Dato for udgivelse
06 Aug 2014 13:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2014 08:18
SKM-nummer
SKM2014.552.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Esbjerg, BS 29-283/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Bevisbyrde, dokumentation
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde modtaget ikke-selvangivet løn fra sin tidligere arbejdsgiver, eller hvorvidt de overførte beløb udgjorde refusion af udgifter afholdt på vegne af arbejdsgiveren.

Retten fandt det ikke bevist eller sandsynliggjort, at de beløb - ud over de af SKAT allerede godkendte beløb - som sagsøgeren havde modtaget fra arbejdsgiveren, udgjorde dækning af afholdte udgifter på vegne af arbejdsgiveren.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 afsnit C.A.3.1.5


Parter

A
(advokat Diana Østgård)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Tosti

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. marts 2013, angår spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at nedsætte en lønmodtagers skattepligtige indkomst som følge af påståede afholdte udlæg for lønmodtagerens arbejdsgiver.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2008 nedsættes med 115.683 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 7. december 2012 følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører

Der klages over, at nedsættelse af lønindkomsten med afholdte udlæg for arbejdsgiveren alene er godkendt for dokumenterede udlæg...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har nedsat klagerens lønindkomst med 50.473 kr. for afholdte udlæg for arbejdsgiveren.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Ligningsmæssige fradrag

Skatteankenævnet har ansat fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for rejseudgifter, selvangivet med 116.156 kr., til 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Sagens oplysninger

Klageren har anmodet SKAT om at nedsætte sin indkomst med 166.156 kr. for udlæg, som han har afholdt for arbejdsgiveren. SKAT har nedsat indkomsten med 25.473 kr. for dokumenterede udlæg.

...

Klageren var i det pågældende år ansat som chauffør hos G1 ApS (selskabet), hvor hans arbejde bestod i at køre med brød for G2 i ...10. Klageren har oplyst, at der ikke var udarbejdet ansættelseskontrakt mellem ham og arbejdsgiveren. Klageren har oplyst, at han har arbejdet for selskabet fra omkring 2007.

...

Ved en gennemgang af regnskabsmaterialet fra selskabet har SKAT konstateret uoverensstemmelser mellem de lønoplyste udbetalinger til klageren og de reelle udbetalinger. Ud over den af arbejdsgiveren oplyste løn på 313.304 kr. er der udbetalt 166.156 kr., som SKAT har forhøjet klagerens indkomst med.

Da arbejdsgiveren ikke har ført kontrol med udbetalingen af skattefri godtgørelse, har SKAT også forhøjet klagerens indkomst med 125.130 kr.

Ovenstående forhøjelser, der er foretaget i oktober 2010, er ikke påklaget til skatteankenævnet.

Klageren har efterfølgende anmodet SKAT om at genoptage skatteansættelsen og nedsætte den, idet differencen mellem det beløb, der er overført til hans bankkonto, og det beløb, som er lønoplyst af arbejdsgiveren - i alt 166.156 kr. - skyldes udlæg, som han har haft for arbejdsgiveren.

Klageren har oplyst, at arbejdsgiveren havde økonomiske problemer, hvilket resulterede i, at der skulle betales kontant for brændstof og reparation af bilen.

Når han ringede til arbejdsgiveren og oplyste ham om, at han skulle bruge nogle kontanter, overførte arbejdsgiveren et beløb til hans bankkonto. Da klageren ikke på daværende tidspunkt havde dankort, gik klageren i banken for at hæve kontanter til betaling af reservedele. Klageren har ikke kopi af kvitteringerne.

Klageren har i nogle tilfælde betalt for diesel via sit personlige hævekort hos eksempelvis Q8 eller Statoil. Han har oplyst, at tanken på hans personbil ikke kunne rumme mere end 30 liter, hvorfor alt brændstof over 30 liter vedrører arbejdsgiverens lastbil.

I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har han indsendt kontoudtog mv. fra Q8 og Statoil. SKAT har opgjort, at der er tanket brændstof mv. for 25.473 kr., som kan henføres til lastbilen. De 25.473 kr. er fordelt over hele året. Ifølge den påklagede afgørelse er klagerens indkomst nedsat med dette beløb.

Klageren har fra G5 i ...11 fået en bekræftelse på, at han har lagt penge ud for betaling af reparationer på køretøj ... tilhørende selskabet. G5 har vedlagt kopi af diverse kontantfakturaer udstedt fra værkstedet i årene 2007 til 2010, men skriver også, at der skal tillægges et ukendt antal kontantfakturaer, som er udstedt direkte fra reservedelslageret, og som vedrører salg over disken af diverse reservedele, som klageren selv har udskiftet på bilen.

G5 har for 2008 vedlagt kopier af fakturaer for 1.266,31 kr. SKAT har tidligere reduceret indkomsten med dette beløb.

Klageren har arbejdet for selskabet indtil 30. juni 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Der blev den 14. december 2011 afholdt møde mellem skatteankenævnet og klageren, hvor oplysningerne i sagen blev uddybet.

Skatteankenævnet finder, at der ikke under mødet er fremkommet oplysninger, der ændrer nævnets indstilling til sagen, hvorfor der er truffet afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag.

Klageren har fra sin arbejdsgiver fået udbetalt 166.156 kr. mere, end der er lønoplyst.

Klageren har oplyst, at der er tale om udlæg, idet han har afholdt udgifter til diesel, reparationer og reservedele vedrørende arbejdsgiverens lastbil. Han har som regel betalt kontant med penge, som arbejdsgiveren har overført til hans konto. Bilagene er efterfølgende afleveret til arbejdsgiveren, og klageren har ikke kopier heraf.

SKAT har den 29. oktober 2010 forhøjet klagerens indkomst med 164.890 kr., svarende til 166.156 kr. reduceret med dokumenterede udlæg for arbejdsgiveren på 1.266 kr. Denne ændring blev ikke påklaget til skatteankenævnet.

I forbindelse med en genoptagelsesanmodning har klageren oplyst, at han i nogle tilfælde har betalt udlæggene via sit personlige hævekort hos Q8 eller Statoil. På grundlag af den modtagne dokumentation har SKAT nedsat klagerens indkomst med 25.473 kr. Beløbet er fordelt over hele året 2008.

Indtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Det er uomtvisteligt, at klagerens arbejdsgiver har indsat penge på hans bankkonto, som ikke er lønoplyst, og at klageren ikke fuldt ud kan dokumentere, at der er tale om udlæg.

På grundlag af oplysningerne fra G5 og sagens oplysninger i øvrigt finder skatteankenævnet, at det er godtgjort, at der er afholdt udgifter for arbejdsgiveren. På grund af manglende dokumentation har nævnet skønnet, at der kan godkendes et yderligere nedslag i indkomsten på 25.000 kr.

...

Klagerens påstand og argumenter

...

Skatteansættelsen for 2008 påstås nedsat med 166.156 kr. Klageren har lagt penge ud for køb af diesel og for værkstedsregninger for arbejdsgiveren, som så har indsat beløbene på klagerens bankkonto uden at skrive på kontoudskriften, at det vedrørte diesel og værkstedsregninger. Det samme har været tilfældet med klagerens løn, idet arbejdsgiveren i nogle tilfælde skrev løn og andre gange overførte løn til klageren uden at angive, at der var tale om løn.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Forhøjelse for udlæg

Indtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten har ikke grundlag for at ændre den påklagede skønsmæssige ansættelse på dette punkt, da der ikke foreligger dokumentation for de af klageren afholdte udgifter.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

..."

A har under sagen fremlagt nye udgiftsbilag indhentet hos OJ. Der er tale om udgiftsbilag for 2008. Bilagene vedrører sammenlagt et beløb på 15.993,01 kr. Hertil kommer et beløb på 7.930,88 kr. ifølge en kreditnota fra november 2008. På tre af udgiftsbilagene, der samlet angår et beløb på 6.691,11 kr., fremgår ingen navne eller registreringsnummer.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og OJ.

A har forklaret blandt andet, at han har været chauffør i 20-22 år. Han har arbejdet for OJ fra omkring 1997 - 2010. I starten kørte han ture fra ...12 til ...13. Senere kørte han i ...14 området og i ...15. Herefter kørte han ture til ...16 som beskrevet i Landsskatterettens sagsfremstilling.

Han havde en månedsløn på 27-30.000 kr. Han fik ikke altid udbetalt sin løn til tiden, fordi OJ havde likviditetsproblemer. Det accepterede han, da han gerne ville beholde sit job.

Da OJ havde likviditetsproblemer, måtte han i perioder også lægge penge ud til reparation af lastbilen og til køb af brændstof. Når OJ havde penge, overførte han beløb til sagsøgerens konto. OJ's tidligere chauffør, der havde kørt turene til ...16, havde fortalt sagsøgeren, at det kunne blive nødvendigt at lægge penge ud for OJ.

Alle de beløb, som OJ har overført til sagsøgeren, vedrører dækning af udlæg, som sagsøgeren har haft for OJ.

Det var hovedsagelig brændstof til lastbilen. Der var også tale om værkstedsregninger, som han måtte betale. Han kan for eksempel huske, at lastbilens sidespejl blev ødelagt. Han fik lastbilen repareret hos G5. Han har også betalt for nye dæk og for smøring med videre.

Han samlede kvitteringerne sammen og afleverede dem ca. 1 gang om måneden.

Han holdt selv styr på sine udlæg på en blok. Nogle gange overførte OJ større beløb til ham, så han havde lidt at kunne bruge af til den følgende måned.

Han brugte lastbilen med det i Landsskatterettens kendelse anførte registreringsnummer. Der var ikke andre, der kørte i den.

Han gik med til at lægge penge ud for OJ, da han regnede med, at han ville miste sit job, hvis han ikke gjorde det.

Foreholdt kreditnota fra G5 af 26. november 2008 (ekstraktens side 80-81) har sagsøgeren forklaret, at han mener, at der er tale om arbejder, som sagsøgeren har betalt og derfor ikke en kreditnota.

OJ har forklaret blandt andet, at han igennem nogle år drev G1 ApS. I samme selskab har han også drevet et landbrug. På et tidspunkt var der 15 ansatte chauffører i selskabet. Selskabet kørte blandt andet brød for G2. A har været ansat som chauffør hos ham.

Foreholdt udbetalingsoversigten i ekstraktens side 49 har vidnet forklaret, at beløbene ikke alle dækker løn.

Selskabets økonomi var ikke så god, og derfor kunne selskabet ikke få udstedt kontokort hos benzinselskaberne. Som følge heraf har nogle af chaufførerne, herunder A, lagt penge ud til køb af brændstof med videre. Den løn, som A har fået, fremgår af lønsedlerne. Differencen dækker i det hele betaling til A for de udlæg, han har haft for selskabet. Der er primært tale om udlæg vedrørende køb af dieselolie. Derudover har A lagt penge ud for betaling af værkstedsregninger. A har løbende afleveret bilag på de udgifter, han har haft for selskabet. Nogle gange havde vidnet overført mere end det, som A havde lagt ud.

Vidnet har givet A alle de fakturaer, som vedrører afholdte udlæg for selskabet i 2008. Vidnet har set samtlige fakturaer for 2008 igennem. Der kan dog godt være flere end dem, han har fremsendt.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 5. marts 2014 anført følgende:

"...

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

En undtagelse til dette udgangspunkt består i, at en lønmodtager ikke er pligtig at selvangive midler, som vedkommende lønmodtager får tilbage som refusion efter regning af en udgift, som lønmodtageren har afholdt på vegne af sin arbejdsgiver. Hverken udgiften eller refusionen skal medregnes ved lønmodtagerens indkomstopgørelse.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af yderligere indkomst i indkomståret 2008, idet den difference, som SKAT ved gennemgangen af regnskabsmaterialet fra G1 ApS oplyser at have konstateret mellem de lønoplyste udbetalinger til A og de reelle udbetalinger, ene og alene skyldes, at A har afholdt en række udlæg for sin daværende arbejdsgiver OJ.

Der er derfor ikke tale om skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4. Dette har A tilstrækkeligt godtgjort med det fremlagte dokumentationsmateriale.

For det første har A fremsendt en skriftlig bekræftelse af den 16. september 2010 bilagt kontantfakturaer fra G5, ...17 på, at han igennem flere år, herunder i 2008, selv har måttet lægge penge ud for betaling af reparationer på den af OJ ejede lastbil med registreringsnummer ...1, som A kørte i, da han var ansat hos G1 ApS, jf. bilag G, side 1.

For det andet har A fremlagt kontoudskrifter for 2008 vedrørende sine private kundekort hos Q8 og Statoil, hvoraf det fremgår, at A regelmæssigt har foretaget og betalt for optankninger af diesel på helt op til henholdsvis 178,13 liter af gangen hos Q8 og 215,29 liter af gangen hos Statoil, og således langt mere, end A's daværende personbil - en Ford - kunne rumme, jf. bilag 2-3. A har således også i vidt omfang måttet lægge penge ud til betaling af brændstof til den af OJ ejede lastbil.

For det tredje har A fremlagt flere fakturakopier fra forskellige værksteder og reservedelslagre vedrørende reparationer samt køb og/eller montering af reservedele på OJ's lastbil. Af fakturakopierne fremgår det flere steder, at der er tale om kontantsalg, og at det fakturerede arbejde eller købet vedrører den lastbil med registreringsnummer ..., som A på daværende tidspunkt kørte i, jf. bilag G, side 3-4 og bilag 4-10.

Det gøres gældende, at det med den fremlagte dokumentation må anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at A ikke har modtaget yderligere løn fra OJ, og at differencen mellem lønudbetalingerne til A og alle udbetalinger til A rettelig udgør refusion af udlæg.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 27. februar 2014 anført følgende:

"...

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

A har i indkomståret 2008 ifølge lønsedler fra arbejdsgiveren fået udbetalt kr. 320.581,00 (bilag A). I samme periode har arbejdsgiveren dog reelt udbetalt et samlet beløb på kr. 486.737,00 til A (bilag B). Der foreligger dermed en difference mellem det reelt udbetalte beløb og det til SKAT opgivne beløb på kr. 166.156,00.

I perioden har A med andre ord regelmæssigt fået udbetalt en række beløb, som ikke er selvangivet til SKAT. Der gælder i en sådan situation en formodning for, at betalingerne udgør løn fra arbejdsgiveren.

Der gælder endvidere en formodning for, at det er arbejdsgiveren, der skal præstere de redskaber m.v., som er nødvendige for, at lønmodtageren kan varetage sin funktion.

Som følge af disse usædvanlige omstændigheder bærer A bevisbyrden for, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst for ham. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Det er i den forbindelse A, der må bære den bevismæssige skadevirkning forbundet med, at han efter det oplyste har indleveret de originale bilag til sin arbejdsgiver uden at sikre sig en kopi af materialet.

Om de enkelte udgifter skal nærmere bemærkes følgende:

SKAT anså det ved den oprindelige afgørelse for dokumenteret, at udgifter for kr. 1.266,00 (bilag G og 5) var afholdt på vegne af arbejdsgiveren, hvorfor der blev givet nedslag herfor (bilag F).

Efterfølgende fremkom A med yderligere dokumentation (bilag 2 og 3). SKAT anså det herefter for dokumenteret, at A i indkomståret 2008 havde afholdt yderligere udgifter for arbejdsgiveren på i alt kr. 25.473,-, hvorfor der blev givet et yderligere nedslag på dette beløb. Ved opgørelsen lagde SKAT - i overensstemmelse med A's egne oplysninger - til grund, at dieselpåfyldninger over 30 liter samt påfyldninger af AD BLUE var afholdt med A's private benzinkort på vegne af arbejdsgiveren.

SKAT har derudover skønsmæssigt giver nedslag for yderligere udgifter på kr. 25.000,00, på trods af at der ved behandlingen af sagen ikke forelå dokumentation herfor.

A har under forberedelsen af sagen fremlagt dokumentation for dels de udgifter, SKAT allerede har givet nedslag for (bilag 2, 3 og 5), og dels for en række nye udgifter (bilag 4 og 6-10). De nye bilag er først fremlagt i januar 2014, desuagtet at SKAT gentagne gange fra juli 2010 har anmodet om yderligere dokumentation (f.eks. bilag C-F og H-L).

...

Der er altså tale om, at A under forberedelsen mener at have fremlagt dokumentation for yderligere udgifter på kr. 23.923,89 afholdt på vegne af arbejdsgiveren.

Flere af de nu fremlagte bilag udgør ikke den af A påståede dokumentation. De med "*" markerede udgifter (to beløb på hhv. kr. 236,88 og 468,75 fra januar 2008 hidrørende fra bilag 10 og et beløb på kr. 5.985,48 fra juli 2008 hidrørende fra bilag 6) vedrører udgifter, som ikke kan henføres til A - det er med andre ord udokumenteret, at A (og ikke arbejdsgiveren) har afholdt udgifterne.

Derudover er det med "**" markerede beløb på 7.930,88 fra november 2008 hidrørende fra bilag 4 end ikke dokumentation for, at der er afholdt en udgift, da beløbet fremgår af en kreditnota.

Samlet set forholder det sig altså sådan vedrørende de udgifter, der fremgår af de under forberedelsen fremlagte nye bilag (4 og 6-10), at det ikke er dokumenteret, at udgifter på i alt kr. 14.621,99 af kr. 23.923,89 er afholdt af A på vegne af arbejdsgiveren.

Dertil kommer, at skattemyndighederne - som nævnt - skønsmæssigt har givet A et nedslag på kr. 25.000,00.

Selv hvis samtlige de fremlagte bilag anses for at udgøre dokumentation for, at udgifterne er afholdt på vegne af arbejdsgiveren, kan udgifterne beløbsmæssigt indeholdes i det nedslag, som SKAT skønsmæssigt har indrømmet A. Fremlæggelsen af bilagene giver således under alle omstændigheder ikke anledning til at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

A har ikke bevist eller sandsynliggjort, at de beløb - ud over de allerede af SKAT godkendte beløb - som han har modtaget af arbejdsgiveren i 2008, udgør dækning af afholdte udgifter på vegne af arbejdsgiveren.

Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 15.500 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 15.500 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.