Dato for udgivelse
21 Aug 2014 14:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Apr 2014 10:28
SKM-nummer
SKM2014.583.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 38A-3661/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Hjemmehørende, hjemsted, livsinteresser, bopæl, tilknytning, registreringspligt
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt ejeren af et polsk indregistreret køretøj var registreringsafgiftspligtig af køretøjet her i landet.

Ejeren blev i november 2011 standset i køretøjet i Danmark kort efter at være kørt over grænsen. Ejeren erkendte, at hun også tidligere havde anvendt køretøjet i Danmark, og at dette var sket tre gange, hvor det var hendes polske bekendte, som førte køretøjet med hende som passager fra grænsen.

Ejeren havde ubestridt boet og opholdt sig fast i Danmark fra 1985 og i hvert fald frem til 2007, og hun var på tidspunktet for standsningen fortsat registreret med bopæl i Danmark i det danske folkeregister. Ejeren gjorde dog gældende, at hun på tidspunktet for køretøjets anvendelse i Danmark i 2011 havde opgivet sin bopæl i Danmark og flyttet fuldstændig til Polen.

Retten fandt ikke, at ejeren havde godtgjort, at hun havde opgivet sin bopæl i Danmark før, hun et par dage efter standsningen anmeldte flytning til folkeregisteret. Retten fandt dog, at ejeren også havde bopæl i Polen og dermed dobbeltdomicil, men at centrum for hendes livsinteresser var i Danmark, henset til hendes tilknytning hertil bl.a. i form af at hun modtog dansk pension, ejede fast ejendom i Danmark og ofte modtog lægebehandling i Danmark.

Da ejeren dermed var hjemmehørende i Danmark, var hun registreringsafgiftspligtig af køretøjet som følge af, at køretøjet var taget i brug her i landet ved de erkendte anvendelser af køretøjet.

Retten fandt det dog ikke bevist, at køretøjet var anvendt i Danmark på et tidligere tidspunkt end den 1. februar 2011, svarende til det tidspunkt ejeren havde erkendt første gang at have anvendt køretøjet her i landet. Ejeren fik derfor medhold i en subsidiær påstand om, at køretøjet skulle afgiftsberigtiges på baggrund af en værdiansættelse af køretøjet pr. 1. februar 2011 og ikke allerede pr. 13. november 2007, som SKAT havde lagt til grund var tidspunktet for køretøjets første anvendelse her i landet.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 E.A.8.5.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 E.A.8.1.1


Parter

A
(advokat J. Bo Jørgensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Robert Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 15. august 2012, vedrører, om den af sagsøgeren ejede og polsk indregistrerede bil af mærket Mercedes Benz er registreringspligtig og dermed registreringsafgiftspligtig i Danmark.

Sagsøgerens påstand er pricipalt:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, A, ikke er pligtig at betale registreringsafgift af sin polsk indregistrerede bil, Mercedes Benz, registreringsnummer ....

Subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger alene skal betale registreringsafgift beregnet på baggrund af en værdiansættelse af bilen pr. den 13. november 2011, hvor sagsøger blev stoppet ved grænsen.

Mere subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger alene skal betale registreringsafgift beregnet på baggrund af en værdiansættelse af bilen pr. den 6. august 2009, hvor sagsøger framelder sin dansk indregistrerede bil.

Mest subsidiært:

Sagsøger tilpligtes at betale registreringsafgift med et beløb fastsat af retten.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 14. maj 2012 følgende afgørelse i sagen:

"...

Klagen vedrører registrerings- og registreringsafgiftspligt af polsk indregistreret køretøj.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har konstateret, at det pågældende køretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark på anskaffelsestidspunktet, den 13. november 2007, og at det derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget.

SKAT har opkrævet 260.405 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er såvel polsk som dansk statsborger, er ejer af et polsk indregistreret motorkøretøj af mærket Mercedes Benz, registreringsnummer ....

Klageren er indrejst i Danmark den 24. september 1985 og har været tilmeldt en dansk folkeregisteradresse fra 24. september 1985 til og med den 15. november 2011, pr. hvilken dato klageren har meldt flytning fra Danmark til Polen. Klageren har over for SKAT oplyst, at hun i perioden august 2007 til medio 2010 har opholdt sig skiftevis i Polen og i Danmark. Siden sommeren 2010 har hun efter det oplyste opholdt sig i overvejende grad på sin bopæl i Polen, men er regelmæssigt i Danmark, da klagerens datter bor i Danmark.

Klageren modtager pension i Danmark.

Klageren har siden 1. marts 1993 ejet fast ejendom i Danmark, beliggende ...1.

Klagerens datter bor i Danmark, men har ifølge SKAT ikke siden 2003 været tilmeldt adressen ...1.

Klageren har i perioden 23. juni 2003 til 8. november 2007 ejet en dansk indregistreret Mercedes Benz og i perioden 14. august 2006 til 19. november 2008 ejet en dansk indregistreret Ford. Klageren har i perioden november 2008 til medio 2010 ejet en dansk indregistreret Fiat, reg.nr. .... SKAT har oplyst, at den dansk indregistrerede Fiat er afmeldt den 6. august 2009, efter hvilket tidspunkt klageren ikke har ejet et dansk indregistreret køretøj.

Det fremgår af sagen, at klageren har anskaffet den polsk indregistrerede Mercedes Benz den 13. november 2007.

Klageren har ingen tilladelse til at benytte det udenlandske køretøj i Danmark.

Klageren har den 19. februar 2010 købt en dansk indregistreret campingvogn.

Det fremgår af sagen, at SKAT via Kommunen den 15. november 2011 har modtaget en anonym anmeldelse om, at klageren gennem lang tid har anvendt en polsk indregistreret, sølvgrå Mercedes Benz til kørsel i Danmark.

I forbindelse med kontrol ved ...10 grænseovergang den 13. november 2011 er det sagen omhandlede køretøj blevet standset. Klageren var fører af køretøjet, ligesom klageren også er ejer af køretøjet.

Klageren forklarede ved standsningen, at hun bor ved nogle venner i Polen, og at hun netop var på vej til Danmark for at flytte sit indbo til Polen. Klageren forklarede, at hun ejer et hus i ...2, som hendes datter bor i, og lejer af klageren.

