Dato for udgivelse
08 Jul 2013 14:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Aug 2012 10:30
SKM-nummer
SKM2013.487.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 42B-1578/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Depression, dødsfald
Resumé

Sagsøgeren indleverede ikke selvangivelse for indkomståret 2005 rettidigt, hvorfor skattemyndighederne skønsmæssigt ansatte sagsøgerens indkomst til kr. 600.000,-.

I november 2009 anmodede sagsøgeren om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen under henvisning til, at sagsøgeren i en længere periode havde været i en depressiv sindstilstand.

Retten bemærkede, at sagsøgeren i april 2008 havde fået genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2004, at den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2005 ikke var åbenbart urimelig, og at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overskredet.

Da sagsøgeren endvidere ikke havde godtgjort, at han befandt sig i en tilstand, hvorefter han var ude af stand til at indsende selvangivelse eller inden for fristen at fremsætte begæring om genoptagelse, forelå der ikke sådanne særlige omstændigheder, at SKAT kunne behandle sagen trods fristoverskridelsen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.A.8.2.3.10

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.A.8.2.3.11


Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om sagsøger opfylder betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage indkomstansættelsen for året 2005.

Sagsøgerens påstand er, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens indkomstansættelse for indkomståret 2005 skal genoptages.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen har været forelagt Landsskatteretten, der i kendelse af 17. december 2010 har anført:

"...

Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke genoptaget klagerens skatteansættelse.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. ....

Sagens oplysninger

Klageren driver H1.

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2005.

SKAT har derfor den 4. januar 2007 rykket for selvangivelsen samtidig med et varsel om en skønsmæssig ansættelse af overskuddet fra klagerens virksomhed med 600.000 kr., hvis selvangivelsen ikke blev indgivet. Overskuddet af virksomheden blev skønnet ud fra oplysninger om momstilsvar, tidligere års selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden.

Klageren reagerede ikke på SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen inden for den frist, der var angivet. SKAT traf derefter afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag.

Ved brev af 13. november 2009 indsendte klagerens revisor klagerens selvangivelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008. Samtidig anmodede revisoren SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005, idet han anerkendte, at fristen for ordinær genoptagelse for dette år var sprunget. Revisoren anførte, at fristen ikke var overholdt på grund af klagerens personlige forhold. Klageren havde været i en depressiv tilstand på grund af sin fars sygdom og død samtidig med, at hans søster blev opereret for kræft.

Anmodningen om genoptagelse var vedlagt et regnskab for klagerens virksomhed. Regnskabet viste en omsætning på 532.497 kr. og et resultat på 376.698 kr. i indkomståret 2005. Anmodningen om genoptagelse var ligeledes vedlagt et regneark med følgende opgørelse:

 

Indkomstår

Skattepligtig
indkomst
skønnet af
SKAT

Skattepligtig
indkomst
opgjort af
revisor

Skatte- og
bidragstilsvar
beregnet af
SKAT

Skatte- og
bidragstilsvar
beregnet af
revisor

Forskel

   

2005

492.674 kr.

287.286 kr.

274.308 kr.

134.468 kr.

139.840 kr.

 

2006

331.874 kr.

310.738 kr.

165.203 kr.

150.815 kr.

14.388 kr.

 

2007

376.703 kr.

215.926 kr.

204.838 kr.

99.745 kr.

105.093 kr.

 

Forskel i alt

 

 

 

 

259.321 kr.

Klageren har fremlagt en udtalelse fra speciallæge i psykiatri, IV. IV udtaler, at hun den 6. september 2010 har haft konsultation med klageren, og at hun indirekte har kendt til klageren via klagerens ansættelsesforhold i den andelsboligforening, hvor hun har sin praksis.

Det fremgår af udtalelsen:

Reaktionerne (...) har psykiatrisk karakter og kan rubriceres som belastningstilstande med blokeret adfærd uden, at der er tale om egentlig depression. Udløst af private forhold. Af hensyn til børnene har kl. tålt meget og tidvis har der været tale om uhyrligheder. Kl. har ikke søgt professionel behandling. På nuværende tidspunkt har han via egen kraft og i samspil med "livet" trods alt oparbejdet en vis distance til problematikken, som yderligere kan underbygges fremover.

Konklusivt drejer det sig således om en 52 år gl. ... med selvstændig virksomhed, som i perioder efter en skilsmisse har meldt fra overfor ydre opgaver i form af afværgen og følelsesmæssig blokering, hvilket spiller afgørende ind i aktuelle skattesag. Disse perioder har psykiatrisk karakter og er identiske med psykiatriske belastningsreaktioner forårsaget af et indre psykisk pres. Kl. har under sådanne omstændigheder ikke kunnet handle rationelt og handlekraftigt.

SKATs afgørelse

Anmodningen om genoptagelse kan ikke imødekommes.

SKAT kan ikke ændre klagerens skat, fordi anmodningen om genoptagelse er modtaget for sent. Fristen for ansøgningen var den 1. maj 2009.

Klagerens revisor er opmærksom på, at fristen er udløbet og anmoder om, at der ses bort fra fristen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Efter klagerens revisors opfattelse er der tale om en så indholdsmæssig ændring af ansættelsen, at det i sig selv bør kunne begrunde en genoptagelse.

Det er SKATs opfattelse, at det indsendte regnskab er udarbejdet på baggrund af oplysninger, som var til kendskab inden udløbet af fristen den 1. maj 2009. Så selvom SKAT kan konstatere, at det indsendte regnskab for 2005 giver en ændring af skatteansættelsen i klagerens favør, foreligger der ikke en særlig omstændighed, som begrunder en genoptagelse.

Klagerens vanskelige situation omkring udgangen af 2005 kan ikke begrunde en genoptagelse efter undtagelsesbestemmelserne i § 27.

SKAT har registreret, at klageren den 2. april 2008 fik genoptaget den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2004 på baggrund af en henvendelse fra revisor. Den 2. april 2008 var klageren bekendt med, at han også manglede at indsende selvangivelse for de efterfølgende indkomstår, da klageren allerede på dette tidspunkt havde modtaget skønsmæssige ansættelser for 2005 og 2006.

Det bemærkes, at SKAT ikke har godkendt det indsendte regnskab for 2005 eller vurderet rigtigheden heraf, men alene har forholdt sig til omstændighederne omkring genoptagelse. I den forbindelse har SKAT bekræftet, at det fremsendte regnskab udviser et mindre overskud end det, der fremgår af årsopgørelsen.

Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1, nr. 8.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 genoptages.

Det er værd at bemærke, at SKAT anerkender, at det udarbejdede og indsendte regnskabsmateriale rent faktisk medfører en ændret skatteansættelse. En ændring som klagerens revisor har opgjort til ca. 139.000 kr.

Klagerens problemer begyndte, da hans far i 2005 blev syg af kræft og var inde og ude af hospitalet. Han måtte selv stå for alle de praktiske foranstaltninger, da hans mor ikke kunne overskue noget. Hans far var igennem et langt behandlingsforløb med fejlbehandlinger og omfattende korrespondance med forskellige myndigheder og læger, der tillige betød, at klageren måtte anvende megen tid og al sin energi på sagen.

Samtidig med dette fik hans søster konstateret brystkræft og blev opereret for dette den 30. november 2005. Det endte med, at faderen afgik ved døden den 1. december 2005. Denne afslutning skyldtes både fejlbehandling og sygdomspersonalets omsorgssvigt. Klageren måtte således 2 dage i træk gennemgå meget vanskelige situationer, der involverede de tætteste familiemedlemmer.

I tillæg til disse familiemæssige tragedier gik forholdet til hans flerårige kæreste i stykker, hvilket også slog ham meget ud.

I 2004 havde klageren startet på en arbejdsmæssig meget krævende sag, som indebar en omfattende forsikringssag, som tog meget af hans tid. Klageren har først fået en juridisk afslutning på sagen i januar 2010, idet han via sin advokat fik indgået et udenretligt forlig.

I den efterfølgende periode i 2005 og frem var klageren ramt af en depressionslignende tilstand, der medførte, at han på ingen måde kunne overskue hverken sine personlige forhold eller sine økonomiske forhold. Denne tilstand kan tilskrives de meget voldsomme personlige oplevelser, han måtte udstå gennem det sygdomsforløb, som både hans far og søster var igennem.

I slutningen af 2008 gik klageren "helt ned med flaget" og mistede fuldstændig initiativlysten, og var inde i en reel og lægevurderet depression.

Klageren kunne slet ikke overskue sit liv på dette tidspunkt, men forsøgte at få det til at fungere, hvilket nogenlunde lykkedes på det arbejdsmæssige plan. I løbet af 2009 kæmpede han sig langsomt tilbage "bid for bid" og mener, at han nu mentalt er tilbage igen. Han ønsker nu at få ryddet op, og her er skattesagen for 2005 et stort problem, idet hans revisor har beregnet, at han skal have 139.000 kr. i skat.

Herudover skal det anføres, at det må bebrejdes klagerens revisor, at der slet ikke har været nogen opfølgende rykkere eller nogen form for hjælp fra revisor. Klageren har gentagne gange ringet til revisor for at tale med ham, men har på intet tidspunkt fået at vide, at der var en 3-årsregel, førend revisoren i november måned indsendte anmodning om genoptagelse. Revisoren var således af den opfattelse, at der i hvert fald gjaldt en 5- årsregel, idet han jo skulle opbevare sine papirer i 5 år.

Klageren har efterfølgende fået fulgt op over for revisoren, og al bogføring og fakturering er nu bragt i orden.

Det gøres overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det gøres herunder særligt gældende, at der er sådanne særlige forhold, at der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal ske genoptagelse.

Der er fremkommet sådanne helt særlige indholdsmæssige ændringer til skatteansættelsen for indkomståret 2005, at dette i sig selv berettiger til en ekstraordinær genoptagelse.

Det forhold, at klagerens revisor på intet tidspunkt i forløbet - og inden for de sædvanlige frister i skatteforvaltningslovens § 26 - har oplyst klageren om, at der kunne opstå et problem i relation til genoptagelse af skatteansættelsen, medfører ligeledes, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren frarøves ved SKATs afgørelse af 8. december 2009 således sin mulighed for at få ændret skatteansættelsen for 2005, til trods for sine helt åbenlyse personlige problematiske forhold med ekstrem stresspåvirkning som følge af sygdom og død i den nærmeste familie.

Den fremlagte speciallægeerklæring viser, at klageren ikke har været i stand til at håndtere en skattesag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 13. november 2009 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 om ordinær skatteansættelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der har følgende ordlyd:

"...

Told- og Skatteforvaltningen giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse efter fristen, skal fremsætte sin anmodning senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen.

Den fremlagte speciallægeerklæring baseret på en samtale afholdt i september 2010 kan ikke anses for at dokumentere, at klageren ikke har været i stand til at varetage sine interesser i hele den periode, hvor han har kunnet få skatteansættelsen genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Passivitet fra klagerens revisors side anses ikke i sig selv for at være en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det bemærkes endvidere, at revisor i april 2008 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2004. Klageren har på dette tidspunkt også haft kendskab til de forhold, som skulle begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan derfor heller ikke anses for overholdt.

Der er herefter ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2005.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, IJ, IV og OJ.

Sagsøger forklarede, at regnskabet og selvangivelsen først blev indsendt i 2009, fordi han ikke havde overskud og overblik til at finde ud af, hvad han skulle gøre. Han havde antaget en statsautoriseret revisor for, at de nødvendige ting skulle klares. Han vidste, at han var bagud, og han havde en ide, om at forældelsesfristen var 5 år. Han var så presset, og han koncentrerede sig om det økonomiske.

Foreholdt brandskadesagen med advokat NT har sagsøger forklaret, at han i 2003 fik en stor sag vedrørende brand i en virksomhed i ...1. Ejeren havde kontaktet sit forsikringsselskab, men det var gået i hårdknude.

Sagsøger blev kontaktet dels for, at han som ... skulle være mellemmand mellem ejer og forsikringsselskab og dels for at han skulle lave materiale til genopførelsen af virksomheden. Men der opstod komplikationer, fordi ejeren ville have lavet et andet firma.

Sagsøger blev antaget af forretningens ejer. Men forsikringsselskabet forlangte flere undersøgelser for at godkende sagsøgers oplysninger, og ejeren forventede, at han fik et nyt hus forærende, og det trak ud, idet betalingen var et problem. Der var afsat midler hos forsikringsselskabet, men ejeren skulle betale den del, der vedrørte den nye bygning. Det ville ejeren ikke, han mente, at det var forsikringsselskabet, der skulle betale.

Sagen fortsætte med at køre, og det var vanskelige overvejelser for sagsøger, om han skulle gå videre eller holde op, men han måtte i 2010 tage kontakt til en advokat, idet han havde udeståender og skyldte i moms. Han fik 200.000 kr. i honorar, men det var ca. 100.000 kr. mindre end forventet. Det svarede til ½ års almindelig indtjening.

Forløbet påvirkede ham, det stressede ham, fordi han havde flere sager, og han havde også private forhold, der gik ham på. Han kunne ikke holde sine aftaler, og det gik ham på, at han i den periode ikke kunne betale sine regninger. Han lukkede sig inde, han fik nogle blokeringer og prøvede at koncentrere sig om nogle enkelte ting. Han skubbede bogføring og selvangivelse, og han troede hele tiden, at han havde tid nok. Men han kendte ikke sin indtægt, og han kunne ikke få styr på det hele.

Der var også nogle personlige forhold, der trykkede ham for i 2005, blev hans far syg af kræft, og i det følgende år "gik han ind og ud af hospitalerne". Han var nødt til at hjælpe forældrene med kommunikationen med hospitalet, fordi hans mor ikke kunne kapere oplysningerne. Han havde også mange aftaler med læger uden, at de dukkede op.

På et tidspunkt fandt de ud af, at hans far var blevet fejlopereret, og sagsøger førte en klagesag. I december 2005 døde hans far efter at have ligget flere dage på sygehus. Det var et meget kedeligt forløb, der gik ham meget på.

Efter faderens død blev søsteren opereret for brystkræft. Der var meget der skulle gøres efter, at hans far var død, og han forsøgte at klare sine forhold, men det var meget svært. Han skulle også tage sig af sin mor. Hans far var hans bedste kammerat, han var tømrer, og de havde derfor også et fagligt fællesskab.

Efter faderens død begyndte han at lukke sig inde i sig selv, og det fortsatte i årene fremover og også ind i 2006. I løbet af et halvt års tid lukkede han sig helt inde, han kunne ikke overskue det. Han kunne kun klare nogle af sine ting, han magtede intet. Det fortsatte ind i 2007 og 2008, selv om faderens død kom på afstand. Hans andre sager kørte videre, og han var sig sit ansvar meget bevist.

IJ tilbød ham i 2004 en sag om tagrenovering, og den blev afsluttet i 2006, men der var også problemer, idet han hele tiden måtte holde øje med entreprenøren. Der var meget opfølgning, og selve afleveringen trak ud.

Faderens død bevirkede, at afslutningen af denne opgave trak sig ud. Der var nogle problemer med betalingen, der manglede noget dokumentation og en underskrift fra entreprenøren, men i efteråret 2006 kunne de ikke få fat i ham. Han skulle have sørget for, at det blev afsluttet korrekt herunder, at manglerne blev afhjulpet. Hans skulle også have sikre sig, at der var enighed om økonomien. Han kunne således ikke deltage i det afsluttende møde om afleveringsbetingelserne, og de måtte gøre det færdigt uden ham.

Foreholdt, at advokaten også har haft svært ved at træffe ham, har sagsøger forklaret, at nærværende sag også påvirkede ham.

Han gik til lægen i 2009 og 2010, idet han følte, at han var ved at få mavesår. Men han fik kun nogle piller, han fik ikke fortalt lægen om sit sygdomsbillede. Han fik senere nogle lykkepiller og en henvisning til en psykiater, men der ville gå flere måneder, før han kunne komme til.

Foreholdt, at han var hos IV, har sagsøger forklaret, at det var før, han fik henvisningen til psykiater. Men hun kunne ikke fortsætte med ham, fordi hun ikke tog private patienter.

Han arbejdede i 2005, 2006 og 2007. Han var ikke egentlig sygemeldt, fordi han var selvstændig. Han blev ikke erklæret uarbejdsdygtig, og han var ikke medlem af arbejdsløshedskassen for selvstændige.

Der var ingen af hans familie, der tog sig af ham, de havde nok i deres eget.

Han har to børn, og de boede på skift hos ham og deres mor. De er født i 1988 og 1990. Hans søn kom hos ham uden for aftalen, og det medførte, at han måtte møde i fogedretten. De var hos ham hver anden uge og i weekender.

Hans revisor begærede i 2008 skatteansættelsen for 2004 genoptaget. Sagsøger ved ikke meget herom, det måtte revisor ordne. Revisoren modtog materialet i to omgange, det var sagsøgers initiativ. Sagsøger vidste, at han var bagud med skatten.

I perioden 2005-2009 havde han kontakt til SKAT og til revisor herunder kontakt med SKAT vedrørende 2004.

Han sørgede for, at der var bilag til hans udgifter og indtægter, og det materiale tog han med til revisor i første kvartal 2009, men sagsøger har tilføjet, at han afleverede noget materiale først på året og resten på et senere tidspunkt i april/ maj. Revisor lavede bogføring og regnskab, hvis sagsøgers bogføring ikke var god nok. Da revisor den 13.november 2009 sendte materialet til SKAT, fik sagsøger en kopi, han ikke har set før.

IJ har forklaret, at han kender sagsøger, fordi han som formand for en andelsboligforening havde brug for en rådgiver til et renoveringsarbejde, og han fik anbefalet A. Det forløb gik godt, men da det nærmede sig sin afslutning, måtte de blande deres administrator ind i sagen for at få afsluttet sagen. Det var i marts 2006.

I juni/juli 2006 forsvandt sagsøger, og de kunne ikke komme i kontakt med ham. Han var den eneste, der var teknisk inde i sagen. De vil gerne være færdige, men vidnet kunne ikke få fat i sagsøger. Det lykkedes ikke og i oktober og november havde entreprenøren mistet tålmodigheden, og de færdiggjorde sagen uden ham.

I marts 2006 var der en mangels gennemgang, hvor A også deltog, og de havde nok kontakt med ham frem til juni/juli. Der havde indtil da ikke været problemer med samarbejdet. Men i vinteren 2005/2006 kom sagsøger på byggepladsen. Han har efterfølgende haft kontakt til sagsøger, men det virkede underligt, at der var perioder, hvor man ikke kunne få kontakt med sagsøger.

Vidnet IV har vedstået sin speciallæge erklæring af 9. september 2010. Vidnet har tilføjet, at hun udtalte sig generelt og ikke om bestemte perioder. Men sagsøgers familieforhold spiller væsentlig ind i sagsøgers reaktioner. Han har i perioder lukket sig inde i sig selv, når han har en ophobet spænding.. Det kan således godt være rigtigt, at sagsøger ikke magtede at samle materiale sammen til brug for selvangivelsen m.v. .

Hun har ikke haft sagsøger i behandling, men hun har været vidende om hans forhold, og det hun har skrevet er baseret på det, han har fortalt hende.

OJ har som vidne forklaret, at han den 13. november 2009 sendte selvangivelse og regnskab m.v. ind til SKAT. Han havde kontakt med sagsøger i april 2006, hvor han fik bilagene for 2005, 2006 og 2007. Det kan godt være, at han fik materiale for 2008 senere. Men de øvrigt bilag fik han i løbet af for sommeren. Han skulle udarbejdede regnskab og bogføring og sendte det ind til SKAT. Det gjorde han den 13. november 2009, han var færdig med regnskabet for 2005, han udfærdigede bogføring i oktober og regnskabet lige derefter.

Han havde møde med sagsøger i april 2005, og han har tidligere lavet regnskab for 2004. På et tidspunkt var de til møde hos pantefogeden, det var en ubehagelig oplevelse, han kan ikke huske hvornår. Det var restanceafdelingen. Sagsøger havde det meget dårligt, de talte om situationen. A har god vilje til at få tingene frem, men vidnet har forstået, at der var nogle psykiske problemer, der begrænsede hans evner til at samle tingene sammen. Det var efter vidnet opfattelse en depression. Da han udfærdigede 2004 regnskabet året forinden, har vidnet nok fortalt om nogle frister, men han kan ikke huske det. Han mailede regnskaberne til sagsøger den 13. november, vidnet vil tro, at sagsøger ikke fik dem før.

Mødet med pantefogeden vedrørte momsrestancer. Han bad om genoptagelse for 2004, fordi fristen var sprunget, og det var sagsøger, der kom og gav ham materialet.

Sagsøger har supplerende forklaret, at mødet hos pantefogeden var en følge af aflevering af regnskaberne for 2005-08, muligt sidst i november 2009.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 11. juni 2012 gjort gældende

at sagsøgeren opfylder betingelserne for ekstraordinært at få genoptaget indkomstansættelsen for indkomståret 2005, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte herfor gøres det gældende, at det udøvede skøn over sagsøgerens indkomst for indkomståret 2005 er åbenbart urimeligt i forhold til de faktiske forhold. Således er resultatet af virksomheden skønsmæssigt ansat til 600.000 kr., mens resultatet heraf alene udgjorde 376.752 kr.

Denne åbenbart urimelige og alt for høje skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst har væsentlig betydning for ham.

Årsagen til, at sagsøgeren ikke indgav selvangivelserne for indkomstårene 2005-2008 rettidigt, men først ved revisors brev af 13. november 2009, skyldes den psykiske tilstand sagsøgeren befandt sig

Det gøres for så vidt angår 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, gældende, at fristen herfor først skal beregnes fra sommeren 2009, hvor sagsøgeren mentalt havde psykisk overskud til at få overgivet sin del af bilagsmaterialet til revisoren. Med indgivelse af anmodningen om ekstraordinær genoptagelse 13. november 2009 er fristen overholdt.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 8. juni 2012 gjort gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til den af sagsøger påberåbte bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt. Det gøres hertil gældende, at sagsøgeren ikke har fremsat sin begæring om genoptagelse inden for fristen i § 27, stk. 2, ligesom det gøres gældende, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at meddele tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.

Anmodning om genoptagelse skal som udgangspunkt fremsættes ordinær skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har overholdt denne frist, idet selvangivelsen for indkomståret 2005 først blev indsendt den 13. november 2009.

Uanset fristen i § 26, kan der imidlertid i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, ske ekstraordinær genoptagelse i en række nærmere angivne tilfælde. Efter § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger "særlige omstændigheder". Efter § 27, stk. 2, er det endvidere en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at genoptagelsesanmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om ekstraordinær genoptagelse gjort gældende, at det udøvede skøn over hans skatteansættelse for indkomståret 2005 er åbenbart urimeligt. Til støtte herfor har sagsøgeren henvist til sit regnskab (bilag 11), som hans revisor udarbejdede på grundlag af bogføringsmaterialet. Regnskabet blev fremsendt til SKAT den 13. november 2009 i forbindelse med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Det gøres gældende, at sagsøgeren, idet han hele tiden har været i besiddelse af det relevante bogføringsmateriale, allerede på tidspunktet for SKATs skønsmæssige ansættelse af hans indkomst for år 2005, havde kendskab til de forhold, der begrunder anmodningen om den ekstraordinære genoptagelse af indkomståret 2005. Ikke desto mindre anmodede han først om genoptagelse i november 2009, og sagsøgeren har dermed ikke overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Videre gøres det gældende, at sagsøgeren - udover den manglende overholdelse af fristerne - ikke har godtgjort, at genoptagelsesbetingelserne er opfyldt. End ikke den grundlæggende betingelse om, at genoptagelse må forventes at føre til en ændring af skatteansættelsen, er opfyldt.

Sagsøgeren har ubestridt ikke indleveret selvangivelse til tiden, og SKAT har dermed været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. SKATs skøn kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort. Det bemærkes herved at et urevideret regnskab ikke udgør dokumentation for indtægtsforholdene i sagsøgerens virksomhed.

Det bestrides endvidere, at den fremlagte udskrift af selskabets bogføringskonti (bilag 12) udgør tilstrækkelig dokumentation for sagsøgerens indtægtsforhold, idet udskriften alene indeholder en af sagsøgeren udarbejdet sammenstilling af bogføringsbilagene. Udskriften er som følge heraf uegnet som grundlag for en kontrol af sagsøgerens indtægtsforhold.

Derudover er udskriften på flere punkter uklar eller i modstrid med det som bilag 11 fremlagte regnskab. Det bemærkes hertil, at årets resultat i bilag 12, s. 2, er angivet til kr. 402.956, hvorimod resultatet er angivet til kr. 376.698 i regnskabet, bilag 11, s. 6. Derudover er der store uoverensstemmelser mellem de i regnskabet opførte passiv- og aktivposter (bilag 11, s. 7) og de i bogføringsudskriften anførte passiv- og aktivposter (bilag 12, s. 2).

Endelig bemærkes/at bogføringsudskriftens samlede aktiver er anført til kr. 77.823 (bilag 12, s. 2), og at bogføringsudskriftens samlede passiver er anført til kr. 480.779 (bilag 12, s 2). Det fremgår således tydeligt, at bogføringen ifølge udskriften ikke er foretaget korrekt, idet balancesummen for så vidt angår virksomhedens samlede aktiver og samlede passiver ikke stemmer overens.

Som følge heraf gøres det gældende, at det fremlagte regnskab (bilag 11) og den fremlagte bogføringsudskrift (bilag 12) ikke kan tages til indtægt for, at sagsøgerens virksomhed i 2005 rent faktisk havde et resultat før renter på kr. 376.752.

I øvrigt bemærkes det, at selv hvis det indsendte regnskab kunne lægges til grund, er differencen - talmæssigt og forholdsmæssigt - mellem det i regnskabet anførte og SKATs skøn ikke i sig selv er tilstrækkelig til at anse en opretholdelse af SKATs ansættelse for åbenbar urimelig, jf. hertil SKM2008.322.BR.

For at en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 8, kan tillades, skal der - selv hvis der er rimelig udsigt til, at en genoptagelse ville medføre en ændret skatteansættelse - herudover foreligge sådanne "særlige omstændigheder", som opfylder betingelsen for undtagelsesvis at tillade ekstraordinær genoptagelse. Denne betingelse er ikke opfyldt.

Over for sagsøgerens bemærkninger om, at han - som følge af sin psykiske tilstand - fra 2005 til 2010 har været ude af stand til at varetage sine interesser, bemærkes, at den som bilag 2 fremlagte erklæring er baseret på en samtale med sagsøgeren afholdt den 6. september 2010. Erklæringen er dermed udarbejdet lang tid efter den for nærværende sag relevante periode (2005-2008), og kan i øvrigt ikke tages til indtægt for, at sagsøgeren siden 2005 har lidt af sådanne psykiske lidelser som anført i stævningen.

Sagsøgeren har videre henvist til den skilsmisse, han måtte igennem. Heroverfor bemærkes, at det følger af bilag 2, at sagsøgeren blev skilt helt tilbage i 1991, og det bestrides derfor, at dette forhold har medført, at sagsøgeren i 2005-2008 skulle have været ude af stand til at varetage sine interesser.

Dertil kommer, at sagsøgeren - på baggrund af en henvendelse fra sin revisor i april 2008 fik genoptaget den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2004. På daværende tidspunkt var sagsøgeren og revisoren bekendt med, at sagsøgeren også manglede at indsende selvangivelse for det følgende indkomstår, idet sagsøgeren på daværende tidspunkt allerede havde modtaget SKATs forslag til afgørelse. Sagsøgeren må derfor på dette tidspunkt have været i stand til også at anmode om genoptagelse for indkomståret 2005. Hvis sagsøgeren eller dennes revisor i april 2008 havde anmodet om genoptagelse for indkomståret 2005 ville fristen i skatteforvaltningslovens § 26, have været overholdt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter det foreliggende findes det godtgjort, at sagsøger ikke har indsendt sin selvangivelse for 2005 rettidigt.

Retten finder det endvidere godtgjort, at sagsøger i april 2009 rettede henvendelse til sin revisor, i hvilken forbindelse revisoren fremsendte en begæring om genoptagelse af indkomstforholdene for 2004. Da sagsøger og hans revisor har været klar over, at indkomstansættelsen for 2005 ligeledes var skønsmæssigt ansat, finder retten, at begæringen om genoptagelse kunne være fremsat inden 1. maj 2005 [2009.red.SKAT] og således rettidigt.

Efter det foreliggende finder retten ikke, at sagsøger har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig. Retten har herved lagt vægt på, at den af sagsøger fremlagte opgørelse af sine indtægtsforhold er urevideret og fejlbehæftet.

Retten finder endvidere, at sagsøger og hans revisor i hvert fald fra april 2006 var bekendt med SKATS skønsmæssige ansættelse. Den i lov om skatteforvaltning § 27, stk. 2 nævnte frist skal således regnes fra dette tidspunkt. Begæringen om genoptagelse, der blev fremsat den 13. november 2005 [2009.red.SKAT], er derfor fremsat for sent.

Retten finder ved de afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste, at sagsøger i en længere periode har været psykisk påvirket af sin skilsmisse, faderens død og søsterens sygdom. Da der imidlertid ikke foreligger en egentlig lægeerklæring om sagsøgers sindstilstand for årene 2005-2009, findes det ikke godtgjort, at sagsøger befandt sig i en sådan tilstand, at han ikke var i stand til at indsende selvangivelse eller inden for fristen at fremsætte begæring om genoptagelse.

Retten finder herefter ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at SKAT kan behandle sagen trods fristoverskridelsen.

Sagsøgte vil herefter være at frifinde.

Efter sagens udfald betaler sagsøger til sagsøgte sagens omkostninger med kr. 22.000. Beløbet vedrører udgiften til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 22.000.