Dato for udgivelse
09 Feb 2015 14:29
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Dec 2014 08:37
SKM-nummer
SKM2015.111.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Odense, BS 6-92/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Hovedanpartshaver, bopæl, skærpet, bevisbyrde, rådighedsvagt
Resumé

Sagen vedrører overordnet spørgsmålene, om A i indkomstårene 2007-2011 skulle beskattes af værdien af fri bil for samlet fem biler, hvoraf én af bilerne var på gule plader, efter ligningslovens § 16, stk. 4, og om B i indkomståret 2011 - efter samme bestemmelse - skulle beskattes af værdien af fri bil for én bil på gule plader.

Under sagen var det også omtvistet, om selskabet kunne pålægges at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil for A og B med virkning fra 1. januar 2012.

A var både eneanpartshaver og direktør i anpartsselskabet, som stillede bilerne til rådighed for ham, og B var ansat som køkkenchef i det samme anpartsselskab.

Retten fandt - for så vidt angår bilerne på hvide plader, at A havde anvendt bilerne til og fra arbejde, at bilerne, som var egnede til privat kørsel, var parkeret på A's bopælsadresse uden for arbejdstid, og at der mellem selskabet og A ikke var indgået en skriftlig aftale om, at bilerne alene måtte anvendes til erhvervsmæssig kørsel. A skulle herefter afkræfte formodningen for, at bilerne havde stået til rådighed for privat kørsel. Det havde A ikke gjort med en henvisning til, at bilerne havde været vinteropbevaret, og at selskabet havde lejet garageplads på A's private bopæl. A's forklaring i retten kunne ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår bilerne på gule plader fandt retten, at det både for så vidt angår A og B var dokumenteret eller sandsynliggjort, at gulpladebilerne havde været anvendt i privat øjemed, hvorefter det påhvilede A og B at afkræfte formodningen for, at bilerne blev anvendt privat, eksempelvis ved at fremlægge kørebøger. Sagsøgerne kunne ikke afkræfte formodningen.

Retten fandt endelig, at selskabet derfor også skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil i forhold til sagsøgerne i indkomståret 2012.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning C.A.5.14.1.3


Parter

H1 ApS
(advokat Henrik Karl Nielsen)

og

A
(advokat Henrik Karl Nielsen)

og

B
(advokat Henrik Karl Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Christian Astrup Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Jørgen Bjerkesmoen Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under nærværende sag, der er anlagt den 15. januar 2014, er der mellem sagsøgerne, A og B, og sagsøgte, Skatteministeriet, tvist om, hvorvidt sagsøgerne har fået stillet fri bil til rådighed og som følge heraf er skattepligtig. Mellem sagsøgeren, H1 ApS, og Skatteministeriet er der tvist om, hvorvidt H1 ApS er indeholdelsespligtig. Sagsøger har ved retsmødets start dog erklæret, at såfremt A og B er skattepligtige som følge af fri bil, er man enige i, at H1 ApS er pligtig til at indeholde skatten.

Dommen er udfærdiget uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

1.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger A's skattepligtige indkomst for 2007 nedsættes med 44.551 kr.

 

 

2.  

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger A's skattepligtige indkomst for 2008 nedsættes med 176.479 kr.

 

 

3.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger A's skattepligtige indkomst for 2009 nedsættes med 256.823 kr.

 

 

4.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger A's skattepligtige indkomst for 2010 nedsættes med 222.457 kr.

 

 

5.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger A's skattepligtige indkomst for 2011 nedsættes med 96.203 kr.

 

 

6.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger B's skattepligtige indkomst for 2011 nedsættes med 43.140 kr.

Subsidiært:

7.  

Sagsøgtes kendelser af 17. oktober 2013 annulleres og hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

I alle påstandene 2-7 er indeholdt en subsidiær påstand om nedsættelse med et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatterettens kendelser af 17. oktober 2013:

Landsskatterettens afgørelse

Ved afgørelsen vedrørende klage fra A traf Landsskatteretten afgørelse om, at A var skattepligtig af værdi af fri bil i de år og med de beløb, der er anført i sagsøgerens påstand.

Under landsskatterettens bemærkninger og begrundelse er det anført:

"...

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter praksis påhviler det klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for klagerens private brug, jf. Vestre [Østre.red.SKAT] Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort som SKM2003.154.ØLR.

Selskabet H1 ApS er ejet af klageren, der også er selskabets direktør med privat bopælsadresse på ...1. Det fremgår af lejekontrakten mellem selskaberne H1 ApS og H2 ApS, der ses underskrevet af klageren for begge selskaber, at H1 har lejet et kontor, lager og 2 parkeringspladser til firmabiler, hvoraf den ene er garage, på klagerens bopælsadresse.

Det er oplyst af selskabets repræsentant, at der ikke er parkeringsmuligheder for selskabets biler ved cafeen, og at det er grunden til, at H1 ApS har lejet parkeringspladserne på klagerens bopæl så bilerne kan være parkeret der. Det er videre oplyst af klagerens repræsentant, at ovennævnte Audi-1, reg.nr. ... ind imellem står på ...2 i dagtimerne, og at den holdes parkeret på klagerens bopælsadresse, når den ikke er anvendt erhvervsmæssigt. Audi-2, reg.nr. ... står parkeret på klagerens bopælsadresse, når den ikke er anvendt erhvervsmæssigt. Selskabets advokat har over for SKAT bekræftet, at personbilen Audi-2, som selskabet har købt pr. 30. juni 2011 er anvendt som fri bil. Selskabet har først indberettet fri bil for 2011 med 81.000 kr., efter at SKAT har henvendt sig for manglende beskatning af fri bil.

På grundlag af ovenstående og under hensyn til sagens øvrige oplysninger, herunder SKATs konstatering af at Audi-2, har været brugt til skitur til Tyskland i 2009, uden at klageren har bestridt rigtigheden heraf sammenholdt med det forhold, at dokumentation herfor i form af billeder af skituren på klagerens facebookprofil efterfølgende er blevet fjernet, er det landsskatterettens opfattelse, at klageren faktisk også har anvendt Audi-2, privat.

Med hensyn til de øvrige biler er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren som direktør og hovedaktionær, ud fra ovennævnte oplysninger om parkering på bopælen sammenholdt med det forhold, at selskabets hovedaktionær ikke har bestridt, bilerne alene eller hovedsageligt anvendes af ham selv, må anses for også at have fået stillet bilerne til rådighed til privat kørsel.

Da klageren ikke har kunnet dokumentere, at han ikke har anvendt selskabets biler eller fået dem stilet til rådighed for privat kørsel skal der ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Landsskatterettens afgørelse

I kendelsen vedrørende B har Landsskatteretten fundet, at B var skattepligtig af værdi af fri bil med det i påstanden anførte beløb.

I begrundelsen er anført:

"...

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdi af benyttelsen af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den den af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det lægges i overensstemmelse med de af klagerens oplyste til grund, at klageren hver dag i indkomståret 2011 har kørt hjem i selskabets bil efter endt arbejdstid. Herudover har klageren anvendt firmabilen, når hun skulle købe og hente varer til caféen.

På grundlag af ovenstående og under hensyn til sagens øvrige oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke kun har kørt erhvervsmæssigt i firmabilen, men også har anvendt den privat, herunder til den daglige kørsel hjem efter arbejdstids ophør. Klageren skal derfor beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det ændrer ikke herpå, at klageren er pålagt pligt til at komme på arbejde i tilfælde af travlhed, sygdom samt indbrud eller overfald.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Landsskatterettens afgørelse

I kendelsen vedrørende H1 ApS har Landsskatteretten stadfæstet, at SKAT med virkning fra 1. januar 2012 havde pålagt selskabet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdi af fri bil for A med 24.258 kr. pr. måned og med virkning fra samme dag pålagt selskabet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdi af fri bil for B med 3.595 kr. pr. måned.

I landsskatterettens begrundelse og resultat hedder det:

"...

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1. (LKB nr. 1403 af 07/12/2010)

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. (LBKG 2013-04-22 nr. 405).

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det lægges i overensstemmelse med det af selskabet oplyste til grund, at B hver dag i indkomståret 2011 har kørt hjem i selskabets bil efter arbejdstid. Herudover har B anvendt firmabilen, når hun skulle købe og hente varer til caféen.

På grundlag af ovenstående og under hensyn til sagens øvrige oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at B ikke kun har kørt erhvervsmæssigt i firmabilen, men også har anvendt den privat, herunder til den daglige kørsel hjem efter arbejdstids ophør, og hun skal derfor beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det ændrer ikke herpå, at B er pålagt pligt til at komme på arbejde i tilfælde af travlhed, sygdom samt indbrud eller overfald.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Af vedtægter for H1 ApS af 5. december 2005 fremgår det, at selskabet ledes af en af generalforsamlingen valgt direktion bestående af 1-3 medlemmer, at selskabet ikke skal have nogen bestyrelse, og at selskabet tegnes af den samlede direktion eller af den enkelte direktør.

Af en fuldstændig rapport fra Erhvervsstyrelsen for H1 ApS fremgår det, at selskabets formål er at drive café/restaurationsvirksomhed, handel og service og hermed beslægtet virksomhed. Det fremgår endvidere, at A er stifter og direktør. Endelig fremgår det, at selskabet tegnes af den samlede direktion eller af den enkelte direktør.

Af en direktørkontrakt, underskrevet den 14. juni 2012 af A både som direktør og for selskabet, hedder det, at selskabet med virkning fra 15. november 2005 har ansat A som direktør i selskabet. Det fremgår under punkt 7, at direktøren har ret til fri bil til erhvervsmæssig kørsel. Med hensyn til anvendelse henvises til vedlagte bilag 1.

Af det vedhæftede bilag, der ligeledes er underskrevet af A både som direktør og for selskabet, hedder det:

"...

Under henvisning til ansættelseskontrakt med direktør A bemærkes, at erhvervsmæssigt kørsel p.t. udføres af direktøren således:

Audi-3:

maj-september inkl.

Audi-2:

øvrige måneder.

..."

Af en lejekontrakt mellem H2 ApS og H1 ApS, underskrevet den 20. december 2008 af A for både udlejer H2 ApS og lejer H1 ApS, hedder det blandt andet:

"...

2.

Det lejede

2.1.

Det lejedes postadresse er ...2 og ...1

...

3.

Det lejedes benyttelse

3.1.

Det lejede på ...2 skal benyttes til Café og det lejede på ...1 benyttes til kontor og lager og plads til 2 firmabiler, en i garagen. Det må ikke uden udlejerens skriftlige samtykke benyttes til anden formål.

..."

Af en fuldstændig rapport fra Erhvervsstyrelsen for H2 ApS fremgår det, at selskabet er stiftet den 24. juni 2008, at selskabets formål er at eje og udleje fast ejendom og dermed tilknyttede aktiviteter, og at A er stifter og direktør.

Af en udskrift fra Krak fremgår det, at der er en afstand på 6,3 kilometer fra ...2, hvor cafeen er beliggende, til ...1, som A bebor.

I en ansættelseskontrakt underskrevet den 21. oktober 2010 mellem H1 ApS og B hedder det, at B er ansat som køkkenchef fra 1. november 2010. I et vedhæftet tillæg underskrevet den 17. februar 2011 hedder det blandt andet:

"...

Køkkenchefen står for bestilling af alle forbrugsvarer til køkkenet både mad (kød, fisk, frugt og grønt, frost og køl) og nonfood produkter (såsom foliebakker, folie, træpinde etc.) Her er det meget vigtigt, at de modtagne varer stemmer overens med fakturaen. Såfremt der er uoverensstemmelser er det Køkkenchefens opgave at skaffe de manglende varer eller rekvirere en kreditnota. Samtidigt er det meget vigtigt, at der holdes 100 % styr på returvarer, som tjekkes og skal stemme overens med kreditnota. Dette er vigtigt for, at foodservice etableringen kører effektivt og rentabelt.

Køkkenchefen får stillet en varebil til rådighed til at hente varer og levere varer. Bilen må ikke bruges privat (det vil give ansættelsesmæssige konsekvenser hvis det gøres).

...

Køkkenchefen har tilkaldevagt når der er travlhed eller sygdom. Køkkenchefen skal være på arbejdspladsen inden for 30 min.

...

Køkkenchefen er tilkoblet alarmopkald ved indbrud eller overfald på H1 og skal komme hurtigst muligt.

..."

I en e-mail af 15. maj 2012 fra advokat SP på vegne H1 ApS til LN fra SKAT hedder det blandt andet:

"...

Som advokat for H1 ApS skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til Deres brev af 23. april 2012 med tilhørende sagsfremstilling.

Med hensyn til de omhandlede biler bemærkes følgende:

Vedr. Mini Cooper. Bilen er erhvervet for at reklamere for caféen. Den optræder således i reklamefilm og andre reklamer for caféen og anvendes til at køre rundt for at uddele flyers i ...3, ...4, ...5 og ...6. Desuden anvendes den i forbindelse med events, opsætning af plakater m.v., primært som reklame for brunch, mexikaner buffet m.v.

Om vinteren er den hensat til opbevaring oktober - maj inkl. på G1. Jeg er i besiddelse af dokumentation herfor.

Bilen blev stillet til salg, da man erhvervede bilen mrk. Audi-1, som skulle overtage førstnævntes funktioner.

Vedr. sidstnævnte anvendes den til den foran omtalte markedsføring og er udstyret med logo. Bilen er hensat til vinterbero i perioden oktober-maj inkl. på ...1 i garagen, som caféen har lejet.

Vedr. Seat anvendes denne alene til erhvervsmæssig kørsel og må ikke anvendes privat. Bilen anvendes af køkkenchefen til afhentning af varer hos G2, frugtgrossist, catering og bagermester. Hun har tillige tilkaldevagt i tilfælde af sygdom og travlhed og skal kunne være på arbejdspladsen inden for 30 min. Endvidere er hun tilkoblet caféens alarmopkald ved indbrud, overfald o. lign.

Vedr. Audi-2 er denne på gule plader, er kun til erhvervsmæssigt kørsel og må ikke anvendes privat. Anvendes til vareafhentning, kørsel med ting fra lager til caféen. Er endvidere anvendt til anden erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med forhandlinger vedr. drift af caféen og planer om udvidelse af forretningsområdet. Bilen blev sat til salg, da man modtog et godt tilbud på Audi-2 på hvide plader. Der har været mange tilbud på bytte m.v., men der fremkom først et acceptabelt tilbud i april 201, hvorefter bilen blev solgt.

Bilen mrk. Audi-4 er anvendt til privat kørsel, indtil den blev solgt i april 2012.

Med hensyn til parkering er dette ikke muligt ved H1. Man har modtaget en række p-bøder det første år efter starten af virksomheden.

Caféen har iflg. lejekontrakt lager og kontor samt garage på ...1, hvor der er mulighed for at parkere biler. A har tilkaldevagt og indkaldes ofte på grund af travlhed og sygdom, indbruds- og overfaldsalarm m.v. Sidstnævnte anvendes i vid udstrækning efter kl. 16 på hverdage og hele week-end'en, da der ikke er politi i ...6.

Forannævnte konkrete oplysninger medfører, at den af SKAT anvendte formodningsregel ikke kan anvendes.

Da caféen lever af højsæsonen, inviteres hvert år nogle af de ansatte med til ...7 (f.eks. i uge 5 eller 10). Der er tale om en inspirationstur, hvor man træner og studerer i betjening, madlavning, menukort og nyheder inden for bar o.s.v. Turen/kurset tjener til at skabe et bedre og mere effektivt grundlag for caféens drift. På skift har ansatte (typisk 2 ad gangen) deltaget. Til transport er Audi-2 anvendt i 2010 og 2011.

..."

Der er i sagen fremlagt et print fra A's facebook-side, hvor der under overskriften "skitur" er et billede af A på et skisportsted, og hvor der i baggrunden er parkeret en sort Audi på gule plader. Der er endvidere vedlagt udskrifter fra et benzinkort, kontonr. ..., i perioden fra 5. november 2008 til 27. oktober 2010, hvor der i udlandet i perioden 7. marts til 14. marts 2009 er købt blandt andet diesel, i perioden 25. december 2009 til 29. december 2009 er købt diesel, i perioden 24. februar til 27. februar 2010 er købt diesel, i perioden 10. marts til 14. marts 2010 er købt benzin. Kortet er endvidere benyttet i ...8, ...9, ...10, ...11, ...5, ...12, ...13 og på ...14.

Der er afgivet forklaring af A, B og KN.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i sit påstandsdokument til støtte for deres påstand gjort gældende,

at  

sagsøger, H1 ApS, driver café på havnen i ...6,

at

sagsøger, A, i henhold til direktørkontrakt er direktør for selskabet, og

at

sagsøger, B, i henhold til ansættelseskontrakt er ansat som køkkenchef i selskabet.

Det kan videre lægges til grund,

at  

sagsøger, H1 ApS, driver sin virksomhed fra lokaler, der i henhold til lejekontrakt er lejet af H2 ApS, hvilket både omfatter restaurationslokalerne i ...6 og kontor, lager og garage på adressen ...1.

Sagsøger bestrider,

at  

der er sket privat anvendelse af de køretøjer, som sagsøgte under sagen ønsker at beskatte.

På grundlag heraf gøres det gældende,

at  

sagsøgte ikke har godtgjort, at der er lovhjemmel for krav om beskatning hos A og B af brug af biler tilhørende H1 ApS,

at

det ikke påhviler sagsøgerne af afkræfte en af sagsøgte opstillet formodning om privat brug, når denne ikke er nærmere underbygget end sket, og

at

der følgelig heller ikke er grundlag for at pålægge H1 ApS at indeholde skat af fri bil i A's og B's løn.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for sin påstand gjort gældende:

Frifindelsespåstanden støttes overordnet på, at H1 ApS stillede de i sagen omhandlede biler til rådighed for A's og B's private benyttelse i de relevante indkomstår, hvorfor A og B er skattepligtige af værdien af fri bil af de respektive biler i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Den skattepligtige værdi af fri bil skal fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, at det er selve "rådigheden" over bilen, der beskattes, og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel.

Skatteyderen har bevisbyrden for, at en bil på hvide plader ikke er til hans rådighed for privat benyttelse. Er bilen på gule plader, og er der ikke betalt privatbenyttelsesafgift, har SKAT som udgangspunkt bevisbyrden for, at bilen er til rådighed for privat benyttelse. Hvis en bil på gule plader alligevel benyttes privat, og der derfor skulle være betalt privatbenyttelsesafgift og moms ved anskaffelsen, vil bilen være omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 9. pkt.

Det bemærkes, at ligningslovens § 16, stk. 4, gælder for hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug, jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.5.14.1.3. Der gives således ikke mængderabat ved beskatning af fri bil.

1. A

Da A er eneanpartshaver og ansat direktør i H1 ApS (bilag 2), har han haft fuld rådighed over de fem biler, der har holdt parkeret på hans private adresse i de relevante indkomstår.

At bilerne har holdt parkeret på A's private adresse er oplyst af selskabets rådgivere (bilag 5 og bilag 13) og er i øvrigt bekræftet ved, at H1 ApS har lejet parkeringsfaciliteter hos H2 ApS (bilag 4), som har registreret adresse på ...1 (bilag C), som også er A's bopælsadresse. Det er desuden ikke dokumenteret, at bilerne har holdt parkeret andre steder, ligesom det er oplyst, at der ikke er parkeringsfaciliteter ved caféen i ...6 (bilag 11 og bilag 13).

1.1. Generelt om de fem biler

Det gøres gældende, at alle fem firmabiler som personbiler er velegnede til privat brug.

Der er desuden tale om eksklusive og dyre biler, og det fremstår ikke klart, hvilket driftsmæssigt behov, bilerne har skullet opfylde. Det gøres derfor gældende, at erhvervelsen af bilerne i høj grad også må begrundes i A's private interesse for biler, der ikke udelukkende er sammenfaldende med arbejdsgiverselskabets interesse, jf. SKM2014.182.ØLR.

Bilerne er efter det oplyste alene eller hovedsageligt anvendt af A selv, og det er ikke dokumenteret, at andre af medarbejderne har haft adgang til at benytte bilerne erhvervsmæssigt.

1.2. Kørselsregnskaber og anden rådighedsbegrænsning

A har ikke udarbejdet et kørselsregnskab for brugen af de fem firmabiler.

Et kørselsregnskab skal, for at det kan afkræfte formodningen for privat kørsel, være ført løbende. I SKM2009.239.HR fastslår Højesteret med henvisning til Vestre Landsrets præmisser, at et kørselsregnskab i realiteten er den eneste konkrete måde, hvorpå det kan bevises, at en firmabil ikke har været anvendt til privat kørsel.

En manglende udarbejdelse af kørselsregnskaber indebærer omvendt, at den erhvervsmæssige anvendelse af bilerne ikke kan fastlægges.

A har desuden ikke fremlagt nogen anden dokumentation for effektiv afskæring af rådigheden over - eller den private anvendelse af - firmabilerne. Oplysningerne fra Shell (bilag D) kan ikke sidestilles med et kørselsregnskab.

Det er ikke dokumenteret, at nogle af bilerne skulle have været opmagasineret på G1 (Processkrift af 15. maj 2014), ligesom det er udokumenteret, hvilke biler opmagasineringen i så fald skulle have omfattet.

Uanset om nogle af bilerne skulle have været opmagasineret, ændrer det ikke på, at A på et hvilket som helst tidspunkt ville kunne hente bilerne og benytte disse efter eget behov, jf. SKM2013.539.ØLR og SKM2014.685.BR.

Skatterådet har i SKM2009.291.SR og SKM2009.292.SR svaret, at der kun kan undlades beskatning af fri bil i vinterperioder, når bilen bliver afregistreret, og nummerpladen afleveres på motorkontoret. Det er efter Skatterådets opfattelse ikke tilstrækkeligt, at bilen stilstandsforsikres og nummerpladerne afleveres hos en advokat, jf. også SKM2014.182.ØLR og SKM2014.520.ØLR.

På den baggrund skal den skattepligtige værdi af fri bil ikke nedsættes for nogen af bilerne, da bilerne under alle omstændigheder har været til rådighed for A hele året i alle indkomstårene, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 8. pkt., modsætningsvist.

1.3. De fire biler på hvide plader - formodning for privat kørsel

Ifølge en omfattende og fast retspraksis gælder der en formodning for, at bilerne på hvide plader ikke kun har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel, jf. f.eks. SKM2009.239.HR, SKM2008.534.HR, SKM2005.138.HR, SKM2005.204.ØLR og SKM2003.154.ØLR.

Højesteret anfører således i sin dom af 1. marts 2005, optrykt i SKM2005.138.HR, at det i en situation, hvor en eneanpartshaver har rådighed over en bil, som anpartsselskabet ejer, og hvor bilen ikke er velegnet til erhvervsmæssig kørsel - og selv om det måtte lægges til grund, at bilen ikke havde været parkeret på bopælsadressen - påhviler det eneanpartshaveren at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Tilsvarende fremgår af Højesteret dom af 9. juni 2008, optrykt i SKM2008.534.HR.

Det påhviler således A at afkræfte denne formodning om, at de fire biler på hvide plader har været stillet til rådighed til privat kørsel. Denne formodning har A ikke afkræftet, og det er ikke tilstrækkeligt at hævde, at bilerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Der er tale om interesseforbundne parter i den foreliggende situation, hvorfor der gælder en skærpet bevisbyrde for A.

Rådighed over en anden bil til privat benyttelse er desuden ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen for, at selskabets fire biler på hvide plader har været stillet til rådighed for A's private benyttelse, jf. SKM2009.239.HR og SKM2005.204.ØLR.

På baggrund af det af A oplyste (Processkrift af 15. maj 2014), må det desuden lægges til grund, at A ikke ejede en privat bil i perioden fra august 2009 til juli 2010, dvs. fra da han afhændede sin private bil af mærket "Toyota" (svarskriftet, s. 6) 25. august 2009 til kan købte H1 ApS' bil af mærket Mini Cooper i juli 2010. Det følger heraf, at A - i næsten ét år - kun havde rådighed over caféens Mini Cooper, Audi-2 - på gule plader - og Audi-4 til al privat såvel som erhvervsmæssig kørsel.

Direktørkontrakt af 14. juni 2012 (bilag 2) afkræfter heller ikke formodningen for, at de fire biler på hvide plader har været stillet til rådighed for A's private kørsel, jf. bl.a. TfS 2000, 622 ØLR. Dette støttes endvidere af, at direktørkontrakten er dateret efter de relevante indkomstår, og der er ikke fremlagt ældre direktørkontrakter, som indeholder en skriftlig rådighedsbegrænsning.

Det følger af ovenstående - når der samtidig henses til de i sagen oplyste parkeringsforhold og de manglende kørselsregnskaber - at A skal rådighedsbeskattes af værdien af fri bil i forhold til de fire biler på hvide plader.

1.4. Varebilen på gule plader - benyttet til privat kørsel

Det gøres desuden gældende, at A skal beskattes af værdien af fri bil i forhold til varebilen Audi-2, som var indregistreret på gule plader i perioden fra september 2007 til april 2011, da A har haft rådighed over varebilen, og da A også har anvendt varebilen til privat kørsel i de nævnte indkomstår.

Det er SKAT, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil på gule plader har været anvendt til privat kørsel. Viser det sig, at bilen på gule plader benyttes til privat kørsel, påhviler det den skattepligtige at bevise, at han ikke har haft fri bil til rådighed efter reglerne om fri bil i ligningsloven, jf. SKM2013.526.ØLR, SKM2012.225.VLR [?.red.SKAT] og SKM2011.514.BR. Bevisbyrden skifter således fra SKAT til den skattepligtige.

Det er bekræftet af sagsøgerne, at den pågældende Audi-2 blev benyttet i forbindelse med en tur til Tyskland i 2009 (stævningen, s. 3, og bilag D), men det er ikke dokumenteret, at der var tale om en erhvervsmæssig tur. Det må derfor lægges til grund, at varebilen blev anvendt privat ved denne lejlighed.

Det er desuden oplyst, at bilen har stået parkeret i hele perioden på A's bopælsadresse (bilag 5, bilag 11 og bilag 13). Når dette forhold sammenholdes med, at transport fra arbejdspladsen til den ansattes bopæl i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses for privat kørsel for den skattepligtige, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 11. pkt., modsætningsvist, følger det, at A - også af den grund - har benyttet varebilen til privat kørsel.

Det påhviler herefter A at afkræfte formodningen for, at varebilen ikke har stået til rådighed for A's private brug siden anskaffelsen, jf. bl.a. SKM2013.526.ØLR.

Da A efter det oplyste har haft varebilen parkeret på sin bopælsadresse, og da A ikke har ført et løbende kørselsregnskab, som kan dokumentere den erhvervsmæssige kørsel, og når der i øvrigt henses til ovennævnte forhold omkring varebilens karakter og anvendelse, må det lægges til grund, at varebilen har stået til rådighed og været anvendt til privat kørsel i de relevante indkomstår.

A skal derfor også beskattes af værdien af fri bil af selskabets Audi-2 i perioden fra september 2007 til april 2011 i medfør af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 9. pkt.

2. B

Gennem sin stilling som køkkenchef hos H1 ApS har B haft varebilen, Seat, stillet til sin rådighed i hele indkomståret 2011 (bilag 3).

Det er ubestridt, at B har anvendt varebilen som transportmiddel fra arbejdspladsen til sin bopælsadresse hver dag i 2011.

Transport fra arbejdspladsen til den ansattes bopæl i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses for privat kørsel for den skattepligtige, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 11. pkt., modsætningsvist.

Da B har anvendt varebilen i hele indkomståret 2011, følger det, at hun skal beskattes af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, i hele perioden.

B har ikke udarbejdet et kørselsregnskab (Processkrift af 15. maj 2014), som kan dokumentere, at varebilen kun har været anvendt erhvervsmæssigt. B har heller ikke henvist til andre forhold, som effektivt dokumenterer, at hun kun har anvendt varebilen erhvervsmæssigt.

Fraskrivelseserklæringen i tillægget til ansættelseskontrakt dateret 17. februar 2011 (bilag 3) er ikke tilstrækkelig til at sikre, at varebilen kun anvendes erhvervsmæssigt. Det må kræves, at der - baseret på et løbende udarbejdet kørselsregnskab - udføres kontrol af medarbejderens brug af firmabilen. Dette er ikke sket i B's tilfælde.

En permanent tilkaldevagt til arbejdspladsen i forbindelse med travlhed, sygdom eller alarmopkald kan ikke begrunde, at H1 ApS stillede varebilen til rådighed for B i hele indkomståret 2011 til transport mellem arbejdspladsen og bopælsadressen, jf. SKM2006.481.HR.

3. H1 ApS' indeholdelsespligt

H1 ApS kan som arbejdsgiver for både A og B pålægges at indeholde A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil for de to ansatte medarbejdere i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, med virkning fra 1. januar 2012, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 30.

A har som ansat direktør haft firmabiler fra H1 ApS' vognpark stillet til sin rådighed som fri bil i indkomståret 2012 (bilag 7). B har tilsvarende i indkomståret 2012 haft rådighed over selskabets varebil til transport mellem sit hjem og arbejdspladsen. Dette udløser beskatning af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4., jf. ovenfor.

Den beløbsmæssige opgørelse af værdierne af fri bil i indkomståret 2012 er ikke bestridt af sagsøgerne.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, og er i øvrigt ubestridt, at der indtræder skattepligt for skatteyderen, såfremt der stilles bil til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse. Det er ligeledes ubestridt, at såfremt der i sagerne mod A og B er indtrådt skattepligt vedrørende fri bil, er H1 ApS indeholdelsespligtig, at A var eneanpartshaver i H1 ApS, at H1 ApS har ejet de biler, der er anført i landsskatterettens kendelse side 7 og 8, at A har anvendt disse biler, herunder til og fra arbejde, og at bilerne har været parkeret på den ejendom, hvor A ligeledes bor. A har ikke dokumenteret, at der forud for direktørkontrakten af 14. juni 2012 har været en skriftligt aftale mellem selskabet og ham, der angav, at bilerne alene måtte anvendes til erhvervsmæssig kørsel.

Ad bilerne på hvide plader.

Da der ikke er indgået en aftale mellem selskabet og A om, at bilerne ikke måtte anvendes til privat kørsel, da bilerne, udenfor arbejdstid, har været parkeret på den ejendom, hvor A boede, og da bilerne generelt er egnede til privat kørsel, følger det af praksis, at der er en formodning for, at bilerne er stillet til rådighed for privat kørsel, og at A skal afkræfte denne formodning ved at dokumentere, at bilerne ikke har været anvendt til privatkørsel. Idet der ikke, alene ved A's forklaring, er ført tilstrækkeligt dokumentation herfor, har A ikke afkræftet, at bilerne ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Det forhold, at H1 ApS havde lejet lokaler, herunder garageplads, i den bygning, hvor A boede, gør ingen forskel heri.

Ad bilerne på gule plader.

Det er ikke dokumenteret, at A har indgået en skriftlig aftale med selskabet om, at bilerne ikke måtte anvendes til privat brug tidligere end den 14. juni 2012. Det er ubestridt, at bilerne udenfor arbejdstid var parkeret på den adresse, hvor A boede. A har gjort gældende, at bilen Mini Cooper på et tidspunkt var opmagasineret i en lade og således uden for hans rådighed. På baggrund af KN's forklaring, hvorefter dette fandt sted i vintrene 2010/2011 og 2011/2012, har A allerede af denne grund ikke godtgjort, at han ikke havde rådighed over bilen i det relevante tidsrum, der strækker sig til juli 2010. A har forklaret, at han har anvendt bilen Audi-2 under en tur til ...7. Han har endvidere forklaret, at firmaets biler, uden dog at specificere hvilke, har været anvendt til lignende inspirationsture blandt andet til Frankrig. Han har forklaret, at nogle af firmaets ansatte har været med på turene, hvilket B har bekræftet for så vidt angår en tur, hvor hun selv deltog.

Idet A ikke har dokumenteret, at disse ture havde et erhvervsmæssigt indhold, ved fremlæggelse af program, deltagerliste, regnskaber eller lignende, og da A selv har anført turen til ...7 som en skitur på Facebook, er det sandsynliggjort, at bilen Audi-2 er anvendt i privat øjemed. Det fremgår af den fremlagte udskrift over benzinkort, at der under kørsler i udlandet er købt både diesel og benzin, hvorfor det kan lægges til grund, at der er anvendt mere end èn bil under ture i udlandet. Det påhviler herefter sagsøger at afkræfte en formodning om, at bilerne anvendtes privat. A har ikke kunne afkræfte formodningen om, at bilerne blev anvendt privat, for eksempel ved fremlæggelse af kørebøger.

Herefter, og da beløbene er ubestridte, stadfæstes landsskatterettens kendelse af 17. oktober 2013.

Ad B.

Det følger af den fremlagte kontrakt med tillæg, at B fik stillet firmabil til rådighed alene til erhvervsmæssig befordring. Det fremgår endvidere, at B havde forpligtelse til indkøb, og at hun indgik i en rådighedsvagt året rundt. B har forklaret, at hun kørte i bilen til og fra sin bopæl i ...3, blandt andet fordi hun skulle hente varer til cafeen på et lager i ...3. Idet B således efter sin egen forklaring har anvendt bilen mellem bopæl og arbejde dagligt, og da B har forklaret, at hun ikke selv havde bil, er der en formodning for, at B har anvendt bilen privat. Idet B ikke har afkræftet denne formodning, for eksempel ved fremlæggelse af kørebøger, og da en uspecifik daglig vagtordning med tilkald til cafeen ikke kan begrunde, at kørslen mellem arbejde og bolig ikke kan anses for privat, findes B at være skattepligtig, for at have fået stillet bil til rådighed.

Herefter, og da beløbet er ubestridt, stadfæstes landsskatterettens kendelse af 17. oktober 2014.

Ad H1.

Idet både A og B findes at være skattepligtige af fri bil, og da sagsøgeren har erklæret sig enig i, at virksomheden dermed blev indeholdelsespligtig, vil sagsøgte ligeledes blive frifundet i påstanden vedrørende H1.

Som følge af sagens resultat skal sagsøgerne betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne, der som udgangspunkt er beregnet på baggrund af parternes påstande og landsretspræsidenternes vejledende takster, men hvor der tillige er taget hensyn til, at sagerne er behandlet samlet og med lignende problematikker, fastsættes til 50.000 kr.

Sagsomkostningerne fordeles mellem de sagsøgende som nedenfor anført.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgerne betaler inden 14 dage til Skatteministeriet i sagsomkostninger følgende:

H1 ApS 2.500 kr.

A 45.000 kr.

ON 2.500 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter