Dato for udgivelse
21 Dec 2012 13:14
SKM-nummer
SKM2012.756.SKAT
Myndighed
SKAT, Jura
Sagsnummer
12-0236177
Dokument type
SKAT-meddelelse
Emneord
Retssagsvejledning, retssagsinstruks, retssag, Kammeradvokat, domstolsprøvelse, stævning, anke
Resumé

Denne vejledning beskriver de overordnede principper for behandlingen af retssager om skatte- og afgiftsregler, hvori Skatteministeriet optræder som part, og hvor Landsskatteretten efter lovgivningen er sidste administrative klageinstans.

Vejledningen beskriver endvidere en række af Kammeradvokatens opgaver i forbindelse med varetagelsen af sagsførelsen for Skatteministeriet. Vejledningen træder i stedet for ministeriets retssagsvejledning af 3. november 2011 (offentliggjort som SKM2011.722.SKAT) og indeholder i forhold til denne alene konsekvensrettelser som følge af ny struktur 1.1. 2013.

Reference(r)

-

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, A.A.10.3. Domstolsprøvelse

Redaktionelle noter

Denne erstattes af SKM2017.436.DEP

Denne erstatter SKM2011.722.SKAT


Retningslinjer for Skatteministeriets retssagsbehandling

(Retssagsvejledningen)

Indholdsfortegnelse

1. Overordnende principper for Skatteministeriets retssagsadministration

1.1. Hovedprincipperne

1.2. Skærpede påstande

2. Byret eller landsret

2.1. Udgangspunkt i byretten - én dommer

2.2. Behandling med tre dommere i byret eller henvisning til landsret

2.3. Småsagsproces

3. Om sagsførelsen, herunder om særlig overvågning

3.1. Hovedreglen - Kammeradvokaten står for sagen

3.2. Sager under særlig overvågning

3.3. Fælles for alle sager

4. Generelle procedurer, når Kammeradvokaten skal føre en retssag

5. Proceduren for Kammeradvokatens indstillinger og den interne forelæggelse i departementet

5.1. Frister for Kammeradvokatens indstillinger til departementet

5.2. Kammeradvokatens høring af SKAT og Landsskatteretten

5.3. Den interne procedure i departementet

5.4. Aktindsigt

6. Opfølgning på retssagen

6.1. Betydning for andre verserende retssager

6.2. Kommentarer til visse domme

7. Særligt om Skatteministeriets indbringelse af landsskatteretskendelser for domstolene

7.1. Frist på 3 måneder

7.2. Vurdering hos Kammeradvokaten

7.3. Den interne procedure i departementet

8. Særligt om Skatteministeriets anke af domme

8.1. Ankefrister

8.2. Kammeradvokatens vurdering og indstilling i spørgsmål om anke

8.3. Den interne procedure i departementet

9. Prøvelse i 2. og 3. instans med Procesbevillingsnævnets tilladelse

9.1. Skatteyders ansøgning

9.2. Skatteministeriets ansøgning

10. Fristoverskridelse

11. Fri proces

12. Ikrafttrædelse

BILAG til retssagsvejledningen (Bilaget beskriver sagsgangen, når det drejer sig om en sags forelæggelse for EU-domstolen af præjudicielle sager).

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

1. Overordnede principper for Skatteministeriets retssagsadministration

1.1. Hovedprincipperne

Behandlingen af retssager varetages af Skatteministeriets departements kontor for Proces og Administration ? Lovkvalitet i samspil med departementets fagkontorer og SKAT. Departementet har kompetencen til at træffe afgørelse i spørgsmål vedrørende behandlingen af Skatteministeriets retssager.

Al korrespondance i behandlingen af retssager sker i departementet med Kontoret for Proces og Administration ? Lovkvalitet som indgang. I SKAT er kontoret for Proces og Administration indgang.

De overordnede principper for behandlingen er:

  • Retssager skal afsluttes med den rigtige afgørelse på det tidligst mulige tidspunkt. Så tidligt som overhovedet muligt skal Skatteministeriet tage stilling til, om en retssag skal føres, skal opgives helt eller delvis, eller om det skal forsøges at få sagen afsluttet med et forlig.
  • Sagerne skal føres på deres indhold - ikke på formalia.
  • Skatteministeriet indbringer som hovedregel ikke Landsskatterettens kendelser for domstolene.
  • Skatteministeriet anker som hovedregel ikke byretsdomme eller landsretsdomme. Hvis den skattepligtige anker en dom, skal Skatteministeriets påstand som udgangspunkt være en stadfæstelse.

Skatteministeriet kan indbringe en landsskatteretskendelse for domstolene, hvis det er en principiel kendelse, eller hvis særlige grunde taler for det.

Det samme gælder, hvis Skatteministeriet vil anke en dom.

Principielle sager er sager, der kan få betydning for et større eller ukendt antal skatteydere. Særlige grunde kan være, at sagen drejer sig om væsentlige beløb eller har betydelig interesse, selv om den ikke er principiel.

Hvis Skatteministeriet vælger at indbringe en sag for domstolene eller at anke en dom, skal der være en begrundet formodning om, at det vil ende med et andet resultat i sagen.

1.2. Skærpede påstande

Skatteministeriet skærper som hovedregel ikke sine påstande under en retssag.

Skatteministeriet kan dog gøre det, hvis der er principielle eller særlige grunde, der taler for det, og når der er en begrundet formodning om, at domstolene vil tage den skærpede påstand til følge.

Om forståelsen af principielle og særlige grunde, se afsnittet ovenfor om anke af domme.

Særlige grunde kan f.eks. være, at SKAT bliver nødt til at gøre udlæg for at afbryde en forældelsesfrist, hvis ikke Skatteministeriet skærper påstanden i retten. Det kan være tilfældet, hvis skatteyderen ikke har betalt skatten eller ikke har fået henstand inden sagen.

2. Byret eller landsret

2.1. Udgangspunkt i byretten ? én dommer

Retssager begynder i byretten. Én dommer afgør sagen, medmindre andet er bestemt.

En part kan bede byretten om at få sagen henvist til behandling ved landsretten, hvis sagen er af principiel karakter. Reglen findes i retsplejelovens § 226. Departementet tilslutter sig generelt en skatteyders anmodning, hvis sagen efter departementets opfattelse er af principiel karakter.

Byretten kan bestemme, at tre dommere skal deltage i byrettens afgørelse af sagen, hvis:

  • sagen er af principiel karakter, eller
  • sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, eller
  • sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, eller
  • sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvist gør kollegial behandling påkrævet.

Reglen findes i retsplejelovens § 12, stk. 3.

Principielle sager skal afgrænses på samme måde i retsplejelovens § 226 og i § 12, stk. 3, og har derfor det samme indhold.

2.2. Behandling med tre dommere i byret eller henvisning til landsret

Kammeradvokaten vurderer, om de landsskatteretskendelser, som Skatteministeriet indbringer for domstolene, bør henvises til landsretten. Særlige principielle sager bør Kammeradvokaten arbejde på at få henvist til landsretten.

2.3. Småsagsproces

De retssager, som Skatteministeriet er part i, er som udgangspunkt ikke egnede til småsagsproces efter retsplejelovens kapitel 39, da de omtvistede krav typisk er større end 50.000 kr., eller sagerne omhandler komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål.

3. Om sagsførelsen, herunder om særlig overvågning

3.1. Hovedreglen - Kammeradvokaten står for sagen

Hovedreglen er, at Kammeradvokaten selvstændigt står for sagens tilrettelæggelse og førelse. Departementet og SKAT skal kun modtage stævning og dom i sagen, men hverken svarskrift, replik, duplik eller andre processkrifter eller bilag.

Senest 4 uger efter, at skriftvekslingen er slut, skal Kammeradvokaten vurdere, om hovedforhandlingen bør gennemføres. Finder Kammeradvokaten det overvejende sandsynligt, at hovedforhandlingen vil føre til et gunstigt resultat for Skatteministeriet, hovedforhandler Kammeradvokaten sagen uden at sende en indstilling eller en meddelelse til departementet.

3.2. Sager under særlig overvågning

Departementet kan beslutte, at en sag skal under særlig overvågning, f.eks. efter indstilling fra Kammeradvokaten. Det kan ske i tilfælde, hvor:

  • der er særlig tvivl om retstilstanden, eller
  • der umiddelbart er tvivl, om sagen kan gennemføres med et godt resultat for Skatteministeriet, eller
  • sagen drejer sig om særligt store beløb, eller
  • sagen kan få betydning for et større antal skatteydere, eller
  • sagen kan have en bredere offentlig interesse.

Sager, som Skatteministeriet selv har indbragt for domstolene, bliver altid sat under særlig overvågning. Det samme gælder sager, som Skatteministeriet har anket.

Hvis departementet beslutter, at en sag skal under særlig overvågning, giver departementet besked til Kammeradvokaten.

I sager under særlig overvågning sender Kammeradvokaten løbende kopi af egne og modpartens processkrifter til departementet og SKAT. Der fremsendes alene bilagsmateriale, hvis departementet eller SKAT i den enkelte sag eller for konkrete sagskategorier har bedt om det.

Kammeradvokaten kan undtagelsesvist sende udkast til processkrifter til departementet, før de afgives. I de tilfælde, hvor det er besluttet, at SKAT skal høres over udkast til processkrifter, sender Kammeradvokaten disse direkte både til SKAT og departementet.

Kammeradvokaten giver departementet besked om, hvornår sagen skal hovedforhandles, om skriftvekslingens afslutning og om overgang til skriftlig behandling.

Senest 4 uger efter, at skriftvekslingen er slut, skal Kammeradvokaten udarbejde en redegørelse til departementet om, hvorvidt sagen bør gennemføres med hovedforhandling. Finder Kammeradvokaten det overvejende sandsynligt, at hovedforhandlingen vil føre til et gunstigt resultat for Skatteministeriet, skal Kammeradvokaten kun sende en kort indstilling til departementet.

3.3. Fælles for alle sager

Departementet og SKAT skal straks give Kammeradvokaten besked, hvis man bliver opmærksom på forhold, som kan have betydning for en verserende retssag.

Kammeradvokaten kan på et hvilket som helst tidspunkt i sagen inddragede departementet og SKAT, hvis Kammeradvokaten mener, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Kammeradvokaten skal orientere departementet, SKAT og Landsskatteretten om resultatet af høringer herunder afgivne høringssvar, hvis parterne er en del af en høringsprocedure. Tilsvarende gælder en pligt for Kammeradvokaten til at orientere departementet og SKAT om væsentlige beslutninger, som en af parterne har truffet i sagen.

Hvis Kammeradvokaten mener, at en sag er tvivlsom, eller at der ikke er grundlag for at føre sagen videre i fuldt omfang, sender Kammeradvokaten en indstilling om det til departementet. Indstillingen skal navnlig behandle de punkter, der er svage for Skatteministeriet, og den skal også redegøre for, hvad der eventuelt taler for at gennemføre sagen. Kammeradvokaten skal særligt uddybe sin indstilling i de sager, hvor der er tvivl om beviset, og hvor det er overvejende sandsynligt, at Skatteministeriet vil tabe sagen. Det samme gælder i de sager, der drejer om retsanvendelse, men hvor afgørelsen hverken har støtte i lovteksten eller i lovforarbejderne, eller hvis afgørelsen i sagen er åbenbart urimelig.

Kammeradvokaten skal også komme med eventuelle forslag til forlig i sin indstilling. Det samme gælder i de tilfælde, hvor dommeren har tilkendegivet, hvordan en eventuel dom vil falde ud. Kammeradvokaten skal dog ikke udarbejde en indstilling, hvis dommeren har tilkendegivet, at Skatteministeriet vil få fuldt medhold.

4. Generelle procedurer, når Kammeradvokaten skal føre en retssag

Når departementet har modtaget en stævning, sender det hurtigst muligt stævningen med de originale bilag til Kammeradvokaten. Samtidig beder departementet Kammeradvokaten om at varetage Skatteministeriets interesser i sagen.

Departementet sender også en kopi af stævningen med bilag til SKAT og sender kopi af stævning til Landsskatteretten, hvis Landsskatteretten tidligere har afgjort eller har afvist sagen.

Inden 7 dage skal Kammeradvokaten sende en kvittering for stævningen til departementet. Kvitteringen skal også informere om Kammeradvokatens journalnummer og om hvem, der er sagsbehandler hos Kammeradvokaten.

Departementets fagkontor vurderer på baggrund af stævningen, hvorvidt en sag skal under særlig overvågning. Se afsnit 3.2.

SKAT foretager på baggrund af stævningen en vurdering af,

  • om sagen skal fremmes,
  • om der er tvivl om retstilstanden,
  • om der er formodning for, at sagen vil få særlige økonomiske eller administrative konsekvenser, herunder om SKAT er bekendt med, at der er tale om et større sagskompleks,
  • om sagen skal under særlig overvågning,
  • om sagen skal begæres henvist til landsretten eller begæres behandlet med tre dommere i byretten,
  • om sagen har konsekvenser for genoptagelse af andre sager.

SKAT skal desuden oplyse, hvis der er forældelsesretlige problemer i sagen.

SKAT skal afgive sin vurdering til Kammeradvokaten inden 7 dage.

Hvis en sag ikke er udtaget til særlig overvågning, men Kammeradvokaten, f.eks. på baggrund af SKATs vurdering af sagen, mener, at sagen skal under særlig overvågning, sender Kammeradvokaten sin indstilling til departementet med SKATs udtalelse vedlagt.

Fagkontoret laver herefter en fornyet vurdering af spørgsmålet og giver Kammeradvokaten besked om resultatet af vurderingen. Kammeradvokaten underretter SKAT, hvis sagen bliver sat under særlig overvågning.

Kammeradvokaten rekvirerer selv sagsakter i departementet, SKAT og Landsskatteretten. Kammeradvokaten sørger også selv for at få materiale fra andre myndigheder, hvis der er brug for det.

Kammeradvokaten inddrager generelt SKAT i behandlingen af en sag, i det omfang Kammeradvokaten, SKAT eller departementet finder behov for det. I svarskriftet skal Kammeradvokaten nedlægge påstand om afvisning, hvis skatteforvaltningslovens regler om søgsmålsfrist eller rekursudnyttelse ikke er overholdt. Se dog punkt 10 om fristoverskridelser. Der nedlægges endvidere påstand om afvisning, hvis stævningen ikke opfylder retsplejelovens krav, men Kammeradvokaten skal i denne situation tilføje, at påstanden om afvisning vil blive frafaldet, hvis stævningen ændres, så den opfylder reglerne i retsplejeloven.

Kammeradvokaten vurderer, om sagen er tilstrækkeligt oplyst. Hvis Kammeradvokaten mener, at der mangler oplysninger, som måske vil få betydning i retten, skaffer Kammeradvokaten selv oplysningerne. Kun hvis Kammeradvokaten mener, at det er umuligt selv at skaffe oplysningerne, bliver modparten opfordret til at komme med oplysningerne.

Kammeradvokaten skal sørge for, at sagerne så vidt muligt ikke bliver udsat på grund af tidsnød.

I sager med syn og skøn skal Kammeradvokaten inddrage departementet eller SKAT, hvis der er udtrykt ønske om det.

Kammeradvokaten skal inddrage departementet i sager, hvor der er spørgsmål om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Kammeradvokaten skal sende kopier af retsbogsudskrifter med forlig, domme og ankestævninger til departementet, SKAT og til Landsskatteretten.

I sager af særlig betydning giver Kammeradvokaten forinden departementet og SKAT besked om datoen for, hvornår der falder dom i sagen. Kammeradvokaten orienterer departementet og SKAT om resultatet hurtigst muligt efter domsafsigelsen.

5. Proceduren for Kammeradvokatens indstillinger og den interne forelæggelse i departementet

5.1. Frister for Kammeradvokatens indstillinger til departementet

Hvis retten har sat en frist for, at departementet skal tage stilling i retssagen, skal Kammeradvokaten sende sine indstillinger i så god tid, at departementet har dem senest 1 uge før fristens udløb, når rettens frist er 4 uger. Hvis rettens frist er 8 uger, skal departementet have indstillingerne senest 3 uger før, rettens frist udløber.

Hvis Kammeradvokatens indstilling handler om, at departementet skal tage stilling til sagens videre forløb, fordi dommeren har tilkendegivet, at dommen vil gå Skatteministeriet imod, bør Kammeradvokaten bede retten om en betænkningstid, der svarer til ankefristen. Det skyldes, at departementet normalt vil tage stilling til, om en dom i sagen skal ankes, samtidig med at departementet behandler Kammeradvokatens indstilling.

Kammeradvokaten skal altid sørge for, at alle sagens frister står i indstillingen.

5.2. Kammeradvokatens høring af SKAT og Landsskatteretten

Kammeradvokaten sender i første omgang sine indstillinger til høring i SKAT og Landsskatteretten og til foreløbig orientering til departementet. SKAT og Landsskatterettens høringssvar skal afleveres til Kammeradvokaten inden for 3 dage, når rettens frist er 4 uger. Hvis rettens frist er 8 uger, skal Kammeradvokaten have SKAT og Landsskatterettens høringssvar inden for 1 uge. Kammeradvokaten vurderer, om SKAT og Landsskatterettens høringssvar betyder ændringer i den oprindelige indstilling. Derefter sender Kammeradvokaten sin endelige indstilling med høringssvaret og sine eventuelle bemærkninger til departementet.

5.3. Den interne procedure i departementet

Er der ikke enighed mellem fagkontoret i departementet, SKAT og Landsskatteretten om at følge en indstilling fra Kammeradvokaten, skal fagkontoret forelægge sagen for kontorchefen for Proces, Administration - Lovkvalitet. Kontorchefen kan vælge at få vurderet spørgsmålet i andre kontorer eller hos andre chefer i departementet. Kontorchefen forelægger sagen for afdelingschefen for lovgivning, som beslutter endeligt, hvad der skal ske i sagen.

Er der enighed om at følge Kammeradvokatens indstilling, kan sagen fortsætte sin gang. Departementet giver Kammeradvokaten skriftlig besked om sin stillingtagen til en indstilling.

5.4. Aktindsigt

Der er ikke aktindsigt i korrespondancen om retssager mellem Kammeradvokaten og departementet, SKAT eller Landsskatteretten. Det følger af forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, og offentlighedslovens § 10, nr. 4. Derimod vil myndighedernes korrespondance om retssagen myndighederne imellem være omfattet af retten til aktindsigt.

6. Opfølgning på retssagen

6.1. Betydning for andre verserende retssager

Kammeradvokaten sørger for at finde ud af, om sagens resultat har betydning for andre verserende retssager.

Fagkontoret og SKAT vurderer rækkevidden af dommen. Det gælder også i sager, der forliges eller hæves. Det gælder især i sager, der er blevet særligt overvåget. Fagkontoret vurderer således, om afgørelsen giver anledning til anke, genoptagelse, indarbejdelse i vejledninger, udsendelse af styresignal e.l. Kammeradvokaten bliver inddraget i arbejdet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Fagkontoret orienterer kontorchefen for Proces, Administration ? Lovgivning og afdelingschefen for lovgivning om udfaldet af retssagen, hvis sagen er af vidererækkende betydning eller har pressens og dermed offentlighedens interesse.

6.2. Kommentarer til visse domme

Departementets fagkontor skriver en kommentar til højesteretssager i de tilfælde, hvor:

  • sagen er blevet forligt, eller
  • Skatteministeriet helt eller delvist har hævet sagen, eller
  • Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle.

Det samme gælder for landsretssager med principielle aspekter.

Fagkontoret udarbejder et udkast til kommentaren sammen med Kammeradvokaten. Kammeradvokaten sørger for at høre SKAT og Landsskatteretten, om de har bemærkninger til udkastet. SKAT offentliggør den endelige kommentar på SKATs hjemmeside.

7. Særligt om Skatteministeriets indbringelse af landsskatteretskendelser for domstolene

7.1. Frist på 3 måneder

Fristen for at indbringe landsskatteretskendelser for domstolene er 3 måneder fra den dag, Landsskatteretten har afsagt sin kendelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 og § 49.

7.2. Vurdering hos Kammeradvokaten

Hvis SKAT mener, at en landsskatteretskendelse bør indbringes for domstolene, anmoder SKAT Kammeradvokaten om en vurdering af, om sagen vil ende med et andet resultat, hvis domstolene behandler den. Som det fremgår under punkt 1.1 er udgangspunktet, at Skatteministeriet ikke indbringer Landsskatterettens kendelser for domstolene. Det kan dog ske, hvis kendelsen er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det.

Hvis SKAT beslutter at anmode Kammeradvokaten om en vurdering, skal SKAT gøre det senest 1 måned efter, at Landsskatteretten har afsagt kendelsen.

Kammeradvokaten udarbejder en indstilling i sagen efter en forudgående høring af SKAT og Landsskatteretten. Indstillingen skal sendes til departementet senest 2 måneder efter, at Landsskatteretten har afsagt kendelsen.

7.3. Den interne procedure i departementet

Fagkontoret i departementet udarbejder den endelige indstilling til kontorchefen for Proces, Administration - Lovkvalitet, om kendelsen skal indbringes for domstolene. Fagkontoret skal forelægge sagen for kontorchefen for Proces, Administration - Lovkvalitet. Kontorchefen kan vælge at få vurderet spørgsmålet i andre kontorer eller hos andre chefer i departementet. Kontorchefen for Proces, Administration ? Lovkvalitet forelægger sagen for afdelingschefen for lovgivning, som beslutter endeligt, hvad der skal ske i sagen.

Afdelingschefen skal have sagen forelagt senest 10 dage før, indbringelsesfristen udløber.

Hvis alle er enige om, at sagen - på grundlag af Kammeradvokatens indstilling - ikke skal indbringes for domstolene, er det kun kontorchefen for Proces, Administration - Lovkvalitet, der skal have sagen forelagt, og med et meget kort notat.

Når departementet har besluttet, om sagen skal indbringes for domstolene, giver departementet hurtigst muligt Kammeradvokaten besked.

8. Særligt om Skatteministeriets anke af domme

8.1.Ankefrister

Fristen for at anke en byretsdom til landsretten er 4 uger. Fristen for at anke en landsretsdom til Højesteret er 8 uger. Fristerne skal regnes fra den dato, hvor dommen er afsagt. Reglerne står i retsplejelovens § 372, stk. 1.

8.2. Kammeradvokatens vurdering og indstilling i spørgsmål om anke

Kammeradvokaten udarbejder altid en ankeindstilling, hvis en sag er tabt helt eller delvist. Det gælder både for byrets- og for landsretsdomme. Hvis der er tale om en byretsdom, hvor kravet efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., eller en landsretsdom i en ankesag, er der dog ikke adgang til anke uden bevilling fra Procesbevillingsnævnet. For så vidt angår byretsdomme forudsætter procesbevilling, at sagen er principiel, eller at særlige grunde i øvrigt taler derfor, jf. retsplejelovens § 368, og for så vidt angår landsretsdomme, at sagen har principiel karakter, jf. retsplejelovens § 371. Hvis disse betingelser ikke er opfyldte, er der derfor ikke anledning til at udarbejde en sædvanlig ankeindstilling. I givet fald fremsender Kammeradvokaten alene en udtalelse om, at sagen ikke er af den omhandlede karakter, og at der derfor ikke er grundlag for at søge procesbevilling efter dommen.

Kammeradvokaten sender efter forudgående høring af SKAT og Landsskatteretten sin endelige indstilling til departementet. SKAT og Landsskatteretten har under høringen haft tre dage til at afgive høringssvar til Kammeradvokaten ved anke fra byret til landsret og en 1 uge ved anke fra landsret til Højesteret. Departementet skal have Kammeradvokatens endelige indstilling senest 1 uge, før ankefristen udløber, når det drejer sig om anke fra byret til landsret, og normalt senest 3 uger, før ankefristen udløber, når det drejer sig om anke fra landsret til Højesteret.

8.3. Den interne procedure i departementet

Fagkontoret forelægger den endelige indstilling om anke for afdelingschefen for lovgivning. Forelæggelsen skal gå via kontorchefen for Proces, Administration ? Lovkvalitet, som i denne forbindelse kan vælge at få spørgsmålet vurderet i andre kontorer eller hos andre chefer i departementet.

Afdelingschefen for lovgivning skal have indstillingen forelagt senest 5 dage, før ankefristen udløber ved anke af byretsdomme, og senest 10 dage før ankefristen udløberved anke af landsretsdomme.

Hvis alle er enige om, at sagen ikke skal ankes, er det kun kontorchefen for Proces, Administration - Lovkvalitet, der skal have sagen forelagt, med et meget kort notat.

Når det er endeligt besluttet, om sagen skal ankes, orienterer fagkontoret Kammeradvokaten hurtigst muligt om beslutningen. Kammeradvokaten sørger for det videre i sagen.

9. Prøvelse i 2. og 3. instans med Procesbevillingsnævnets tilladelse

9.1.Skatteyders ansøgning

Efter retsplejelovens § 368 kan domme, der er afsagt af en byret, ankes til en landsret. Angår sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kan dommen dog kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til at få sagen prøvet i en landsret som 2. instans, hvis sagen er principiel eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Skatteministeriet støtter generelt en skatteyders ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få en byretsdom prøvet i 2. instans, hvis departementet mener, at sagen er principiel, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Efter retsplejelovens § 371 kan domme, der er afsagt af en landsret som 2. instans, ikke ankes. Men Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til at få sagen prøvet i Højesteret som 3. instans, hvis sagen er principiel. Skatteministeriet støtter generelt en skatteyders ansøgning om tilladelse til at få en landsretsdom prøvet i 3. instans, hvis departementet mener, at sagen er principiel.

Hvis Procesbevillingsnævnet beder Skatteministeriet om bemærkninger til en skatteyders ansøgning om tilladelse til at få en byretsdom prøvet i 2. instans eller en landsretsdom prøvet i 3. instans, udarbejder Kammeradvokaten en kortfattet indstilling om spørgsmålet. Fagkontoret i departementet tager hurtigst muligt stilling til sagen på baggrund af Kammeradvokatens indstilling og giver Kammeradvokaten besked om det.

9.2. Skatteministeriets ansøgning

I særlige tilfælde kan Skatteministeriet søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få en byretsdom prøvet i 2. instans eller en landsretsdom prøvet i 3. instans, når Skatteministeriet har tabt sagen. Kammeradvokaten udarbejder i sådanne tilfælde en indstilling herom. Kammeradvokatens indstilling og den måde, indstillingen behandles på, skal følge retningslinjerne i punkt 8 om anke af domme til landsretterne henholdsvis Højesteret.

10. Fristoverskridelse

Fristen for at indbringe en kendelse fra Landsskatteretten for domstolene er 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. 3-måneders fristen fremgår af § 48, stk. 3, i skatteforvaltningsloven. Skatteministeriet nedlægger derfor påstand om afvisning, hvis denne lovmæssige frist ikke er overholdt.

I de få, meget specielle situationer, der er omtalt i punkt 3 i Skatteministeriets kommentar SKM2008.988. DEP, giver Skatteministeriet dog efter anmodning tilsagn om, at Skatteministeriet ikke vil nedlægge påstand om afvisning, hvis sagen indbringes for domstolene inden en vis frist. Som nævnt i kommentaren kan sådanne meget specielle situationer være, at skatteyderen på grund af udlandsophold eller alvorlig sygdom først har fået kendskab til Landsskatterettens kendelse efter udløbet af fristen i § 48, stk. 3, i skatteforvaltningsloven.

Derudover foretager departementet i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at Skatteministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning. Denne vurdering foretages generelt og uden anmodning fra den skattepligtige. Vurderingen foretages i departementet af kontorchefen for Proces og Administration - Lovkvalitet.

11. Fri proces

Departementet har normalt ingen kommentarer til en ansøgning om fri proces, som bliver forelagt Skatteministeriet til udtalelse fra en anden myndighed. Fristerne for sagsanlæg skal dog være overholdt.

12. Ikrafttrædelse

Denne retssagsvejledning gælder fra og med den 1. januar 2013.

BILAG til retssagsvejledningen

Bilaget beskriver sagsgangen, når det drejer sig om en sags forelæggelse for EU-domstolen af præjudicielle sager.

For forståelsens skyld beskriver bilaget også nogle steder sagsprocedurer hos andre myndigheder.

1. Inden det besluttes at forelægge sagen

Juridisk Specialudvalg, der er et udvalg under EU-udvalget, inddrages normalt i sager om forelæggelse for EU-domstolen. Det er ikke nødvendigt at inddrage Juridisk Specialudvalg, hvis departementet er imod, at sagen bliver forelagt. Men hvis Kammeradvokaten vurderer, at der er risiko for, at den danske domstol alligevel vil beslutte, at sagen skal forelægges for EU-domstolen, kan Juridisk Specialudvalg inddrages.

Juridisk Specialudvalg skal altid inddrages, når:

  • Skatteministeriet selv har bedt om, at sagen bliver forelagt EU-domstolen, eller
  • Skatteministeriet ikke har indvendinger mod, at modparten har bedt om, at sagen bliver forelagt for EU-domstolen, eller
  • der skal formuleres konkrete spørgsmål til EU-domstolen, inden den danske domstol beslutter, om sagen skal forelægges, eller
  • der skal tages stilling til selve udformningen af en forelæggelsesbeslutning.

Når Juridisk Specialudvalg skal inddrages, udarbejder Kammeradvokaten et notat, der kort gengiver de faktiske omstændigheder i sagen og det retlige grundlag. Notatet skal også indeholde Skatteministeriets indstilling til, om sagen bør forelægges for EU-domstolen. Notatet kan også indeholde formulering af de konkrete spørgsmål og selve beslutningen om at forelægge sagen. Kammeradvokaten sender notatet til høring i SKAT, departementets fagkontor og chefrådgiver for internationale forhold. Fagkontoret skal udarbejde en vurdering af sagens provenumæssige konsekvenser, hvis der er brug for det.

Departementet og SKAT svarer Kammeradvokaten direkte. Kammeradvokaten vurderer herefter, om fagkontorets og SKATs høringssvar betyder, at notatet skal ændres. Derefter sender Kammeradvokaten notatet til Juridisk Specialudvalg og beder om, at sagen sættes på dagsordenen. Juridisk Specialudvalg sender en mødeindkaldelse til chefrådgiveren for internationale forhold, som sørger for, at fagkontoret får besked om mødet.

2. Beslutningen om at forelægge sagen

Kammeradvokaten skal i samarbejde med modpartens advokat udarbejde et udkast til en beslutning om at forelægge sagen, når en dansk domstol har bestemt, at EU-domstolen skal have forelagt præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af EU-retten i en retssag, hvor der er tvivl, om en retsregel under Skatteministeriets ressort er i overensstemmelse med EU-retten. Kammeradvokaten sender udkastet til høring i fagkontoret, hos chefrådgiveren for internationale forhold og i SKAT.

Fagkontoret orienterer afdelingschefen for lovgivning om sagen. Fagkontoret sender departementets bemærkninger til Kammeradvokaten.

Når Kammeradvokaten har fået departementets og SKATs bemærkninger, drøfter Kammeradvokaten eventuelle ændringer til udkastet med modparten. Herefter sender Kammeradvokaten udkastet til Juridisk Specialudvalg til godkendelse, inden det fremlægges i retten.

3. Drøftelse af sagen i Juridisk Specialudvalg

Juridisk Specialudvalg sender mødeindkaldelsen til det første møde om sagen til departementets chefrådgiver for internationale forhold, som sørger for, at fagkontoret får besked.

Hvis Juridisk Specialudvalg godkender udkastet og de spørgsmål, der skal forelægges EU-domstolen, fremlægges det endelige udkast til forelæggelseskendelse for den danske domstol.

4. Sagen sendes til EU-domstolen

Det er den nationale domstol, der beslutter, om sagen skal forelægges for EU-domstolen, og udsætter sagen til EU-domstolen har truffet sin afgørelse. Den sender også sagens bilag til EU-domstolen.

Parterne har herefter 2 måneder og en afstandsfrist på 10 dage til at aflevere deres skriftlige indlæg.

5. Skriftlige indlæg

Kammeradvokaten beder Juridisk Specialudvalg om at sætte den sag, der er forelagt EU-domstolen, på dagsordenen, når der skal afgives skriftlige indlæg i sagen. Juridisk Specialudvalg sender mødeindkaldelsen til chefrådgiveren for internationale forhold, som sørger for, at fagkontoret får besked.

Kammeradvokaten udarbejder - eventuelt med hjælp fra departementet - et notat til Juridisk Specialudvalg, der kort gengiver de faktiske omstændigheder i sagen, forelæggelsesspørgsmålene, det retlige grundlag og sagens provenumæssige konsekvenser. Notatet skal også indeholde en indstilling om indlægget.

Kammeradvokaten udarbejder et udkast til indlæg til EU-domstolen. Kammeradvokaten sender udkastet til høring i departementets fagkontor, hos chefrådgiveren for internationale forhold og i SKAT. Kammeradvokaten vurderer, om høringssvarene betyder, at udkastet skal ændres. Når det er gjort, sender Kammeradvokaten indlægget til procesdelegationens medlemmer (Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet), som enten drøfter det på et møde eller behandler det skriftligt. Kammeradvokaten indarbejder procesdelegationens bemærkninger og sørger sammen med Udenrigsministeriet for at sende indlægget til EU-domstolen.

6. Orientering af EU-udvalget og Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg

Kammeradvokaten udarbejder et notat, som kan bruges til at orientere EU-udvalget og Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg om sagen. Kammeradvokaten sender notatet til fagkontoret, som sørger for, at Skatteministeriet står som afsender, når notatet bliver sendt videre til Udenrigsministeriet. Det er Udenrigsministeriet, der sender notatet til EU-domstolen.

7. Mundtligt indlæg

EU-domstolen sender de skriftlige indlæg, den har modtaget, til Kammeradvokaten og Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet sender indlæggene videre til departementet og spørger, om Skatteministeriet ønsker et mundtligt indlæg. Det vil Skatteministeriet normalt gøre, allerede fordi modparten typisk ønsker en mundtlig domsforhandling.

Hvis der skal afgives et mundtligt indlæg, udarbejder Kammeradvokaten et udkast til indlægget. Kammeradvokaten sender udkastet til fagkontoret og chefrådgiveren for internationale forhold til bemærkninger og eventuel drøftelse i en procesdelegation. Det er normalt Kammeradvokaten, der afgiver det mundtlige indlæg under domsforhandlingen ved EU-domstolen. Fagkontoret vil normalt være repræsenteret ved domsforhandlingen.

Kammeradvokaten sender EU-domstolens afgørelse til fagkontoret og chefrådgiveren for internationale forhold.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter