Dato for udgivelse
09 Jun 2015 08:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
08 Jan 2015 07:19
SKM-nummer
SKM2015.378.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Holbæk, BS 1-1222/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Befordringsgodtgørelse, skattefri, gule, plader, privatbenyttelsesafgift, bopæl
Resumé

Sagen angik to spørgsmål. For det første, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af rådigheden af fri gulpladebil. For det andet vedrørte sagen, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af skattefri befordringsgodtgørelse, som sagsøgeren havde modtaget fra sin arbejdsgiver.

Den i sagen omhandlede gulpladebil havde tidligere været genstand for behandling i Østre Landsrets dom af 16. april 2013 mod arbejdsgiverselskabet, hvor sagsøgerens ægtefælle var direktør. Østre Landsret kom frem til, at selskabet ikke kunne fradrage momsen for gulpladebilen, idet direktøren havde anvendt bilen til privat kørsel. Derudover skulle der være betalt privatbenyttelsesafgift.

Byretten fandt det ikke godtgjort, at gulpladebilen havde stået til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. Byretten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren ikke var part i sagen mod arbejdsgiverselskabet, at det af Østre Landsrets dom mod arbejdsgiverselskabet fremgår, at sagsøgerens ægtefælle havde rådighed over gulpladebilen i perioden. Derudover fandt byretten det godtgjort, at gulpladebilen om natten havde holdt parkeret, der hvor sagsøgerens ægtefælle havde haft bopæl.

Byretten fandt på den baggrund ikke, at der kunne gælde en formodning om, at sagsøgeren havde haft rådighed over gulpladebilen. Sagsøgerens påstande om ikke at skulle beskattes af rådighed over fri bil blev derfor taget til følge.

I forhold til spørgsmålet om den skattefri udbetalte befordringsgodtgørelse anførte Byretten, at det ikke fremgår af kørselsbilagene, hvilken bil der er benyttet til befordringen. Retten fandt derfor ikke, at betingelserne for modtagelse af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt. Retten stadfæstede derfor Landsskatterettens afgørelse på dette punkt.

Reference(r)

Ligningsloven § 9, stk. 4

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.14.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.14.1.12

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.4.3.3.3.2


Parter

A
(advokat Jørgen Thusholdt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Steffen Juhl Carlsen)

Afsagt af byretsdommer

Svend Erik Hansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, A, påstår sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende,

at

hun ikke skal beskattes af fri Kyron gulpladebil for perioden 1. maj 2007 til 31. december 2007 med kr. 39.562, og

at

hun ikke skal beskattes af fri Kyron gulpladebil for året 2008 med kr. 59.344, og

at

hun berettiget har modtaget en skattefri befordringsgodtgørelse for udførelse af arbejder ved anvendelse af ægtefællens bil, Rodius hvidpladebil i overensstemmelse med kørselsregnskab for skatteåret 2008 i perioden 1. marts til 31. december 2008.

Skatteministeriet påstår frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A var i indkomstårene 2007-2008 ansat i selskabet H1 ApS, som ejes af hendes ægtefælle, BA. Selskabet drev i 2007 virksomhed fra adressen ...1. Selskabet har fra 1. juli 2008 tillige drevet virksomhed i lejede lokaler fra adressen ...2 og senest fra ...3.

Selskabet erhvervede den 1. maj 2007 en femdørs bil af mærket Kyron, for en købesum af 237.375 kr. inklusiv moms. Bilen var indregistreret som et erhvervsmæssigt køretøj på gule plader.

SKAT foretog den 8. oktober 2008 et kontrolbesøg hos selskabet. Besøget medførte en korrektion af selskabets afgifts- og skatteforhold, som er nærmere beskrevet i Byrettens dom af 18. maj 2012 (SKM2012.455.BR) og Østre Landsrets dom af 16. april 2013 (SKM2013.412.ØLR). Retssagen mellem selskabet og skatteministeriet vedrørte den i denne sag omhandlede firmabil.

Retssagen vedrørte ikke selskabets anden bil, en personbil af mærket Rodius. As mand er blevet beskattet af denne personbil som fri bil i indkomståret 2007 og de første to måneder af 2008, hvorefter bilen blev overdraget til ham privat.

A boede i det meste af 2007 på ...1. Ultimo 2007 flyttede hun og i 2008 også hendes mand til ...4. Han anmeldte sin flytning til folkeregisteret den 22. februar 2009.

SKAT bestemte, at A skal beskattes af fri bil for 2007 med 39.562 kr. og for 2008 med 59.344 kr., samt at hun også skal beskattes af modtaget befordringsgodtgørelse for 2008 med 38.432 kr. Skatteankenævnet stadfæstede den 22. november 2011 disse skatteansættelser. A påklagede Skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten.

Af Landsskatterettens kendelse af 19. august 2013 fremgår bl.a.:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 60.000 kr. ...

Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. ...

For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. pkt., kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. pkt., ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 1., 2., 6., 10. og 11. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra den 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

"...

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen.

..."

Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse.

Firmabiler registreret til og med den 2. juni 1998 er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvis er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, og § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Det må lægges til grund, at Østre Landsret ved dom af 16. april 2013 fandt, at den omhandlede bil, Kyron gulpladebil, var blevet benyttet til kørsel mellem selskabets kontoradresse og en anden kontoradresse, som overvejende havde tjent som privatbolig. Østre Landsret fandt det samtidigt ikke dokumenteret, at bilen udelukkende havde været anvendt erhvervsmæssigt i selskabets virksomhed.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets afgørelse vedrørende beskatning af fri bil.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

...

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1)

Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2)

Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)

Dato for kørslen.

4)

Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)

Angivelse af antal kørte kilometer.

6)

De anvendte satser.

7)

Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Dette følger af § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det skal være muligt at se af bilagene, hvilken bil der er benyttet til befordringen, således at arbejdsgiveren kan føre kontrol med de kørte kilometer. Jf. herved Landsskatterettens kendelse af 16. december 2003, offentliggjort i SKM2004.45.LSR.

Efter de foreliggende oplysninger kan de ovennævnte betingelser for modtagelse af skattefri befordringsgodtgørelse ikke anses for opfyldt.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

..."

Af SKATs sagsnotat om kontrolbesøg den 8. oktober 2008 hos H1 ApS fremgår bl.a.:

"...

Følgende biler står registeret på selskabet:

Honda Shuttle, købt pr. 11/1-2001, står som bruger ikke ejer.

Rodius hvidpladebil, købt 15-09-2006, både bruger og ejer.

Kyron gulpladebil, købt 9/5-2007, både bruger og ejer.

BA oplyser at Honda Shuttle er solgt i forbindelse med købet af Rodius hvidpladebil. BA oplyser endvidere at der ikke længere er beskatning af fri bil idet Rodius hvidpladebil er overgået til privat i marts måned 2008. SKAT spørger til beskatningen af fri bil for den første del af indkomståret 2008, idet der ikke er sket beskatning i 2008. BA henviser til revisor, da BA ikke ved noget om det.

SKAT spørger til hvor bilerne står om natten. BA oplyser at begge biler står hjemme om natten. SKAT spørger til hvor hjemme er og BA oplyser at dette er ...5. (en ejendom som sky har købt som privatperson i juli måned 2007). BA oplyser endvidere at de har boet der de sidste ca. 8 måneder og at det er meningen at selskabet skal have lokaler derude også. SKAT oplyser at de skal sørge for at bringe bopælsforholdende i orden med folkeregisteret.

SKAT har endvidere konstateret at BA og A begge har fået udbetalt skattefri godtgørelse i indkomståret 2008, samtidig med at der ikke har været registeret noget ejerskab af en privat bil. BA oplyser at der er kørebøger i bilerne og at det heraf fremgår hvad der er udbetalt skattefri godtgørelse for. SKAT beder BA sende kørebøgerne til SKAT.

..."

Den 9. december 2008 skrev selskabets revisor, registreret revisor NP, til SKAT:

"...

BA har oplyst at bilerne holder på den ny privatadresse ...4, ligesom de gjorde da de boede på ...1, da dette var firmaadressen. Jeg har ikke været vidende om, at A og BA havde skiftet privatadresse og har derfor ikke gjort dem opmærksomme på problematikken omkring kørsel fra hjem og arbejde i firmabil og A og BA har ikke opfattet dette som noget problem, da de ofte bliver kaldt ud "tilkaldevagt", eller også ofte kører direkte til et andet arbejdssted end kontoradressen.

...

Det er klart at der kun må udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til den bil der er uden for virksomheden. ... Der udbetales skattefri godtgørelse i henhold til kørsel ifølge de udarbejdede opgavelister. Der vedlægges en mængde kopier som vi har modtaget fra selskabet.

..."

Den 11. november 2010 afsagde Landsskatteretten kendelse i en sag mod H1 ApS. Af kendelsen fremgår bl.a.:

"...

Bil

Sagens oplysninger

Selskabet har ifølge slutseddel d. 1. maj 2007 anskaffet en Kyron gulpladebil for 237.375 kr. Moms heraf udgør 47.399 kr. Der er ved anskaffelsen foretaget momsfradrag på 47.475 kr. Køretøjet er indregistreret som et erhvervsmæssigt køretøj.

Hovedanpartshaveren har d. 24. september 2008 til SKAT oplyst, at køretøjet er parkeret hjemme om natten, og at dette er ...5, en ejendom hovedanpartshaveren har købt i juli 2007.

Det er oplyst, at ægteparret A og BA har 3 børn.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Ud fra en konkret vurdering kan det ikke kan anses for godtgjort, at det omhandlede køretøj udelukkende har været anvendt til brug for virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Der er herved lagt vægt på, at virksomhedens køretøj er egnet som et alternativ til et privat køretøj, og at køretøjet har været parkeret ved hovedanpartshavernes bopæl uden for normal arbejdstid, uden at der har været ført kørselsregnskab for anvendelsen af køretøjet. Landskatteretten har således ikke med det af repræsentanten anførte anset det for godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at køretøjet udelukkende har været anvendt til kørsel i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Hovedanpartshaverne kan ikke i momsmæssig henseende anses at være omfattet af praksis om vagtordninger, bla. fordi det ikke fremgår hvornår selskabet generelt har været kaldt ud til vagt, herunder hvem fra selskabet der har udført udkaldet. Endelig fremgår det ikke, at såfremt der er tilkald, at dette skal effektueres inden for en tidsramme, hvor det er af betydning, at hovedanpartshaverne benytter virksomhedens bil, således som den er benyttet.

Køretøjets anskaffelsessum skal således reguleres med den fratrukne moms, i alt 47.475 kr. vedrørende anskaffelsen, jf. momslovens § 43 og 44.

..."

Landsskatterettens afgørelse blev indbragt for Byretten, som afsagde dom den 12. maj 2012. Af dommen fremgår bl.a.:

"...

Vedr. bilen af mærket Kyron

Efter det oplyste har bilen i en periode i 2007 været parkeret ved den private bopæl for BA, der er hovedanpartshaver og direktør for H1 ApS. I perioden har driften og planlægningen af selskabets virksomhed været udøvet fra en anden adresse.

Bilen, der har plads til føreren og til en passager ved siden af føreren, kan ikke anses for at være specielt indrettet til udelukkende at kunne anvendes til erhvervsmæssig kørsel, og det ses efter det foreliggende, at bilen er egnet til privat kørsel, og at den kan formodes at have været anvendt således efter indholdet af revisors brev af 9. december 2008.

Der foreligger ikke kørselsregnskab for anvendelsen af bilen, og der forefindes ikke nærmere og mere præcise oplysninger om tilkaldevagter og vagtordninger, hvor bilen kan være benyttet.

Med henvisning til de nævnte forhold er der ikke ved de afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste ført et tilstrækkeligt bevis for, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i sagsøgerens virksomhed.

..."

Byrettens dom blev anket til Østre Landsret, som afsagde dom den 16. april 2013. Af dommen fremgår bl.a.:

"...

BA har supplerende forklaret, blandt andet, at virksomheden blev drevet fra ...1, indtil den flyttede til ...6 i 2010. På ...1 var der privatbolig for ham og familien, kontor og opbevaring af diverse rengøringsartikler. ...1 er et parcelhus, men da det var for småt, lejede man en pavillon til materialer.

På grund af klager nedlagde man pavillonen og flyttede en del af virksomheden til ...2 - en lejlighed beliggende oven på en butik. Virksomheden blev drevet fra ...1 i hele 2007. Han har selv boet på ...1 med familien. I oktober 2007 købte han en ejendom på ...4. På grund af samlivsophævelse flyttede konen dertil alene, medens han blev boende på ...1.

I midten af 2008 flyttede han sammen med familien på ...4. Formelt flyttede han først bopælsadresse i 2009. Han overtog selskabet i 2006 fra svigerfaderen. Han havde drevet det sammen med svigerfaderen fra 2000. Han lejede ejendommen på ...1 af svigerfaderen i 2002. Han havde ejet ejendommen før, men solgte den til svigerfaderen, der lejede til ham og konen. Han har ikke sagt til SKAT, at han boede på ...5. Der har han aldrig boet. SKATs oplysninger om bilen er forkerte, fordi den adresse, der henvises til, rettelig er ...1, som han købte af svigerfaderen den 1. juli 2007. Året efter købte han og konen ejendommen på ...4 i lige sameje.

...

Ejendommen på ...1 blev benyttet som forretningsadresse, hvilket han mener at kunne dokumentere blandt andet med en række fakturaer for levering af varer på adressen, brevveksling med kommunen og momsadresse. Agterskrivelsen blev også sendt til ...1. Ejendommen blev benyttet både som firma- og privatadresse. Han kørte selv i varebilen. Der var kun en gulpladebil. Han har aldrig drøftet med SKAT, hvem der kørte bilen. De havde en større privatbil til konens rådighed. Kontrolbesøget fandt sted den 8. oktober 2008. Han har ikke mellem dette besøg og rapporten af 30. juni 2009 haft drøftelser om indkomståret 2007 med SKAT. Han har ikke forud for afsendelsen set revisors brev.

...

NP har forklaret blandt andet, at han i mange år har arbejdet hos revisor R1. Han har været revisor for appellanten fra 2002. Han sendte brevet af 9. december 2008 til SKAT, efter han var blevet kontaktet af en skattemedarbejder, ME, der efterlyste nogle bilag, vidnet havde liggende. Hun stillede endvidere en række spørgsmål. Hun orienterede om kontrolbesøget og bilerne, som ifølge SKAT begge holdt på privatadressen og følgelig skulle beskattes. Han skrev derfor til SKAT og redegjorde for forholdene. ...1 var forretningsadressen. Varebilen holdt imidlertid ifølge oplysninger fra SKAT også på adressen ...4, som var en privatadresse, og det var et problem, blandt andet fordi der ikke forelå kørebog. Han drøftede ikke sagen med BA.

...

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for Landsretten lægges det til grund, at bilen er benyttet til kørsel mellem ...2 og ...1, som overvejende har tjent som privatbolig, og senere i 2008 til kørsel til og fra ejendommen på ...4, som udelukkende har tjent som privatbolig for BA.

BAs forklaring om, at han ikke har boet på ...4 i 2007 på grund af samlivsophævelse, er ny for Landsretten og ikke yderligere underbygget, ligesom der ikke er fremlagt kørebog eller anden dokumentation for, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Da BA endvidere ikke har sandsynliggjort, at han har anvendt bilen som led i en vagtordning, lægges det til grund, at han, der er eneanpartshaver og direktør i selskabet, har benyttet bilen til privatkørsel.

..."

Af SKATs sagsnotat om et møde den 22. november 2011 om As skatteforhold med deltagelse af to revisorer fra R1, A og BA fremgår bl.a.:

"...

Gulpladebil er ikke anvendt privat og anvendes kun i forbindelse med virksomhedens opgaver.

BA overtager hvidpladebil 1. marts 2008 og det er As anvendelse af denne bil der er udbetalt skattefri godtgørelse for.

Arbejdskort foreligger i sagen som dokumentation for udbetalingen.

..."

Der er under sagen fremlagt fotos af en bil af samme model som den omhandlede bil på gule plader, ligesom der er fremlagt opgavelister og ugeoversigter for perioder i marts til oktober 2008.

Forklaringer

A har forklaret, at hun var ansat i sin mand, BAs rengøringsfirma, H1 ApS. De har været gift i 27 år med afbrydelser. De har ikke boet sammen de sidste 3 måneder. Der var også en afbrydelse i oktober 2007, hvor hun med deres 3 drenge flyttede til ...4. Manden flyttede dertil i forsommeren 2008. De boede til oktober 2007 på ...1 i et parcelhus. Rengøringsfirmaet startede derfra. Firmaet flyttede kontor til ...2 i august 2007. Firmaet havde fortsat et lager i en garage på ...1 og i ...7.

Hendes mand havde kontor på ...2 og også fortsat en kontorplads på ...1, hvor han blev boende til forsommeren 2008. Rengøringsfirmaet fik et kontrolbesøg i oktober 2008 på ...2. Hun talte ikke med personerne fra SKAT og blev ikke spurgt om noget. De talte med hendes mand og fik en masse regnskaber. Hun har først set SKATs notat om mødet under denne retssag. Hun har ikke kørt privat i gulpladebilen. Hun har kørt i denne bil arbejdsmæssigt fra ...2 og ud til kunder på samme måde som andre ansatte har gjort. Andre ansatte har brugt gulpladebilen, når deres egen bil var brudt sammen. Bilen blev også brugt til at trække en medarbejder, som var kørt fast i sne, fri. Hun har ikke kunnet råde privat over gulpladebilen.

Hun har ikke kørt i denne bil hjem til ...1. Bilen havde ingen bagsæder. Den var indrettet til at have plastkasser stående til rengøringsmaterialer og -artikler. Bunden var forhøjet, så der kunne lægges moppestænger ind under bunden. Hun kørte hjem i hvidpladebilen til ...1 og fra oktober 2007 til ...4. Det var hende, der kørte deres børn til skolen og hentede dem igen. Børnene kunne ikke sidde i gulpladebilen.

Rengøringsfirmaets medarbejderne kørte til arbejdsstederne i deres egne biler og fik kørselsgodtgørelse efter statens høje takst. Udbetalinger skete ud fra opgavelisterne. Opgavelisterne laves til de enkelte medarbejdere og sendes ud pr. mail. På listerne noterede medarbejderne i hånden antal kørte km. I 2007 og 2008 havde rengøringsfirmaet kun 1 firmabil, gulpladebilen. Hende bekendt har SKAT ikke anfægtet medarbejdernes skattefri befordringsgodtgørelse.

Rengøringsfirmaet voksede ret meget fra sommeren 2007, og hun sad mest på kontoret, men udførte også rengøringsopgaver som vikar. Hun kørte arbejdsmæssigt primært i hvidpladebilen. Hun kørte i gulpladebilen, når hun skulle ud til specialopgaver, som f.eks. at rengøre ferielejre, typisk på fredage. Bilen stod på ...1 om natten, når den ikke var lånt ud til andre medarbejdere. Det var hendes mand, der kørte i bilen til ...1.

BA har forklaret, at han og A har boet på ...1 fra 1989.

Han overtog H1 ApS i 2007 fra sin svigerfar. Han har drevet virksomhed fra ...1 og fra ...9. Firmaet havde lager i garager på ...1 og havde kontor i en pavillon. Fra sommeren 2007 blev kontoret flyttet til ...2.

Der var stadig personale som mødte ind på ...1. I oktober 2007 flyttede A og drengene til ...4. Han blev boende på ...1 i lidt over et halvt år. Så flyttede også han til ...4. Rengøringsfirmaet købte en gulpladebil til erhvervskørsel, og den blev indrettet til maskiner og materialer, bl.a. til rengøring af ferielejre. Der var kun et førersæde og et passagersæde i bilen. Bagsæderne var taget ud. Bunden var indrettet så der ved sidedørene kunne stikkes stænger og koste ind. Bilen blev også udlånt til medarbejdere hvis egen bil ikke kunne køre.

De havde 20 ansatte som har kunnet låne bilen. A har også enkelte gange kørt i bilen. Bilen stod på ...1 om natten i 2007 og 2008. Senere har han også kørt i denne bil til ...4.

A havde en personbil at køre i privat og brugte privatbilen bl.a. til at køre drengene i skole. Medarbejderne kørte til deres arbejdsopgaver i deres egne private biler. De fik kørselsgodtgørelse med statens højeste takst. Der blev for hver dag lavet arbejdssedler af ham, A eller en anden kontormedarbejder med beskrivelse af arbejdsopgaver til hver medarbejder. Medarbejderne noterer i hånden på arbejdssedlen antal kørte km. Han har talt med SKAT om, hvordan medarbejderne får kørselsgodtgørelse. Ham bekendt har SKAT ikke anfægtet andre kørselsgodtgørelser end den A fik.

Rengøringsfirmaet fik kontrolbesøg i oktober 2008. A talte ikke med personerne fra SKAT. Han blev ikke spurgt specifikt om kørselsregnskab. Først ca. et år senere hørte han om SKATs syn på kørselsgodtgørelsen til A. Han mener ikke, at SKAT spurgte om anvendelsen af gulpladebilen.

Han vil mene, at han blev spurgt, hvor bilen holdt om natten. Der blev ikke spurgt om As brug af bilen. Firmaets revisor har ikke talt med ham om, hvad der skulle oplyses til SKAT. Han mindes ikke at have drøftet med revisor hvor bilerne holdt. Han har ikke snakket med revisor om revisors brev af 9. december 2008. På mødet i september 2009 blev det oplyst, at han havde bilen på ...1 til foråret 2008. Derefter havde han den med til ...4. A har udelukkende brugt gulpladebilen til arbejdsmæssige opgaver, herunder til specialopgaver på f. eks. fredage. Det er ikke noteret, hvornår bilen blev brugt af medarbejdere til arbejdsopgaver. Bilen blev hentet på hans bopæl og leveret tilbage dertil.

JU har forklaret, at hun har været ansat i H1 ApS siden 2002. Hun har kørt meget rundt og gjort rent, men har også siddet på kontoret på ...3. Hun har kørt meget i området omkring ...1 i nogle år. Hun har kørt både i sin egen bil og i en firmabil, især når der skulle gøres rent i ferielejre. Hun har hentet firmabilen både på ...1 og på ...10. Firmabilens sæder kunne lægges ned, så der kunne stilles remedier ind i bilen. Der var en afskærmning bag førersædet.

Der har aldrig været bagsæder i bilen, når hun kørte i den. Hun fik kørselsgodtgørelse for at køre i sin egen bil. Hun bruger sin bils triptæller til at se, om det antal km., der var angivet af kontoret, passer med hvad triptælleren viser. Hun skriver for hvert arbejdssted, hvor meget hun har kørt. Kontoret kontrollerer via google det af medarbejderen angivne kilometertal. Der var en kraftig, men ikke ubehagelig lugt fra de materialer og remedier, de kørte med i firmabilen. Hendes kørselsgodtgørelse er ikke blevet anfægtet af SKAT. Hun har aldrig set A bruge firmabilen privat.

BN har forklaret, at hun har været ansat i H1 ApS fra 2004 til 2008. Hun gjorde rent i ferielejre og hos borgere. I dag er hun ansat i G1. Hun kørte hovedsageligt i sin egen bil. Hun havde rengøringsremedier med i sin egen bil. Hun havde faste borgere, hun kom hos og fik for hver dag en arbejdsseddel. Hun fik kørselsgodtgørelse for at køre i egen bil. Arbejdssedlerne blev afleveret en gang om måneden. På listen skrev hun, hvor mange kilometer hun havde kørt i egen bil. SKAT har ikke anfægtet hendes kørselsgodtgørelse. Hun har også kørt i rengøringsfirmaets firmabil, hvis hendes bil var på værksted, eller hun var kørt fast i sneen. Der var kun forsæder i firmabilen. Bagi stod kasser med rengøringsmaterialer og -redskaber. Hun hentede og afleverede bilen på ...10.

SA har forklaret, at hun har været ansat i H1 ApS i et år fra august 2008. I dag er hun ansat i G1, som bringer varer ud til borgere. Hun har gjort rent og har kørt i sin egen bil. Hun kørte i ...11 og ...12. Hun hentede rengøringsartikler på kontoret på ...2. Hun fik arbejdssedler om de arbejdsopgaver, hun skulle udføre. Hun husker ikke, om hun fik arbejdssedler pr. post eller mail.

Hun fik kørselsgodtgørelse for at køre i sin egen bil. Hun betalte selv for at køre til det første sted og fik skattefradrag for denne kørsel. Hun skrev ned, hvor mange kilometer hun kørte. Hun ved ikke, om det antal kilometer, hun skrev ned, blev kontrolleret. Hun har lånt firmabilen, da hendes egen bil var på værksted. Hun hentede firmabilen i ...4. Firmabilen var fyldt med diverse rengøringsartikler bag i. Hun har set BA køre i bilen tilbage til kontoret. Hun har ikke set A køre i bilen.

Parternes synspunkter

Parterne har procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i sit påstandsdokument gjort gældende, at Landsrettens bevisvurdering og dom ikke administrativt kan tilsidesættes og betinge en beskatning af en ægtefælle, som på det bestemteste afviser at have anvendt bilen privat.

Meget vel har SKAT på et tidligt tidspunkt, hvilket fremgår af Skatteankenævnets afgørelse, jf. bilag 6 og tidligere det lokale SKATs afgørelse ment, at der kunne ske beskatning af sagsøger, men det berettiger ikke til, at dette bestridte forhold fastholdes, når Landsretten har fastslået, at ægtefællen, BA har benyttet bilen.

Landsretten har endeligt og ubetinget afgjort, at BA, der var eneanpartshaver og direktør i selskabet har benyttet bilen til privat kørsel. Indledningsvis til kørsel til ...1 og senere til ...4, hvorfor Landsretten har stadfæstet Byretten afgørelse vedrørende dette spørgsmål.

Det der ikke er retlig baggrund for i anden sammenhæng, som SKAT gør gældende, at lægge til grund, at sagsøger har anvendt bilen, når det allerede én gang er afgjort, at sagsøgers ægtefælle har anvendt bilen og SKAT i øvrigt er imødekommet på dette punkt. "til rådigheden" kan ikke tillægges 2 personer og sagsøger bestrider, at der er hjemmel til, at den samme bil bliver beskattet hos begge ægtefæller.

Det har ikke været muligt og at det slet ikke efter fælles administrationen af skat og moms er muligt at komme frem til 2 forskellige bevisvurderinger vedrørende det samme faktiske forhold.

Sagsøger bestrider, at der er kørt privat i bilen, sagsøger bestrider, at have anvendt den til transport af familiemedlemmer og sagsøger bestrider, at bilen overhovedet kan anvendes til dette og sagsøger gør gældende, at hun aldrig har oplyst, at have anvendt bilen privat og det gøres gældende, at der ikke er tilstrækkelig hjemmel til at beskatte sagsøger som ægtefælle som følge af Landsrettens afgørelse.

Sagsøger bestrider at have haft bilen til rådighed, som sagsøgte har lagt til grund.

Da bilen ikke var til rådighed, har det heller ikke nogen relevans at sagsøgte beskæftiger sig med, at der skal foreligge en skriftlig erklæring om, at bilen, der ikke har været til rådighed for den pågældende medarbejder, ikke var til rådighed for den pågældende medarbejder.

Det bestrides, at der er fremkommet oplysninger fra revisor, som er egnet til at tilsidesætte sagsøgers standpunkt.

Sagsøgtes bemærkninger om hvor bilen var parkeret beror på en misforståelse af de faktiske forhold, og det bestrides, at et revisorbrev, der ikke er forlods godkendt og som er udarbejdet uden at revisor var bekendt med, hvor familiemedlemmerne boede, kan have selvstændig bevisbetydning.

Det fremgår af Østre landsrets dom, at baggrunden for skrivelsen var, at SKAT havde rettet henvendelse angående nogle efterlyste bilag, som den daværende revisormedarbejder havde liggende.

As bemærkninger angående kørselsregnskabet vedrørende familiens private bil, som vedrører refusion af sagsøgers brug af familiens privatbil:

Registreringen vedrørende anvendelsen af den konkrete privatbil sammen med kørselsregnskabet er tilstrækkelige specifikationer til at kunne danne baggrund for udbetalingen af en kørselsgodtgørelse.

Hun er berettiget til kørselsgodtgørelse som anført i tredje led i påstanden, idet hun har anvendt familiens privatbil Rodius hvidpladebil som angivet i kørselsregnskabet.

SKAT har accepteret materialeformen som baggrund for kørselsgodtgørelse vedrørende selskabets øvrige medarbejdere og der er ikke er hjemmel til at forskelsbehandle en medarbejder, fordi medarbejderen, sagsøgeren, er ægtefælle med ejeren af selskabet. En forskelsbehandling ville være i strid med de demokratiske principper og et retsbrud.

Som udgangspunkt hindrer det ikke i sig selv en betaling af godtgørelse, at der er sket en digital skemaregistrering for kørsel i egen bil. Tværtimod skal og bør det ubetinget accepteres efter digitaliseringen af den statslige administration har udviklet sig.

Under hovedforhandlingen vil det være et emne, om sagsøgte har sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at sagsøgers faktuelle oplysninger kan tilsidesættes vedrørende anvendelse af selskabets bil, som Landsretten har taget stilling til, hendes ægtefælle har anvendt og endvidere, hvorvidt SKAT har mulighed for at forskelsbehandle sagsøgeren i forhold til andre medarbejdere i selskabet i forbindelse med selskabets anvendelse af en digital registrering af kørselsafstand og opgave og anvendelse af "egen bil" - familiens privatbil.

Skatteministeriets påstandsdokument:

Ad Fri bil

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det overordnet gældende, at A har haft fri bil stillet til rådighed for hendes private benyttelse i perioden fra 1. maj 2007 til 31. december 2008, hvorfor hun skal beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. statsskattelovens § 4.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule plader blev ændret med virkning fra den 1. januar 2002, idet der ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 blev indsat følgende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. (nu 13. og 14. pkt.):

"...

For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-9. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

..."

Af lovforslaget, Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, spalte 4721, fremgår følgende bemærkninger til bestemmelsen under pkt. 3.8 "Firmabiler på gule plader" (mine fremhævninger):

"...

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, beskattes den private rådighed over en firmabil, og ikke blot den private anvendelse. Rådighed er som begreb bredere i sit anvendelsesområde end faktisk anvendelse. I praksis er der som følge heraf udviklet såkaldte formodningsregler for, hvornår en firmabil må anses at være til rådighed for privat anvendelse...

I disse situationer er det nærliggende, at bilen også anvendes privat, og det er således den ansatte (eller den, der råder over firmabilen), der må godtgøre, at bilen ikke desto mindre udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Ligningslovens § 16, stk. 4... finder anvendelse uanset, om der er tale om en firmabil på gule plader, hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse og fradraget moms af anskaffelsessummen i overensstemmelse med, at firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt...

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat anvendelse..., og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen..., tilkendegiver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i denne situation... Det foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4... Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil.

..."

Det er med Østre Landsrets dom af 16. april 2013 mod selskabet (bilag 3) endeligt afgjort, at firmabilen ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Skattemyndighedernes krav om betaling af tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen, samt nægtelse af momsfradrag var derfor berettiget.

Allerede af denne grund finder formodningsreglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 anvendelse.

Derudover fremgår det af revisorbrevet af 9. december 2008 (bilag B), at firmabilen stod parkeret ved As privatadresse. As ægtefælle har også overfor SKAT i forbindelse med et kontrolbesøg hos selskabet forklaret, at firmabilen holdt parkeret hjemme om natten (bilag D, side 3, afsnit 2). I et efterfølgende møde mellem SKAT, A, hendes ægtefælle og deres revisorer, er det endvidere blevet oplyst, at det var korrekt, at bilen blev medtaget til bopælen (bilag E, side 6, afsnit 5). I forbindelse med selskabets sag for Landsskatteretten oplyste selskabet tillige, at det var korrekt, at varebilen nogle gange befandt sig på privatadresserne (bilag 2, side 13, afsnit 1).

Det er derfor godtgjort, at firmabilen holdt parkeret på As privatadresse, hvorfor formodningsreglerne også af denne grund finder anvendelse.

A har i processkrift 1 af 2. september 2014 anført, at det er omstridt, at bilen var parkeret ved sagsøgers private bopæl uden for arbejdstiden i den omhandlende periode (processkrift 1, side 2, afsnit 9). A bestrider endvidere, at revisorbrevet af 9. december 2008 (bilag B), kan have selvstændig betydning, da det angiveligt ikke forlods var blevet godkendt.

A har bevisbyrden for, at de tidligere udtalelser er urigtige, og at firmabilen alligevel ikke har stået parkeret på privatadressen, jf. SKM2007.209.HR, U.2010.3089 V, SKM2011.110.HR og SKM2012.601.ØLR.

Bevisbyrden herfor er endvidere skærpet, idet A er gift med selskabets hovedanpartshaver og direktør, jf. bl.a. U 2000.329 H, TfS 2000,622 Ø, SKM2005.204.ØLR og SKM2009.239.HR.

A har ikke godtgjort, at firmabilen - i strid med de tidligere forklaringer - ikke har stået på privatadressen.

Udgangspunktet i ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. pkt., samt de dertil knyttede formodningsregler finder derfor anvendelse i nærværende sag, jf. bl.a. SKM2004.358.VLR og SKM2012.150.VLR.

Den skattepligtige værdi af fri bil fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Det er selve "rådigheden" over firmabilen, der beskattes, og således ikke alene værdien af den faktisk foretagne private kørsel. Det følger heraf, at blot én enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdi af fri bil for hele det pågældende indkomstår (eller den del af året, hvor bilen har været til rådighed), jf. § 16, stk. 4, 9. pkt. Hvorvidt As ægtefælle eller andre ansatte i selskabet også har benyttet firmabilen, har derfor ikke betydning for bevisvurderingen.

A var som nævnt i de omhandlede indkomstår gift med selskabets eneanpartshaver og direktør. Der foreligger derfor et klart interessesammenfald mellem A og selskabet, hvorfor bevisbyrden for, at firmabilen ikke har stået til hendes rådighed, er skærpet, jf. de ovenfor på side 4, næst sidste afsnit, nævnte domme.

I praksis stilles der derfor krav om, at der som minimum foreligger en skriftlig aftale om, at firmabilen ikke må benyttes privat, jf. forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, i Folketingstidende 1992/1993, Tillæg B, spalte 2393, næstnederste afsnit og TfS 1998,326 Ø. En sådan fraskrivelseserklæring foreligger ikke.

Endvidere må A konkret kunne dokumentere, at hun ikke har benyttet firmabilen privat. Efter retspraksis kan et sådan konkret bevis alene føres ved udarbejdelsen af et kørselsregnskab, jf. SKM2005.138.HR og SKM2009.239.HR. I nærværende sag foreligger der imidlertid ikke et kørselsregnskab.

I mangel af ovennævnte dokumentation er der derfor en klar formodning for, at firmabilen også har været anvendt til privat kørsel.

Dette fremgår tillige af Byrettens dom af 18. maj 2013 (bilag 2, side 24):

"...

Efter det oplyste har bilen i en periode været parkeret ved den private bopæl for BA, der er hovedanpartshaver og direktør for H1 ApS. I perioden har driften og planlægningen af selskabets virksomhed været udøvet fra en anden adresse.

Bilen, der har plads til føreren og til en passager ved siden af føreren, kan ikke anses for at være specielt indrettet til udelukkende at kunne anvendes til erhvervsmæssig kørsel, og det ses efter foreliggende, at bilen er egnet til privat kørsel, og den kan formodes at have været anvendt således efter indholdet af revisors brev af 9. december 2008.

Der foreligger ikke kørselsregnskab for anvendelsen af bilen, og der forefindes ikke nærmere og mere præcise oplysninger om tilkaldevagter og vagtordninger, hvor bilen har været benyttet.

Med henvisning til de nævnte forhold, er der ikke ved de afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste ført et tilstrækkeligt bevis for, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i sagsøgerens virksomhed.

..."

I forhold til bevisvurderingen har det ingen betydning, at As ægtefælle har haft en anden privat bil til rådighed, jf. f.eks. Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 215 af 13. juni 1997 (TfS 1997,584) og SKM2007.522.VLR. Det forhold, at As ægtefælle har haft en personbil, afkræfter således ikke formodningen for, at firmabilen stod til As private rådighed.

Hvorvidt A og hendes ægtefælle omkring årsskiftet 2007/2008 i en kortere periode ophævede deres samliv er også uden betydning for bevisvurderingen, allerede fordi at dette ikke ændrer ved, at firmabilen har været parkeret ved As bopæl om natten, jf. bl.a. revisors brev af 9. december 2008 (bilag B, side 1, afsnit 3).

En periode med afbrudt samlivsforhold og separate bopæle, kan i øvrigt alene skærpe formodningen for, at firmabilen, som var parkeret ved As bopæl, også blev brugt af hende privat.

Endelig bestrides det, at firmabilen var indrettet på en sådan måde, at det gjorde den uegnet til privat benyttelse. At firmabilen ikke var specialindrettet, fremgår direkte af præmisserne i Byrettens dom af 18. maj 2013 (bilag 2, side 24, afsnit 4).

I forhold til nærværende sag gøres det endvidere gældende, at firmabilen var velegnet til privat kørsel. Der er tale om en bil med fem døre uden specialindretninger af hverken forsæde eller bagagerum. Der er frit udsyn hele vejen rundt i bilen, og de løse kasser med rengøringsartikler har let kunne tages ud af bilen, såfremt firmabilen skulle benyttes privat (bilag 10 og bilag A). Synspunktet, om at bilen grundet tilsmudsning og lugtgener mv. skulle være uegnet til privat kørsel, er fortsat udokumenteret. Se hertil U 2000.329 H, SKM2006.481.HR og SKM2013.671.ØLR.

A har derfor ikke afkræftet formodningen for, at firmabilen har stået til rådighed for hendes private benyttelse, og den skærpede bevisbyrde er således ikke løftet.

På baggrund af Østre Landsrets dom af 16. april 2013 (bilag 3) bestrider A "at der er hjemmel til, at den samme bil bliver beskattet hos begge ægtefæller" (stævningen, side 5, afsnit 6).

Sagen for Østre Landsret angik imidlertid alene spørgsmålet om, hvorvidt selskabet kunne fradrage momsen og undlade at betale vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 2 som følge af, at firmabilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Østre Landsret stadfæstede skattemyndighedernes og Byrettens afgørelser. Landsretten fandt, at bilen var blevet benyttet til privat kørsel (bilag 3, side 4, afsnit 3). Betingelserne for at fradrage momsen og undlade at betale vægtafgift var derfor ikke opfyldt.

Dommen tager således ikke stilling til, om der kan ske beskatning af fri bil hos A, hendes ægtefælle eller andre.

SKAT har derfor med rette beskattet A af værdien af fri bil med kr. 39.562,- for 2007 og med kr. 59.344,- for 2008, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Ad skattefri befordringsgodtgørelse

Det bestrides, at betingelserne for, at A kan modtage skattefri befordringsgodtgørelse i indkomståret 2008 er opfyldt.

Efter ligningslovens § 9, stk. 4 (tidligere § 9, stk. 5), skal godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Undtagelsesvist gælder dette ikke for godtgørelse af befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B.

Skattefrihed efter ligningslovens § 9 B er betinget af, at det selskab, som udbetaler godtgørelsen, kontrollerer, at grundlaget er til stede, og at kontrollen er sket inden udbetalingen af godtgørelsen, jf. SKM2009.430.HR og SKM2007.247.HR.

Bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er opfyldt, påhviler skatteyderen. Såfremt betingelserne ikke er opfyldt er befordringsgodtgørelsen skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af ligningslovs § 9, stk. 4 (dagældende § 9, stk. 5), at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne. Sådanne regler fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Efter bekendtgørelsens § 2 er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at befordringen sker i skatteyderens egen bil. En firmabil tæller ikke som egen bil. Skattemyndighederne kan derfor stille krav om, at skatteyderen dokumenterer, at kørslen er sket i egen bil, jf. SKM2004.45.LSR.

Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., og cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 17.3.3., er det yderligere en betingelse for skattefrihed, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde 1) modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, 2) kørslens erhvervsmæssige formål, 3) dato for kørslen, 4) kørslens mål med eventuelle delmål, 5) angivelse af antal kørte kilometer, 6) de anvendte satser og 7) beregning af befordringsgodtgørelsen.

Opgavelisterne i nærværende sag (bilag 9 og bilag C) indeholder ingen oplysninger om, hvilken bil der er anvendt under kørslen.

Det bemærkes hertil, at det efter oplysningerne i sagen må have formodningen imod sig, at A har brugt ægtefællens private bil, og ikke den i sagen omhandlede firmabil til de rengørings - og tilsynsopgaver, som er beskrevet i opgavelisterne.

For så vidt angår kravene i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, bemærkes, at den fremlagte dokumentation ej heller indeholder de fornødne oplysninger om:

"...

- Angivelse af mål med eventuelle delmål (konkret angivelse af start og slutadresse)

- angivelse af antal kørte kilometer

- de anvendte satser samt

- beregning af befordringsgodtgørelsen

..."

Det er herefter ikke muligt at få udbetalt godtgørelsen skattefrit.

A har gentagne gange opfordret Skatteministeriet til at dokumentere, hvilket kørselsregnskab, som skattemyndighederne tog stilling til (stævningen, side 6, afsnit 7 og replikken, side 2, afsnit 1).

Ordvalget i opfordringerne er misvisende, idet skattemyndighederne ikke er blevet forelagt noget kørselsregnskab. Opfordringerne er blevet besvaret med, at opgavelisterne, som er fremlagt som bilag 9 og bilag C, er indgået i skattemyndighedernes bevisvurdering. Det fremgår af selskabets revisors brev af 9. december 2008 til SKAT, at opgavelisterne blev sendt til SKAT. Revisoren skriver: "Der vedlægges en mængde kopier som vi har modtaget fra selskabet" (bilag B, afsnit 5). I brevet oplyser selskabets revisor også, at den skattefri kørselsopgørelse blev udbetalt på baggrund af opgavelisterne.

SKAT har endvidere til brug for sagen oplyst, at opgavelisterne blev fremsendt til SKAT i forlængelse af kontrolbesøget den 8. oktober 2008, og at de indgik i SKATs afgørelse. Det fremgår derudover af Skatteankenævnets afgørelse, at opgavelisterne ("arbejdskort") ikke kunne danne grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse (bilag 7, side 10, afsnit 3 fra bunden).

Skattemyndighederne lagde altså vægt på opgavelisterne i bilag 9 og bilag C.

SKAT, Skatteankenævnet eller Landsskatteretten blev derimod ikke forelagt hverken en kørebog eller et kørselsregnskab for kørslen.

At skattemyndighederne alene blev præsenteret for As opgavelister fremgår tillige af Skatteankenævnets notat af 22. november 2011 (bilag 8, nederst).

Foranlediget af As gentagne opfordring (replikken, side 2, afsnit 1) har Landsskatteretten endvidere til brug for sagen oplyst, at Landsskatteretten sendte de indhentede akter tilbage til SKAT og Skatteankenævnet umiddelbart efter, at sagen blev afgjort. Heri ligger med al sandsynlighed forklaringen på, at As advokat ikke modtog kopi af opgavelisterne i forbindelse med den efterfølgende besvarelse af As aktindsigtsbegæring af 10. september 2013. Kopi af de i sagen omhandlende opgavelister, som de foreligger i SKATs akter, er fremlagt som bilag C.

A har i processkrift 1 af 2. september 2014 anført, at SKAT har accepteret materialet som baggrund for kørselsgodtgørelse vedrørende selskabets øvrige medarbejdere (processkrift 1, side 3, afsnit 8).

Det må antages, at der med "materialet" tænkes på opgavelisterne, da dette er det eneste materiale, som har været fremlagt for SKAT.

At SKAT angiveligt har accepteret "materialet" som baggrund for kørselsgodtgørelse til andre medarbejdere i selskabet er uden betydning, idet betingelserne for at opnå skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt i denne konkrete sag.

A har ikke fremlagt det materiale, som de andre medarbejdere angiveligt har fået kørselsgodtgørelse på baggrund af. Såfremt materialet svarer til de af A fremlagte opgavelister i bilag 9, er betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse heller ikke opfyldt i forhold til de andre medarbejdere.

SKATs eventuelle passivitet overfor manglerne ved opgavelisterne skaber ikke en bindende berettiget forventning hos hverken de andre medarbejdere eller hos A for, at kravene for skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, jf. bl.a. U 1995.734 H og U 1997.302 H.

Det gøres på denne baggrund gældende, at A ikke har godtgjort, at hun opfylder betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse. Skattemyndighederne har derfor med rette anset befordringsgodtgørelsen på kr. 38.432,- for skattepligtig, jf. ligningslovens § 9 A.

Rettens begrundelse og afgørelse

Østre Landsrets dom af 16. april 2013 angik spørgsmål om moms- og skatteforhold for H1 ApS. Af dommen fremgår, at selskabets direktør og eneanpartshaver, BA, i 2007 og 2008 havde rådighed over selskabets Kyron gulpladebil, til privat kørsel. A var ikke part i denne sag, og det kan ikke antages, at der med dommen er taget stilling til, om hun også har haft rådighed over denne varebil.

Efter de i nærværende sag afgivne forklaringer har varebilen Kyron i 2007 og 2008 frem til forsommeren 2008 om natten stået på ...1. og derefter på ...4. A boede frem til oktober 2007 på ...1, hvorefter hun med sine 3 børn flyttede til ...4. Hertil flyttede hendes mand, BA, i forsommeren 2008. A har forklaret, at hun kun har kørt i Kyron gulpladebil i forbindelse med arbejde for rengøringsfirmaet, og at hun privat kørte i en personbil Rodius. Hendes forklaring er bekræftet af hendes mand og til dels af de øvrige vidner. Der er ikke fremkommet oplysninger som kan føre til en tilsidesættelse af hendes forklaring.

Efter bevisførelsen i denne sag har varebilen både i 2007 og 2008 om natten stået på den bopæl, som BA havde, medens varebilen kun har stået på As bopæl, når han var samboende med hende.

På denne baggrund finder retten, at der ikke kan gælde en formodning om, at A har haft rådighed over varebilen. En sådan rådighed er heller ikke på anden måde godtgjort. As påstande om ikke at skulle beskattes af fri bil i 2007 og 2008 tages derfor til følge.

As dokumentation for, hvad hun har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for, består i håndskrevne tal på opgavelister. Det fremgår ikke af disse bilag, hvilken bil der er benyttet til befordring. Efter de foreliggende oplysninger kan de i Landsskatterettens afgørelse af 19. august 2013 angivne forudsætninger og betingelser for modtagelse af skattefri befordringsgodtgørelse ikke anses for opfyldt.

Retten stadfæster derfor på dette punkt Landsskatterettens afgørelse.

Da A for en del vinder og for en del taber sagen, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til modparten, dog skal Skatteministeriet til A betale halvdelen af den retsafgift, hun har betalt, eller 1.800 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke skal beskattes af fri Kyron gulpladebil for perioden 1. maj 2007 til 31. december 2007 med kr. 39.562, og at hun ikke skal beskattes af fri Kyron gulpladebil for året 2008 med kr. 59.344.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

Skatteministeriet skal i sagsomkostninger til A betale 1.800 kr.

Ingen af parterne skal i øvrigt betale sagsomkostninger til den anden part.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter