opfyldt.

Han har kun formodninger om, hvem der skulle have de penge, som de skulle sende tilbage. Det var nok ikke bestikkelsespenge.

Det var nok ved BA's begravelse, at A bad ham sælge hendes aktieportefølje, men han ved ikke, hvorfor der gik så lang tid dermed. Det er revisoren, der har forfattet aftalen.

ME fungerede oprindelig som revisor på konsulent basis, og hans opgave var at udarbejde regnskaber og føre bogholderiet. På et tidspunkt blev hans ansat i selskabet som regnskabsmand, og han kunne derfor ikke fortsætte som revisor.

A har forklaret, at hun har været beskæftiget i shipping branchen i hele sit arbejdsliv. Hun var ansat på et skibsmæglerkontor, hvorfra hun blev udstationeret til ...4 og ...5, hvor hun mødte BA. Hun havde sidst ansættelse hos rederiet G6. Hun har altid arbejdet på fuld tid. Hun har aldrig været ansat i H1 Holding eller nogle af de koncernforbundne selskaber.

Da hendes mands investeringer i G7 gik dårligt, måtte han indbetale mange penge. Det var i den forbindelse, hun fik overdraget aktierne i selskabet, men der blev ikke lavet nogen aktionæraftale. Hun har ikke set aktionæroverenskomsten, bilag I. Hun fik ikke nogen dokumenter, hun tillagde betydning. Hun tænkte ikke over, at hun var aktionær, det var noget hendes mand styrede. Hun har aldrig deltaget i noget eller set regnskaber eller blandet sig i driften. Hun har ikke haft noget med forhandlingerne med Angola at gøre.

Hun og hendes mand talte helt bevidst ikke om shipping, fordi der let kunne opstå inhabilitet, da de var i samme branche. Sådan havde det været siden, de var unge. Hun vidste godt, at det ikke gik godt i Angola. Hun har ikke hørt noget om, at de fik en aftale med Angolanerne. Men hendes mand fortalte i foråret 2006, at der var kommet nogle penge fra angolanerne. Han var meget glad og forbavset herover. Han døde samme efterår. Han fortalte ikke om detaljerne. Hverken hun eller hendes mand fik penge fra Angola, det var ikke hendes eller hendes mands konti, pengene blev sat ind på. Der dukkede ikke nogle konti op i udlandet efter BA's død. Boet efter ham blev behandlet af en bobestyrer, og det varede et par år, før det blev afsluttet.

BA var småsløj om vinteren frem til 2006, han var meget træt og dyrkede ikke den sport, som han plejede. Det tog lang tid før, han gik til undersøgelser. Lægerne fandt ud af, at han havde nogle karforsnævninger. Men han fortsatte med at arbejde hos G5 og fortsatte med at lave forretninger for H1 Holding. Han rejste i den forbindelse også til Brasilien. Han døde kort efter en operation, og lige efter bisættelsen sagde hun til JS, at hun ville sælge sine aktier og ikke som anført i den ovenfor nævnte oversigt efter nogle måneder. Han sagde, at han ville bede ME om at ordne det. Hun blev præsenteret for aftalen, som hun skrev under på. Hun undersøgte det ikke nærmere. Den på samme side nævnte overdragelse af aktier til G1, kender hun intet til. Hun forventede, at alt var i orden, der medvirkede en revisor, og i Landsskatteretten blev de frifundet, så der var ikke nogen sag. Hvis hun taber sagen her, må hun gå fra hus og hjem. Hun har kun sin pension og sin lejlighed. Da BA sagde, at der var kommet penge fra Angola, sagde han ikke noget om, at pengene skulle sendes tilbage.

ME har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, og han var tilknyttet selskabet som revisor fra 1975 til 1976 og igen i 1983. Fra 2002 blev han ansat som regnskabschef i selskabet, og selskabet fik en anden revisor. Han var ansat på konsulent basis. Nu er han ansat hos R1. Der er ikke så store aktiviteter i selskabet mere. Da Angola ikke kunne betale for bareboatcharteren, opstod der en tilsvarende fordring. Da SK fik sin fuldmagt, var han regnskabschef. Ledelsen H1 Holding bestod af BA og JS, der tog sig af de oversøiske forretninger, medens den førstnævnte tog sig af kontoret i ...1. De to ejede oprindelig h.h.v 29 og 30 % af aktierne og G1 resten, men engang i 1990'erne fik BA ca. 40,8 %, medens JS fik resten. De bestemte lige meget begge to, de blev enige om forholdene. Ægtefællerne udførte intet arbejde i selskaberne, heller ikke efter de overtog aktierne.

Fordringen mod den angolanske stat hidrørte fra 1993-1995. Skattemæssigt blev den behandlet under hensyntagen til, at den var tvivlsom. G1 ville gerne betale, men havde ingen mulighed herfor. Derfor indtægtsførte de ikke noget. De indtægtsførte først et beløb, da selskabet i 2006 modtog 3.5 mio. kr. USD. Fordringen var opgjort til ca. 17 mio. USD, men det var fordi, de have prøvet at smøre mere på, end de havde krav på. Men de efterfølgende drøftelser førte til, at han vurderede, at det realistiske ville være, at de ville få 2-4 mio. USD.

Skibene skulle i forbindelse med disse forlig tilbageføres, idet G1 kunne købe skibene tilbage til den nedskrevne værdi. Angolanerne havde deponeret ca. 17 mio. USD. De skulle også indgå i mellemværendet på den ene eller anden måde.

Han har ikke haft drøftelser med SK, han var ikke beslutningstager, men han har talt med ham en enkelt gang på kontoret i ...1 og en gang i telefonen.

Han var bekendt med erklæringen af 13. maj 2005, og han blev orienteret om forhandlingerne. Det var i umiddelbar forbindelse med fuldmagtens tilblivelse og med skrivelsen to "Whom it may concern".

I forbindelse med at SKAT bad selskabet om at redegøre for indtægtsposten, blev han bekendt med aftalen af 30. marts 2006 om udligning af udenrigsgæld, og han var blevet bedt om at foranledige aftalen oversat af en transtallatør.

Forliget, hvor SK repræsenterede H1 Holding, havde til følge, at der kom nogle indbetalinger. Han fik en lap papir, som indeholdt en fordelingsnøgle, hvorefter H1 Holding skulle have 3 ½ mio. USD. SK skulle have ca. 1 mio. USD, og resten skulle indsættes på nogle konti i en Schweizisk bank. Instrukserne fik han fra BA, men de var begge enige om det. Han så senere et kontoudtog fra F1-Bank, hvor SK havde sendt pengene videre s.d.

Han kunne se, at beløbet var større, end han forventede. Han kunne ikke se, hvem der var den endelige modtager af pengene. Da han fik flere penge, end de havde aftalt, vidste han godt, at pengene skulle videre. I bogholderiet oprettede han en statuskonto, som han krediterede med 3 mio. USD, hvorefter de blev debiteret, og da han afsluttede året, havde han en konto tilbage, hvor der stod ca. 3 ½ mio. USD, som han så indtægtsførte i resultatopgørelsen. SKAT har fået kopi af denne konto. Det var en rigtig regnskab- og skattemæssig fremgangsmåde, når fordringen havde været så usikker. Han indtægtsførte ikke de andre beløb, idet der var en adresse på dem.

Hverken JS eller BA eller deres ægtefæller havde fået nogle af disse beløb. Han udfærdigede selvangivelser for dem begge, og der var intet, der tydede på, at de havde fået nogen penge. Men deres privatforbrug var pænt stort, men det stred ikke imod de midler, der blev indtægtsført. Han ved ikke, hvem der var slutbrugeren. Han kender ikke noget til, at aktieoverdragelsen til G1 skulle være vederlagsfri, men at det skete til en krone, var nok hans forslag, selv om de skulle have aktierne tilbage vederlagsfrit.

Den i årsrapporten for 2006 for H1 Holding A/S under punkt 5 nævnte tabte management fee har intet med nærværende sag at gøre.

Han sendte brevet til af 27. februar til SKAT samme dag, men han glemte at medsende kontoudtogene. Dem sendte han først den 15. marts. Men SKAT kendte godt bevægelserne i forvejen. Det havde selskabet allerede skrevet om i 2009.

Det må være BA og/eller JS, der forestod dispositionerne over aktierne i selskaberne i 2006 og 2007. Men han ved ikke, om overdragelsen var i overensstemmelse med det i oversigtens punkt 14 anførte. G3 ApS eksisterer ikke længere, men det var ejet af samme ejerkreds.

Han fik oprindelig at vide, at beløbet fra den angolanske stat ville blive betalt i rater, og at han ville få skriftlige instrukser. Den første rate var på 3.312.000 USD. Han fik en ny seddel ved modtagelsen af hver rate, men han fik også mundtlige instrukser. Han kan ikke redegøre nærmere for forløbet og heller ikke for hvem, der i sidste ende fik de viderefordelte beløb. Men han formodede, som han skrev til SKAT, at beløbet blev sendt til angolanerne. Men han ved ikke, hvorfor det var H1 Holding, der skulle videresende pengene. Det var ikke noget, de drøftede.

Han går ud fra, at der blev udstedt nye aktiebreve, da hustruerne overtog aktieposterne. Det var advokat OE, der forestod overdragelsen af aktierne.

BA havde været syg i en periode op til, han døde. Han havde også i den periode arbejdet hos rederiet G5, som havde lavet et joint venture om en linie fra Sydamerika til Europa. Det var et selvstændigt selskab, og alle medarbejdere blev flyttet fra H1 Holding til dette selskab. Men BA havde stadig ansvaret for H1 Holding. Han var i samme periode også foregangsmand, da de skulle flytte fra ...6. Han underskrev lejeaftalen, men han var dårlig og havde svært ved at bevæge sig. Ved hans død var JS beskæftiget med forretningen i Spanien.

A tilkendegav kort efter BA's død, at hun ønskede at sælge sin aktiepost.

Forligsaftalen af 30. marts 2006 var ikke med i bilagsoversigten, der fulgte med brevet af 13. maj 2009 til SKAT, men han kan ikke huske hvorfor.

Parternes synspunkter

Sag 27/2014

Sagsøger har i påstandsdokument af 22. december 2014 anført følgende:

"...

Anbringender

Sagens materielle spørgsmål:

Det gøres overordnet gældende, at de fire bankoverførelser fra det angolanske finansministerium til H1 på i alt 13.248.028 USD eller 77.987.249 kr. er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomsterhvervelse er skattepligtig, hvad enten den hidrører fra Danmark eller fra udlandet - her fra Angola.

H1 har ved fire overførelser af 28. april, 8. august og 26. november 2006 samt 17. januar 2007 på hver 3.312.010,51 USD modtaget 13.248.028 USD eller 77.987.249 kr. fra Finansministeriet i Angola (bilag 20).

Da de fire overførelser alle er indsat på selskabets almindelige bankkonto, påhviler det selskabet at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører selskabet, jf. bl.a. SKM2010.70.HR, SKM2008.905.HR, SKM2005.400.HR og SKM2004.87.HR.

Selskabet har den 30. marts 2006 (bilag 25 og 26) indgået en aftale med Finansministeriet i Angola og G1 om betaling af netop det overførte beløb. Aftalen er den eneste underskrevne aftale, der foreligger i sagen, og de oplysninger, der er fremkommet om parternes gældsforhold forud herfor, er uklare og indbyrdes modstridende, ligesom de i vidt omfang er udokumenterede.

Finansministeriet i Angola har ikke i forbindelse med udbetalingerne angivet, at beløbene delvist skulle tilbagebetales eller fordeles blandt øvrige involverede parter, ligesom indbetalingerne er indgået på selskabet konto, uden at de hævdede overskydende beløb er holdt adskilt fra selskabets øvrige midler. Der påhviler derfor H1 en skærpet bevisbyrde for, at selskabet ikke i overensstemmelse med aftalens ordlyd har erhvervet ret til de overførte beløb.

Hertil kommer, at der i den indgåede aftale af 30. marts 2006 (bilag 25 og 26) udtrykkeligt er gjort op med samtlige tidligere mellemværender parterne imellem, jf. aftalens punkt 1. Aftalen lægger til grund, at H1's fordring udgør 17.935.152 USD, og at der herfra skal fratrækkes et eftergivet beløb på knap 3,6 mio. USD. Der er således i aftalens punkt 3 og 5 udførligt redegjort for den aftalte betaling til H1, som efter gældseftergivelse og udstedelse af statsgældsbeviser udgør 13.248.122,02 USD. Helt i overensstemmelse med aftalen udbetales dette beløb herefter faktisk i fire lige store rater til H1's konto i F1-Bank, der som anført i aftalen har kontonummer ... .

Det fremgår ikke af den indgåede aftale, at der herefter - som hævdet af selskabet - skal ske en tilbagebetaling eller fordeling af et overskydende beløb til øvrige involverede parter. Tværtimod fremgår det direkte af aftalen, at parterne ikke kan overdrage deres rettigheder til tredjemand, jf. punkt 7.

Det gøres gældende, at der som følge heraf påhviler selskabet en ganske skærpet bevisbyrde, da det er i direkte modstrid med den af selskabet indgåede aftale, når selskabet over for Landsskatteretten (bilag 29) har anført at de 11 udbetalinger, i alt 57.936.421 kr., ikke er retserhvervet af selskabet.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at svække beviskravene som følge af, at selskabet som anført af Landsskatteretten (bilag 1) indgår i det "omhandlede forretningsmiljø". Derimod er dette særlige "forretningsmiljø" tillige et forhold, der skærper selskabets bevisbyrde.

Det bemærkes i den forbindelse også, at det angolanske rederi, der efter det oplyste er ejet af den angolanske stat, tidligere været aktionær i både selskabet og dettes datterselskab, og at rederiet ifølge selskabets egne oplysninger - som en del af forliget - erhvervede 49 % af aktiekapitalen i H1 uden betaling af vederlag.

Parterne har således tidligere været interesseforbundne og blev det igen i forbindelse med aftalens indgåelse. Også dette forhold skærper selskabets bevisbyrde, ligesom forholdet gør det særligt bemærkelsesværdigt, at selskabet hævder, at selskabet ikke har kendskab til, hvem der er indehaver af de konti, hvortil de mange overførelser er foretaget.

De erklæringer, som selskabet har foranlediget udarbejdet til brug for skattesagen (bilag 18, 28 og 31), selskabets erklæring af 15. maj 2005 (bilag 12) og det forhold, at selskabet har overført beløb til SK og en bank i Schweiz (bilag 20), godtgør ikke, at selskabet ikke har erhvervet ret til og er skattepligtig af det fulde beløb, som selskabet har modtaget fra Finansministeriet i Angola.

Det bemærkes herved særligt, at selskabet ifølge det fremlagte ikke på noget tidspunkt over for de angolanske parter har fraskrevet sig retten til at modtage det beløb, som selskabet ifølge aftalen fremlagt som bilag 25 og 26 har erhvervet ret til og efterfølgende fik udbetalt. Om selskabet over for SK har erklæret, at man ville have været tilfreds med et forlig, der gav selskabet et mindre beløb, ændrer intet ved, at selskabet efter den indgåede aftale erhvervede ret til det fulde beløb, som - uden nærmere angivelser - blev indsat på selskabets bankkonto.

Det bemærkes videre, at det fortsat - efter skriftvekslingens afslutning - er ganske uklart, hvem der skulle have oppebåret de beløb, som selskabet har overført til øvrige konti, og hvad baggrunden for disse overførelser er. Selskabet har således fortsat ikke - trods opfordret hertil - givet nærmere oplysninger om disse forhold.

Sagens formelle spørgsmål:

Det gøres overordnet gældende, at skatteansættelsen er foretaget rettidigt.

Det bemærkes at Landsskatteretten ikke tog stilling til spørgsmålet om ansættelsesfristen i sin kendelse (bilag 1), fordi Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde erhvervet ret til det omhandlede, ikke selvangivne beløb.

Det er ubestridt, at forhøjelsen ikke er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres af SKAT ekstraordinært, hvis "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Som anført ovenfor gøres det gældende, at H1 er skattepligtig af det fulde beløb overført af Finansministeriet i Angola på i alt 13.248.028 USD eller 77.987.249 kr.

Selskabet har ubestridt ikke ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregnet det fulde beløb.

Selskabet undlod endvidere i sin redegørelse af 15. maj 2009 (bilag 8) at oplyse SKAT om, at selskabet foruden det selvangivne beløb havde modtaget 57.936.421 kr., og at det samlede beløb blev betalt i fire lige store rater. Selskabet fremsendte en række bilag men undlod at omtale og fremsende den eneste underskrevne og bindende aftale mellem parterne, nemlig aftalen af 30. marts 2006, hvoraf de overførte beløb fremgår.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at selskabet har pligt til at selvangive sin indkomst. Det gøres gældende, at selskabet ved ikke at selvangive beløbet, 57.936.421 kr., og ved at undlade at oplyse SKAT herom, forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2011.459.ØLR og SKM 2009.789 Ø [?. Red. SKAT].

Det gøres endvidere gældende, at SKATs varsling om ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2006 er foretaget inden 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om det forhold, som begrundede en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at SKAT dermed har overholdt fristen for udsendelse af agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 16. december 2014 anført følgende:

"...

Sagsøgtes hovedanbringender

Sagsøgtes hovedanbringender i sagen er

at

selskabet alene har erhvervet ret til det beløb på 20.050.838 kr., der er indtægtsført i 2006,

at

betingelserne for at foretage ligningen nu efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt, hvorfor adgangen til at ligne er forældet efter lovens § 26, og

at

den såkaldte lille frist regel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er iagttaget fra SKATs side.

Sagsfremstilling

H1 Holding havde et meget stort tilgodehavende hos den angolanske stat på grund af manglende betaling af bareboat charter for Angolas brug af selskabets skibe. Fordringen var vanskeligt inddrivelig på grund af borgerkrig, likviditetsmangel hos myndighederne og de særlige forhold, der gør sig gældende i Angola. Jeg henviser til sagsøgtes skrivelser af 13. maj 2009, 13. februar 2012, 14. februar 2012, 27. februar 2012 og 28. februar 2012, hvori der detaljeret er redegjort for forholdene vedrørende gældens opståen og størrelse. Skrivelserne er fremlagt som bilag 8, 15, 17 og 18.

Den oprindelige gæld på ca. 17 mio. USD var opgjort under en række forudsætninger, herunder at der skulle ske overdragelse af selskabets skibe. Det var i 2004-2005 ikke længere muligt at opfylde disse forudsætninger. Fordringens størrelse var meget tvivlsom, hvorfor sagsøgte gik ud fra, at der alene ville blive tale om betaling i størrelsesordenen 4 mio. USD, jf. redegørelsen af 13. maj 2009. Dette var i overensstemmelse med et indgået forlig i 2000, der ikke blev effektueret.

I 2004-2005 blev der indgået en aftale med SK om, at denne fik fuldmagt til at forhandle en løsning med myndighederne. Angolas likviditetsvanskeligheder var på dette tidspunkt overstået på grund af oliefund, og der var vedtaget et dekret om betaling af ældre udenlandsk gæld. Det aftaltes udtrykkeligt, at selskabet til fuld og endelig afgørelse skulle modtage 3,5 mio. USD, jf. erklæring af 13. maj 2005 bilag 12. Fuldmagten er fremlagt som bilag 27. Som bilag 28 og bilag 31 er fremlagt erklæringer om forløbet fra SK.

Det lykkedes SK at forhandle sig frem til en løsning, hvor der skete udbetaling af i alt USD 13.248.l22,02, jf. vedlagte bilag 25 forligsaftale.

Beløbet USD 13.248.122,02 eller kr. 77.987.249 kr. udbetaltes til sagsøgte i form af 4 bankoverførsler á USD 3.3 mio. Heraf var de USD 3.5 mio., der tilkom selskabet. Som nævnt tilkom det overskydende beløb Dkr. 57.936.421 ikke selskabet.

Af restbeløbet blev 4.326.000 USD overført til SK. Resten blev efter anvisning fra SK overført til en schweizisk bank F3-Bank. Sagsøgte kender ikke den videre disponering af beløbet.

SKAT anså den fulde betaling på 77.987.249 kr. for at være skattepligtig indtægt for sagsøgte og forhøjede selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 med differencen i forhold til de selvangivne 20.050.838 kr. eller med 57.936.421 kr. En forhøjelse Landsskatteretten enstemmigt tilsidesatte i bilag 1.

Det gøres i overensstemmelse med påstanden for Landsskatteretten gældende, at sagsøgte aldrig har erhvervet endelig ret til et større beløb end den selvangivne nettoudbetaling på 3.482.915 USD, jf. bilag 12, 27, 28 og 31.

Det gøres videre gældende, at sagsøgte i relation til de til tredjemand overførte beløb alene har fungeret som praktisk mellemled/ekspeditionskontor.

I bilag 28 erklæringen fra SK, bekræftes således, at selskabet alene erhvervede ret til de indtægtsførte 20.050.838 kr. Det fremgår også heraf, at selskabet over for ham havde erklæret, at de 3.500.000 USD var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav i denne forbindelse.

SK gik ind i forhandlingerne med repræsentanter fra det angolanske finansministerium under denne forudsætning. Der kan således ikke være tale om, at selskabet skal indtægtsføre andet end det beløb, det havde indgået aftale om at modtage til fuld og endelig afgørelse.

Det kom som en overraskelse for selskabet, at SK var i stand til at forhandle et forlig hjem med myndighederne, således at Finansministeriet betalte ca. 14 mio. USD, uanset at der ikke kunne ske overdragelse af skibene, og at der derfor var et stort overskydende beløb. Det var endvidere en overraskelse, at myndighederne ikke gjorde yderligere modkrav gældende. Som det fremgår af min klients redegørelse af 13. maj 2009 bilag 8, havde selskabet tidligere også over for de angolanske myndigheder tilkendegivet, at man ville acceptere de 3.500.000 USD til fuld og endelig afgørelse. Uanset, at det overskydende beløb var større end det, der tilkom selskabet, fandt man - med rette - at man var bundet af den indgåede aftale med SK.

Herudover var man også glade for, at man faktisk fik de 20.050.838 kr., idet det på et tidspunkt så ud, som om man slet ikke ville få noget.

Det forhold, at de angolanske myndigheder også sendte det overskydende beløb, som sagsøgte efter de indgåede aftaler ingen ret havde til, til min klient, kan ikke begrunde nogen skattepligt. For den gode ordens skyld bemærkes, at sagsøgte ikke ud over det anførte er bekendt med fordelingen af midlerne, og at ingen af beløbene er tilkommet hovedaktionæren eller andre med tilknytning til H1 Holding A/S.

Statsaut. revisor ME har oplyst, at han erindrer det omtalte stykke papir som et håndskrevet kladdepapir fra en notesblok. Han har oplyst, at han ikke er bekendt med, hvor papiret nu befinder sig. Det er formodentlig bortkommet. Oplysningerne på papiret var, hvortil de første beløb skulle overføres med angivelse af beløb, bank og kontonummer, men ikke slutmodtager. Ved senere overførsler fik ME skriftlig eller mundtlig besked, hvis der var ændringer til overførselsdetaljerne fra tidligere. Overførselsdetaljerne er identiske med de overførselsdetaljer, der fremgår af bankbilagene. Bilag som SKAT har kopier af.

For så vidt angår oplysningerne om de konkrete slutmodtagere af beløbene henvises til bilag 12, 27, 28 og 31. Sagsøgte er ikke i besiddelse af oplysningerne om slutmodtagerne, og der kan ikke være tale om at tillægge forholdet processuel skadevirkning. Det har under hele sagen ligget helt fast, at SK af sikkerhedsmæssige grunde ikke har villet oplyse disse modtagere. Et forhold, der på ingen måde kan komme sagsøgte bevismæssigt til skade.

Sagsøgte har forespurgt G1, om det var selskabet, der modtog statsgældsbeviserne, hvilket kan besvares bekræftende. Forholdet har i øvrigt ingen betydning for sagen.

Vedr. Sagsøgers standpunkt

Det bestrides, at der skulle påhvile sagsøgte nogen bevisbyrde. Tværtimod er det sagsøgers standpunkt, der er i strid med de skriftlige dokumenter i sagen, især bilag 12, 27, 28 og 31 og kontoudtogene. Der er ingen dokumenter, der støtter sagsøgers standpunkt. Sagsøgers standpunkt forudsætter, at man helt ser bort fra indholdet af bilagene. Der har ikke i nogen tidligere sager foreligget et bevismateriale som det her foreliggende.

Hvis der kan antages at påhvile sagsøgte en bevisbyrde i sagen, er den løftet ved bilag 12, 27, 28, 31 og kontoudtogene. Det kan heller ikke lægges til grund, at der skulle foreligge noget interessefællesskab mellem sagsøgte og Angolas stat.

Under retsmødet i Landsskatteretten forespurgte et retsmedlem, hvad de retlige konsekvenser ville have været, hvis sagsøgte havde tilegnet sig det beløb, man ikke har erhvervet ret til, hvortil undertegnede svarede, at der formentlig ville være tale om ulovlig omgang med hittegods.

Sagsøgte har både i svarskriftet og ved nærværende duplik opfyldt opfordringer så vidt som det er selskabet muligt. En række af opfordringerne synes at være uden betydning for sagen.

Det bestrides, at der er fremkommet oplysninger, der er usammenhængende og modstridende. Der er i hele sagen sket forklaring på samme måde ud fra de relevante faktiske forhold. Disse oplysninger medførte da også, at Landsskatteretten i det hele gav sagsøgte medhold. Det er bemærkelsesværdigt - og helt ubegrundet - at Skatteministeriet i den grad sætter spørgsmålstegn ved det bevismateriale, som den øverste administrative klageinstans Landsskatteretten har fundet tilstrækkeligt. Efter sagsøgtes opfattelse vidtløftiggør ministeriet sagen og fjerner fokus fra sagens centrale skatteretlige spørgsmål.

For så vidt angår oplysningerne om, hvem erklæringen var stilet til, har sagsøgte oplyst, at erklæringen var til brug for SK's forhandlinger med hans forbindelser til Finansministeriet. Det er oplyst, at SK af sikkerhedsmæssige årsager ikke vil oplyse identiteten på sine forbindelser. Det er helt uantageligt, at sagsøger gør gældende, at erklæringen skulle være stilet til nogen andre end dem, der indgår aftalen. Der er intet, der tyder herpå. For så vidt indgåelse af den pågældende aftale henvises til bilag 12, 27, 28 og 31.

SKATs afgørelse af 15. november 2012

Sagen vedrører efter sagsøgtes opfattelse ikke et spørgsmål om efterfølgende afkald som anført i afgørelsen, der er fremlagt som bilag 2, side 7, men om, at selskabet kun har erhvervet ret til de indtægtsførte 20.050.838 kr. I henhold til aftalen med SK var det forudgående aftalt, at der (alene) tilkom selskabet $ 3.5 mio., jf. bilag 12, 27, 28 og 31. Der er ikke disponeret over det overskydende beløb fra selskabets side.

Forældelsesspørgsmålet

Den foreslåede ansættelse overholder ikke skatteforvaltningslovens frist for ordinær genoptagelse. SKAT henviser til bestemmelsen i lovens § 27, stk. 1, nr. 5 om ekstraordinær genoptagelse i tilfælde, hvor skatteyder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse med utilstrækkelig selvangivelse.

Det gøres gældende, at selskabet - baseret på de indgåede aftaler - har haft god grund til at have den opfattelse, at de til tredjemand foretagne udbetalinger beroede på de pågældendes individuelle indsats for at tilvejebringe en forligsmæssig løsning og derfor var selskabet uvedkommende. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse, hvorfor forhøjelsen ikke kan gennemføres efter § 26, ligesom et eventuelt skattekrav vil være formueretligt forældet. Efter den nugældende forældelseslov forældes skattekrav efter 3 år.

Herudover gøres det gældende, at fristgennembrud forudsætter, at ligningen ikke kunne være gennemført inden for den ordinære ligningsfrist, jf. Poul Bostrup m.fl.: Skatteforvaltningsloven med kommentarer side 308. I dette tilfælde drøftedes forholdet med min klient i 2009, dvs. inden for den ordinære ligningsfrist, og det oplystes dengang som nu, at der var opnået endelig ret til de indtægtsførte 20.050.838 kr.

Herudover bemærkes, at den lille fristregel i § 27, stk. 2 ikke er iagttaget fra SKATs side. Jeg henviser således til min klients skrivelse af 13. og 14. februar 2012, bilag 3, der må antages at være modtaget i SKAT dagen efter, dvs. den 14. og 15. februar 2012.

SKAT er senest på dette tidspunkt i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om de forhold, der efterfølgende henvises til i agterskrivelsen. Agterskrivelsen skulle derfor efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. være fremsendt senest den 14. august 2012, hvilket den ikke er. Agterskrivelsen er fremsendt den 31. august 2012. Reaktionsfristen kan ikke forlænges for SKAT, idet den henvendt mod forvaltningen er absolut, jf. Skatteforvaltningsloven med kommentarer side 322.

Mette Holm Høgsbro anfører i Skatte- og afgiftsprocessen side 400, at det er vigtigt at have for øje, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke først løber, når et eventuelt krav kan gøres op, men løber allerede, når der er vished om, at der er grundlag for en forhøjelse af en eller anden størrelse. Bestemmelsen kræver således kun "kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse, ikke kundskab om, at der kan foretages en ansættelsesændring af en bestemt størrelse".

Sagsøgte er ikke enig i, at fristen i § 27, stk. 2, først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget skrivelsen af 15. marts 2012. Det er således ikke noget krav om, at SKAT skal have alle oplysninger før fristen begynder at løbe. I dette tilfælde må fristen anses for at løbe senest fra den 14. februar 2012. Det fremgår helt tydeligt af side 8-9 i afgørelsen, at SKAT har misforstået reglerne, og tror at fristen først løber fra det tidspunkt, hvor det kan dokumenteres, at der er grundlag for en bestemt forhøjelse.

Det kan ikke tiltrædes som anført i stævningen, at fristen først skulle løbe fra modtagelsen af kontoudtogene fra F1-Bank, hvilket sker den 15. marts 2012. SKAT har ikke henvist til konkrete posteringer i kontoudtogene og betydningen heraf, men blot til fremkomsten som sådan. SKAT var i besiddelse af oplysningerne om overførslerne fra Angola jf. skrivelse af 18. januar 2012 bilag 13.

SKAT har da heller ikke i sin agterskrivelse eller i udtalelsen anført, hvad det er for undersøgelser og skridt, man foretager efter at have fået kontoudtogene. De oplysninger, som SKAT henviser til i sin agterskrivelse, er forhold, der er oplyst i den forudgående korrespondance og ikke forhold, der oplyses den 15. marts 2012, hvor der blot kortfattet sker fremsendelse af kontoudtog jf. revisors mail af denne dato. Det er heller ikke oplyst, hvilke oplysninger SKAT havde i forvejen henset til, at det i agterskrivelsen står, at man havde modtaget oplysninger om selskabets ind- og udgående bankoverførsler, og at dette er baggrunden for, at sagen tages op.

Det må kræves, at det konkret kan meddeles, hvilke oplysninger SKAT først får på det anførte tidspunkt, og hvilken konkret brug man har haft af dem.

Vedr. Forholdet til sagen mod A

Sagsøgte, H1 Holding A/S, indgik som også fastslået af Landsskatteretten og som beskrevet i svarskrift og duplik i sag 36A-27/2014 forudgående en aftale med SK om at modtage USD 3.5 mio. til fuld og endelig afgørelse, hvorfor der kun er erhvervet ret hertil og hvorfor overskydende beløb derfor slet ikke tilkom selskabet.

Der er derfor ikke tale om, at selskabet som anført i duplikken side 2, 1.afsnit i sag 36A-3558/2014 har tilgodeset personer og afholdt udgifter i denne forbindelse. Tilsvarende bemærkes, at selskabet ikke har foretaget nogen betalinger som beskrevet i svarskriftet i denne sag side 5, 2. afsnit, hvor det drøftes, om der er fradragsret. Da selskabet ikke har erhvervet nogen ret til overskydende beløb, og ikke har disponeret over beløbet, træder spørgsmål om fradragsret ikke ind.

Herudover bemærkes, at både JS og BA indgik i den fælles ledelse for selskabet. Da de pågældende havde investeret i skibsanparter og derfor var i risiko for at blive mødt med store økonomiske krav, fandt de det sikrest, at aktierne i H1 Holding A/S ejedes af deres hustruer. Det afvises, at nogen af aktionærerne eller deres ægtefæller skulle have fået nogen beløb udbetalt eller skulle have foranlediget beløb udbetalt til tredjemand efter deres ønske. Der er således intet grundlag for at beskatte nogen af aktionærerne af maskeret udlodning.

Der verserer ved skatteankestyrelsen en sag mod JM, der er sat i bero og afventer hovedsagen (36A-27/2014).

..."

Sag 3358/2014

Sagsøger har i påstandsdokument af 22. december 2014 anført følgende:

"...

Anbringender

1. Sagens materielle spørgsmål

1.1 Forhøjelsen af H1's indkomst

Over for selskabet har Skatteministeriet overordnet gjort gældende, at fire bankoverførelser fra det angolanske finansministerium til H1 på i alt 13.248.028 USD eller 77.987.249 kr. er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Til støtte herfor har skattemyndighederne anført en række synspunkter, der i hovedtræk kan sammenfattes til følgende:

De fire overførelser er alle er indsat på H1's almindelige bankkonto, hvorfor det påhviler H1 at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører selskabet, jf. bl.a. SKM2010.70.HR, SKM2008.905.HR, SKM2005.400.HR og SKM2004.87.HR. Selskabets bevisbyrde er skærpet.

Det skyldes for det første, at det er i direkte modstrid med den aftale, selskabet har indgået den 30. marts 2006 (bilag 25 og 26) med Finansministeriet i Angola og G1 om betaling af netop det overførte beløb, når selskabet hævder, at de 11 udbetalinger, i alt 57.936.421 kr., ikke er retserhvervet af selskabet.

For det andet er de oplysninger, der i øvrigt er fremkommet om parternes gældsforhold, uklare, indbyrdes modstridende og i vidt omfang er udokumenterede.

For det tredje har H1 og G1, der er ejet af den angolanske stat, tidligere været interesseforbundne og blev det igen i forbindelse med aftalens indgåelse (bilag 25 og 26).

Endelig har Skatteministeriet gjort gældende, at der ikke er grundlag for at svække beviskravene som følge af, at selskabet, som anført af Landsskatteretten (bilag 2), indgår i det "omhandlede forretningsmiljø". Tværtimod er dette særlige "forretningsmiljø" tillige et forhold, der skærper selskabets bevisbyrde.

Selskabet har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde. De erklæringer, som selskabet har foranlediget udarbejdet til brug for skattesagen, selskabets erklæring af 15. maj 2005 (bilag 13) og det forhold, at selskabet har overført beløb til SK og en bank i Schweiz (bilag 20), godtgør således ikke, at selskabet ikke er skattepligtig af det fulde beløb, som selskabet har modtaget fra Finansministeriet i Angola.

1.2 Forhøjelsen af A's indkomst

Det gøres overordnet gældende, at A med rette er blevet udlodningsbeskattet som konsekvens af, at det selskab, hvori hun ejede 41,2 % af aktiekapitalen, har udeholdt skattepligtige indtægter i indkomståret 2006 i form af de hævede beløb på 57.936.421 kr., hvoraf hendes andel udgør 41,2 % eller 23.869.805 kr., og at disse midler ikke længere findes i selskabet.

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 har følgende ordlyd:

"...

16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

..."

Det fremgår af bestemmelsen, at hvad der direkte eller indirekte udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, omfattes af bestemmelsen. Dette gælder alle økonomiske fordele, også de fordele, der reelt er udbytte, men som er maskeret, så de ikke umiddelbart fremtræder som udbytte.

Det gøres gældende, at udlodningsbeskatning af en aktionær må ske i forhold til aktionærens andel af selskabets kapital, jf. herved også Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C B.3.1 samt TfS 1996,678V, SKM2008.619.ØLR og SKM2014.69.ØLR.

Selskabet har udbetalt ganske betydelige beløb, uden der er nogen form for dokumentation for, hvad udbetalingerne vedrører, og dermed om de er udbetalt som et led i selskabets drift eller i øvrigt i selskabets interesse.

Hverken selskabet eller A har under den administrative behandling af sagen eller under retssagens forberedelse kunnet belyse, hvem der skulle have oppebåret de beløb, som selskabet har overført til øvrige konti, og hvad baggrunden for disse overførelser skulle være.

Når et selskab har udeholdt skattepligtige indtægter eller afholdt udgifter, som selskabet ikke kan dokumentere er afholdt i selskabets interesse, så har selskabets aktionærer bevisbyrden for, at beløbene ikke reelt er skattepligtig indkomst, som er tilgået aktionæren eller er afholdt i dennes interesse i dennes egenskab af aktionær, jf. eksempelvis TfS 1996, 678V, SKM2007.719.VLR, SKM2008.85.HR, SKM2008.619.ØLR, SKM2009.262.VLR, og SKM2014.69.ØLR.

A har gjort gældende, at hun ikke havde dominerende indflydelse i selskabet og ikke deltog i ledelsen eller var medlem af bestyrelsen, at hverken hun eller BA reelt havde indsigt i eller indflydelse på selskabets forhold i den relevante periode, og at hun ikke har modtaget midler fra selskabet eller i øvrigt har disponeret over selskabets midler på en måde, der kan begrunde udlodningsbeskatning.

Der er ingen af disse indsigelser, der indebærer, at A har løftet bevisbyrden for, at selskabet ikke har udeholdt indtægter i A's interesse, svarende til hendes ejerandel i selskabet.

Det er korrekt, at A ikke har været registreret som direktør eller bestyrelsesmedlem i selskabet. Det er imidlertid efter ordlyden af ligningslovens § 16 A ikke en betingelse for udlodningsbeskatning. Hertil kommer, at A's ægtefælle, BA, var bestyrelsesformand i selskabet og tegningsberettiget i den periode, hævningerne blev foretaget. BA kunne således disponere over selskabet. Det var også BA, der den 11. april 2005 (bilag 27) underskrev selskabets fuldmagt til SK, således at han på selskabets vegne kunne forhandle med finansministeriet i Angola.

Det forhold, at A måtte have været udvidende om selskabets forhold eller eventuelt ikke måtte have haft nogen indflydelse på selskabets drift, fordi hun havde overladt dispositionen til andre, herunder sin ægtefælle, er ifølge retspraksis heller ikke forhold, der tillægges afgørende betydning, jf. eksempelvis SKM2006.429.HR, SKM2008.619.ØLR, SKM2009.262.VLR og SKM2010.623.VLR.

Det bemærkes endvidere, at H1 erhvervede ret til de udeholdte indtægter ved aftale af 30. marts 2006 (bilag 25 og 26). Beslutningen om ikke at selvangive beløbet blev således foretaget, mens BA kunne disponere over selskabet. Det forhold, at BA afgik ved døden den 3. september 2006, har således under alle omstændigheder ingen betydning for udlodningsbeskatningen.

Hertil kommer, at der er en klar systematik i udbetalingerne til SK og den schweiziske bank, der blev foretaget hver gang, der indgik et beløb fra Finansministeriet i Angola. Beslutningen vedrørende disponering over de omhandlede beløb, må således være truffet i selskabet forud for BA's død.

A har efter det oplyste ikke rettet noget krav mod den anden aktionær, JM, som hun oplyser, havde kontrollen med selskabet. Der er således intet grundlag for at antage, at betingelserne vedrørende de omhandlede beløb er truffet mod A's ønsker.

1.3 Periodisering

A har subsidiært gjort gældende, at den udbetaling på 1.034.000 USD, selskabet foretog den 22. januar 2007 til SK (bilag 20), ikke kan udlodningsbeskattes i 2006, og at forhøjelsen derfor skulle nedsættes med 41,2 % af 1.034.000 USD eller 5.952.647 kr., svarende til 2.452.490 kr.

Det gøres gældende, at udlodningsbeskatningen skal foretages på det tidspunkt, hvor selskabet traf beslutning om, at de udeholdte indtægter ikke skulle selvangives, og at der skulle disponeres over de beløb, der er overført fra selskabets konto til andre konti.

Som anført ovenfor under punkt 6.2. er der en klar systematik i udbetalingerne til SK og den schweiziske bank (bilag 20), der blev foretaget hver gang, der indgik et beløb fra Finansministeriet i Angola. Beslutningen vedrørende disponering over de omhandlede beløb, må således være truffet i selskabet senest i tilknytning til den første udbetaling april 2006 (bilag 20 og 21).

Det forhold, at en af hævningerne først foretages i januar 2007, ændrer derfor ikke på, at hele udlodningsbeskatningen skal henføres til indkomståret 2006. SKAT har dermed med rette forhøjet A's aktieindkomst på 23.869.805 kr. for indkomståret 2006.

2. Sagens formelle spørgsmål

Det gøres overordnet gældende, at skatteansættelsen er foretaget rettidigt.

Det bemærkes at Landsskatteretten ikke tog stilling til spørgsmålet om ansættelsesfristen i sin kendelse (bilag 1), fordi Landsskatteretten fandt, at A's aktieindkomst hidrørende fra H1 skulle nedsættes til det selvangivne.

Det er ubestridt, at forhøjelsen ikke er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 eller den forlængede frist i § 26, stk. 5.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres af SKAT ekstraordinært, hvis "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Som anført ovenfor gøres det gældende, at A's aktieindkomst skal forhøjes med 23.869.805 kr. Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver har pligt til årligt at selvangive sin indkomst. Det er ubestridt, at A ikke har selvangivet det omhandlede udbytte fra selskabet.

Ved ikke at selvangive dette beløb og ved at undlade at oplyse SKAT herom, har A forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2011.459.ØLR og SKM 2009.789Ø [?. Red. SKAT].

Det gøres endvidere gældende, at SKATs varsling om ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2006 er foretaget inden 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om det forhold, som begrundede en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at SKAT dermed har overholdt fristen for udsendelse af agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 23. december 2014 anført følgende:

"...

2. Hovedanbringender

2.1 Indledning

H1 Holding skal alene beskattes af den af selskabet selvangivne del af beløbet, der blev modtaget fra Angola. Der er derfor intet grundlag for SKATs antagelse om, at H1 Holding har udbetalt selskabsmidler. Forhøjelsen af H1 Holding er endvidere foretaget for sent. Udlodningsbeskatningen af Sagsøgte er allerede af disse grunde uberettiget.

Selvom H1 Holding måtte skulle beskattes af hele beløbet fra Angola, er der alligevel ikke noget grundlag for beskatning,

da

Sagsøgte ikke havde dominerende indflydelse i selskabet og ikke deltog i ledelsen eller var medlem af bestyrelsen;

da

Sagsøgte ikke (og i øvrigt heller ikke BA) havde indsigt i eller indflydelse på selskabets forhold og drift i den periode, hvor de transaktioner, SKAT mener udgør maskerede udlodninger, fandt sted; og

da

Sagsøgte ikke har modtaget midler fra selskabet og heller ikke i øvrigt har disponeret eller rådet over selskabets midler på en sådan måde, at det kan begrunde udlodningsbeskatning i medfør af ligningslovens § 16 A.

Hertil kommer, at forhøjelsen af Sagsøgte er foretaget for sent.

Dette støttes overordnet på,

at

ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er overskredet,

at

Sagsøgte ikke forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse, og

at

"den lille fristregel" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er opfyldt.

2.2 Forhøjelsen er uberettiget

Synspunktet om, at forhøjelsen er uberettiget støttes i første række på, at der ikke er noget grundlag for SKATs antagelse om, at H1 Holding skal beskattes af mere end det af selskabet selvangivne beløb. Selskabet kan derfor ikke beskattes af det resterende beløb på kr. 57.936.421. Hertil kommer endvidere, at forhøjelsen af H1 Holding er foretaget for sent.

Beskatningen af Sagsøgte er allerede derfor uberettiget.

Selvom udfaldet af sagen mellem Skatteministeriet og H1 Holding måtte blive, at H1 Holding skal beskattes af ikke blot det selvangivne beløb, men også af det resterende beløb på kr. 57.936.421, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at udlodningsbeskatte aktionærerne, herunder Sagsøgte.

Skatteministeriet gør så vidt ses gældende, at der foreligger en maskeret udlodning, når et selskab har udeholdt skattepligtige indtægter eller har afholdt udgifter, som selskabet ikke kan dokumentere er afholdt i selskabets interesse, med mindre selskabets aktionærer godtgør, at beløbene ikke er tilgået aktionærerne eller ikke er afholdt i disses interesse i deres egenskab af aktionærer.

Dette er imidlertid ikke en retvisende beskrivelse af gældende ret.

I skattemæssig henseende er maskeret udbytte en samlebetegnelse for situationer, hvor en aktionær i kraft at sin formelle bestemmelsesret over sit selskabs anliggender foranlediger, at selskabet foretager dispositioner i aktionærens interesse, hvorved der tilflyder aktionæren en økonomisk fordel.

Beskatning som maskeret udbytte forudsætter således, at der er tilflydt aktionæren en økonomisk fordel, og at denne økonomiske fordel er et udslag af aktionærindflydelsen (dvs. interessefællesskabet mellem aktionæren og selskabet).

Det er ikke en betingelse, at den økonomiske fordel er tilflydt aktionæren direkte, men det er en forudsætning, at overførslen af den økonomiske fordel sker på aktionærens foranledning, eller at aktionæren - trods positiv viden om de pågældende dispositioner - har forholdt sig passiv hertil, jf. f.eks. Jan Pedersen i Skatteretten 2, 6. udg. (2013), side 512f. Udlodningsbeskatningen forudsætter således en indkomstdisponering fra aktionærens side. Der kan ikke statueres maskeret udlodning, med mindre der er udøvet "en indkomstskabende aktivitet" fra aktionærens side. I skatteretlig terminologi beskrives dette også sådan, at den økonomiske fordel skal "have passeret aktionærens økonomi".

Er der - som i nærværende sag - flere aktionærer i selskabet, kan kun de aktionærer, der har modtaget en økonomisk fordel, eller har udøvet en indkomstskabende aktivitet beskattes af maskeret udlodning. De øvrige aktionærer har ikke modtaget nogen maskeret udlodning, som de kan beskattes af. Hver aktionær skal således bedømmes for sig.

I kravet om, at den økonomiske fordel skal være et udslag af aktionærindflydelsen ligger bl.a., at der kun foreligger en maskeret udlodning, hvis dispositionen er foretaget i aktionærens interesse. Er dispositionen foretaget i selskabets interesse foreligger der derimod ikke en maskeret udlodning.

I bevismæssig henseende påhviler det Skatteministeriet at bevise, at der er tilflydt aktionæren en økonomisk fordel, herunder at aktionæren har udøvet en indkomstskabende aktivitet og den økonomiske fordel har passeret aktionærens økonomi.

Det har endvidere bevismæssig betydning, om aktionæren har dominerende indflydelse over selskabet. Har Skatteministeriet påvist, at der er tilflydt aktionæren en økonomisk fordel, gælder der - hvis aktionæren er majoritetsaktionær - en formodning for, at den økonomiske fordel er et udslag af aktionærindflydelsen. Er aktionæren minoritetsaktionær og uden reel indflydelse i selskabet, gælder denne formodning ikke, og det er derfor Skatteministeriet, der skal påvise, at der alligevel består en sådan sammenhæng.

...

I nærværende sag er betingelserne for at beskatte Sagsøgte af en maskeret udlodning ikke opfyldt. Der kan i den forbindelse særligt fremhæves følgende forhold:

For det første var Sagsøgte mindretalsaktionær, da hun kun ejede 41,2 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Der var ingen aktionæroverenskomst, hvorfor det var den anden aktionær, der fuldstændig kontrollerede selskabet. Der var og er ingen familiemæssig relation eller andet interessefællesskab mellem Sagsøgte og den anden aktionær. Sagsøgte havde reelt ingen indflydelse i selskabet.

Endvidere er der ikke tilflydt Sagsøgte nogen økonomisk fordel. Sagsøgte har ikke modtaget midler fra selskabet, og hun har heller ikke disponeret over selskabets midler til fordel for tredjemand på en måde, der indebærer en maskeret udlodning. Når Sagsøgte ejede aktier i selskabet, skyldes det, at hendes ægtefælle, BA, som følge af nogle risikofyldte skibsinvesteringer ikke ville eje aktierne. BA, var udtrådt af direktionen for selskabet den 18. oktober 2005 og indtrådte i stedet som formand for bestyrelsen. Efter dette tidspunkt var BA således ikke længere en del af den daglige ledelse i selskabet. Det var BA, der udøvede aktionærrettighederne, dvs. deltog i den årlige generalforsamling m.v. Sagsøgte involverede sig ikke i selskabet, deltog ikke i generalforsamlinger og var ikke medlem af selskabets direktion eller bestyrelse.

BA afgik ved døden den 3. september 2006, men havde i en længere periode op til sin død ikke været involveret i selskabets dispositioner og drift. Få dage efter dødsfaldet meddelte Sagsøgte selskabets direktør, JS, at hun ønskede at sælge sine aktier. Af Sagsøgte ukendte årsager blev afhændelsen af aktierne først gennemført i marts 2007, men Sagsøgtes ejerskab ophørte de facto ved BA's død.

Selskabets årsrapport og selvangivelse for 2006 er udarbejdet og godkendt efter, at Sagsøgte havde afhændet sine aktier i selskabet.

På denne baggrund må det lægges til grund, at Sagsøgte ikke (og i øvrigt heller ikke BA) har haft indsigt i eller indflydelse på selskabets dispositioner og drift i den periode, hvor de transaktioner, som SKAT mener udgør maskerede udlodninger, fandt sted. Det giver derfor ingen mening at tale om, at Sagsøgte skulle have disponeret eller rådet over selskabets midler til fordel for tredjemand. Der foreligger ingen indkomstdisponering fra Sagsøgtes side, og ingen økonomiske fordel har dermed passeret Sagsøgtes økonomi. Dette er helt åbenbart for de dispositioner, der ligger efter BA's død, men gælder for samtlige dispositioner.

Det må således lægges til grund, at der ikke er tilflydt Sagsøgte en økonomisk fordel, og Sagsøgte skal allerede af den grund ikke beskattes. Skatteministeriet har ikke løftet sin bevisbyrde.

Heller ikke betingelsen om, at den økonomiske fordel skal være et udslag af aktionærindflydelsen (interessefællesskabet), er opfyldt. Der foreligger ikke en vilkårlig indkomstoverførsel til tredjemand. Udover at Sagsøgte ikke havde kontrol over selskabet, jf. ovenfor, må det lægges til grund, at de pengeoverførsler, der er sket, er i selskabets og ikke i aktionærernes interesse. Betalingen af SK er klart fradragsberettiget i medfør af bruttoindkomstprincippet, idet den er medgået til at sikre selskabet indtægten fra Angola. SK stod således efter det oplyste for forhandlingerne med angolanerne. For så vidt angår de øvrige betalinger til udlandet konkluderer SKAT i agterskrivelsen, at de må anses som bestikkelse betalt til udlandet, og dette synes da også efter det foreliggende at være forklaringen på, at pengene blev overført til udlandet. H1 Holding har i tråd hermed selv oplyst, at den del af beløbet, som selskabet modtog, og som ikke blev indtægtsført, blev fordelt til institutioner og personer, som skulle tilgodeses ud af bruttoerstatningen, jf. f.eks. Ekstrakten, side 264, sidste afsnit, og side 265, 1-2. afsnit, og at ingen del af beløbet tilfaldt selskabet, dets aktionærer eller andre med tilknytning til selskabet, jf. f.eks. svarskriftet i sag BS 36A-27/2014, side 3, 5. afsnit. Sagsøgte har ikke modtaget nogen midler, hvilket SKAT heller ikke har hævdet endsige ført bevis for, jf. ovenfor. Udgifterne til bestikkelse er muligvis ikke fradragsberettigede, men de er afholdt i selskabets interesse, idet de førte til, at selskabet erhvervede indkomsten fra Angola. De er således ikke selskabsfremmede.

Samlet er der således intet grundlag for at beskatte Sagsøgte af en maskeret udlodning, og den varslede forhøjelse skal derfor frafaldes. Det er uden betydning, om den anden aktionær måtte kunne beskattes af en maskeret udlodning.

Hertil kommer, at Skatteministeriet overser, at hvis den anden aktionær og/eller selskabets ledelse har anvendt midler til selskabsfremmede formål, vil i første omgang selskabet og i anden række Sagsøgte havde et erstatningskrav mod de pågældende. Sagsøgtes erstatningskrav vil som udgangspunkt svare til det beløb, Sagsøgtes aktier er faldet i værdi som følge af de selskabsfremmede dispositioner. Der kan først blive tale om at beskatte Sagsøgte af en maskeret udlodning, hvis Sagsøgte frafalder sin fordring. Sagsøgte har imidlertid ikke kendt fordringen, før hun modtog SKATs agterskrivelse i begyndelsen af 2013 og har derfor heller ikke frafaldet denne på et tidspunkt, hvor hun var aktionær.

Det bemærkes, at fordringens opståen må anses for en skattefri formueændring, jf. statsskattelovens § 5, og at salget af Sagsøgtes aktier i 2007 ikke kan anses for en opgivelse af fordringen, da Sagsøgte ikke kendte fordringen. I øvrigt kan der under alle omstændigheder ikke blive tale om at forhøje Sagsøgtes indkomst for 2007 nu, da forhøjelsesfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er udløbet.

Beslutningen om, at beløbene ikke skulle selvangives af selskabet kan først anses truffet i forbindelse med udarbejdelsen af selskabets årsrapport og selvangivelse, dvs. efter at Sagsøgte ikke længere var aktionær. Også af den grund kan der ikke ske beskatning af Sagsøgeren af en maskeret udlodning i 2006.

For det tilfælde, at retten - trods det anførte - skulle komme frem til, at Sagsøgte kan beskattes af en maskeret udlodning i 2006, gøres det i anden række gældende, at udbetalingen den 22. januar 2007 på USD 1.034.000 ikke kan udlodningsbeskattes i 2006. Denne udlodning er jo først sket i 2007, dvs. der skal ske nedsættelse af forhøjelsen med 41,2 % af USD 1.034.000 (= DKK 5.952.647), dvs. 2.452.490. Beskatning af Sagsøgte kan under alle omstændigheder tidligst ske på det tidspunkt, hvor der faktisk disponeres over de beløb, der er indgået på H1 Holding's bankkonto.

2.3 Forhøjelsen er foretaget for sent

SKATs agterskrivelse er dateret den 22. februar 2013.

Fristen for forhøjelse af Sagsøgtes indkomst for indkomståret 2006 udløb imidlertid allerede den 1. maj 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og forhøjelsen er således som udgangspunkt foretaget efter forældelsesfristens udløb.

Der er intet grundlag for at bringe suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i anvendelse. Sagsøgte har ikke forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Som nævnt havde hverken Sagsøgte eller BA indsigt i eller indflydelse på selskabets dispositioner i den periode, hvor de dispositioner, som Sagsøgeren mener, er maskerede udlodninger, fandt sted. Sagsøgte havde ganske enkelt ikke kendskab til, at der i selskabet blev foretaget dispositioner som (efter Sagsøgerens opfattelse) kunne være relevante for hendes selvangivelse. Sagsøgte har derfor ikke forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at SKAT ikke havde de fornødne oplysninger. H1 Holding har i øvrigt heller ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder derfor ikke anvendelse, og forhøjelsen af Sagsøgte er dermed foretaget for sent.

Hertil kommer, at "den lille frist-regel" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, under alle omstændighederne ikke er overholdt. Fristen på 6 måneder regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at burde kunne foretage den konkrete skatteansættelse, jf. Bonde Eriksen i Skatteforvaltningsloven med Kommentarer (2006), side 322-323. Det er en fejlfortolkning af reglerne, når SKAT i afgørelsen, side 10, 1. afsnit, med henvisning til Mette Holm Høgsbro, "Skatte- og afgiftsprocessen" (2010), side 400, antager, at der skal foreligge "vished", jf. hertil også SKATs egen vejledning, Den juridiske Vejledning 2013-1, afsnit A.A.8.2.3.11, hvor det ligeledes anføres, at fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er "kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring".

SKAT havde allerede ved modtagelsen af H1 Holding's brev af 13. februar 2012 (Ekstrakten, side 264-265) modtaget de oplysninger, der var nødvendige for at afgøre, om selskabet og aktionærerne skulle beskattes.

Forhøjelsen af Sagsøgte er således klart foretaget for sent.

Af samme grund er også forhøjelsen af H1 Holding foretaget for sent.

I hvert fald den 15. marts 2012, hvor SKAT angiver at have modtaget H1 Holding's brev af 27. februar 2012 (Ekstrakten, side 268-269), var SKAT kommet i besiddelse at de fornødne og nødvendige oplysninger til at foretage skatteansættelsen. Denne dag (eller umiddelbart derefter, jf. stævningen, side 7, næstsidste afsnit, hvor det anføres, at der er enighed mellem Sagsøgeren og H1 Holding om, at SKAT først modtog bankkontoudtog ved brev af 15. marts 2012) modtog SKAT således fra selskabet bl.a. kontoudtog, kontospecifikationer m.v., som satte SKAT i stand til at sende agterskrivelse til selskabet den 31. august 2012 (Ekstrakten, side 273ff). Af agterskrivelsen fremgår bl.a., at SKAT på det foreliggende grundlag ikke kan udelukke, at der skal ske beskatning af aktionærerne. Det fremstår som helt uunderbygget, hvilke oplysninger, det er, SKAT mangler for at kunne afgøre, om aktionærerne kan udlodningsbeskattes. Der ses ikke efter den 15. marts 2012 at være kommet yderligere relevante oplysninger frem om aktionærerne, og der savnes en fornuftig forklaring på, hvorfor SKAT ikke så sig i stand til at sende agterskrivelse til Sagsøgte samtidig med, at der sendtes agterskrivelse til selskabet. Selskabets indsigelser i brevet at 27. februar 2012 er blot en gentagelse af tidligere fremsatte indsigelser, jf. bla. selskabets breve af 13. og 27. februar 2012 til SKAT.

Det må derfor lægges til grund, at SKAT den 15. marts 2012 (eller i hvert fald i dagene umiddelbart efter) havde de fornødne oplysninger til at sende agterskrivelse til Sagsøgte vedrørende den foreslåede forhøjelse. Forhøjelsen skulle således have været varslet senest den 15. september 2012 (eller i dagene umiddelbart efter). Den foreslåede forhøjelse er også af den grund foretaget for sent og skal frafaldes.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad sag 27/2014

Det fremgår af "Aftale om udligning af udenrigsgæld" mellem Finansministeriet som repræsentant for den angolanske stat, G1 EP ved administrerende direktør MM og H1 Holding A/S, repræsenteret ved SK, dateret og underskrevet den 30. marts 2006, at G1 havde et udestående at udligne overfor H1 Holding A/S, og at dette udestående på USD 17.935.152 - i overensstemmelse med kriterierne for godkendelse af offentlig gæld - anses som værende godkendt til at blive udlignet af den angolanske stat. Det fremgår videre, at denne gæld anerkendes som værende den eneste mellem underskriverne, og at de gældsdokumenter der omfatter gælden ikke er blevet overdraget eller videreforhandlet af G1 og H1 Holding A/S. Det fremgår endeligt, at gældsbeløbet - der efter et fradrag på USD 3.587.030,40 fastsættes til USD 14.348.122,02 - vil blive udlignet ved overdragelse af statsgældsbeviser på USD 1.100.000, og at resten vil blive betalt i 4 lige store rater på USD 3.312.030,51 til konto ... i F1-Bank.

Det er ubestridt, at der i perioden fra den 28. april 2006 til den 17. januar 2007 blev betalt USD 13.248.028 fra den angolanske stat til H1 Holding A/S' konto i henhold til aftalen.

JS har forklaret, at selskabet kun bogførte 20.050.838 kr., fordi resten af pengene efter instruks fra SK blev videredisponeret til denne samt til ukendte modtagere med konti i en bank i Schweiz.

Selskabet har ikke modtaget noget af det overskydende beløb, og han ved ikke, hvem der fik pengene. De havde lavet en aftale om, at de skulle have ca. 3,5 mio. USD. De regnede ikke med at få mere og var tilfredse med dette beløb. De beholdt ikke det overskydende beløb dels af etiske årsager, og dels fordi de gerne ville fortsætte samarbejdet med angolanerne. Forklaringen er i overensstemmelse med erklæringer fra SK, ligesom der er fremlagt kontoudskrifter vedrørende videreoverførslerne.

Uanset at det må lægges til grund, at H1 Holding A/S efterfølgende overførte ca. 9,7 mio. USD til andre konti, finder retten ikke, at selskabet har godtgjort, at selskabet ikke erhvervede ret til beløbet, som således må anses som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Retten har herved lagt vægt på indholdet af aftalen mellem Finansministeriet som repræsentant for den angolanske stat, G1 EP og H1 Holding A/S og det forhold, at det aftalte beløb på USD 13.248.028 indgik på H1 Holding A/S' konto uden at være holdt adskilt fra selskabets øvrige midler. Retten har herved også tillagt det vægt, at selskabet ved brev af 18. oktober 2000 anmeldte et krav på USD 17.935.152 overfor F3-Bank i Angola.

Retten finder således ikke, at H1 Holding A/S - ved de afgivne erklæringer fra SK og erklæring og forklaring fra JS og ME samt kontoudtogene - har godtgjort, at selskabet ikke har erhvervet ret til beløbet på ca. 9,7 mio. USD. Det bemærkes herved, at der ikke forefindes noget materiale vedrørende instrukser om videredisponering af beløbet, og at det henstår uoplyst, hvem der skulle have oppebåret de beløb, der blev overført til andre konti.

For så vidt angår spørgsmålet, om skatteansættelsen er foretaget rettidigt fremgår det af brev af 18. marts 2009 fra SKAT, at H1 Holding A/S blev anmodet om at sende materiale vedrørende selvangivelsen for 2006, herunder dokumentation for ekstraordinær indtægt på 20.050.838 kr. Det fremgår videre af selskabets redegørelse af 13. maj 2009, at selskabet ikke oplyste SKAT om, at selskabet havde modtaget i alt 57.938.421 kr., ligesom aftalen mellem Finansministeriet som repræsentant for den angolanske stat, G1 EP og H1 Holding A/S ikke blev sendt til SKAT.

Retten finder, at selskabet herved i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag, og at SKAT derfor har været berettiget til at ændre ansættelsen ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af brev af 27. februar 2012 til SKAT fra ME og tiltrådt af JS - som svar på SKATs brev af 16. februar 2012 om indsendelse af mere materiale vedrørende de 4 overførsler på i alt 13.248.028 USD - at der blev redegjort for forholdet under vedlæggelse af en række bilag, herunder kontoudtog og notat fra JS. Kontoudtog fra F1-Bank var ved en fejl ikke vedlagt brevet og blev ifølge e-mail af den 15. marts 2012 fra ME til SKAT sendt denne dag. Det fremgår af e-mailen, at redegørelsen er sendt "i går". Den omhandlede aftale med den angolanske stat blev fremsendt ved brev af 12. oktober 2012 fra advokat Poul Bostrup.

Retten finder herefter, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, idet SKAT tidligst kan anses for at være kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelse den 15. marts 2012, da SKAT modtog redegørelsen fra ME.

SKATs påstand tages således til følge.

Ad 36A-3358/2014

Det er ubestridt, at H1 Holding A/S henholdsvis den 28. april 2006, den 8. august 2006, den 26. oktober 2006 og den 17. januar 2007 modtog i alt 57.936.421 kr. fra det angolanske finansministerium. Efter det ovenfor anførte lægger retten til grund, at selskabet erhvervede ret til hele beløbet, og at der således er tale om, at selskabet havde udeholdt indtægten i selvangivelsen for 2006.

Retten lægger efter det oplyste videre til grund, at A's ægtefælle, BA, der afgik ved døden den 3. september 2006, var direktør for selskabet indtil den 18. oktober 2005 og derefter var formand for bestyrelsen. Det er ubestridt, at JS og BA i 2001 ejede henholdsvis 58,8 % og 41,2 % af aktierne i selskabet, og at de den 31. oktober 2001 overdrog deres aktier til deres ægtefæller, JM og A. Sagsøgte har forklaret, at hun ikke har haft noget med selskabet at gøre, idet det var hendes mand, der styrede dette. Det fremgår af fuldmagt til SK af 11. april 2006 vedrørende forhandlinger med det angolanske finansministerium, at denne er underskrevet af BA som direktør i H1.1 A/S.

Som ovenfor anført vedrørende selskabet forefindes der ikke noget materiale vedrørende instrukser om videredisponering af beløbet ud over de 20.050.838 kr., og det henstår uoplyst, hvem der skulle have oppebåret de beløb, der blev overført til andre konti.

Henset til at sagsøgte således for sit vedkommende havde overladt dispositionsretten over selskabet til sin ægtefælle og til, at der ikke foreligger nogen oplysninger om, til hvem eller for hvad beløbet er udbetalt, finder retten, at det må påhviler sagsøgte som aktionær at godtgøre, at beløbet er afholdt til udgifter i selskabets interesse, og at der ikke er tilflydt hende nogen økonomisk fordel.

Retten finder ikke, at sagsøgte har godtgjort, at hun ikke har modtaget midler fra overførslerne i kraft af sin status som aktionær og samlevende med direktøren/bestyrelsesformanden - og uanset at hun ikke havde bestemmende indflydelse i selskabet. Retten har herved også tillagt det vægt, at sagsøgte ikke efterfølgende har rejst noget krav mod selskabet eller taget forbehold herfor. Retten finder således, at beløbet er maskeret udbytte for sagsøgte i forhold til hendes ejerandel.

For så vidt angår spørgsmålet, om skatteansættelsen er rettidig, finder retten, at sagsøgte som aktionær groft uagtsomt ikke har foranlediget korrekt indberetning af indtægten til SKAT, således at skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt grundlag. SKAT har derfor været berettiget til at ændre ansættelsen ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som ovenfor nævnt under selskabets forhold har retten lagt til grund, at SKAT tidligst kan anses for at være kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelse den 15. marts 2012, da SKAT modtog redegørelsen fra ME. Retten finder, at SKAT hermed - også - må anses for at have været i besiddelse af det fornødne grundlag for at kunne foretage en korrekt ansættelse ved "agterskrivelse" til sagsøgte. Herefter var 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, udløbet, da SKAT sendte varslingen til sagsøgte den 22. februar 2013. Det forhold, at selskabet havde mulighed for at fremkomme med indsigelser imod ansættelsen i agterskrivelsen, findes ikke at kunne føre til andet resultat, da grundlaget for ansættelserne var det samme.

Sagsøgte, A, frifindes således.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der i sagen 27/2014 er tilkendt retsafgift med 4.000 kr. og passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 500.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. I sagen 3358/2014 er der tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 325.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

I sagen 27/2014 tages sagsøger, Skatteministeriets, påstand til følge, således, at sagsøgte, H1 Holding A/S', skattepligtige indkomst i Danmark i indkomståret 2006 forhøjes med 57.936.421 kr.

Sagsøgte, H1 Holding A/S, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøger, Skatteministeriet, med 504.000,00 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

I sagen 3358/2014 frifindes sagsøgte, A.

Sagsøger, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte, A, med 325.000,00 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter