Dato for udgivelse
08 Dec 2014 13:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Sep 2014 12:51
SKM-nummer
SKM2014.840.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 37A-5534/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Registreringspligt, reelle, ejer
Resumé

Sagsøgeren flyttede tilbage til Danmark efter en årrække at have været bosat i Sverige og kørte ved flere lejligheder i sin svensk indregistrerede bil i Danmark. Da sagsøgeren var den registrerede ejer af bilen og ikke havde dokumenteret ikke også at være den reelle ejer af bilen, ansås køretøjet for registreringsafgiftspligtigt i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, og registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde overdraget brugsretten til bilen i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, hvorved retten blandt andet lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at sagsøgeren havde haft rådighed over en anden bil, mens han boede i Danmark.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1
Lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1
Registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 E.A.8.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 E.A.8.5.4


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv. fm. Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande 

Sagsøgeren, A, har påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A ikke skal betale registreringsafgift på 86.833 kr. for bilen Volkswagen, Golf med svensk registreringsnummer CSL ... og stelnummer ... . Subsidiært, at værdiansættelsen af bilen skal hjemvises.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har i kendelse af 26 september 2013 udtalt:

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afkrævet klageren 86.833 kr. i registreringsafgift, idet det pågældende køretøj er anset omfattet af registreringspligten i Danmark, og dermed registreringsafgiftspligtigt.

Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Sagen vedrører et køretøj af mærket Volkswagen, Golf  med det svenske registreringsnummer CSL ... og stelnummer.

Køretøjets oplyste ejer er klageren. Bilens ejer er endvidere den registrerede bruger.

Klageren boede ifølge folkeregisteret i perioden 30. juli 2012 til 1. december 2012 på adressen c/o ZM, ...1.

Klageren bor ifølge folkeregisteret på ...2 fra den 1. december 2012 til nu.

Klageren har tidligere været bosiddende i Danmark i perioden fra den 30. juni 1988 frem til den 1. december 2004.

I perioden fra den 1. december 2004 til den 30. juli 2012 boede klageren i Sverige.

Til og med juli måned i 2012 modtog klageren løn fra G1 A/S.

Siden august 2012 har klageren modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra Danske Lønmodtageres A-kasse.

Klageren er ifølge Det Centrale Personregister ugift.

Politiet har den 8. november 2012 standset køretøjet. Føreren af køretøjet var klageren. Køretøjet blev standset på ...3, kl. 8.35.

Overfor politiet oplyste klageren, at han var køretøjets ejer og havde været bosat i Danmark siden den 3. juli 2012. Han var af den opfattelse, at han i løbet af de første seks måneder efter tilflytningen var berettiget til at benytte bilen til at flytte gods uden at have pligt til omregistrering af bilen.

Der er ikke udstedt køretilladelse af SKAT til kørsel af bilen.

Den 20. november 2012 kontaktede SKAT klageren telefonisk for at få km-stand oplyst til brug for fastsættelse af køretøjets værdi med henblik på afgiftsberigtigelse af køretøjet. Under samtalen oplyste klageren følgende:

-

Køretøjet var ikke længere anvendt i Danmark. Umiddelbart efter kontrollen den 8. november 2012 blev køretøjet ført til Sverige og klageren agter ikke at anvende dette mere i Danmark.

-

Bilen ejes af klageren og hans ægtefælle i fællesskab. Hans navn står på registreringsattesten alene, fordi der kun må stå ét navn. Det er klagerens ægtefælle, der bruger bilen, og ikke ham.

-

Klagerens ægtefælle bor i Sverige og det er hende, der næsten udelukkende bruger bilen dagligt.

-

Grunden til, at det var ham, der på tidspunktet for kontrollen førte bilen var, at hans ægtefælle var utilpas og han var nødt til at køre hende hjem. Han virkede alene som "chauffør" for sin ægtefælle.

-

På tidspunktet for kontrollen var klagerens ægtefælle siddende i køretøjet ved siden af ham. Det skulle politibetjenten have noteret i politirapporten.

-

Klageren har taget ophold i Danmark alene med henblik på at søge job. Det var ikke hans mening at flytte til Danmark. Derfor blev han blot tilmeldt en c/o adresse.

              

SKAT har fra Politiet modtaget oplysning om, at der den 19. januar 2012 blev anmeldt et tyveri fra den pågældende personbil. Gerningen fandt sandsynligvis sted mellem den 17. januar 2012, kl. 17.00, og den 18. januar 2012, kl. 6.30, mens bilen stod parkeret ved ...3.

Bilen var i øvrigt observeret på følgende tidspunkter:

Dato

Kl.

Adresse, husnr., postnr., by

Sted, f.eks. garage, parkeringsplads/bås mv.

 

 

 

 

26.07.2012

15.26

...5

Parkeret

06.08.2012

21.50

...6

Kørende

Byretten har den 2. april 2013 afsagt dom i sagen Anklagemyndigheden mod klageren, hvor klageren bl.a. var tiltalt for overtrædelse af registreringsbekendtgørelse nr. 504 af 30. maj 2012, § 17, stk. 3, jf. § 17, stk. 1, ved den 8. november 2012, ca. kl. 08.35 at have ført udenlandsk personbil med reg.nr. CSL ... ad ...3, selvom han havde bopæl her i landet.

Retten frifandt klageren for denne tiltale, idet retten anførte følgende:

"...

Efter forklaringerne afgivet for retten må det lægges til grund, at tiltaltes kone, der har bopæl i Sverige, er ejer af den pågældende bil, og at tiltaltes kone var med som passager den pågældende dag. Ifølge den dagældende registreringsbekendtgørelse § 17, stk. 2, er det lovligt for en person bosat her i landet at føre en udenlandsk registreret bil, såfremt ejeren er passager i bilen. På denne baggrund frifindes tiltalte.

..."

Klageren har overfor SKAT oplyst, at det er hans kones bil, og at hun var med i bilen på kontroltidspunktet. Klageren har endvidere oplyst overfor SKAT, at parret er gift i Iran, og at den vielsesattest, de har, ikke er gyldig i Danmark. Det er hans hustru, der bruger bilen, idet hun læser til ... i Danmark.

SKAT Københavns afgørelse

SKAT har konstateret, at klagerens motorkøretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7 stk. 1-3 (bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013), og at motorkøretøjet derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

SKAT har afkrævet klageren 86.833 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKATs Motorcenter.

Politiet har den 8. november 2012 kontaktet SKAT i forbindelse med en kontrol, der fandt sted ved ...3. På baggrund af oplysninger fra politiet har SKAT konstateret, at klageren har indført en

Mærke

Volkswagen

Model

Golf

Stelnr.

...

Registreringsnummer

CSL ...

Registreringsland

Sverige

Km. stand

Ukendt, 105.000 km efter skøn

og anvendt motorkøretøjet til kørsel i Danmark, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

SKAT har ikke fundet, at klagerens kørsel i et udenlandsk motorkøretøj er omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. § 17, stk. 2, § 12, § 15, stk. 2 samt §§ 18 - 25 i registreringsbekendtgørelsen.

Efter skatteforvaltningslovens § 31 gælder der en frist på 3 år fra angivelsesfristens udløb, inden for hvilken SKAT skal rejse et krav. Herefter er forholdet forældet. Forholdet i denne sag vedrører den 8. november 2012, SKAT har konstateret forholdet den 8. november 2012, kravet er rejst den 30. november og der er truffet afgørelse dags dato. Fristen er derfor overholdt og forholdet er ikke forældet.

Køretøjet, der er indregistreret med udenlandske nummerplader, har været anvendt i Danmark. Køretøjet er derfor omfattet af registreringspligten i Danmark, og skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark. Der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet.

På baggrund af sagens oplysninger har SKAT fundet, at klagerens centrum for livsinteresser ligger i Danmark. Den omstændighed, at klagerens ægtefælle bor i Sverige kan ikke ændre på SKATs vurdering.

Det kan ikke i SKATs systemer ses, at klageren har rettet henvendelse til SKAT vedrørende registrering af køretøjet i Danmark.

SKATs udtalelse overfor Landsskatteretten

I klagen anføres det, at klageren er gift og at det er hans kone, der er ejer af bilen.

SKAT har følgende officielle oplysninger vedrørende klageren:

-

Klageren er anført i folkeregisteret som ugift.

-

Ifølge de svenske myndigheder er det klageren, der er ejer af bilen med registreringsnummer CSL ... .

-

Klageren har været bosat i Danmark siden 30. juli 2012.

-

Den 8. november 2012 blev bilen taget i brug på færdselslovens område af klageren.

I klagen anføres det, at SKAT stadig vil afkræve afgift for en bil, klageren ikke benytter, selvom han er blevet frifundet i byretten. SKAT har hertil bemærket, at da køretøjet har været taget i brug på færdselslovens område, er det uden betydning, om køretøjet bliver brugt igen. Byretten har truffet afgørelse om straf vedrørende overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen, og ikke om der skal betales registreringsafgift på køretøjet. SKAT fastholder derfor afgørelsen af 28. februar 2013.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ophæves.

Til støtte herfor har klageren gjort gældende, at han flyttede til Sverige i 2008 og blev gift. I 2012 stoppede klageren sit arbejde for G1, og han har været arbejdsløs siden da.

Klageren flyttede til Danmark den 30. juli 2012. Det første han gjorde var at undersøge forholdet omkring hans svenske bil, da formålet med at flytte til Danmark blot var at finde arbejde, og derefter flytte tilbage til Sverige igen. Der var derfor på daværende tidspunkt ingen grund til at sælge eller indregistrere bilen i Danmark.

Klageren ringede først til politiet, og derefter til SKAT. Desværre var der så meget usikkerhed om reglerne på det punkt, at klageren har fået mange forskellige forklaringer, så som:

-

"Man må godt køre bilen i Danmark op til 6 måneder efter man er flyttet hertil",

-

"Man må godt køre bilen, så længe ejeren er i bilen",

-

"Man må slet ikke køre bilen i Danmark, uanset om ejeren er i bilen eller ej",

-

etc., etc.

Den sidste samtale klageren havde med SKAT var med en ældre herre, som sagde, at klageren kunne tage det helt roligt, så længe det er klagerens ægtefælle, der bruger bilen til daglig, og han blot fungerer som chauffør for hende til og fra Sverige.

I september 2012 blev klageren stoppet af politiet, som undersøgte og tjekkede forholdet omkring bilen. Klageren og hans hustru havde været hjemme hos hustruens forældre, og klageren skulle denne dag med hende til Sverige og sove, derfor kørte han bilen hjem. Ved standsningen fik parret besked om, at det var i orden, så længe klagerens kone også var med i bilen, og de fik lov at køre videre.

I november 2012 blev klageren på ny stoppet af politiet. Denne gang var det et problem, at klageren kørte bilen. Han havde sovet i Sverige dagen før, og skulle blot køre hustruen i skole. Politiet kunne ikke rigtig finde ud af, om klageren måtte køre eller ej, men der var enighed om, at klagerens hustru gerne måtte fortsætte kørslen, så længe hun sad bag rattet. Klageren fik en bøde for at føre udenlandsk køretøj i første omgang, men såvel klageren som politiet skulle undersøge reglerne nærmere.

Omkring en måned efter blev klageren kontaktet af SKAT, der mente, at klageren benyttede bilen til daglig i Danmark, og at han skulle betale afgift på bilen. Klageren forsøgte at forklare, hvad han var blevet fortalt, og hvad han havde foretaget sig. SKAT accepterede ikke hans forklaringer, og mente fortsat, at han benyttede bilen.

I marts 2013 mødte klageren i retten omkring det forhold, hvor politiet har stoppet ham, og klageren gjorde indsigelse mod det forhold, at han skulle have kørt et udenlandsk køretøj. Igen kunne hverken politiet eller retten finde helt ud af reglerne, og politiet indrømmede, at han havde glemt at skrive i rapporten, at klagerens kone var med, og at de rent faktisk fik lov til at køre videre.

I april 2013, efter at retten havde undersøgt sagen nærmere, blev klageren frikendt for at køre bilen ulovligt. Retten accepterede også, at bilen også ejes af klagerens kone, og derfor måtte han godt føre bilen den pågældende dag, så længe hun var med i bilen. Lidt det samme som hvis det ikke havde været klageren, som førte bilen, men en tredjemand. I det tilfælde måtte tredjemand godt køre videre, for der kunne klagerens kone godt være ejer.

I april 2013 modtog klageren et brev fra SKATs juridiske afdeling, hvor der stod, at klageren skal straffes for den fejl, han har begået - en bøde på 1500 kr. Klageren misforstod dette brev og troede det var hele afgiften, som blev annulleret. Efter at have talt med SKAT har klageren forstået, at beløbet ikke har med afgiften at gøre.

Klageren har anført, at han ikke forstår, hvorfor han skal betale en bøde og registreringsafgift, når det er politiet, der har stoppet ham, og på baggrund af det, har SKAT sigtet ham, hvorefter han blev frikendt. Klageren er derfor uforstående overfor, at SKAT stadig ønsker, at han skal betale afgift af en bil, han ikke benytter.

Klageren har fremlagt brobizz kvitteringer, der efter det oplyste viser, at det var hans kone, der pendlede med bilen frem og tilbage på daværende tidspunkt.

Klageren har ved mail af 26. juni 2013 indsendt en erklæring fra sin hustru, hvoraf det fremgår:

"...

Mit navn er BA. Jeg er gift med A. Jeg bekræfter hermed i perioden fra 1. august 2012 - til dags dato er jeg ejer af Golf CSL ... . Jeg har til daglig benyttet bilen til at komme frem og tilbage fra skole og arbejde. Da min mand og jeg i sin tid købte bilen, var det lettes på daværende tidspunkt at optage lånet på hans navn. Da de svenske regler, er sådan at der kun kan være en ejer på registreringsbeviset, valgte vi at sætte min mand på. Turene frem og tilbage til Danmark benytter jeg mig af en brobizz, som jeg kan dokumentere min kørsel over øresundsbroen.

Min mand og jeg har tidligere haft ringet til skat, for at høre omkring reglerne for vores bil, som er svensk indregistreret eftersom han i august 2012 blev opsagt fra sin arbejdsplads og derfor flyttede til Danmark i en periode for at søge job.

Her fik vi flere beskeder, hvor en af dem var, at så længe jeg var med i bilen og havde samme adresse som bilen var registreret under, ville det ikke være noget problem hvis min mand engang imellem fungerede som chauffør for mig.

September 2012 blev vi stoppet af politiet og forklarede dem de informationer vi havde fået fra skat. Politiet undersøgte situationen og vi fik lov til at køre videre.

Weekenden d. 6-7. november overnatter min mand i lejligheden i Sverige.

Mandag morgen d. 8. november føler jeg mig træt, og derfor fungerede min mand som chauffør, for at køre mig i skole. Jeg parkerer altid bilen hos mine forældre på ...7, som er 5 min. væk fra min skole. Det samme var tilfældet denne dag. Det passer godt med at min mand taget metroen fra ... station.

Men denne gang blev vi stoppet af politiet, som endnu en gang undersøgte situationen, og da han ikke kendte til reglerne, ville vi han undersøge tingene nærmere. Vi fik lov at køre videre, så længe jeg kørte bilen, indtil vi fik besked på andet. Med dette brev vil jeg bekræfte endnu engang, at jeg er medejer og bruger af bilen.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af registreringsafgiftsloven (Lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer) § 1, stk. 1, fremgår

"...

Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. (...) Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

..."

Det lægges til grund, at klageren er ejer af det omhandlede køretøj, og at det ved standsningen den 8. november 2012 er konstateret, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område.

Med hjemmel i lov om registrering af køretøjer fremgår det af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013, tidligere bekendtgørelse nr. 504 af 30. maj 2012, om registrering af køretøjer m.v., at et køretøj skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet.

Det fremgår endvidere af registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet. Klageren anses på denne baggrund for at have bopæl i Danmark. Klageren har efter det oplyste ikke dobbeltdomicil.

Køretøjet er herefter i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 7 registreringspligtigt i Danmark og registreringsafgiftspligtigt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Byrettens dom af 2. april 2013 vedrører alene, om klagerens kørsel ved standsningen var i strid med registreringsbekendtgørelsens § 17. Dommen har således ikke betydning for fastsættelse af registrerings- og registrerings-afgiftspligt.

Der er ikke på baggrund af sagens oplysninger grundlag for at anse, at der foreligger en berettiget forventning hos klageren om, at kørsel kunne ske uden registrering af køretøjet.

SKATs afgørelse stadfæstes.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og vidneforklaring af BA og CA.

Sagsøger har forklaret, at han i juli 2012 flyttede til Danmark udelukkende for at få job her. Men han ville flytte tilbage, hvis han fik et job. Han henvendte sig til SKAT for at få klarhed over, hvorledes han skulle forholde sig med sin svensk indregistrerede bil. Han fik at vide, at han ikke måtte føre bil i Danmark, men at han godt måtte fungere som chauffør for sin hustru. Det overholdt han, og hans hustru var altid med, når han førte bilen i Danmark. Hans far havde stillet sin bil til rådighed for ham, medens han boede i Danmark.

Vidnet CA forklarede, at han var sagsøgers far, og at de i en periode boede sammen på hans adresse. Men i 2012 boede sagsøger kun hos ham 10-12 gange, ellers opholdt han sig i Sverige.

Vidnet BA har forklaret, at hun var den primære bruger af golfen. De har udfærdiget et dokument i overensstemmelse hermed. Han var altid chauffør for hende, og hun var også med, da de blev stoppet i november 2012.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at [tekst mangler, red.SKAT]

Til støtte for dette gøres gældende:

"...

1

A er blevet stoppet af politiet to gange, hvor A begge gange har været chauffør for BA, som sad i bilen.

2

BA benyttede bilen til dagligt.

3

A er blevet frikendt af byretten tidligere for at føre udlandskøretøj ulovligt.

4

Aftale mellem A og BA er indgået skriftligt, på baggrund af SKATs egen opfordring.

5

A har haft rådighed over hans fars bil i perioden han befandt sig i Danmark.

6

Værdiansættelsen af bilen er forkert. Bilen har kørt flere kilometer end SKATs skøn.

..."          

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 11. august 2014 gjort gældende, at

"...

Det gøres overordnet gældende, at den i sagen omhandlede, svensk indregistrerede bil af mærket Volkswagen Golf er registrerings- og registreringsafgiftspligtig her i landet, da sagsøgeren er ejer af bilen, og da han har taget bilen i brug her i landet fra den 30. juli 2012, hvor sagsøgeren fik bopæl i Danmark.

Det følger af den dagældende registreringsafgiftslovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012), at der skal svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer (tidl. Køretøjsregisteret) efter lov om registrering af køretøjer.

Af den dagældende lov om registrering af køretøjer, § 2, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni 2011) følger, at bl.a. motorkøretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. En tilsvarende ordlyd følger af den dagældende registreringsbekendtgørelses § 3, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 504 af 30. maj 2012).

Derudover følger det af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at et køretøj kun registreres i Kørselsregistret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet.

Der er således to betingelser, der skal være opfyldt, for at der er registreringspligt, og dermed også en registreringsafgiftspligt; køretøjet skal være taget i brug i Danmark, og ejeren af bilen skal have bopæl eller hjemsted i Danmark.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at bilen er taget i brug i Danmark, jf. pkt. 1 nedenfor, og at sagsøgeren, der har bopæl i Danmark, er både den formelle og den reelle ejer af bilen, jf. pkt. 2 nedenfor, og derfor er der pligt til at indregistrere bilen og betale registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. registreringslovens § 2, stk. i og registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

1. Bilen er taget i brug i Danmark

Det gøres gældende, at bilen er taget i brug på færdselslovens område, og at der således er pligt til at registrere bilen i medfør af registreringslovens § 2, stk. 1 og registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Det er i sagen uomtvistet, at bilen den 6. august 2012, hvor sagsøgeren blev stoppet af politiet på ...6 (bilag H), er anvendt på offentlig vej i Danmark, som benyttes til almindelig færdsel og dermed på færdselslovens område, jf. færdselslovens § 1. Derudover er bilen ligeledes anvendt i Danmark i september 2012, hvor sagsøgeren efter eget udsagn blev stoppet af politiet (stævningen, side 2 og bilag 6, side 7).

Derudover ligger det fast, at bilen den 8. november 2012, hvor bilen blev standset ved ...3 med A som fører og dennes ægtefælle som passager, er anvendt på offentlig vej i Danmark. Det følger af praksis, at i sådanne tilfælde, anses det for godtgjort, at bilen er taget i brug på færdselslovens område.

Det må herudover lægges til grund, at bilen er anvendt i Danmark mellem den 17. og 18. januar 2012, hvor der blev anmeldt et tyveri af bilen ved ...4, og den 26. juli 2012, hvor bilen blev observeret parkeret ved ...5.

Udover disse observationer bestyrker sagsøgerens hyppige indlæg på Face-book-siden (bilag G), at sagsøgeren regelmæssigt har ført et køretøj på offentlig vej i Danmark. Sagsøgeren har i den forbindelse — trods opfordringer hertil - ikke redegjort for, hvilket andet køretøj han har haft adgang til på de pågældende datoer, og det må således lægges til grund, at det førte køretøj er den i sagen omhandlede Volkswagen Golf.

Bilen er således taget i brug på færdselslovens område, og bilen skulle derfor have været indregistreret i Danmark, inden den blev taget i brug her i landet, jf. registreringslovens § 2, stk. 1 og registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

2. Sagsøgeren er ejer af bilen

Det gøres gældende, at sagsøgeren er både den formelle og reelle ejer af bilen, og at der fra tidspunktet, hvor sagsøgeren flyttede til Danmark, indtræder en pligt til efter registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at lade bilen indregistrere.

For det første bemærkes, at det er ubestridt mellem parterne, at sagsøgeren, der er dansk statsborger, siden 30. juli 2012 har været registreret i Det Centrale Personregister med en dansk adresse. Sagsøgeren har derfor siden den 30. juli 2012 haft bopæl i Danmark, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 1.

Sagsøgeren er den formelle ejer af bilen. For det første er sagsøgeren den eneste registrerede ejer af bilen, hvilket fremgår af udskrift fra det svenske transportregister (bilag C). Derudover er det af sagsøgeren oplyst, at det er sagsøgeren, der har købt og betalt for bilen, jf. replikken, side 1, afsnit 2. Over for en registreringsattests udvisende må der skulle fremlægges objektive, uafhængige bevisdata til støtte for, at det alligevel ikke er den indregistrerede ejer, der er reel ejer af bilen. Dette er skatteyderens bevisbyrde.

I den forbindelse henvises til TfS 1996, 483, der handlede om bilens reelle ejerskab i et tilfælde, hvor bilen var indregistreret i skatteyderens fars navn.

Sagen angik vurderingen af en bils ejerforhold i forbindelse med retten til fradrag for befordringsudgifter efter den dagældende særregel i ligningslovens § 9 C, stk. 4. Realitetsbedømmelsen af en bus ejerforhold må antages at være den samme, når en bils ejerforhold skal vurderes i forbindelse med registreringsafgiftspligten.

I sagen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle, idet det konkret blev vurderet, at skatteyderen måtte være den reelle ejer af køretøjet til trods for, at registreringsattesten udviste et andet ejerforhold, jf. Skatteministeriets kommentar til sagen (TfS 1996, 486).

Følgende fremgår af Skatteministeriets kommentar til sagen (TfS 1996, 486):

“...

Under retssagen fremlagde skatteyderen kontoudtog, der sandsynliggjorde, at han havde afholdt alle udgifter vedrørende den pågældende bil. Endvidere fremlagde han en kvittering udstedt af sælger af bilen til skatteyderen. Desuden blev det oplyst, at skatteyderens forældre havde en bil hver, og at forsikringsselskabet anså bilen for ejet af skatteyderen.

..."

Der kan endvidere henvises til TfS 1998, 101, ligeledes om ligningslovens § 9 C, stk. 4. I denne sag tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen for Højesteret, hvor det af skatteyderen benyttede køretøj var indregistreret i morens navn.

Herudover henvises til TfS 1999, 557, hvor Vestre Landsret i sin dom henviser til Ligningsvejledningen fra 1991 og 1992, hvoraf fremgik, at dokumentation for ejerskab kunne tilvejebringes på en række forskellige måder. Af Ligningsvejledningen fra 1992, afsnit A.F.3.1.2 om særreglen i ligningslovens § 9 C, stk. 4, fremgår følgende:

“...

Dokumentation kan eksempelvis foreligge i form af registreringsattest, et forsikringsbevis, kørselsregnskab eller kvitteringer for indkøbt benzin mv.

..."

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at det reelle ejerskab til bilen er overgået til en anden efter sagsøgerens flytning til Danmark.

Tværtimod har sagsøgeren selv oplyst, at alle udgifter vedrørende bilen er trukket fra sagsøgerens konto, også efter sagsøgerens flytning til Danmark, jf. replikken, side 1.

Det kan i den forbindelse ikke anses for dokumenteret, at udgifterne vedrørende bilen efterfølgende er betalt af BA ved overførslerne til sagsøgeren i bilag 8 og 9. Der er ikke fremlagt kvitteringer for bilforsikring, skat og afdrag på billån, samt låneaftalen vedrørende bilen, som kan underbygge, at BA´s overførsler vedrører bilens udgifter. Det bemærkes i den forbindelse, at det af sagsøgeren udarbejdede budget (bilag 10) ikke kan tillægges bevismæssig betydning, da det ikke kan efterprøves, om der er realitet bag de oplyste udgifter. Endvidere stemmer BA´s overførsler end ikke overens med de i budgettet oplyste beløb.

Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren som indregistreret ejer af bilen, ikke også er den reelle ejer af bilen.

Skatteministeriet bestrider, at byrettens dom af 2. april 2012 i straffesagen (bilag 3) kan tillægges betydning for afgørelsen af denne afgiftssag.

Byrettens dom af 2. april 2012 vedrører alene, hvorvidt sagsøgerens kørsel den 8. november 2012 skete i strid med registreringsbekendtgørelsens § 17.

Nærværende sag angår imidlertid, hvorvidt sagsøgerens køretøj er registreringspligtigt, og dermed registreringsafgiftspligtigt her i landet, som følge af ibrugtagningen på færdselslovens område, efter at sagsøgeren flyttede tilbage til Danmark den 30. juli 2012.

Allerede af denne grund er byrettens afgørelse i straffesagen ikke bindende for afgiftsmyndighederne og dermed heller ikke afgørende for den afgiftsmæssige vurdering. I nærværende sag skal der således anlægges en selvstændig civilretlig vurdering uafhængig af byrettens straffedom.

Hertil gøres det gældende, at den omstændighed, at A blev frifundet under straffesagen vedrørende registreringsbekendtgørelsens § 17, ikke fører til, at han også skal have medhold i nærværende sag. Det er i retspraksis fastslået, at undladelse af at rejse strafferetlig tiltale eller frifindende straffedomme ikke er afgørende for den civilretlige vurdering, jf. bl.a. SKM2011.209.HR, TfS 1999,103 V, TfS 2000,80 V og SKM2001.582.ØLR.

Hertil kommer, at Skatteministeriet/afgiftsmyndighederne ikke var part i straffesagen, og at ministeriets synspunkter vedrørende ejerskabet til bilen ikke har været prøvet under straffesagen.

I den forbindelse skal fremhæves, at en række forhold ikke ses inddraget ved bevisførelsen for byretten i straffesagen.

I straffedommen lagde retten afgørende vægt på A´s forklaring om, at bilen er registreret på BA´s adresse (bilag 3, side 3). Det forhold, at alene sagsøgeren er registreret som ejer af bilen, og at sagsøgeren afholder samtlige udgifter vedrørende bilen, ses ikke at være indgået i bevisførelsen.

Yderligere bemærkes, at sagsøgeren på tidspunktet for bilens indregistrering i 2009 selv var tilknyttet registreringsadressen i Sverige, og at han ifølge egne oplysninger fortsat overnatter på adressen, når han opholder sig i Sverige. Ej heller denne oplysning ses at være indgået i bevisførelsen under straffesagen.

Endelig ses det ikke inddraget i straffesagen, at sagsøgeren også blev stoppet af politiet i september 2012, hvor han også kørte i bilen (stævningen, side 2). Således er der fremkommet yderligere bevisdokumentation vedrørende bilens ejerforhold samt yderligere oplysninger om brugen af bilen, som ikke indgik i straffesagen.

3. Sagsøgeren har ikke givet afkald på brugsretten til bilen

Når sagsøgeren er både den formelle og reelle ejer af bilen, skal den registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer (tidl. Køretøjsregisteret), før den kan tages i brug her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Efter § 7, stk. 2, nr. 1-3 kan registrering dog undlades, såfremt:

1)

Der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,

2)

ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden,

3)

brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Det gøres gældende, at betingelserne i § 7, stk. 2, ikke er opfyldt i denne sag.

Til støtte herfor gøres det gældende, at den skriftlige aftale (bilag 5), hvoraf fremgår at BA er den eneste bruger af bilen, først blev fremlagt i forbindelse med stævningen og derfor ikke kan tillægges bevismæssig betydning. Sagsøgerens forklaring i replikken ændrer ikke herved.

Hertil kommer, at aftalen ej heller ses at være blevet håndhævet, og at sagsøgeren således ikke har givet afkald på brugsretten til bilen.

I begge de tilfælde, hvor bilen er blevet stoppet i Danmark, er det sagsøgeren, der har ført bilen (henholdsvis i september 2012 og den 8. november 2012).

I forbindelse med standsningen i september 2012, har sagsøgeren oplyst, at han kørte i bilen sammen med BA i forbindelse med et familiebesøg i Danmark. I forlængelse af besøget kørte han også bilen tilbage til Sverige med henblik på at overnatte hos samleveren (bilag F).

Sagsøgeren har også oplyst, at han forud for standsningen den 8. november 2012 havde overnattet hos sin samlever i Sverige, og at han blot skulle køre hende i skole i Danmark.

Sagsøgeren var på begge tidspunkter bosiddende og arbejdssøgende i Danmark (bilag F), og begge ovennævnte kørsler er derfor ubetinget også sket i sagsøgerens egen interesse, hvorfor sagsøgeren også af denne grund ikke kan siges at have givet afkald på brugsretten til bilen.

Herudover har sagsøgeren den 20. november oplyst til SKAT, at det primært er sagsøgerens kone, der bruger bilen (bilag D), hvilket understreger, at sagsøgeren ikke effektivt har givet afkald på at bruge bilen.

Sagsøgeren har derfor ikke bevist, at han i den omhandlede periode, hvor bilen uomtvistet har været anvendt i Danmark, havde givet et sådant afkald på brugsretten til bilen, at registreringspligten ikke er indtrådt, jf. § 7, stk. 2. Idet sagsøgeren efter egne oplysninger overnatter hos BA i Sverige, er det heller ikke med de fremlagte brobizz-kvitteringer (bilag 2) dokumenteret, at det alene er sagsøgerens kone, som er ejer og bruger af bilen.

Det er endvidere heller ikke med de fremlagte kvitteringer for pendlerkort (bilag 13-16), godtgjort, at sagsøgeren har givet afkald på brugsretten til bilen. Det er ikke på kvitteringerne muligt at se, hvem pendlerkortet tilhører, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren har afholdt udgifterne vedrørende pendlerkortet, da de ikke fremgår af sagsøgerens kontoudskrift (bilag 8 og 9).

Derudover taler en række øvrige omstændigheder for, at sagsøgeren stadig har anvendt bilen, efter at han er flyttet til Danmark.

For det første fremgår det af sagsøgerens kontoudskrifter (bilag 8 og 9), at sagsøgeren i en række tilfælde har foretaget køb på tankstationer, jf. f.eks. Dankort-nota fra Shell Service den 6. august 2012 på kr. 583,24.

Endelig henvises til sagsøgerens indlæg på Facebook, der ligeledes viser, at sagsøgeren har anvendt bilen i Danmark og derfor ikke har givet afkald på brugsretten til bilen.

Sagsøgeren har trods sagsøgtes opfordringer hertil ikke fremlagt dokumentation for, hvilken anden bil sagsøgeren skulle have kørt i på de pågældende datoer i Facebook-indlæggene.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse 

Efter det oplyste lægger retten til grund, at sagsøger, der er dansk statsborger, flyttede tilbage til Danmark ultimo juli 2012. Da sagsøger blev stoppet i bilen den 6. august 2012 af politiet, finder retten det godtgjort, at bilen blev taget i brug i Danmark i fra det tidspunkt.

Da sagsøger er registreret som ejer af bilen, da de fremlagte kvitteringer vedrørende sagsøgers samlevers udgifter til bilen ikke godtgør, at hun var den reelle ejer af bilen, finder retten, at bilen var registreringspligtig i Danmark fra det ovenfor anførte tidspunkt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, lov om registrering af køretøjer, § 2, stk. 1 og registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Sagsøgers oplysning om, at han havde overladt brugen til sin samlever findes ikke godtgjort. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at sagsøger, medens han boede i Danmark og var arbejdssøgende, i fornødent omfang havde en anden bil til rådighed, og at det af hans opdateringer på facebook, må anes for godtgjort, at han har ført bilen også på tidspunkter, hvor hans samlever ikke var med.

Retten finder ikke, der er grundlag for at følge sagsøgers subsidiære påstand.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald findes sagsøger at burde betale omkostninger til sagsøgte med kr.27.500, der udgør salæret til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 27.500.