Klageren forklarede endvidere ved standsningen, at hun bor skiftevis i Danmark og i Polen, og at hun somme tider kører med bus og tog mellem Danmark og Polen, andre gange i det polsk indregistrerede køretøj.

Den 23. januar 2012 traf SKAT afgørelse i sagen og afkrævede klageren 260.405 kr. i registreringsafgift.

SKATs afgørelse

SKAT har på kontroltidspunktet anset klageren for at have bopæl i Danmark, hvorefter klageren har pligt til at lade køretøjet registrere i Danmark og betale registreringsafgift.

SKAT har anset klageren for at have bopæl i Danmark, idet klageren ejer fast ejendom i Danmark, hvor hun også er tilmeldt dansk folkeregisteradresse. Klageren modtager desuden pension fra Danmark.

SKAT har endvidere henset til, at klageren overfor SKAT har forklaret, at hun skiftevis opholder sig i Polen og i Danmark.

SKAT har vurderet, at klageren har anvendt det polsk indregistrerede køretøj til kørsel i Danmark siden købstidspunktet, den 13. november 2007. Dette underbygges af klagerens forklaring om, at hun somme tider har anvendt køretøjet til kørsel mellem Danmark og Polen. SKAT har bemærket, at klageren umiddelbart forinden anskaffelse af køretøjet har afmeldt sit dansk indregistrerede køretøj.

SKAT kunne ved kontrollen den 13. november 2011 konstatere, at klageren ikke endeligt havde opgivet sin bopæl i Danmark på dette tidspunkt.

Uanset, at klageren har opholdt sig skiftevis i Polen og i Danmark siden 2007, anses klageren at have fast bopæl i Danmark på kontroltidspunktet. Der er henvist til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Dette er begrundet med, at klageren ejer fast bopæl i Danmark, hvor klageren desuden var tilmeldt dansk folkeregister. Klageren modtager pension fra Danmark, og klagerens datter bor i Danmark.

SKAT har samtidig vurderet, at klageren har anvendt det polsk indregistrerede køretøj til kørsel i Danmark siden købstidspunktet den 13. november 2007.

SKAT har bemærket, at klageren den 6. august 2009 har afmeldt den dansk indregistrerede Fiat, reg.nr. ..., og har fra og med dette tidspunkt ikke ejet et dansk indregistreret køretøj. SKAT har herudover bemærket, at klageren umiddelbart forinden købet af den polsk indregistrerede Mercedes Benz har afmeldt sin dansk indregistrerede Mercedes Benz.

SKAT har i vurderingen desuden taget udgangspunkt i klagerens forklaring den 13. november 2011, hvoraf det fremgik, at klageren har brugt det polsk indregistrerede køretøj til kørsel mellem Danmark og Polen.

SKAT har fundet, at klageren har haft pligt til at lade køretøjet registrere i Danmark inden kørsel på offentlig vej fra og med den 13. november 2007, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således, at der ikke opkræves registreringsafgift den 13. november 2007.

Klageren har til støtte herfor anført, at hun både er dansk og polsk statsborger og at hun siden 2007 har haft adresse både i Danmark og i Polen. Klageren købte en polsk bil (den omtalte Mercedes Benz), som hun benyttede, når hun kørte i Polen. Klageren har fremlagt polsk sygesikringsbevis. Klageren har oplyst, at hun fra 2006-2010 har haft tre forskellige dansk indregistrerede køretøjer, Mercedes Benz, Ford og en Fiat som hun har benyttet, når hun skulle rundt i Danmark. Hun har benyttet offentlig transport mellem Danmark og Polen (tog og bus). Klageren har fremlagt tre forsikringspolicer.

Klageren har endvidere anført, at hun i perioden 2010-2012 ikke har haft nogen dansk indregistreret bil. I dette tidsrum benyttede hun offentlig transport, ligesom hendes bekendte MT tre gange kørte hende i den omtalte Mercedes Benz.

SKAT har i afgørelsen anført, at klageren nogle gange bruger køretøjet til kørsel mellem Danmark og Polen. Klageren har i den forbindelse anført, at køretøjet, som nævnt ovenfor, har været brugt tre gange til dette formål, idet det dog ikke var klageren der har været fører af bilen, men hendes bekendte, MT. Klageren har oplyst, at hun ikke har kørt den omtalte bil i Danmark, før den 13. oktober 2011, hvor hun blev stoppet.

Klageren har oplyst, at hun fra 2011 til 2012 har opholdt sig i Danmark, idet hun på grund af diabetes får behandling på G1 Hospitalet. I denne periode er den omtalte bil ikke i Danmark. I denne periode kan klageren slet ikke køre bil, da hendes sener er så beskadiget, at hun bliver opereret i venstre hånd. Operationen gav ikke forbedring i hånden, så derfor er begge hænder stadig beskadiget, dog forbedret efter træning. Samtidig fik klageren hver 14. dag foretaget laserbehandling i begge øjne, også på G1 Hospitalet, da der lå blod bag begge hendes hornhinder, også grundet diabetes. Klageren gør gældende, at hun slet ikke har kunnet køre bil i denne periode. Klageren har fremlagt journaludskrifter.

Klageren har anført, at hun den 13. november 2011, hvor hun blev stoppet ved grænsen, ikke vidste, at hun kørte ulovligt i Danmark, da hun både fysisk og mentalt var flyttet endeligt til Polen. Det sidste hun skulle i Danmark var at underskrive en lejekontrakt i forbindelse med udlejning af hendes hus, aflevere dansk trailer, og ændre folkeregisteradresse på kommunen. Planen var, at hun kørte til Danmark søndag, afleverede trailer og underskrev kontrakt, og tog på kommunen mandag morgen, for derefter at køre hjem til Polen.

Klageren har oplyst, at hun har boet i Danmark i 28 år, og at hun altid har arbejdet hårdt for at holde sit hus. Hun har aldrig overtrådt loven på nogen måde og i 2008 fik hun førtidspension på grund af svær depression og har siden opholdt sig mere og mere i Polen, da det er der hun er født og opvokset. Klageren har anført, at hun aldrig har haft til hensigt at snyde nogen eller overtræde reglerne og hun har altid været meget opmærksom på, at hun ikke måtte benytte sin polske bil i Danmark. Klageren er meget frustreret over at have overtrådt reglerne. Hun vidste ikke, at hun snød nogen, da hun kørte til Danmark for at aflevere traileren den 13. november 2011, idet hun jo var flyttet til Polen. Klageren er dybt ked af realiteterne.

Klageren finder det ikke rimeligt, at hun skal betale afgift for fire år, for at have kørt den ene gang i god tro til Danmark. Klageren anerkender at have taget fejl, idet hun mod sin overbevisning kørte ulovligt i Danmark, men kan ikke anerkende at have brugt bilen ulovligt i Danmark de seneste 4 år, da det ikke er tilfældet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni 2011, § 2, stk. 1, at motorkøretøj, traktor og knallert, inden køretøjet tages i brug, skal registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog stk. 3-5, og § 7, stk. 5.

Det fremgår af § 5 i samme lov, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet, herunder om, hvornår der indtræder dansk registreringspligt.

Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer eller en bruger med bopæl eller hjemsted her i landet. Dette følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 om registrering af køretøjer m.v.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet. På denne baggrund anses klageren for at have bopæl i Danmark på standsningstidspunktet den 13. november 2011.

Det fremgår af sagen, at klageren endvidere har en bopæl i Polen. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 3, at en person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder om, at klageren er indrejst i Danmark den 24. september 1985 og har været tilmeldt det danske folkeregister fra dette tidspunkt til og med den 15. november 2011, at klagerens datter bor i Danmark, at klageren siden 1. marts 1993 har ejet fast ejendom i Danmark og at klageren modtager pension i Danmark, må det lægges til grund, at klageren må anses hjemmehørende i Danmark på tidspunktet for standsningen den 13. november 2011, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3.

Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at klageren må anses for at have bopæl - og være hjemmehørende - i Danmark, og at køretøjet har været anvendt til kørsel i Danmark. Køretøjet er derfor registreringspligtigt her i landet, og der skal betales registreringsafgift, jf. § 1, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

På baggrund af oplysninger tilgået SKAT ved anmeldelse af 15. november 2011 og klagerens oplysning ved standsningen om, at hun har anvendt det polsk indregistrerede køretøj, og da klageren ikke har fremlagt oplysninger, der kan godtgøre, at køretøjet ikke har været anvendt i Danmark i den omhandlede periode, tiltræder Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at registreringspligten må anses indtrådt den 13. november 2007.

Det fremgår herudover af registreringsbekendtgørelsens § 17, at en person med bopæl i Danmark ikke må føre et udenlandsk indregistreret motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i § 17, stk. 2 eller bekendtgørelsens §§18-26. §§ 18-26 vedrører visse former for godstransport, erhvervsmæssig personbefordring mv.

I kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 er beskrevet en række fritagelsesbestemmelser til reglerne om brug her i landet af et udenlandsk køretøj. Klagerens kørsel er efter det oplyste ikke omfattet af disse bestemmelser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og BA.

A har forklaret blandt andet, at hun kom til Danmark første gang i 1985 som politisk flygtning. Hun begyndte at arbejde i Danmark efter ca. 2 måneder. Hun har altid arbejdet og var aldrig arbejdsløs bortset fra ét år, hvor hun var meget syg. På et tidspunkt flyttede hun til ...2 på ...11 og arbejdede der. Hun blev i 2006 meget syg af sukkersyge og fik en depression. Hun fik pension. Hendes læge rådede hende til at være sammen med sine venner og familie i Polen. Hun har det meget bedre, når hun er sammen med dem. Hun begyndte at tænke på at flytte til Polen. Hun tænkte, at hendes datter måske ville flytte ind i huset, men det ville hun ikke, og derfor ville hun sælge huset. I 2007 flyttede hun til Polen, hvor hun lejede sig ind hos nogle venner, der lejede værelser ud til turister. Når hun var i Polen, lejede hun sig ind der. Det var ret dyrt. Det var svært at finde et værelse, der passede hende, for hun havde ikke så mange penge. Hun flyttede til Polen, fordi hun havde det psykisk dårligt. Hun boede det samme sted i Polen indtil den 12. november 2011, hvor hun fik en lille lejlighed, som hun bor i nu. Hun har siden 2009 forsøgt at sælge sit hus. Hun satte hele tiden prisen ned, men det lykkedes ikke at få det solgt. Det sidste år op til den 12. november 2011 var hun ikke så meget i Danmark. Hun havde fået en sygdom i hænderne, og hun har også en øjensygdom. Hun var blevet behandlet i Danmark, og lægerne i Polen rådede hende til at færdiggøre behandlingen i Danmark. Hun er kørt til Danmark i tog, men kan ikke klare så mange mennesker, og gik derfor over til at køre med bus, når hun rejste til Danmark. Hun er også blevet kørt til Danmark i bil af en ven ved navn MT. Hun kunne ikke på det tidspunkt selv køre bilen. Hun har ikke kørt i bilen til Danmark ud over de tre gange, som MT førte bilen. Bilen har kun været i Danmark tre gange. Hun fik en lejekontrakt den 12.11 2011 og kørte selv til Danmark den 13. november 2011, fordi hun havde aftalt med datteren, at datteren skulle komme og pakke. Datteren var flyttet ind i huset ca. 6 måneder før, hun blev registreret på adressen i Folkeregisteret. Datteren havde lejet en stor dyr lejlighed, som blev ramt af svampeskade, og datteren flyttede derfor ind til sagsøger. Sagsøger kunne huske, at datteren boede hos hende. Den 12. november 2011 tænkte hun, at hun ville opgive sin bopæl i Danmark og flytte til Polen, fordi hun havde fået den nye lejlighed.

Nærmere adspurgt om baggrunden for, at en bekendt tre gange havde kørt hende til Danmark, forklarede hun, at han kørte hende til Danmark, fordi hun fik alvorlige synsproblemer. Han kørte tilbage igen, fordi hun skulle have opereret øjnene. Da hun var færdigopereret, fik hun ondt i hænderne, og hun huskede, at han hentede hende efter en måned. Det skete omkring sommeren 2011, men det er muligt, at det var allerede omkring februar 2011. De polske læger rådede hende til at blive behandlet for øjnene i Danmark. Det var hendes datter, som har bil, der fulgte hende til alle hospitalsbehandlinger. Der skete meget sygdomsmæssigt i 2011, for ellers havde hun måske kun været 14 dage i Danmark. I 2007 var hun i Polen i 244 dage. I 2008 var hun i Polen 296 dage, i 2009 var hun i Polen 304 dage, og i 2010 var hun i Polen 210 dage, men i 2011 var hun meget i Danmark.

De tre gange, hun blev kørt i bil, kørte de fra Polen over grænsen ved ...10 til ...2. Formålet var at få behandling for øjnene. Når hun i disse år var i Danmark, boede hun i sit hus i Danmark. Hun har også været gift. Hun blev skilt i 2009. Hun havde på et tidspunkt to biler, fordi hun var gift. Hendes eksmand solgte hendes danske Mercedes Benz i august 2009. Da hun ikke længere havde bil, blev hun transporteret af sin datter og lidt af hendes datters ven. Hvis datteren gik i skole eller havde problemer med at køre hende, havde datteren nogle venner, der hjalp. Foreholdt at hun i 2010 købte en campingvogn, forklarede hun, at datteren har 3 børn. Hun gav campingvognen til sin datter, som trak den med sin bil til Polen, således at datteren og hendes børn kan bo i campingvognen, når de besøger hende der. Hun ejer stadig huset i ...2. Datteren bor der. Datteren vil gerne købe det, hvis hun får penge til det, og derfor er det ikke til salg.

Foreholdt, at hun har forklaret, at hun flyttede til Polen i 2007, og at hun også har forklaret, at hun skulle have flyttemænd til at flytte hendes ting i 2011, efter hun var blevet standset i bilen, forklarede hun, at hun i Polen de første år kun havde et lille værelse, hvor man ikke kunne have sine egne ting med, men det ændrede sig, da hun fik lejlighed i 2011.

Hendes seneste arbejde bestod i arbejde på en plastikfabrik i ...13. Hun var sygemeldt fra arbejdet i et år, hvor hun fik løn, før hun fik pension i foråret 2008. Hun vidste, at hun ikke måtte køre i bilen i Danmark.

BA har forklaret blandt andet, at hun flyttede ind i moderens hus i maj-juni 2011, fordi der var skimmelsvamp i det hus, hun selv havde lejet i ...2. Hun fik anbefalet at få moderens hus, fordi moderen ikke skulle bruge det. Foreholdt, at hun først skiftede folkeregisteradresse den 1. januar 2012 forklarede hun, at det også var økonomisk begrundet, og der foregik meget i forbindelse med, at hun var blevet skilt. Hun kunne bo gratis hos sin mor. Hendes mor var flyttet til Polen inden maj 2011. Vidnets datter er født i 2007, og da kunne moderen ikke deltage, så det kunne godt passe, at moderen flyttede til Polen i 2007. Moderen brugte kun sin bolig i Danmark, når hun skulle til kontrol eller opereres, og hun boede ved disse lejligheder hos vidnet. Det var vidnets indtryk, at moderen boede i Polen. Da moderen kun havde et værelse i Polen, blev campingvognen købt, så de havde et sted at overnatte i Polen. Vidnet har en eller to gange set den bil, moderen blev standset i Danmark. Moderen har kørt i den i Polen, men ikke i Danmark, fordi det var en polsk bil. Men når moderen skulle til Danmark for at modtage behandling, blev hun kørt af nogle af sine venner, eller hun kørte med bus eller tog. Vidnet skulle ikke betale for at bo i huset, fordi hun havde store ekstraomkostninger, og hun kunne vente med at betale husleje, når det var kommet på plads. Der blev indgået aftale om at begynde at betale husleje i december 2012. Nærmere adspurgt i forhold til standsningen i november 2011, forklarede vidnet, at det var i december 2011, at de lavede en rigtig lejekontrakt og det hele. I maj-juni 2011 aftalte de, at hun kunne låne huset, uden at der blev udfærdiget lejekontrakt eller noget. Der blev først lavet lejekontrakt i 2012. Der forelå en lejekontrakt den 1. januar 2012. Foreholdt at moderen indgik lejeaftale den 12. november 2011, forklarede vidnet, at hun forinden af moderen havde fået at vide, at hun havde fået en lejlighed. Adspurgt om moderens forsøg på at sælge huset forklarede hun, at det ikke gik så godt.

Vidnet var flyttet rigtigt ind omkring maj-juni 2011. Hun kunne ikke huske, hvornår hun havde set Mercedes Benz'en i Danmark.

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har i påstandsdokument af 14. marts 2014 anført følgende:

"...

Min klient var i færd med at skulle flytte sit sidste bohave fra Danmark til Polen, idet hun både fysisk og mentalt var flyttet til Polen.

Det gøres derfor gældende at hun som faktisk og retligt tidligere var flyttet til Polen fra Danmark.

Dette ses også af det faktum, at hun som tidligere meddelt rent faktisk flyttede folkeregister adresse fra Danmark og rent faktisk ikke har ophold i Danmark.

Hendes oplysninger og hendes faktiske gøren og laden stemmer derfor overens.

I den sammenhæng gøres det gældende, at folkeregisteradresse kun kan tjene som en formodningsregel, og ikke som et endeligt bevis for bopælen.

Dette bør føre til, at det forhold at sagsøger rent faktisk har tilmeldt sig det polske folkeregister, og rent faktisk afmelder sin danske folkeregisteradresse som tidligere oplyst, bør føre til den konklusion, at sagsøger faktisk har flyttet bopæl, og derfor ikke er bundt af de begrænsninger, der er nævnt i bekendtgørelse af registrering af motorkøretøjer.

Det forhold at hun har fast ejendom i Danmark, bør ikke ændre herved, da det klart fremgår af det i sagen fremlagte materiale, at hun længe har forsøgt at sælge sin ejendom, men at dette ikke er sket, skyldes udefra kommende omstændigheder - nemlig finanskrisen - som hun ingen indflydelse har haft på.

Det gøres gældende, at datteren fysisk havde taget bopæl på sagsøgers ejendom på beslaglæggelsestidspunktet.

Det forhold af datteren ikke har skiftet folkeregisteradresse før end på et senere tidspunkt, bør ikke belastes min klient, da der igen er tale om forhold hun ingen indflydelse har haft på.

Det skal her igen gøres gældende, at registreret folkeregisteradresse, kun er udtryk for en formodningsregel, men at denne ikke er et bevis på hvor en person faktisk har bopæl.

Det gøres derfor gældende at min klient faktisk er flyttet til Polen, hvor hun på standsningstidspunktet har den stærkeste tilknytning til. Dette bekræftes også af at hun rent faktisk frameldte folkeregister adresse, og i dag bor i Polen.

Herudover er det fremført i sagen, at min klient er standset ved den dansk/tyske grænse i ...12, og at bilen er konfiskeret der.

Det gøres her gældende at politiet har en vejledningspligt, og burde have oplyst min klient om konsekvenserne ved at køre ind i landet. Dette har de ikke gjort, og dette bør komme sagsøgte til skade. Man kunne blot have afvist indkørsel i Danmark som et mindre indgribende retsskridt end at konfiskere den pågældende bil, og efterlade min klient på gaden en sen aften.

Endelig fremgår det af bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelse § 26, at der kan gives tilladelse til kørsel i transit.

Da den nævnte kørsel netop var tænkt som en kørsel der skulle hente flyttegods, vil dette være en bestemmelse der kunne anvendes af min klient. Min klient er ikke vejledt af politiet om denne mulighed, hvilket bør komme modparten til skade, idet der ikke er den fornødne proportionalitet i forhold til det indgreb politiet foretager.

Endvidere følger det af ovennævnte bekendtgørelse § 64, stk. 2 nr. 1, at politiet burde have vejledt min klient om at hun iht. bekendtgørelsen havde 24 timer til at anmelde køretøjet. Dette er ikke sket, hvilet bør komme modparten til skade, ligesom det igen gøres gældende at der ikke er den fornødne proportionalitet i forhold til det indgreb politiet foretager.

Endeligt kunne man spørge hvor min klient en søndag aften skulle henvende sig? Det må her være rimeligt med ovennævnte bemærkninger i mente, at tillade hende at lade bilen registrere den førstkommende hverdag, når Motorkontoret åbner. Igen er der ikke den fornødne proportionalitet til stede.

Herudover gøres det gældende at min klient burde være blevet gjort opmærksom på, at der for udlændinge er mulighed for at betale kvartalsafgift. SKATs blanket vedlægges om bilag 87.

Ud fra proportionalitetsprincippet, skønnes det derfor heller ikke rimeligt med denne baggrund, at konfiskere min klients bil og opkræve fuld registreringsafgift.

Det skal yderligere gøres gældende at Danmark, som medlemsstat i EU, er underlagt de begrænsninger, der ligger i EU retten, herunder reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser, og at medlemsstaternes ret til at opkræve registreringsafgift ikke må være uforenelig hermed.

I EU retten findes 2 interessante domme.

I sagen L.A.C van Putten blev en dame bosat i Holland antruffet i Holland i en bil der tilhørte hendes far, der var bosiddende i Belgien. Bilen var indregistreret i Belgien. Hun havde kortvarigt brugt bilen og blev afkrævet en hollandsk afgift på ca. 6t EUR.

I sagen P. Mook benyttede han, der boede i Holland, en tysk indregistreret bil i Holland, der tilhørte en ven der var bosiddende i Tyskland. Benyttelsen var igen kortvarigt og bevirkede opkrævning af en Hollandsk afgift på ca. 2t EUR.

I begge sager, der omhandler udlån, når EU domstolen frem til at den Hollandske opkrævning af afgifter var i strid med EU retten, og det fremføres at der kun må kræves afgift proportionalt med varigheden af brugen i den pågældende medlemsstat.

I nærværende sag, hvor sagsøger har flyttet til Polen, og kun er oppe for at hente det sidste flyttelæs, gøres det derfor gældende, at det er i strid med det ovenanførte proportionalitetsprincip, og begrundelserne og tankerne bag dette, at kræve fuld registreringsafgift af min klient, der kun er i Danmark i den pågældende bil midlertidigt, i forbindelse med et ganske kortvarigt påtænkt brug af bilen i Danmark.

Det gøres således gældende at bilen skal udleveres, da der ikke forelægger den fornødne proportionalitet mellem den påtænkte brug og den afgift, der er blevet opkrævet.

Det skal overfor Retten oplyses, at den danske regering har forsøgt at imødekomme EU reglerne på en lang række områder, i erkendelse af, at de danske regler åbenlyst stred mod EU reglerne. Dette gælder således for området for herboende arbejdstagere af udenlandske arbejdsgivere, for leasing biler, der kun anvendes i et begrænset tidsrum etc.

Det er imidlertid svært at lovgive sig ud af alt, hvorfor der fra tid til anden vil kunne fremkomme sager som denne, hvor det ovenfor nævnte proportionalitetsprincip medfører at man fra dansk side opkræver en højere afgift end den faktuelle påtænkte brug berettiger til.

-

Sagsøger på tidspunktet for beslaglæggelsen havde bolig i Polen og i Danmark.

-

Sagsøger på beslaglæggelsestidspunktet er hjemmehørende i Polen, idet hun sædvanligvis opholdt sig i Polen, hvor hendes to søstre også bor.

-

Sagsøger allerede fra juni 2009 og flere gange har forsøgt at afhænde sit hus.

-

Sagsøger alene kom til Danmark i bilen for at flytte og melde flytning, tage på hospitalet og returnere til Polen. Hun havde således allerede i 2007 tilmeldt sig til folkeregistret i Polen, men blot ikke fået sig afmeldt i Danmark.

-

Sagsøger ikke tidligere havde kørt i den beslaglagte bil i Danmark, idet denne i alt 3 gange var blevet ført af en anden person.

-

Det kvantitative kriterium på 185 dage ikke kan gøres gældende som hovedkriterium, da der er andre faktorer der er afgørende, jf. EU kommissionens meddelelse om registrering af motorkøretøjer fra en anden medlemsstat.

-

Der er igen dokumentation, der kan danne grundlag for at bilen er indført forud for beslaglæggelse, og at sagsøgte har bevisbyrden herfor hvilken bevisbyrde sagsøgte ikke har løftet.

..."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument af 12. marts 2014 anført følgende:

"...

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren havde bopæl her i Danmark på tidspunktet for ibrugtagning af køretøjet, at hun - i tilfælde af at hun også har bopæl i Polen - har centrum for sine livsinteresser og dermed er hjemmehørende her i Danmark på tidspunktet for ibrugtagning af køretøjet, og at det må lægges til grund, at hun har taget køretøjet i brug her i landet allerede den 13. november 2007, subsidiært senest den 6. august 2009, mest subsidiært et senere tidspunkt, dog før standsningen den 13. november 2011.

1. Bopæl i Danmark

Det gøres gældende, at sagsøgeren havde bopæl i Danmark på det tidspunkt, hvor køretøjet må anses for at være taget i brug i Danmark, og har haft det lige siden 1985, og at køretøjet som følge heraf er registreringspligtigt og dermed registreringsafgiftspligt på tidspunktet for ibrugtagning.

Sagsøgeren har således siden den 24. september 1985 været tilmeldt folkeregisteradresse her i landet og siden 1993 ejet et hus beliggende ...1, ...2, og dermed haft en bolig til rådighed.

Hertil kommer, at sagsøgeren ved standsningen den 13. november 2011 selv har forklaret, at hun opholder sig skiftevis i Danmark og i Polen.

Endelig har sagsøgeren, da hun dagen efter standsningen - hvor hun opholdte sig fysisk i Danmark - blev tilset på skadestuen i ...13 vedrørende opståede smerter, selv oplyst til lægen, at smerterne er opstået "hjemme" og at datteren "kom på besøg i dag og synes at sagsøgeren havde så mange smerter, at hun skulle vurderes af en læge" (bilag H, side 4 og 5).

2. Hjemmehørende (centrum for livsinteresser) i Danmark

Det gøres gældende, at såfremt sagsøgeren må anses for også at have haft bopæl i Polen på det tidspunkt, hvor køretøjet må anses for at være taget i brug i Danmark, har sagsøgeren ikke godtgjort, at hun er hjemmehørende i et andet land end Danmark, og hun er derfor registreringspligtig og registreringsafgiftspligt af køretøjet på tidspunktet for ibrugtagning.

I tilfælde af dobbeltdomicil er det sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at hun er hjemmehørende i et andet land end Danmark.

Det gøres gældende, at sagsøgerens centrum for livsinteresser var i Danmark på tidspunktet for ibrugtagningen, hvilket støttes på følgende omstændigheder:

Det må lægges til grund, at sagsøgeren har boet i Danmark siden 1985 og således haft varigt ophold i Danmark i mere end 25 år. Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgeren siden 2007 også har haft bopæl i Polen - som anført af sagsøgeren - har hun stadig varigt og udelukkende opholdt sig i Danmark i mere end 21 år.

Endvidere ejer sagsøgeren et hus i Danmark og har gjort det siden 1993.

Sagsøgeren har tre aktive bankkonti i F1-Bank i Danmark og har siden 2008 modtaget pensionsydelser i Danmark.

Sagsøgeren har en herboende datter, som tidligere har været tilmeldt folkeregisteradresse på sagsøgerens ejendom ...1 i ...2 og er blevet det igen pr. den 1. januar 2012.

Sagsøgeren har herudover tilknytning til G1 Hospitalet, hvor hun er blevet tilset regelmæssigt i den i sagen omhandlede periode.

Ovennævnte viser, at sagsøgeren har de stærkeste økonomiske og personlige interesser i Danmark.

Det er i den forbindelse uden betydning, om sagsøgeren efterfølgende er udrejst af Danmark og nu kun opholder sig i Polen, idet det er de på ibrugtagningstidspunktet gældende forhold, der er afgørende for, om køretøjet er registreringspligtigt og dermed registreringsafgiftspligtigt.

3. Køretøjet er taget i brug i Danmark og som følge heraf registreringspligtigt og dermed registreringsafgiftspligtigt

Det gøres principalt gældende, at køretøjet er taget i brug her i landet den 13. november 2007. Da sagsøgeren havde bopæl og - i tilfælde af dobbeltdomicil - var hjemmehørende i Danmark, jf. ovenfor, skulle køretøjet have været registreret på tidspunktet for denne ibrugtagning, jf. færdselslovens § 72, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark, § 16, stk. 1, 2. pkt. Sagsøgeren er som følge heraf registreringsafgiftspligtig af køretøjet fra den 13. november 2007, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det må lægges til grund, at køretøjet har været anvendt af sagsøgeren her i landet fra den 13. november 2007, hvor sagsøgeren erhvervede køretøjet. Dette støttes på følgende:

Sagsøgeren har haft fast bopæl i Danmark ligesom hun har haft sit centrum for livsinteresser, jf. ovenfor, og det må lægges til grund, at hun - i hvert fald i størstedelen af perioden 2007-2011 - primært har opholdt sig i Danmark.

Sagsøgeren har selv forklaret, at hun nogle gange bruger bilen til transport mellem Danmark og Polen. Sagsøgerens efterfølgende oplysninger om, at denne anvendelse var begrænset til først 3 enkeltstående tilfælde, jf. klagen til Landsskatteretten (bilag J), og derefter 2 enkeltstående tilfælde, jf. replikken, er udtryk for skiftende forklaringer efter sagens opstart, og det må på baggrund af hendes egen oprindelige forklaring til SKAT lægges til grund, at hun har anvendt køretøjet i videre omfang end de nu erklærede 2 gange. Det forhold, at sagsøgerens bekendte skulle have ført bilen under kørslen i Danmark, er udokumenteret og i øvrigt uden betydning for spørgsmålet om registreringspligtens indtræden, idet sagsøgeren selv var med i køretøjet under kørslen og er registreringspligtig og - afgiftspligtig i kraft af, at hun er herboende ejer af køretøjet.

Det må også indgå i den bevismæssige vurdering af køretøjets anvendelse i Danmark, at sagsøgeren 5 dage før erhvervelsen af den polske Mercedes Benz afmeldte en dansk indregistreret Mercedes Benz, ligesom det også må indgå, at sagsøgeren i 2010 erhvervede en dansk registreret campingvogn uden tilsvarende at være ejer af et dansk indregistreret køretøj.

Derudover må der lægges vægt på, at sagsøgeren den 6. august 2009 har afmeldt sin dansk indregistrerede Fiat, og fra dette tidspunkt ikke har haft dansk indregistreret køretøj til kørsel i Danmark, hvor hun har haft bopæl og centrum for sine livsinteresser. Der må i den forbindelse også lægges vægt på, at sagsøgeren - i hvert fald i 2011 - har været til regelmæssig kontrol/behandling hos lægen eller på hospital i Danmark, i hvilken forbindelse hun har haft behov for at blive transporteret til og fra lægen/hospitalet.

Endelig bekræfter den af SKAT modtagne anonyme anmeldelse om, at sagsøgeren gennem lang tid har anvendt en polsk indregistreret Mercedes Benz til kørsel i Danmark, at sagsøgeren igennem længere tid har anvendt køretøjet til kørsel i Danmark.

Subsidiært gøres det gældende, at køretøjet er taget i brug her i landet senest den 6. august 2009, hvor hun afmeldte sit sidste dansk indregistrerede køretøj, mest subsidiært et senere tidspunkt, dog før standsningen den 13. november 2011, idet der henvises til, at sagsøgeren selv har forklaret, at hun har anvendt køretøjet flere gange i Danmark forud for standsningen, og til den anonyme anvendelse om, at sagsøgeren har anvendt en polsk indregistreret Mercedes Benz gennem lang tid i Danmark.

Sagsøgeren må også efter de regler, der var gældende på sådanne senere ibrugtagningstidspunkter, anses for at have bopæl og - i tilfælde af dobbeltdomicil - for at være hjemmehørende i Danmark med den følge, at hun er indregistrerings- og dermed afgiftspligtig af køretøjet på tidspunktet for ibrugtagningen.

Den 6. august 2009 og frem var bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer mv. gældende, i perioden fra den 1. juli 2010 til den 18. juli 2011 var bekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 om registrering af køretøjer gældende mv. gældende, og i den resterende periode frem til den 13. november 2011 var bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 om registrering af køretøjer mv. gældende.

Det følger af den førstnævnte bekendtgørelse gældende den 6. august 2009, at et køretøj er registreringspligtigt, hvis det tages i brug på færdselslovens område, og ejeren har bopæl og - i tilfælde af dobbeltdomicil - er hjemmehørende her i landet, jf. § 7, stk. 1 og 4, jf. § 3.

Tilsvarende følger det af de to sidstnævnte bekendtgørelser gældende fra den 1. juli 2010, at et køretøj er registreringspligtigt, når det tages i brug på færdselslovens område, og ejeren har bopæl her i landet, jf. § 7, stk. 1, jf. § 3, hvilket er tilfældet allerede hvis vedkommende er registreret i Det Centrale Personregister (som i nærværende sag), jf. § 8, stk. 1. Har ejeren dobbeltdomicil, er køretøjet registreringspligtig, hvis sagsøgeren må anses for hjemmehørende i Danmark efter de særlige regler herom i § 10.

Heroverfor kan det af sagsøgeren anførte ikke føre til andet resultat, idet følgende bemærkes herom:

Sagsøgeren henviser i sine processkrifter til, at beslaglæggelsen af sagsøgerens køretøj er et indgribende indgreb. Beslaglæggelsen er imidlertid ikke til prøvelse i nærværende sag, idet SKATs afgørelse herom af 23. januar 2012 er endelig og ikke er indbragt for domstolen. Når det er sagt, er nærværende sag om registreringsafgiftspligt ikke uden betydning for beslaglæggelsen, idet beslaglæggelsen er sket til sikkerhed for det rejste afgiftskrav mod sagsøgeren, men beslaglæggelsen som sådan er ikke til prøvelse i nærværende sag.

EU-retten er ikke til hinder for, at der opkræves registreringsafgift i nærværende sag. Reglerne i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om arbejdskraftens fri bevægelighed (artikel 45), etableringsretten (artikel 49), tjenesteydelsernes fri bevægelighed (artikel 56) eller kapitalens fri bevægelighed (artikel 63) er således ikke relevante i nærværende sag, hvor sagsøgeren er førtidspensionist og hverken er arbejdstager, udøver selvstændig erhvervsvirksomhed eller i øvrigt udøver aktiviteter, som gør, at reglerne om fri bevægelighed finder anvendelse.

Van Putten- og Mook-dommen fra EU-Domstolen (de forenede sager C-578/10, C-579/10 og C-580/10), som sagsøgeren henviser til, er heller ikke relevant, idet dommen vedrører den særlige situation, hvor der er tale om grænseoverskridende udlån af køretøjer, og hvor kravet om betaling af registreringsafgift derfor kan udgøre en restriktion for kapitalens fri bevægelighed, jf. TEUF art. 63.

Spørgsmålet om sagsøgerens eventuelle strafferetlige ansvar for anvendelse af køretøjet i Danmark er ikke afgørende for spørgsmålet om afgiftspligt af køretøjet, idet den strafferetlige bevisbedømmelse afviger fra den civilretlige, jf. også eksempelvis SKM2011.211.HR.

Det bestrides, at politiet på standsningstidspunktet ikke har overholdt sin vejledningsforpligtelse, endsige at politiets vejledning eller mangel på samme har betydning for afgiftspligtens indtræden.

Bestemmelserne i § 26 og § 64, stk. 2, i den på standsningstidspunktet gældende registreringsbekendtgørelse, som sagsøgeren henviser til (processkrift af 31. juli, side 2), er ikke relevante, allerede fordi anvendelsen af bestemmelserne, der vedrører henholdsvis tilladelse til transitkørsel og registrering på grænsenummerplader, forudsætter, at vedkommende på forhånd ansøger herom, hvilket ikke er sket i nærværnede sag.

Muligheden for at betale kvartalsafgift er ikke relevant i nærværende sag, allerede fordi det som nævnt må lægges til grund, at sagsøgeren har anvendt køretøjet i Danmark siden den 13. november 2007, eller i hvert fald siden et tidspunkt før standsningen den 13. november 2011.

Ex tuto bemærkes, at såfremt sagsøgeren betaler registreringsafgiften og derefter afmelder køretøjet fra Køreregistreret og udfører køretøjet fra Danmark, har hun mulighed for at få godtgjort en del af registreringsafgiften efter reglerne i den nugældende registreringsafgiftslovs § 7 b.

I forhold til sagsøgerens påstande bemærkes det, at spørgsmålet om værdifastsættelsen af køretøjet ikke er til prøvelse i nærværende sag. Sagsøgeren har i stævningen, side 3, nederst oplyst, at SKATs afgørelse om værdifastsættelsen er blevet påklaget særskilt til Motorankenævnet.

Sagsøgte gentager derfor opfordring (5) om, at sagsøgeren omformulerer sin subsidiære påstand og mest subsidiære påstand, således at påstandene alene går ud på, at registrerings- og afgiftspligten for køretøjet må anses for først at være indtrådt på de tidspunkter, der henvises til i påstandene. Såfremt sagsøgeren får medhold i en sådan subsidiær eller mest subsidiær påstand, vil sagsøgeren kunne anmode værdiansættelsen af køretøjet genoptaget med henblik på, at køretøjets afgiftspligtige værdi - og dermed registreringsafgiften - fastsættes på grundlag af, at registrerings- og afgiftspligten er indtrådt på et senere tidspunkt end den 13. november 2007.

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger vægt på, at sagsøger ubestridt fra 1985 til i hvert fald 2007 har boet og opholdt sig fast i Danmark, at hun fra 1985 til 15. november 2011 havde folkeregisteradresse i Danmark, at hun har ejet fast ejendom i Danmark siden 1993, at hun modtager pension fra Danmark og at hendes datter bor i Danmark. Retten lægger endvidere vægt på, at sagsøger i perioden 23. juni 2003 til 8. november 2007 har været registreret som ejer af en dansk indregistreret Mercedes Benz og i perioden 14. august 2006 til 19. november 2008 har været registreret som ejer af en dansk indregistreret Ford, samt at hun i perioden november 2008 til den 6. august 2009 har været registreret som ejer af en dansk indregistreret Fiat, og at hun siden da ikke har ejet et dansk indregistreret køretøj.

Det har endvidere indgået i vurderingen, at sagsøger anskaffede den polsk indregistrerede Mercedes Benz den 13. november 2007.

Retten har derudover lagt vægt på, at sagsøger ifølge de fremlagte sygehusjournaler har været i kontakt med hospital eller læge i Danmark i januar 2011, to gange i april 2011, i maj 2011, i august 2011, flere gange i september 2011, flere gange i oktober 2011 og den 14. november 2011, og at hun selv til Landsskatteretten har oplyst, at hun fra 2011-2012 opholdt sig i Danmark på grund af diabetes, og at hun hver 14. dage fik foretaget laserbehandling i begge øjne.

Retten har endvidere lagt vægt på, at sagsøger har fremlagt en attest, der viser, at hun i Polen fra den 20. april 2007 til den 1. december 2007 var registret med en midlertidig bopæl på adressen (gade) ...15 (hus nr.) ...16, i byen ...17, men at hun ikke var registreret med nogen fast bopælsadresse.

Retten finder ikke, at sagsøger ved sin forklaring eller gennem sin datters forklaring og de fremlagte kopier af kvitteringer m.v. har godtgjort, at hun havde opgivet sin bopæl i Danmark, før hun til Folkeregisteret den 15. november 2011 blev registreret som udrejst. Retten finder efter det af sagsøger forklarede om hendes ophold i Polen siden 2007 må lægges til grund, at hun har dobbeltdomicil. Retten finder det imidlertid på grund af hendes meget stærke tilknytning til Danmark i form af pension, fast ejendom, lægebehandlinger m.v., at centrum for hendes livsinteresser har været i Danmark, og hun anses derfor for at have været hjemmehørende i Danmark ved indrejsen den 13. november 2011.

Det lægges til grund som ubestridt, at sagsøger er blevet kørt til Danmark i den pågældende Mercedes Benz tre gange, hvor bilen er blevet ført af en bekendt ved navn MT. Endelig lægges det til grund som ubestridt, at sagsøger selv førte bilen ind i Danmark den 13. november 2011. Sagsøger var usikker på, hvornår hun var blevet kørt til Danmark i bilen og har forklaret, at det vist nok blandt andet var i sommeren 2011 og vist nok også i februar 2011.

Derudover foreligger der ikke nærmere oplysninger om, at sagsøger har taget den pågældende bil i brug i Danmark. Retten finder det således ikke godtgjort, at bilen har været anvendt i Danmark på et tidligere tidspunkt end oplyst af sagsøger. Efter en samlet vurdering finder retten at det må lægges til grund, at bilen har været anvendt i Danmark af sagsøger første gang i februar 2011, og retten har efter omstændighederne ikke fundet grundlag for at fastsætte begyndelsestidspunktet senere, uanset sagsøgers oplysning herom var forbundet med nogen usikkerhed.

Da sagsøger anses for at have været hjemmehørende i Danmark i 2011 og også var det ved indrejsen den 13. november 2011, findes sagsøgers polsk indregistrerede bil af mærket Mercedes Benz, registreringsnummer ..., stelnummer ..., at være registreringspligtig og registreringsafgiftspligtig i Danmark pr den 1. februar 2011, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt sagsøgte passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand og øvrige omkostninger 40.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til, at sagsøger først under hovedforhandlingen har givet nærmere oplysning om, hvornår hun er blevet transporteret i bilen i Danmark. Retten har endvidere lagt vægt på sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger, A, alene skal betale registreringsafgift beregnet på baggrund af en værdiansættelse af bilen pr. den 1. februar 2011.

Sagsøger skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 40.000 kr.