Dato for udgivelse
23 Sep 2014 11:30
Dato for afsagt dom/kendelse
01 Jul 2014 09:51
SKM-nummer
SKM2014.662.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Randers, BS 5-494/2013
Dokument type
Dom
Emneord
Kvælstofholdig, gødning, bekæmpelsesmidler, registrering, falske, fakturaer
Resumé

Sagen angik prøvelse af SKATs forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar for handel med bekæmpelsesmidler og kvælstofholdig gødning.

Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at selskabet ikke skulle svare afgift, da de afgiftspligtige dispositioner var foretaget af direktøren uden for dennes stillingsfuldmagt. Direktøren havde ved udarbejdelse af falske fakturaer m.v. søgt at sløre, at der var handlet med afgiftspligtige produkter, og der var ikke i sagen holdepunkter for, at selskabets ejer havde medvirket til eller været vidende herom.

Retten fandt, at det lå inden for direktørens fuldmagt at foretage handel med de omhandlede produkter. Det forhold, at handlerne var foretaget af direktøren uden behørig indberetning af salg og afregning af afgifter, medførte ifølge retten ikke, at de foretagne handler lå uden for selskabets formål.

Sagsøgeren gjorde i anden række gældende, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes. I den forbindelse gjorde selskabet bl.a. gældende, at SKATs forhøjelse - der var baseret på en detaljeret gennemgang af de reelle fakturaer - ikke kunne anses for skønsmæssig.

Retten fandt, at SKATs ansættelse beroede på et skøn. Retten udtalte herved, at det forhold, at der var taget udgangspunkt i en række bilag fundet hos såvel sagsøgeren som andre, ikke fritog afgørelsen fra at være skønsmæssig, men blot medførte en begrænsning af den usikkerhed, der altid vil være forbundet med en skønsmæssig ansættelse. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var behæftet med væsentlige fejl eller var udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at ansættelsen var åbenbart urimelig.

Ministeriet blev på den baggrund frifundet.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 A.B.5.4.2


Parter

H1 ApS
(advokat Stinne Richter Berg)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

Mette Langborg

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 27. marts 2013, vedrører opkrævning af afgift for køb og salg af bekæmpelsesmidler og kvælstofholdig gødning.

Sagsøgeren, H1 ApS, har principalt nedlagt påstand om, at den pålagte bekæmpelsesmiddelafgift på 1.312.661,67 kr. og den pålagte kvælstofafgift på 465.313,75 kr. bortfalder.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at den pålagte bekæmpelsesmiddelafgift på 1.312.661,67 kr. og den pålagte kvælstofafgift på 465.313,75 kr. nedsættes med et af retten skønsmæssigt fastsat beløb.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT med henblik på opgørelse af sagsøgerens tilsvar af bekæmpelsesmiddelafgift og kvælstofafgift.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, men indeholder parts- og vidneforklaringer.

Landsskatteretten har den 16. januar 2013 afsagt kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår bl.a.:

"...

Sagen drejer sig om, at selskabet uden at være registreret for bekæmpelsesmidler og kvælstof, har købt og solgt bekæmpelsesmidler og kvælstof, hvorfor SKAT har anset selskabet afgiftspligtig heraf.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse ændres delvist.

...

Sagens oplysninger

Selskabet er en handelsvirksomhed, som sælger landbrugsprodukter, fx gødning og bekæmpelsesmidler, samt andre mindre produkter til landbrug, samt bl.a. byggematerialer, træpiller og trailere til både private og erhvervsdrivende. Selskabets omsætning var i 2009 68.408.193 kr.

Selskabet har lagerlokaler, som er blevet anvendt til opbevaring af trailere, træpiller og bekæmpelsesmidler. De øvrige varegrupper er typisk indkøbt hos leverandøren, og derefter leveret direkte ud til kunden. Der har ikke været lager af kvælstofholdig handelsgødning. Selskabets har haft 2 ansatte. KJ som deltids bogholder og MI som direktør.

I forbindelse med opstarten af kontrol, samt under ransagningen blev virksomheden repræsenteret af MI (herefter benævnt direktøren) i sin egenskab af direktør og medlem af bestyrelsen. Siden ransagningen er direktøren blevet bortvist af hovedaktionæren og medlem af bestyrelsen A. A har herefter været direktør i selskabet.

Bekæmpelsesmiddelafgift

Selskabet har gennem kontrolperioden 1. august 2006 til 18. november 2009, uden at være registeret herfor, indført bekæmpelsesmidler fra Tyskland, købt hos G1 og G2. Varerne er faktureret til selskabet, men varebeskrivelsen på fakturaer i selskabets regnskabsmateriale stemmer ikke overens med de faktiske leverede varer. Ifølge skrivelse fra leverandørernes advokat R1, fremgår leverancerne af følgesedlerne. Dette er foretaget efter anmodning fra direktøren. Materialet fra Tyskland er fremskaffet ved hjælp af den nuværende direktør A, Politiet, samt R1 advokat PJ, som repræsenterer de to tyske leverandører.

Det fremgår bl.a. af brev fra advokaten til Politiet vedrørende leverancer fra G1, at der er leveret varer til selskabet, hvor direktøren for selskabet krævede, at der på fakturaerne skulle fremgå andre varer end de faktisk leverede, og at der af leverandørens leveringspapirer/dokumenter i leverandørens regnskabsgrundlag er anført de korrekte varer.

Kvælstofafgift

Selskabet er ikke registreret hos SKAT for mellemhandel med kvælstofholdige produkter, og er ikke registreret som gødningsleverandør hos Plantedirektoratet. Selskabet har gennem kontrolperioden 1. august 2006 til 18. november 2009 købt kvælstofholdig handelsgødning fra KL, ...2, som har bestilt varerne i udlandet, samt stået for fragten. Vognmændene har afhentet varerne hos G3 og leveret den direkte ud til de enkelte landmænd. Selskabet har ikke haft et lager af kvælstofholdig handelsgødning i Danmark. De fakturaer som foreligger fra KL i selskabets regnskabsmateriale indeholder ikke oplysninger om, at det er kvælstofholdig gødning, som er blevet leveret. KL har typisk udstedt to fakturaer til selskabet. Den ene, som fremgår af regnskabet og som ikke indeholder korrekte varebetegnelser for den leverede vare, og den anden som både indeholder korrekt varebetegnelse, samt oplysninger om hvem der har fået den kvælstofholdige gødning leveret. Ligeledes fremgår det ikke af fakturaerne fra selskabet til køberne, at der er tale om kvælstofholdig gødning. Ifølge selskabets fakturaer fremgår det, at der er tale om typisk korn eller kvælstoffri gødning.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bekæmpelsesmiddelafgift

...

SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, når afgiften ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det lægges ifølge det oplyste til grund, at selskabet har købt og videresolgt bekæmpelsesmidler, uden at have været registeret for bekæmpelsesmiddelafgifter og uden at afregne afgifter, ligesom selskabet ikke har ført et afgiftsregnskab vedrørende disse køb og salg.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede varer er afgiftspligtige efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1. Der er endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over omfanget af indførslen og salget, herunder prisen og avancen, og dermed størrelsen af afgiftstilsvaret, således som opgjort under sagens behandling i Landsskatteretten.

Landsskatteretten har herved især lagt vægt på, at varerne er faktureret til selskabet, men at varebeskrivelsen på den faktura, som foreligger i selskabets regnskab, ikke stemmer overens med de faktiske leverede varer, jf. senere indhentede oplysninger fra leverandøren. De faktiske leverancer fremgår bl.a. af følgesedler til selskabet, samt registreringer hos leverandøren. Herudover er der lagt vægt på, at alle købsfakturaer er bogført i selskabet og betalt af selskabet, herunder har selskabet fået moms- og skattefradrag for købene, ligesom salg af varerne er bogført og indtægtsført i selskabet.

Handlerne ses derved samtidig at være omfattet af stillingsfuldmagten som direktør. Det af repræsentanten anførte, om, at selskabet ikke er bundet af handlerne, fordi den tidligere direktør har handlet uden for sin stillingsfuldmagt, kan ikke medføre, at selskabet ikke er afgiftspligtigt, allerede fordi det fremgår af selskabets bogføring mv., at selskabet har handlet med afgiftspligtige varer, hvorved selskabet hæfter for afgiften, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 37.

Ligeledes til det af repræsentanten anførte om, at SKAT ikke har foretaget de fornødne undersøgelser, med henvisning til nogle konkrete bilag, har dette ikke givet anledning til at ændre på det af SKAT opgjorte afgiftstilsvar. Under de foreliggende omstændigheder, hvor det er konstateret, at der er indført og videresolgt et stort antal afgiftspligtige varer, uden at der angivet nogen afgift, og uden at der er udarbejdet et egentlig afgiftsregnskab herfor, hvilket selskabet og selskabets direktør er ansvarlige for at udarbejde, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 17, må selskabet dokumentere eller sandsynliggøre, at afgiftstilsvaret ikke kan opgøres i overensstemmelse med SKATs opgørelse. Den skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret har taget udgangspunkt i fakturaer og følgesedler mv. Der er ikke fremlagt dokumentation, der på tilstrækkelig vis giver grundlag for at ændre SKATs skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar. Landsskatteretten finder herefter, at afgiftstilsvaret vedrørende bekæmpelsesmidler kan fastsættes således som opgjort af SKAT, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor vedrørende bekæmpelsesmiddelafgift, dog således at beløbet ændres til 1.312.661,67 kr., i overensstemmelse med SKATs ændrede opgørelse.

Kvælstofafgift

...

Det lægges ifølge det oplyste til grund, at selskabet har købt og videresolgt kvælstofholdige varer, uden at have været registeret for kvælstofmiddelafgifter, og uden at afregne afgifter, ligesom selskabet ikke har ført et afgiftsregnskab herfor.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede varer er afgiftspligtige efter kvælstofafgiftslovens § 1. Der er endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over omfanget af købet og salget, og dermed størrelsen af afgiftstilsvaret, således som opgjort under sagens behandling i Landsskatteretten.

Landsskatteretten har herved især lagt vægt på, at varerne er faktureret til selskabet, men at varebeskrivelsen på den faktura, som foreligger i selskabets regnskab, ikke stemmer overens med de faktiske leverede varer. De faktiske leverancer fremgår af en ekstra faktura, regneark mv. fra leverandøren, som er fremskaffet ved ransagning. Herudover er der lagt vægt på, at alle købsfakturaer er bogført i selskabet og betalt af selskabet, herunder har selskabet fået moms- og skattefradrag for købene, ligesom salg af varerne er bogført og indtægtsført i selskabet. Endelig bemærkes det, at selskabet ikke er registeret som oplagsholder, jf. kvælstofafgiftslovens § 5, hvorfor selskabet ikke kan omfattes af afgiftsfrihed for varer, der leveres til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovens § 7, ligesom der ikke foreligger bevilling til afgiftsfritaget salg, jf. § 8 og 10.

Handlerne ses derved samtidig at være omfattet af stillingsfuldmagten som direktør. Det af repræsentanten anførte, om, at selskabet ikke er bundet af handlerne, fordi den tidligere direktør har handlet uden for sin stillingsfuldmagt, kan ikke medføre, at selskabet ikke er afgiftspligtigt, allerede fordi det fremgår af selskabets bogføring mv., at selskabet har handlet med afgiftspligtige varer, hvorved selskabet hæfter for afgiften, jf. kvælstofafgiftslovens § 26.

Ligeledes til det af repræsentanten anførte om, at SKAT ikke har foretaget de fornødne undersøgelser, med henvisning til nogle konkrete bilag, har dette ikke givet anledning til at ændre på det af SKAT skønsmæssig opgjorte afgiftstilsvar. Under de foreliggende omstændigheder, hvor det er konstateret, at der er købt et stort antal afgiftspligtige varer, uden at der angivet nogen afgift, eller foreligger tilstrækkelig dokumentation for eventuelt videresalg til en afgiftsfritaget virksomhed, og uden at der er udarbejdet et egentlig afgiftsregnskab, hvilket selskabet og selskabets direktør er ansvarlige for at udarbejde, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 12, må selskabet dokumentere eller sandsynliggøre, at afgiftstilsvaret ikke kan opgøres i overensstemmelse med SKATs opgørelse. Den skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret har taget udgangspunkt i fakturaer og følgesedler mv. Der er ikke fremlagt dokumentation, der på tilstrækkelig vis giver grundlag for at ændre SKATs skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar. Landsskatteretten finder herefter, at afgiftstilsvaret vedrørende bekæmpelsesmidler kan fastsættes således som opgjort af SKAT, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor også vedrørende kvælstofafgift, dog således at beløbet opgørelse ændres til 465.313,75 kr., i overensstemmelse med SKATs ændrede opgørelse.

..."

Vedrørende bekæmpelsesmiddelafgiften er der enighed om, at handlerne i hovedtræk er foregået på den måde, at sagsøgeren fra G1 har modtaget en faktura med angivelse af køb af afgiftsfri varer. Denne faktura er bogført i selskabets bogholderi. Sideløbende er der udstedt en i det væsentligste identisk faktura men med angivelse af de korrekte afgiftspligtige varer. Disse fakturaer er ikke bogført hos sagsøgeren og alene fundet i G1's bogføringsmateriale. For 4 konkrete handler bestrider sagsøgeren, at der er ført bevis for, at sagsøgeren har erhvervet de anførte eller dele af de anførte produkter.

Vedrørende den kvælstofholdige gødning er der enighed om, at handlerne i hovedtræk er foregået på den måde, at der via et af KL ejet tysk selskab, indkøbes kvælstofholdig gødning via et andet tysk selskab, at KL's tyske selskab videresælger gødningen til KL's danske selskab og at varebetegnelsen i den forbindelse ændres, så det fremstår som om, handlen vedrører afgiftsfri varer. KL's danske selskab viderefakturerer de "afgiftsfri" varer til sagsøgeren, der viderefakturer til slutbrugeren.

Den fysiske levering sker direkte fra det oprindelige tyske selskab til slutbrugeren. Der er vedrørende 12 af disse handler tvist om, hvorvidt der foreligger en sådan identifikation af slutbrugeren, at afgiften skal pålægges slutbrugeren og ikke sagsøgeren.

Forklaringer

A har forklaret, at han har været landbrugsrevisor i en længere årrække indtil 1995, hvor han solgte revisionsvirksomheden. Han ejer selv en landbrugsejendom, som er bortforpagtet til hans nabo.

H1 ApS er det selskab, hvorfra han tidligere drev sin revisorvirksomhed. MI var kunde i virksomheden. Da MI i 1999 skulle skilles, ville MI's ægtefælle ikke længere stå som ejer af MI's virksomhed. MI kunne ikke selv stå som ejer, fordi han tidligere var blevet erklæret konkurs. Han tilbød derfor MI, at han kunne bruge selskabet til at drive virksomhed fra. MI var en dygtig sælger og han opfattede det sådan, at man kunne regne med det, MI sagde. Han sad selv i bestyrelsen for selskabet, men det var mest af navn. Det var ikke en aktiv bestyrelse. Der var ingen bestyrelsesmøder, og det andet bestyrelsesmedlem var hans kone.

Virksomheden anvendte ikke selv den type produkter, som virksomheden solgte. Der var heller ikke et lager af bekæmpelsesmidler og gødning. I sæsonen var der lidt kemikalier på lager men ikke kvælstofgødning.

Han var ikke involveret i selskabets drift, men en gang om måneden gennemgik han balancen med MI. Han talte også med banken om kreditfaciliteterne. Han havde ikke noget med bogholderen at gøre. MI var sælger og dygtig til det. Han førte ikke kontrol med MI ud over, at han regnede med, at revisor tog sig af det. Hvis der skulle handles en stor ordre, spurgte MI ham, om der var penge til det. Selskabets revisorer har ikke på noget tidspunkt gjort opmærksom på, at noget så mærkeligt ud.

I forbindelse med, at SKAT foretog ransagning, tog han fat i sin advokat. Umiddelbart efter blev MI bortvist. Han fandt nogle dokumenter vedrørende G2 i løbet af en måneds tid, men mener ikke han så noget til G1 og G3. Han blev mistænksom vedrørende G2 og satte nogle undersøgelser i gang. Han bad dem dokumentere, at leveringerne havde fundet sted. Det kunne de ikke og måtte derfor trække den retssag, de havde anlagt omkring betalingen. Han overgav dokumenterne til politiet.

Han har ikke haft kontakt med virksomhedens kunder, der blev sure over, at han bortviste MI. Han har kun oplysninger om kunderne via SKAT.

Han ved, hvem KL er. Han har ikke selv indgået aftaler med KL.

Så vidt han husker, havde SKAT indenfor det seneste år forud for ransagningen været på kontrolbesøg i virksomheden, uden at det havde givet anledning til yderligere henvendelser fra SKAT.

Han er eneanpartshaver i det sagsøgende selskabet. De første år løb det rundt, men efterhånden gik det pænt opad med økonomien. De pæne resultater kom, da MI begyndte at sælge træpiller.

Han kom ikke privat sammen med MI, men MI havde været kunde på revisionskontoret, inden det blev lukket. Kassekreditten i Sydbank havde en trækningsret på 4-5 mio. kr. Den har været udnyttet fuldt ud, men aldrig været overtrukket.

Virksomheden havde adresse på ...1. Det er en ejendom, han ejer via et andet selskab. Han var på ejendommen ca. en gang om måneden, når balancen skulle gennemgås. Udgangspunktet var, at der blev handlet med træpiller, plastik og lidt kemikalier til landmænd. Han havde ingen kontakt til leverandørerne eller kunderne.

ST har forklaret, at hun er ansat ved SKAT og arbejder med punktafgifter. Hun har i 7 år haft speciale i landbrugsrelaterede punktafgifter. Sagen startede som et samarbejde med NaturErhvervsstyrelsen. I efteråret begyndte de en regnskabskontrol, der blev udvidet til også at omfatte leverandører. I november 2009 blev der foretaget ransagning på ...1, på ...3 og hos KL. I første omgang så regnskabet normalt ud, men de besluttede at fortsætte kontrollen, fordi varebetegnelsen på købs- og salgsfakturaer ikke stemte overens. Tæt på 50 % af KL's omsætning var med sagsøgeren. KL indberettede gødningssalg til NaturErhvervsstyrelsen, når han solgte direkte til landmænd, men hun har ikke set nogen indberetninger på det, han har solgt til sagsøgeren.

KL's notater/regneark fandt de i særskilte mapper hos ham.

De har ikke accepteret, at afgiften på solgte varer, hvor identiteten på landmanden kun foreligger i form af fragtregninger, ikke pålignes sagsøgeren, fordi fragtregningerne ikke er tilstrækkelige til, at NaturErhvervsstyrelsen, overfor landmanden kan medtage mængden i landmandens gødningsregnskab.

De fakturaer, der er fundet i sagsøgerens bogføring, omfatter alle kun afgiftsfrie midler.

De gik samtlige regnskabsmapper igennem, herunder alle købs- og salgsfakturaer undtagen dem, der angik træpiller eller trailere. De fik tilsvarende fra KL. Herefter kontrollerede de bogføringer og navne for at se, om nogle varer kunne knyttes til konkrete kunder. Der er ikke indhentet trediemandsbilag fra landmændene og/eller speditionsfirmaerne. Det var politiet, der vurderede, hvor det var nødvendigt at indhente oplysninger. På bekæmpelsesmidler har de ikke undersøgt, hvem kunden er, fordi afgiftskravet ikke kan videreføres til kunderne på samme måde, som det er tilfældet med den kvælstofholdige gødning.

NaturErhvervsstyrelsen har via deres kontrol foretaget en tilsvarende gennemgang. Hun har ikke fundet noget som giver anledning til at tro, at MI har indgået handler i eget navn. Da ransagningen blev påbegyndt, gik MI op og fandt 60.000 kr. i kontanter, som han oplyste var en forudbetaling. Få dage efter fik hun kopi af den faktura, som pengene angik. Det var en faktura udstedt i sagsøgerens navn.

KL, der jf. retsplejelovens § 171, ikke har haft pligt til at afgive forklaring, har forklaret, at han er uddannet i korn- og foderstofbranchen, hvor han har været ansat indtil han primo 2000 bosatte sig i ...4. Han etablerede i ...4 en virksomhed med køb og salg af bl.a. flydende gødning til golfbaner. Han har haft det danske G4 selskab i flere år forud for 2000. Han solgte gødning og plantebeskyttelser til sagsøgeren. Et læs svarer til ca. 30.000 kg. og det kan godt passe, at han har solgt i alt ca. 6,4 ton til sagsøgeren.

Handlen med sagsøgeren kom i stand efter telefonisk henvendelse fra MI. MI ringede med en forespørgsel om, hvorvidt han kunne købe gødning "udenom systemet". I starten af 00'erne var der en omfattende handel med gødning. Mange var bekendt med, at der var ny lovgivning på vej og flere solgte lidt udenfor systemet. Det gik først senere op for ham, at MI's selskab ikke var registreret til køb og salg af gødning. Da var handlerne imidlertid allerede godt i gang.

Han kendte MI professionelt fra tidligere. Han mener, at hans kontakt med MI startede i 1985, da MI var kunde hos G5. Den virksomhed, han startede i ...5, kom i stand via en ven af MI og det var på det tidspunkt, at han fik et bedre kendskab til MI, som han også har haft et privat bekendtskab med.

Fakturaen i ekstrakten side 443 svarer til dem, han lavede i den periode, hvor der var "rimelig trafik". Han lavede dem, for at MI kunne holde styr på, hvad han havde købt og til hvem. Der fandtes derudover en anden faktura med samme nummer men med anden varebetegnelse; oftest hvede, byg o.l. der ikke var afgiftspligtige. Når der eksempelvis står "TN Big Bag", er de pågældende varer leveret direkte til TN. "MI" står for MI.

Notatet i ekstrakten side 423 har samme formål som fakturaen side 443. Det er ham, der har skrevet det. Det er fundet i hans "hemmelige mappe". Ind imellem kørte han selv hen til MI med den faktura, hvor de afgiftsfrie varer var anført. Han havde så typisk et notat med svarende til det, der fremgår side 423. Betalingen skete typisk med check eller bankoverførsel. Den faktura, han bogførte i sit danske G4 selskab, var fakturaen med de afgiftsfri varer.

Hans kontaktperson hos sagsøgeren var MI. Han mindes ikke at have talt med A. Han ved ikke, om A kendte til hans og MI's aftaler.

Fragtregningerne, fra leveringen ud til den enkelte landmand, blev fremsendt til ham. Det var også ham, der bestilte transporten. Nogle gange havde sagsøgeren også kontakt med fragtmanden, eksempelvis hvis der var problemer med leveringsstedet e.l.

Sagsøgeren stod for ca. 50 % af hans omsætning på gødning. Så vidt han husker, var det under 5 leverancer, der blev sendt direkte til sagsøgerens adresse. Mængden på leveringen, der fremgår af ekstrakten side 442, sammenholdt med, at der er tale om en levering i Big Bags, kan godt være en levering direkte til sagsøgeren. Det støttes af, at det på hans bilag er anført "H1-...6".

Han havde ikke forud for handlerne med sagsøgeren, handlet på denne måde med fiktive fakturaer. Det er hans opfattelse, at der i starten af 00'erne var en del af denne trafik.

Hans fordel ved at deltage er den meromsætning, det genererede. Fordelen for landmanden var, at landmanden kunne bruge mere gødning end tilladt, og dermed få et større udbytte af markerne. Det accelererede i 2009. Han ved ikke, hvad MI har fået ud af det. Han har på bilagene kunnet set, at MI beregnede sig en mindre avance. Han lavede månedsregninger til sagsøgeren. Faktureringen til den enkelte landmand stod sagsøgeren for. Han har aldrig fået betaling direkte fra landmanden.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at selskabets tidligere direktør, MI klart har handlet uden for sin stillingsfuldmagt, hvorfor sagsøgeren ikke er bundet af de af MI foretagne dispositioner. Dette følger af aftalelovens § 10, stk. 2. Selskabslovens § 117-118 fastlægger de overordnede grænser for direktionens beføjelser. Det fremgår af disse bestemmelser, at den daglige ledelse ikke omfatter dispositioner, der er af usædvanlig art eller stor betydning, ligesom direktionen skal sikre en forsvarlig organisation og sikre, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom. Sidstnævnte opgave har MI klart tilsidesat, hvorfor det allerede af lov følger, at MI har handlet uden for sin stillings grænser. Tilsvarende er det også helt oplagt, at det naturligvis er uden for en direktørs stillingsfuldmagt at foretage ulovlige og strafbare dispositioner, hvorfor MI også har handlet uden for de grænser, som sædvane tillægger stillingen som direktør. Hvis sagsøgeren findes afgiftspligtig, er det ensbetydende med, at MI med sine ulovlige handlinger kan binde sagsøgeren og pålægge sagsøgeren en meget stor økonomisk forpligtelse. Det er netop dette scenarie, som fuldmagtsreglerne har til hensigt at undgå. Da sagsøgeren på tidspunktet for handlernes gennemførelse ikke var bekendt med, at MI foretog handler uden for sin fuldmagt, kunne sagsøgeren ikke reagere herpå. Efterfølgende er sagsøgeren ikke i stand til at påberåbe sig handlernes ugyldighed over for aftaleparterne, da handlerne de facto ikke kan tilbageføres henset til den forløbne tid og produkterne. Selskabet har derfor ikke kunnet påberåbe sig civilretlig ugyldighed. Omgåelsen har alene været til fordel for slutkunderne, her landmændene. Sagsøgeren har derimod ikke profiteret af det, og har desuden betalt skat af avancen. Der er således heller ikke grundlag for opkrævning ud fra et berigelsessynspunkt.

Sagsøgeren har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at der reelt ikke er tale om en skønsmæssig afgørelse, da beregningen er sket på grundlag af et omfattende bilagsmateriale. Det eneste skønsmæssige element i afgørelsen er således SKATs skøn over avancens størrelse. SKAT har derfor en sædvanlig bevisbyrde for afgiftens størrelse. Sagsøgte kan ikke undslippe den bevisbyrde ved at gøre gældende, at afgiftsforhøjelsen er skønsmæssig.

For så vidt angår de bekæmpelsesmiddelafgiftspligtige produkter er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at sagsøgeren har erhvervet disse, og for så vidt angår de kvælstofafgiftspligtige produkter er det for nogle handlers vedkommende ikke er dokumenteret, at sagsøgeren har erhvervet disse, og at det for andre handlers vedkommende er dokumenteret, hvem sagsøgeren har videresolgt gødningen til, hvorfor de pålagte afgifter skal bortfalde.

Vedrørende bekæmpelsesmiddelafgiftspligtige varer er bevisbyrden i minimum 4 handler ikke løftet. I den første handel (politinummer L3-L6) foreligger der hverken dokumentation for, at levering er sket eller at sagsøgeren har betalt for varerne. I den anden handel (politinummer L7-L12) indeholder følgesedlen (Lieferschein) kun 3 ud af de 4 produkter der fremgår af fakturaen, ligesom følgesedlen med et fjerde produkt har et andet nummer end det, der er henvist til på fakturaen. Der er endvidere ikke kvitteret for modtagelsen. Afgiften vedrørende dette fjerde produkt udgør isoleret set 20.014 kr. I den tredje handel (politinummer L66-L71) er der i fakturaen henvist til 3 følgesedler, men der er kun fremlagt to. Der mangler følgeseddel på et ud af 6 produkter og der er ikke kvitteret på følgesedlen vedrørende det ene af produkterne. Afgiften vedrørende dette produkt udgør isoleret set 14.984,34 kr. I den fjerde handel (politinummer L80-L84) omfatter den følgeseddel, der er henvist til, alene 5 af de 6 produkter. Følgesedlen er ikke et originalt bilag, og der er som følge heraf heller ingen kvittering for leveringen. Den købesum, der er bogført hos sagsøgeren stemmer ikke overens med bilagene. Den anden følgeseddel har et andet nummer end det, der er henvist til i fakturaen og der er intet, der linker den til den første følgeseddel eller faktura. Denne følgeseddel er desuden identisk med en følgeseddel, som SKAT har brugt i forhold til en anden handel. Der er i forbindelse med denne anden handel allerede indeholdt en afgift på ca. 40.000 kr.

Vedrørende kvælstofafgiften bestrides det, at afgiften kan opkræves hos sagsøgeren med det opgjorte beløb. Der er mellem parterne enighed om, at hvis de endelige købere kan identificeres, skal afgiften pålægges dem og ikke sagsøgeren. SKATs opgørelse forudsætter, at det er korrekt, at der er købt 6,4 mio. kg., dette er ikke dokumenteret. Det er således ikke bevist, at der er erhvervet denne mængde gødning. For så vidt angår handlerne benævnt I1, I8 og I10 er det ikke dokumenteret, at sagsøgeren har været involveret i handlen. Selskabet er enten ikke nævnt eller refereret til eller kun henvist til i en sammenhæng, der ikke er entydig. Særligt for så vidt angår I10 forklarede ST, at der ikke var nogen bogføring heraf i selskabet. I handlerne benævnt I1-I12 foreligger der desuden en endelig identifikation af slutkunden.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgerens synspunkter om manglende fuldmagt kan ikke føre til, at sagsøgeren ikke skal svare afgift. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at selskabet ikke er bundet af de foretagne dispositioner, og denne bevisbyrde er ikke løftet. MI var registreret og fungerede som direktør i det sagsøgende selskab i den periode, hvor de omhandlede transaktioner er foretaget. Det er ubestridt, at sagsøgeren er en handelsvirksomhed, der sælger bl.a. gødning og bekæmpelsesmidler. Det lå således inden for MI's fuldmagt som direktør at foretage handel med de produkter, som denne sag omhandler. Den omstændighed. at der ikke rettidigt er afregnet behørige afgifter, medfører ikke, at de foretagne dispositioner ligger uden for selskabets formål. Købene er foretaget i selskabets navn og bogført i selskabet. Det er ikke afgørende, at selskabet har bogført moms af køb af de afgiftspligtige produkter, men dette understøtter, at køb og salg er foretaget i selskabet. I øvrigt har hverken sagsøgeren eller MI ved et indbyrdes økonomisk opgør anset købene for foretaget af MI personligt. Sagsøgeren har heller ikke over for sine aftaleparter påberåbt sig, at selskabet efter aftaleloven ikke er bundet af de indgåede aftaler. Når sagsøgeren således ikke civilretligt har gjort gældende, at der er handlet uden fuldmagt, kan sagsøgeren ikke skatteretligt påberåbe sig synspunktet om manglende fuldmagt.

Der er tale om en skønsmæssig ansættelse hvilket landsskatteretten også har lagt til grund. Det er notorisk at der handlet med afgiftspligtige varer. Der er ikke lavet regnskaber herover og derfor bliver ansættelsen udtryk for et skøn. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at SKATs skønsmæssige opgørelse hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Ved bevisbedømmelsen må det komme selskabet til skade at selskabets direktør aktivt har forsøgt at sløre de reelle forhold.

SKAT har foretaget omfattende undersøgelser som grundlag for ansættelsen og af hjælpebilag A fremgår, at ansættelsen er mindre end det, den reelt kunne være ansat til. Sagsøgeren har ikke ladet sig registrere og ikke ført regnskab. Der er endvidere ikke foretaget nogen form for indberetninger. Forhøjelsen medtaget under handlerne benævnt I1-I12 kan rigeligt omfatte den forhøjelse der er sket. Alene hjælpebilag A viser, at der er handlet med ca. 40.000 kg. mere end det, der reelt forhøjes med.

Det påhviler den, der påberåber sig afgiftsfrihed/-godtgørelse efter kvælstofafgiftslovens § 7 og § 10, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt. Sagsøgeren har imidlertid ikke dokumenteret, at der er grundlag for yderligere at nedsætte afgiftstilsvaret på 465.313,75 kr. Det er efter loven ubetinget sagsøgeren, der skal sikre sig dokumentation for at undgå at skulle betale afgift. Det påhviler ikke SKAT at fremskaffe manglende dokumentation. Hvis sagsøgeren mener at have foretaget videresalg, som opfylder betingelserne for afgiftsfrihed/-godtgørelse, påhviler det derfor sagsøgeren at fremskaffe behørig dokumentation. Det påhviler ikke SKAT at søge at indhente oplysninger hos tredjemand vedrørende - hævdede - videresalg, og det har SKAT heller ikke gjort.

Sagsøgte har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at hvis retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse, bør sagen hjemvises til fornyet opgørelse af sagsøgerens afgiftstilsvar. I situationer, hvor domstolene undtagelsesvis finder grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, ligger det efter retspraksis fast, at domstolene ikke udøver et selvstændigt skøn, men hjemviser sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad fuldmagtsindsigelsen

Det fremgår af selskabsrapporten for det sagsøgende selskab, at MI i den periode, hvor handlerne har fundet sted, har været direktør i selskabet og at A var bestyrelsesmedlem. Det fremgår videre, at selskabet tegnes af en direktør. Selskabet er en handelsvirksomhed, og det er ubestridt, at selskabet bl.a. sælger landbrugsprodukter i form af gødning og bekæmpelsesmidler. Det lå således inden for MI's fuldmagt at foretage handel med de produkter, som denne sag omhandler. Det forhold, at handlerne er foretaget uden behørig indberetning af salg og afregning af afgifter, medfører ikke, at de foretagne handler ligger uden for selskabets formål. Købene er foretaget i selskabets navn og bogført i selskabet. Det forhold, at købene uretmæssigt er bogført under en anden betegnelse, fører ikke til, at handlerne som sådan ligger udenfor MI's fuldmagt. I relation til spørgsmålet om betaling af afgift er der således blot tale om, at selskabet nu pålignes den afgift, der skulle være betalt, hvis handlerne var registreret og bogført under rette betegnelse. Herefter, og da det er ubestridt, at en række af handlerne er foretaget, er der ikke grundlag for at tage sagsøgerens principale påstand til følge.

Ad afgiftens berettigelse og beregning

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at sagsøgeren i væsentligt omfang har købt og solgt bekæmpelsesmidler og kvælstofholdig gødning, uden at lade sig registrere og uden at føre det lovpligtige regnskab hermed. SKATs ansættelse af afgiften beror derfor på et skøn. Det forhold, at SKAT i forbindelse hermed har taget udgangspunkt i en række bilag fundet hos såvel sagsøgeren som andre, fritager ikke afgørelsen fra at være skønsmæssig, men medfører blot en begrænsning af den usikkerhed, der altid vil være forbundet med en skønsmæssig ansættelse.

Herefter og i øvrigt af de af Landsskatteretten anførte grunde, finder retten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er behæftet med væsentlige fejl eller er udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Da sagsøgeren endvidere ikke har godtgjort, at ansættelsen er åbenbar urimelig, tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne, der er inklusive moms, er fastsat til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand og er fastsat under hensyn til sagens værdi, omfang, karakter og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 93.750 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter