Dato for udgivelse
04 Sep 2014 14:53
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Jun 2014 08:03
SKM-nummer
SKM2014.614.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Næstved, BS 18-45/2013
Dokument type
Dom
Emneord
Bilkørsel, rådighed, kørselsregnskab, hovedaktionær
Resumé

Sagens omdrejningspunkt var, om skatteyderen skulle beskattes af fri bil af to biler i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Skatteyderen var både direktør og hovedanpartshaver i det selskab, som stillede bilerne til hans rådighed.

Efter skatteyderens forklaring, og de øvrige oplysninger om det garageanlæg hvor bilerne var parkeret, lagde byretten til grund, at begge biler - for det meste - var parkeret lige ved siden af hans bopæl. Det påhvilede derfor efter fast praksis skatteyderen at afkræfte formodningen om, at bilerne stod til hans rådighed.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde afkræftet denne formodning. Retten lagde blandt andet vægt på, at bilerne var på hvide plader, at det fremlagte kørselsregnskab var udarbejdet efterfølgende og fejlbehæftet, og at skatteyderen (og hans ægtefælle) ikke havde rådighed over en privat bil i væsentlige dele af beskatningsperioden. Skatteyderens oplysninger om, at hans forældres biler stod til ægteparrets private rådighed, tillagde retten ingen vægt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.A.5.14.1.11

Redaktionelle noter

 

 

 


Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mathias Trabjerg Knudsen)

Afsagt af byretsdommer

Anders Martin Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 9. januar 2013 og handler om SKATs forhøjelse af A's indkomst for værdien frie biler fra oktober 2007 til september 2009, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser nedsættes, for indkomståret 2007 med kr. 41.250, for indkomståret 2008 med kr. 175.791 og for indkomståret 2009 med 220.874.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har i en afgørelse af 10. oktober 2012 blandt andet anført følgende:

"...

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil for perioden oktober til december med 41.250 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil for hele året med 175.791 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil for perioden januar til september med 220.874 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet H1.1 A/S (herefter selskabet). Hovedaktionærkredsen består udover klageren, af BA (ægtefælle) og DA (datter).

Selskabet har registreret adresse ved klagerens bopæl, ...1. Selskabets aktiviteter omfatter primært udlejning af køreplader. Pladerne er opmagasineret i 26 forskellige depoter hos vognmænd/forhandlere over hele landet og i Tyskland. Selskabet fører løbende kontrol med tilstedeværelse af pladerne hos såvel vognmænd/ forhandlere som på byggepladser på ...10 og ...11.

Det administrative arbejde, herunder bogholderi og fakturering udfærdiges på klagerens kontor.

Der er til Landsskatteretten fremlagt en fraskrivelseserklæring af 1. oktober 2007 vedrørende firmabil. Der fremgår følgende af fraskrivelseserklæringen:

"...

Fraskrivelse af privat brugsret til køretøj

Det er mellem som arbejdsgiver H1.1 A/S cvr. nr. ... - og arbejdstager A, cpr. nr.: ... - aftalt, at arbejdsgiver til brug for A's varetagelse af arbejdsopgaver for selskabet stiller bil til rådighed.

Arbejdsgiver er bekendt med, at bilen fysisk henstår på arbejdstagers bopæl dels under hensyn til, at A's arbejdsopgaver bl.a. omfatter fysisk kontrol af tilstedeværelse af plader hos depoter/byggepladser på lokationer i hele Danmark.

Bilen må ikke anvendes til private formål, hvorfor arbejdstager ikke beskattes af fri bil.

Arbejdstager er til enhver tid forpligtet til at kunne sandsynliggøre, at bilen ikke anvendes til private formål, idet arbejdsgiver har pligt til at påse, at aftale herom overholdes.

Sandsynliggørelse kan bl.a. ske ved fremlæggelse af kørebog eller anden dokumentation i form af afrapportering af besøg på byggepladser, hos forhandlere mv.

...18, den 1/10 2007

H1.1 A/S

Direktør A

A

..."

Selskabet har indregistreret følgende biler på hvide plader:

Reg.nummer

Mærke

Anskaffet

Registreret 1. gang

...

Toyota

03.01.2000

03.01.2000

...

Land Rover 1

10.10.2007

10.10.2007

...

Land Rover 2

19.12.2008

19.12.2008

Klageren og dennes ægtefælle har indregistreret følgende biler:

Reg. Nummer

Mærke

Anskaffet

Afgang

Reg. 1. gang

Bemærkning

...

BMW 1

31.01.1994

10.12.2007

14.12.1990

...

...

Hyundai 1

25.09.2009

24.10.2008

...

Toyota

02.10.2009

03.01.2000

...

Hyundai 2

05.10.2007

20.10.2008

05.10.2007

Hustru som bruger

...

Hyundai 1

24.10.2008

25.09.2009

24.10.2008

Hustru som bruger

Det er oplyst af repræsentanten, at bilerne holdes parkeret i et garageanlæg på ...2.

Der er til Landsskatteretten fremlagt et brev dateret oktober 2008 fra G2 A/S til selskabet og fire fakturaer med følgende numre, faktura 1313284 af 8. juli 2008, faktura 1314460 af 13. oktober 2008, faktura 1317922 af 5. august 2009 og faktura 1318636 af 13. oktober 2009.

Der er fremlagt rekonstruerede kørebøger for de i sagen omhandlede biler. For Land Rover 1 med reg. nr. ... vedrører kørebogen perioden fra den 10. oktober 2007 til 23. december 2009. For Land Rover 2 med reg. nr. ... vedrører kørebogen perioden fra den 5. januar 2009 til 17. december 2009. Der er på kørebøgerne angivet dato, afgangssted, destination, kilometertællernes visning af starttidspunkt, henholdsvis sluttidspunkt, det samlede antal kørte km, formål med den erhvervsmæssige kørsel og navn på føreren af bilen. Afgangsstederne og destinationerne er angivet med vej- og bynavn som f.eks. "...12, ...13", "...2". Som formål med den erhvervsmæssige kørsel er der som eksempel angivet "afhentning bil", "tankning", "kontor", "posthus", "optælling køreplader", "besøg depot", "afhentning af forhandler".

Af den rekonstruerede kørebog vedrørende Land Rover 1 er der blandt andet anført følgende:

Den 8. juli 2008: bilen har kørt mellem adresserne "...2" og "...14". Som formål er der anført "Optælling af køreplader" og "Kontor". Kilometerstanden ved startstederne henholdsvis destinationerne er angivet til henholdsvis "14.885 km", "15.000 km" og "15.000 km" og "15.115 km". Klageren er angivet som fører af bilen.

Den 13. oktober 2008: bilen var til "Bil service" og har kørt 18.843 km - 18.885 km.

Af faktura 1313284 af 8. juli 2008 vedr. Land Rover 1 fremgår det blandt andet, at bilen har kørt 10.324 km.

Af faktura 1314460 af 13. oktober 2008 vedr. Land Rover 1 fremgår det blandt andet, at bilen har kørt 14.495 km.

Af faktura 1317922 af 5. august 2009 vedr. Land Rover 2 fremgår det blandt andet, at bilen har kørt 22.074 km.

Det fremgår af faktura 1318636 af 13. oktober 2009 vedr. Land Rover 1 blandt andet, at bilen har kørt 24.801 km.

Af den rekonstruerede kørebog vedrørende Land Rover 1 fremgår det ikke, at bilen den 13. oktober 2009 har været til 48. 000 km service/24 mdr. service for 2009. Det ses heraf, at bilen den 12. oktober 2009 har kørt 28.909 km, og at kørslen er foretaget mellem ...2, og ...4.

Det er oplyst af klageren, at bilen Land Rover 1 blev hentet til service af Land Rover i en trailer om morgenen den 8. oktober 2009 og leveret tilbage om aftenen.

Der er til Landsskatteretten fremlagt diverse billeder af metalkøreplader og de særlige køreplader "X-køreplader". På to af billederne ses kørepladerne lagt ud på terrænet.

Der er fremlagt to billeder af Land Rover 1. På det ene billede holder bilen på en byggeplads trækkende på en boogietrailer fyldt med køreplader/x-køreplader. På det andet billede holder bilen foran en bygning trækkende på en boogietrailer fyldt med blandt andet tomme paller.

Der er fremlagt kopi af 2 oversigtskort over klagerens bopæl og selskabet G1 A/S' garageanlæg. Af det første oversigtskort fremgår det, hvor de to parceller, henholdsvis klagerens bopæl og G1 A/S' garageanlæg, er placeret i forhold til ...2. På det andet fremgår selve bopælen og garageanlægget. Der er endvidere fremlagt 4 billeder af garageanlægget. På de fremlagte billeder fremgår det også, at selskabet foruden sine biler også opbevarede værktøj, x-køreplader samt en gummihjulslæsser i garageanlægget.

Der er videre fremlagt en oversigt over klagerens forældres biler. Der er tale om en BMW 2, Mercedes 1, en Audi og en Mercedes 2. De to førstnævnte biler blev afmeldt den 12. januar 2009. De to sidstnævnte biler blev registreret henholdsvis den 30. juni 2008 og den 6. juni 2008.

Endelig er der fremlagt en erklæring udstedt af klageren selv, hvori klageren blandt andet oplyser, at hans forældre er henholdsvis 74 og 78 år gamle, at moderen har været udsat et groft hjemmerøveri, og at faderen har været syg. På grund af følgevirkningerne af hjemmerøveriet og faderens sygdom, som har nødvendiggjort flere indlæggelser på sygehuset, har klagerens forældre stillet en bil til rådighed for klageren og dennes familie, så klageren og dennes familie kunne hjælpe dem når det var nødvendigt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 henholdsvis med 41.250 kr. for perioden oktober til december 2007, 175.791 kr. for indkomståret 2008 og 220.874 kr. for perioden januar til september 2009.

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansatte, der kan anvendes privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode, jf. statsskatteloven § 4. stk. 1, litra b og ligningsloven § 16. stk. 4, at det er rådigheden over firmabil til privat kørsel, der udløser beskatning, jf. ligningsloven § 16. stk. 4, og at det skattepligtige beløb fastsættes uafhængigt af privatkørslens omfang og dette gælder for hver enkelt bil, der stilles til rådighed, idet der ikke gives mængderabat.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at klageren/hovedaktionæren ikke kan anses for have løftet bevisbyrden for, at selskabets biler ikke har været til klagerens private rådighed.

Det er skatteankenævnets vurdering, at der er sammenfald mellem selskabets adresse og klagerens bopæl, hvor afstanden mellem klagerens reelle bopæl, ...1 og lejet garage på ...2 er på 375 meter, jf. SKM2003.154.ØLR. På trods af denne afstand, er det skatteankenævnets vurdering, at bilen ikke har været parkeret ved klagerens private bopæl, men at det under disse omstændigheder må påhvile klageren at sandsynliggøre, at bilerne ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel, og at bilerne ikke har været anvendt til privat kørsel, jf. SKM2005.138.HR.

Den fremlagte udaterede fraskrivelseserklæring kan ikke anses for med tilstrækkelig sikkerhed at dokumentere, at der ikke har været biler til rådighed for klageren. Det bemærkes, at bilerne er registreret på hvide nummerplader.

Erklæring, der er udstedt af klagerens forældre, om at de har stillet deres bil til rådighed for klageren i perioden 10. december 2007 til 25. september 2009, kan ikke anses for at dokumentere eller sandsynliggøre, at klageren ikke har haft rådighed over selskabets biler til private formål.

Der foreligger ingen kørebog, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke er kørt privat i de omhandlede biler.

Der anses ikke at foreligge dokumentation, der objektivt støtter, at bilerne ikke har været til privat rådighed eller er anvendt privat.

Skatteankenævnet har bemærket, at selv om klageren i perioden 31. januar 1994 til 10. december 2007, har været ejer af en BMW 1, anses dette ikke for at afkræfte, at Land Rover 1 ikke har været til rådighed for klageren til privat kørsel.

Til de indsendte "kørebøger" har nævnet bemærket, at disse er udfærdiget efterfølgende og er en rekonstruktion. Herudover har nævnet bemærket, at der f.eks. er stor forskel på kørsel til kontor, selv om virksomheden har kontor flere steder. Der er også spring i de anførte kilometerstande. Bilens kilometerstand er på intet tidspunkt sammenholdt med f.eks. faktura fra værksted, når bilerne er til eftersyn.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter praksis påhviler det en skatteyder at afkræfte en formodning om, at firmabilen har stået til rådighed for privat brug for den pågældende skatteyder, jf. Østre Landsrets dom af 02/03 1998 offentliggjort i TfS 1998, 326.

Det lægges i overensstemmelse med det i sagen oplyste til grund, at selskabets biler Land Rover 1 og Land Rover 2 er indregistreret på hvide plader henholdsvis i oktober 2007 og december 2009, og at klageren i perioden den 10. december 2007 til 25. september 2009 ikke har haft nogen bil privat. Der er i perioden ikke ført kørebog.

Klageren har til brug for sagen udarbejdet et detaljeret kørselsregnskab for begge biler baseret på blandt andet dagbøger, besigtigelses-/besøgsrapporter fra pladser og depoter mv. for perioden oktober 2007 til december 2009. Ved en sammenholdelse af kørselsregnskabet og fakturaer fra Land Rover har Landsskatteretten konstateret, at der er store uoverensstemmelser. For eksempel fremgår det af kørselsregnskabet vedrørende Land Rover 1, at bilen den 8. juli 2008 har kørt mellem 14.885 til 15.115 km, mens det af faktura 1313284 fremgår, at bilen indtil den pågældende dag har kørt 10.324 km. Landsskatteretten skal bemærke, at der her er tale om efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab, som i praksis ikke tillægges særlig vægt, særligt når rigtigheden ikke kan efterprøves eller når der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det rekonstruerede kørselsregnskab og andre objektivt konstaterbare oplysninger der fremgår af sagen.

Med hensyn til parkering af selskabets biler anser Landsskatteretten det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilerne uden for normal arbejdstid ikke har holdt parkeret på bopælsadressen, men i en lejet garage på ...2. Som følge af sagens øvrige omstændigheder kan dette ikke i sig selv anses for tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen om, at bilerne har stået til rådighed for klageren til privat kørsel i perioden oktober 2007 til september 2009. Det er ligeledes rettens vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren i den i sagen omhandlede periode har fået stillet en af forældrenes biler til rådighed til privat kørsel i et sådant omfang, at klageren kan anses for at have afkræftet formodningen.

Da klageren ikke har afkræftet formodningen om, at selskabet i perioden oktober 2007 til september 2009 har stillet de i sagen omhandlede biler til rådighed for klageren til privat kørsel, er det med rette, at skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil som sket.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet inden for bilbranchen. Indtil for ti år siden var han direktør i sin fars vognmandsvirksomhed. Herefter begyndte han sin egen nuværende selvstændige virksomhed med udlejning af køreplader, jernplader og letvægtskøreplader. Der er ca. 30 depoter over hele Danmark hos vognmænd, der også leverer og henter pladerne hos kunderne. På ...11 er det dog hans datter en bekendt og ham selv, der opbevarer, leverer og henter letvægtspladerne. Pladerne bliver regelmæssigt stjålet fra byggepladser. De har derfor måttet køre tusindvis af kilometer til byggepladser rundt omkring i landet for at tælle op og lede efter stjålne plader. Den lukkede trailer på fotografiet i bilag 7 blev brugt til messer og udstillinger. Virksomheden købte de to firehjulstrækkere på grund af byggepladsernes beskaffenhed og beliggenhed og på hvide plader, fordi de nogle gange måtte køre af sted tre personer for at håndtere pladerne. Endvidere var videresalgsprisen for biler på gule plader på det tidspunkt meget dårlig. Han lavede fraskrivelseserklæringen (bilag 11) sammen med sin revisor og underskrev den i 2007. Han havde tidligere haft firmabiler uden krav om kørselsregnskab for at undgå beskatning. Hans datter og hustru lavede - efter at skattesagen var startet - kørselsregnskaberne på grundlag af mødekalenderen og fakturaer. Det er rigtigt, at han og hans hustru ikke havde nogen privat bil fra december 2007 til september 2009. Han solgte sin private bil i december 2007, da han fik stillet forældrenes biler til rådighed og købte i oktober 2009 en privat Hyundai 1 og lidt senere en af selskabets Land Rover'ere for at undgå enhver tvivl om beskatning af firmabil. Han bruger dog fortsat forældrenes biler. Deres kørselsbehov var beskedent, og de havde i hele perioden 2007-2009 mindst en af hans forældres to biler til rådighed.

Oversigten med forældrenes biler på side 5 i det afsluttende processkrift og påstandsdokument er korrekt. Hans far var maniodepressiv og indlagt i længere perioder, i alt nok ca. halvdelen af tiden. Hjemmerøveriet blev begået i 2006 og herefter måtte han hjælpe sin mor på alle tidspunkter af døgnet. Han er aldrig blev stoppet af SKAT i forbindelse med privat kørsel i nogen af virksomhedernes biler. Selskabet havde to garager - en et par hundrede meter fra hans private bopæl, en anden lige ved siden af den private bopæl. De to Land Rover'ere holdt for det meste parkeret i garagen lige ved siden af bopælen.

Parternes synspunkter

A har i sit sammenfattende processkrift og påstandsdokument anført følgende:

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil i henhold til bestemmelsen i ligningslovens 16, stk. 4 i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 i forhold til henholdsvis en Land Rover 1 og en Land Rover 2.

A er eneaktionær i H1.1 A/S, ...1. Selskabet H1.1 A/S indgår i en familieejet koncern bestående af søsterselskabet H1.2 ApS samt holdingselskabet H1 ApS. Der er tale om en familiedrevet koncern, som blev etableret, da A på et tidspunkt ønskede sig et mindre stressende job, hvorefter han med sin ægtefælle etablerede den virksomhed, som for indeværende drives i de af koncernen ejede selskaber.

Virksomheden, som drives fra selskaberne, er i det hele baseret på arbejdskraft ydet af familien, dvs. A selv, hans ægtefælle samt ægtefællernes to døtre.

Aktiviteterne i H1.1 A/S omfatter hovedsageligt udlejning af køreplader, dvs. metalplader, der sikrer en stabil overflade ved alle former for anlægsarbejde. Der henvises til billeder og uddrag af produktkatalog, jf. bilag 2-5. Selskabet har kørepladerne opmagasineret på over 25 forskellige depoter hos vognmænd og forhandlere over hele landet samt i Tyskland.

Selskabet fører løbende kontrol med tilstedeværelsen af kørepladerne. Selskabet råder for indeværende over ca. 10.000 køreplader med en genanskaffelsesværdi på ca. kr. 3.300 pr. plade, hvorfor der i virksomheden afsættes megen tid til denne kontrol, idet kørepladerne ellers let kan "bortkomme", når de henstår på forskellige depoter og byggepladser. Dertil kommer, at når kørepladerne anvendes til anlægsarbejde ligger de typisk under åben himmel, hvorfor de ikke kan forsikres. Disse omstændigheder nødvendiggør en skærpet kontrol på byggepladserne.

For så vidt angår søsterselskabet H1.2 ApS har dette selskab til formål at supplere udlejningen af køreplader. I H1.2 ApS eksisterer endvidere et agentur på salg af x-køreplader. Omtalte x-køreplader er en særlig type køreplader med en stor bæreevne, der gør, at skader på græsplæner, haver og parkanlæg stort set elimineres. Disse særlige køreplader er endvidere arbejdsmiljøvenlige, idet de er meget lette at håndtere og kan løftes af en person, hvorimod traditionelle metalkøreplader alene kan håndteres ved brug af specialmaskiner, f.eks. en kran. For nærmere beskrivelse og fotomateriale henvises der til uddrag af produktkatalog, jf. bilag 3.

I forbindelse med kontrolopgaverne bemærkes, at der i koncernen var den klare opgavefordeling, at den udførte kontrol på ...10 og ...11 hovedsageligt blev foretaget af selskabet H1.1 A/S, hvorimod kontrollen i ...19 primært blev forestået af søsterselskabet H1.2 ApS.

Det gælder særligt for denne type virksomhed, som bliver drevet i selskabet H1.1 A/S, at det er afgørende, at kørepladerne er placeret lokalt ved de respektive anlægsprojekter, som de leveres til. Af den årsag er der heller ikke etableret et centralt lager med kontor, hvorfra virksomheden drives, idet en sådan organisation af virksomheden ikke vil være hensigtsmæssig. Derimod er der som oplyst over tid oparbejdet over 25 forskellige depoter, og den administrative del af arbejdet, som er forbundet med virksomheden, udfærdiges på selskabernes kontor, herunder bogholderi, fakturering m.v.

Da der altid skal gives et tilbud på udlægning af køreplader i forbindelse med en konkret entreprise, er det en forudsætning for A at besigtige det område, hvor kørepladerne skal lægges ud. Dette under hensyn til, at A er nødsaget til at vurdere, om underlaget, dvs. terrænet, er egnet til udlægning af køreplader, samt hvor mange køreplader, der må forventes at skulle anvendes. Derfor kører A altid ud til kunderne, og kunderne kommer derfor ikke på selskabets adresse, idet et sådan besøg på selskabets adresse ikke tjener noget formål.

Som følge af denne fremgangsmåde ved afgivelse af tilbud er A meget afhængig af de i selskabet registrerede biler, idet han for det første er afhængig af at kunne komme ud til kunderne i uvejsomt terræn, men også fordi han til tider selv kører ud med de letvægtsplader, som selskabet har mulighed for at levere gennem agenturet i søsterselskabet H1.2 ApS.

Begge disse formål er årsagen til, at selskabet har købt firehjulstrækkere. Det, at bilerne er terrængående, er en stor fordel ved besigtigelsen af de områder, hvor kørepladerne skal lægges ud, ligesom det er en nødvendighed, når letvægtspladerne skal transporteres ud på den af selskabet ejede boogietrailer, hvortil selskabets biler anvendes som trækkraft.

Til brug for parkering af selskabets biler råder selskabet over et garageanlæg beliggende ...2. Garageanlægget er ejet af et koncernforbundet selskab ved navn G1 A/S, hvor H1.1 A/S har lejet parkeringsfaciliteter. Garageanlæggets beliggenhed er ikke identisk med A's bopælsadresse.

Der henvises til 2 stk. oversigtskort, der er fremlagt som bilag C og D. Af det første oversigtskort fremgår, hvor de to parceller - henholdsvis A's bopæl og G1 A/S' garageanlæg - er placeret i forhold til ...2. På det andet fremgår selve bopælen og garageanlægget. Som bilag 7 er fremlagt 4 stk. fotos, hvoraf omtalte garageanlæg fremgår. På de fremlagte fotos fremgår tillige, at selskabet foruden sine biler også opbevarede værktøj, x-køreplader samt en gummihjulslæsser i garageanlægget. Ved ophør af kontortid er selskabets biler altid parkeret i omtalte garageanlæg.

Selskabet H1.1 A/S har i de omhandlede indkomstår haft indregistreret to biler på hvide plader - henholdsvis en Land Rover 1 og en Land Rover 2. Omtalte biler blev alene anvendt i forbindelse med driften af selskabet og ikke af A privat.

A's far, CA, var i den for sagen omhandlede periode ganske syg. CA har i forbindelse med dette sygdomsforløb være indlagt utallige gange på sygehuset både i ...12, ...16 og ...17. Indlæggelserne havde karakter af korte og længerevarende ophold. De længste indlæggelser var på helt op til 2-6 måneder.

I den forbindelse har A og hans ægtefælle haft megen kørsel, idet A's mor ikke selv kunne køre ud og besøge sin mand, CA. Når han var indlagt, kørte A eller hans ægtefælle derfor frem og tilbage med A's mor, ligeledes som de ofte handlede ind for hende, idet hun som følge af et hjemmerøveri den 16. april 2006 ikke ville forlade sit hjem uden selskab. Der henvises i den forbindelse til redegørelse udarbejdet af A til brug for nærværende sag, jf. bilag 8.

A's forældre havde for den i sagen omhandlede periode hele 4 forskellige biler til rådighed, hvilket var følgende:

-  

BMW 2 - registreret i perioden 21. juni 2005 - 12. januar 2009

-

Mercedes Benz 1 - registreret i perioden 21. juni 2005 - 12. januar 2009

-

Audi - registreret fra den 30. juni 2008

-

Mercedes Benz 2 - registreret fra den 6. juni 2008

Henset til CA's sygdomsforløb samt ægtefællens overfald, anvendte A's forældre ikke sine biler, hvorfor der altid var en bil eller to i overskud hos forældrene. Af den årsag valgte A at låne en af forældrenes biler til brug for sin families private kørsel.

Da de lånte biler var på hvide plader og af model BMW, Mercedes og Audi, dækkede bilerne til rigelighed familiens kørselsbehov. Det skal til sagens fulde oplysning bemærkes, at forældrenes bopæl er på ...3 ca. 10 km fra ...1 - dvs. ca. 15 minutters kørsel.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at A og dennes ægtefælle har haft stillet de af selskabet H1.1 A/S ejede biler af mærket Land Rover 1 og Land Rover 2 til rådighed for privat benyttelse, og at der på den baggrund er grundlag for beskatning af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

For de i nærværende sag omhandlede indkomstår er der ikke løbende ført kørebog for bilerne af mærket Land Rover 1 og Land Rover 2, idet bilerne alene har været anvendt erhvervsmæssigt.

Til brug for sagens tidligere behandling ved skattemyndighederne har A på grundlag af forskellig dokumentation i selskabet, herunder dagbøger, besigtigelses-/besøgsrapporter fra pladser, depoter m.v., udarbejdet følgende detaljerede kørselsregnskaber, som understøtter, at bilerne alene er anvendt erhvervsmæssigt:

1.  

Ajourført kørselsregnskab for Land Rover 1 - for perioden oktober 2007 - december 2009, jf. bilag 9.

2.

Ajourført kørselsregnskab for Land Rover 2 - for perioden januar - december 2009, jf. bilag 10.

Der henvises videre til en fraskrivelseserklæring dateret den 1. oktober 2007, jf. bilag 11.

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

at   

hverken den af H1.1 A/S ejede Land Rover 1 eller den af selskabet ejede Land Rover 2 har været stillet til rådighed for A's private benyttelse i indkomstårene 2007, 2008 og 2009, hvorfor der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4,

at

der under sagen er fremlagt en behørig fraskrivelseserklæring, hvorved A har fraskrevet sig retten til at anvende de af selskabet ejede biler til privat benyttelse,

at

A konkret har afkræftet SKATs formodning om, at de omhandlede biler har stået til rådighed for privat benyttelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, uanset at der ikke løbende er ført kørebøger vedrørende de omhandlede biler,

at

A's private kørselsbehov dels har været dækket af privat ejede biler samt en bil, der har været stillet til rådighed af hans forældre.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en firmabil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende firmabil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Sager omkring beskatning af værdi af fri bil opstår typisk i situationer, hvor den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og hvor bilen står parkeret udenfor den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

Sagsøgte gør gældende, at der er sammenfald mellem det lejede garageanlæg tilhørende G1 ApS, hvor de i sagen omhandlede biler holder parkeret, og A's private bopæl. Hertil bemærkes, at garageanlægget ikke er beliggende på matriklen til ...1, som er A's private bopæl. Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 10. oktober 2012, jf. bilag 1, er Landsskatteretten af den opfattelse, at det i sagen er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilerne udenfor normal arbejdstid ikke har holdt parkeret på bopælsadressen, hvorfor dette forhold ikke længere er omtvistet i sagen.

Det er korrekt, at der gennem årene har udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en firmabil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

Det er dog særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anført alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Skatteyder kan bl.a. afkræfte den omtalte formodningsregel, når skatteyder er i stand til at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

Det er imidlertid ligeledes særdeles væsentligt at holde sig for øje, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse - også selv om der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring.

Idet Landsskatteretten har tilsluttet sig det synspunkt, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede biler uden for normal arbejdstid ikke har holdt parkeret på bopælsadressen, er det alene afgørende for Rettens vurdering af nærværende sag, hvorvidt Retten finder det tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at A i den i sagen omhandlede periode har fået stillet forældrenes biler til rådighed til privat kørsel i et sådant omfang, at han i overensstemmelse med den gældende praksis på området har afkræftet ovenfor omtalte formodningsregel.

Til støtte for at de i sagen omhandlede biler ikke har stået til rådighed for A's private benyttelse i indkomstårene 2007, 2008 og 2009, gøres for det første nærmere gældende, at bilerne alene har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Som anført i sagsfremstillingen har denne erhvervsmæssige kørsel dels omfattet kørsel til kunderne med henblik på at kunne afgive tilbud på entreprise og dels kørsel i forbindelse med levering af køreplader til de respektive anlægsprojekter. Endvidere har det været nødvendigt at føre kontrol med tilstedeværelsen af selskabets køreplader som følge af kørepladernes meget store værdi for selskabet samt den omstændighed, at kørepladerne let kan "bortkomme", når de henstår på forskellige depoter og byggepladser.

Selskabet har således haft et ganske væsentligt formål med anskaffelsen af de i sagen omhandlede biler, idet disse har været en nødvendighed for varetagelsen af den ganske væsentlige kontrolfunktion.

Som det ses af de i sagen fremlagte fotos, var det nødvendigt, at selskabet rådede over firehjulstrækkere til brug for kørsel i terræn samt til træk af boogietrailer.

For det første var det væsentligt med firehjulstrækkere under hensyntagen til, at det ellers må anses for en umulig opgave at befordre sig rundt i det uvejsomme terræn, der kendetegner større byggepladser, hvor tunge maskiner har medført ufremkommelige veje.

Dernæst skal det endvidere fremhæves, at det må anses for altafgørende, at selskabet rådede over firehjulstrækkere til brug for før omtalte boogietrailer, idet en almindelig bil - eksempelvis en varevogn - ikke ville være i stand til at trække rundt med en boogietrailer, hvorpå der er læsset en større mængde køreplader, som det eksempelvis fremgår af bilag 5.

For det andet henvises til, at der i selskabet er udfærdiget en fraskrivelseserklæring, hvorved A har fraskrevet sig retten til at anvende de af selskabet ejede biler til privat benyttelse, jf. bilag 11.

For det tredje henvises til, at A i de i sagen omhandlede indkomstår har haft private biler, som til fulde dækkede A's og familiens private kørselsbehov.

For det fjerde gøres det gældende, at de rekonstruerede kørebøger for begge biler til brug for sagens behandling ved Skatteankenævnet støtter den påstand, at bilerne alene anvendes erhvervsmæssigt.

Sagsøgte gør gældende, at der foreligger uoverensstemmelse mellem det anførte kilometerantal i det rekonstruerede kørselsregnskab og det påførte kilometerantal anført af Land Rover ved serviceeftersynene af de to biler. Heroverfor bemærkes, at der i sagens natur vil foreligge en række uoverensstemmelser mellem det anførte kilometertal i det rekonstruerede kørselsregnskab og det påførte kilometerantal på fakturaerne fra Land Rover henset til, at der netop er tale om et rekonstrueret kørselsregnskab. Det er således selvsagt ikke muligt at udarbejde et rekonstrueret kørselsregnskab, der fuldstændigt dækker de faktiske kørte kilometer hver eneste dag i den omhandlede periode. Dette kan simpelthen ikke fysisk lade sig gøre og vil i øvrigt virke ganske utroværdigt, såfremt det var tilfældet.

Det forhold, at der er de af sagsøgte fremhævede uoverensstemmelser, understøtter derimod klart, at der er tale om et rekonstrueret kørselsregnskab, der er udarbejdet efter bedste evne og i de bedste intentioner med henblik på at dokumentere, at de i sagen omhandlede biler udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

I tilknytning hertil bemærkes, at de af sagsøgte fremhævede uoverensstemmelser kun udgør en relativ begrænset afvigelse, som man i praksis accepterer i forhold til at lægge rekonstruerede kørselsregnskaber til grund som bevis i en sag omkring beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. eksempelvis SKM2004.85.ØLR.

Endvidere bemærkes, at SKAT selv overfor A har tilkendegivet, at der ikke er noget ultimativt krav om førelse af en løbende ført kørebog for at undgå beskatning af værdi af fri bil. Der henvises i den forbindelse til SKATs afgørelse dateret den 12. juli 2010 til H1.1 A/S omkring indberetning af værdi af fri bil for indkomståret 2009, jf. bilag 17.

Ved afgørelsen accepterer SKAT, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil i perioden fra 1. januar til 1. juli 2010 - uanset at der ikke føres en løbende kørebog for den omhandlede periode. Det forekommer derfor ejendommeligt, at sagsøgte i nærværende sag opstiller det som et ultimativt krav for at undgå beskatning af værdi af fri bil, at der skal være ført en løbende kørebog i alle de i sagen omhandlede indkomstår for at undgå beskatning af værdi af fri bil.

Et sådant ultimativt krav om førelse af en løbende ført kørebog for at undgå beskatning af værdi af fri bil kan ikke på nogen som helst måde udledes af praksis, idet det som anført i stævningen forholder sig således, at der gennem de senere år er afsagt en lang række kendelser og domme fra henholdsvis Landsskatteretten og domstolene, hvor man efter en helt konkret vurdering er nået frem til, at den pågældende skatteyder ikke skulle beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, uanset at den pågældende skatteyder hverken har kunnet fremlægge en såkaldt fraskrivelseserklæring eller en løbende ført kørebog.

Til støtte herfor henviser sagsøger til en ganske righoldig praksis på området, jf. eksempelvis SKM2004.85.ØLR, SKM2005.503.ØLR, TfS 2010.423 BR, Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse afsagt den 1. november 2006 - Landsskatterettens j.nr. 2-1-1907-1241, Landsskatterettens kendelse afsagt den 15. oktober 2010 - Landsskatterettens j.nr. 09-02699, Landsskatterettens kendelse afsagt den 6. december 2011 - Landsskatterettens j.nr. 10- 01830, Landsskatterettens forslag til afgørelse dateret den 31. oktober 2011 i sagen med j.nr. 11-00850 [?.red.SKAT], Landsskatterettens kendelse afsagt den 27. januar 2012 - Landsskatterettens j.nr. 11-00850.

I nærværende sag har sagsøger fremlagt en behørig fraskrivelseserklæring, ligesom sagsøger har fremlagt et rekonstrueret kørselsregnskab. På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at sagsøger i høj grad har løftet bevisbyrden for, at de i sagen omhandlede biler ikke har stået til rådighed for privat benyttelse i ligningslovens § 16, stk. 4 forstand.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

Sagen angår en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 10. oktober 2012 (bilag 1), hvor Landskatteretten stadfæstede SKATs og Skatteankenævnets afgørelse om, at A skulle beskattes af værdien af fri bil af to biler efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Bilerne, en Land Rover 1 og en Land Rover 2, blev stillet til hans rådighed af H1.1 A/S (herefter selskabet), hvori A er eneaktionær.

Sagen vedrører alene indkomstårene 2007-2009, og den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil er ikke omtvistet.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at selskabet stillede de to biler til rådighed for A's private benyttelse i den omhandlede periode i oktober 2007 til september 2009. A er derfor skattepligtig af værdien af fri bil i medfør af Ligningsloven § 16, stk. 4. Det er selve "rådigheden" over bilen, der beskattes og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel.

A er eneaktionær i selskabet og har haft fuld rådighed over de to biler, der tilmed har holdt parkeret på hans private adresse eller i umiddelbar nærhed af denne. Det fremgår således af sagens bilag D og bilag 6, at afstanden mellem A's private adresse og garageanlægget, hvor bilen ifølge A (stævningen, side 4, afsnit 5) har holdt parkeret, er meget kort, og at der er fri og uhindret passage fra bopælen til garagen. Mellem bopælen og garageanlægget er der alene en gårdsplads, der er enten asfalteret eller grusbelagt.

Af den grund gælder der en formodning for, at bilerne ikke kun har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel, jf. f.eks. UfR 1995.40/2 H, SKM2008.534.HR, SKM2005.138.HR, SKM2005.204.ØLR og SKM2003.154.ØLR. Den formodning har A ikke afkræftet. Derimod er der en række faktiske omstændigheder, der bestyrker formodningen for, at bilerne har været til rådighed for A til privat kørsel:

For det første er begge biler velegnede til privat brug, og begge biler er indregistreret på hvide plader.

For det andet fremgår det af Landskatterettens kendelse (bilag 1, side 3), at den ene af selskabets biler (Land Rover 1) blev anskaffet den 10. oktober 2007, og at A kort tid herefter den 10. december 2007 solgte sin private bil, en BMW 1. Det tidsmæssige sammenfald mellem anskaffelsen af selskabets bil og salget af A's egen bil taler for, at selskabets bil stod til rådighed for A til privat kørsel, og derfor ikke længere havde behov for BMW'en.

For det tredje kan A ikke fremlægge et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, jf. SKM2009.239.HR. Han har således ikke ført et løbende kørselsregnskab, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at han ikke har haft rådighed over selskabets biler til private formål.

Kørselsregnskabet skal være ført løbende. Et kørselsregnskab, som er udarbejdet efterfølgende, er ikke tilstrækkeligt, jf. SKM2005.138.HR og SKM2009.239.HR. SKAT kan i øvrigt stille strenge krav til kørselsregnskabet, jf. UfR 2000.124 H.

A har i forbindelse med skattesagens opstart udarbejdet et rekonstrueret kørselsregnskab, der ikke er understøttet af de underliggende bilag, som har ligget til grund for udarbejdelsen af det rekonstruerede kørselsregnskab.

I Landsskatterettens kendelse, bilag 1, side 4-5, konstateres det, at der i forhold til bilernes kilometerstand er væsentlige uoverensstemmelser mellem det rekonstruerede kørselsregnskab og nogle fakturaer fra Land Rover angående en række serviceeftersyn af de to biler (bilag E-H). Det fremgår blandt andet af faktura nr. 1312284 af 8. juli 2008 (bilag F), at bilen med reg. nr. ... (Land Rover 1) ved serviceeftersynet den 8. juli 2008 havde kørt 10.324 km., hvorimod det af det rekonstruerede kørselsregnskab fremgår, at samme bil havde kørt 15.000 km. den 8. juli 2008 (bilag 9, side 20).

De rekonstruerede kørselsregnskaber for de to biler lider således af en betydelig unøjagtighed, og de er i øvrigt ikke understøttet af objektive faktuelle oplysninger som f.eks. benzinudgifter afholdt i selskabet, jf. f.eks. SKM2005.504.VLR.

Da kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende, og da der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det rekonstruerede kørselsregnskab og de øvrige objektive konstaterbare oplysninger, kan det ikke tillægges bevismæssig betydning. Dette gælder særligt i en situation som denne, hvor det ikke er muligt for skattemyndighederne at efterprøve oplysningerne i kørselsregnskabet for de to biler.

Derudover bestrides det, at A i perioden fra oktober 2007 til september 2009 havde rådighed over andre biler til privat benyttelse, herunder at A har haft rådighed over henholdsvis hans ægtefælles bil og hans forældres biler. Som nævnt solgte A også sin private bil den 10. december 2007.

Det er i forhold til rådighed over andre biler ikke rigtigt, når det i stævningen, side 10, anføres, at

"...

det alene [er] afgørende for Rettens vurdering af nærværende sag, hvorvidt Retten finder det tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at A [sagsøgeren] har fået stillet forældrenes biler til rådighed til privat kørsel.

..."

Retten skal foretage en samlet vurdering af hele sagens faktiske omstændigheder.

Selv hvis det måtte blive lagt til grund, at A havde rådighed over en anden bil til privat benyttelse, er dette ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen for, at bilerne i nærværende sag har været stillet til rådighed for hans private benyttelse, jf. SKM2009.239.HR og SKM2005.204.ØLR. Dette er særligt klart i et tilfælde, hvor den påståede rådighed angår tredjemands biler.

Fraskrivelseserklæringen mellem selskabet og A, der er hovedanpartshaver og direktør i selskabet, afkræfter i øvrigt ikke formodningen om, at de to biler har været stillet til rådighed for A's private kørsel, jf. bl.a. TfS 2000, 622 Ø.

Sammenfattende gøres det gældende, at det under de foreliggende omstændigheder påhviler A at bevise, at bilerne ikke har været til rådighed for ham til privat benyttelse i indkomstårene 2007-2009. Den bevisbyrde har han ikke løftet.

Selvom det måtte blive lagt til grund, at Skatteministeriet bærer bevisbyrden for, at bilerne har været til rådighed for A til privat benyttelse, gøres det gældende, at denne bevisbyrde er løftet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter A's forklaring og de øvrige oplysninger om garageanlæggene må det lægges til grund, at de to Land Rover'ere i det meste af perioden stod parkeret i garageanlægget lige ved siden af A's bopæl. Bilerne var indregistreret på hvide plader og A kunne råde over dem til daglig.

Heroverfor har A ikke sandsynliggjort, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Retten bemærker i den forbindelse, at formodningen for privat rådighed under de anførte omstændigheder navnlig kan afkræftes ved et sikkert kørselsregnskab eller andet tilsvarende konkret bevis, jf. SKM2009.239.HR.

De af A påberåbte kørselsregnskaber er ikke ført løbende, men konstrueret på et senere tidspunkt i forbindelse med SKATs sagsbehandling. Kørselsregnskaberne er ikke støttet af dokumenterede oplysninger om kørsler i forbindelse med erhvervsvirksomheden, og for det ene af kørselsregnskabernes vedkommende - Land Rover 1 - er der tale om en væsentlig uoverensstemmelse i forhold til en aflæsning i forbindelse med værkstedsbesøg.

Hertil kommer, at A og hans ægtefælle i den væsentlige del af den pågældende periode ikke havde nogen privat bil, og at oplysningerne om deres beskedne kørselsbehov og deres rådighed over en eller to af A's forældres biler er usikre.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om beskatning i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, fra oktober 2007 til september 2009.

Retten frifinder derfor Skatteministeriet.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger med 30.000 kr., der skal dække en passende advokatudgift med moms under hensyn til sagens karakter og værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 30.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter