Programmet kan downloades og installeres på en almindelig pc med styresystem Windows 98, 2000, XP, WIN 7 eller Vista. Download og installation af AKFA-programmet er den samme for de nævnte styresystemer og foretages således:

1. Klik først på dette link: program for at starte download. Følgende vindue fremkommer efter et øjeblik: 

Du skal vælge "Kør". Programmet vil da gemme sig i en midlertidig mappe og samtidigt søge på din computer for at finde programmet fra sidste års indberetning. Når det er sket, fremkommer billedet nedenfor:

Det kan måske se lidt faretruende ud, men er det ikke. Tryk på "Kør" og programmet åbner sig; efter et øjeblik fremkommer dette billede:

 

 Vi anbefaler, at du trykker på "Installer!".

Når filen er installeret, får du følgende billede:

Programmerne ligger nu på din PC under C\programmer\skat

Har du ikke flyttet det gamle program fra sidste år, så vil det ny program blive installeret samme sted. Det nye program overlæser ikke dine gamle data, men installerer den nye version af programmet med dine gamle data, dvs. både din forenings data og medlemmernes kontingenter, cpr-nr. mm, som du indberettede for 2012.

Efter installationen åbner programmet automatisk den mappe, hvori dine data ligger, og du kan tage det i brug med genvejen i mappen. Du kan også lukke mappen og starte programmet med dette ikon, som automatisk er lagt på skrivebordet under installationen.

Her kan du se hvordan programmet ser ud på skrivebordet:

Når du skal indberette for 2013, skal du anvende "AKFA version 2013".

Du kan indtaste rettelser for 2013 (enkeltvis) på TastSelv indtil 1. juli 2015, eller du kan indberette dem på en fil. 

Har du spørgsmål, kan du ringe til SKAT på 72 22 18 18 og spørge efter ekapital, eller skrive en e-mail til ekapital@skat.dk