Dato for udgivelse
22 Nov 2012 12:52
Dato for afsagt dom/kendelse
13 Jul 2012 11:13
SKM-nummer
SKM2012.665.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS R5-1038/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Bevisbyrde, dokumentation
Resumé

Sagsøgeren var af sin arbejdsgiver ansat til at varetage bl.a. administrationen af udbetaling af løn til de i arbejdsgiverens virksomhed ansatte østeuropæiske håndværkere. Ved kontrolbesøg i virksomheden konstaterede SKAT, at sagsøgeren overfor arbejdsgiveren opgjorde medarbejdernes løn på baggrund af en timesats på (ca.) 60 kr./time, mens det af medarbejdernes lønsedler alene fremgik, at de havde krav på (ca.) 50 kr./time. Der var ikke herudover fremlagt ansættelseskontrakter mv.

Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren havde løftet sin bevisbyrde for, at også de "resterende" (ca.) 10 kr./time var blevet afregnet overfor medarbejderne.

I hvert fald en del af de samlede lønudbetalinger var ubestridt overført til sagsøgerens bankkonto. De indsatte beløb oversteg væsentligt det "restbeløb", hvorved SKAT havde forhøjet sagsøgerens indkomst. Retten lagde herudover til grund, at også de øvrige kontantudbetalinger af de ansattes løn var sket til sagsøgeren i første omgang. Sagsøgeren havde dermed ikke godtgjort sin forklaring om, at en del af kontantudbetalingerne var sket direkte fra tredjemand til medarbejderne.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet sin bevisbyrde for, at hun også havde afregnet "restbeløbene" til medarbejderne. Retten lagde vægt på, at de af sagsøgeren fremlagte overførselsbilag vedrørende udlandsoverførsler fra sagsøgerens bankkonto ikke specificerede, hvad udbetalingerne vedrørte. Herudover lagde retten ikke særlig vægt på en række kvitteringer fra nogle af medarbejderne, som sagsøgeren havde indhentet til brug for retssagen. Retten bemærkede i den forbindelse, at kvitteringerne var udarbejdet på baggrund af oplysninger fra sagsøgeren.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.1.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret.


Parter

A
(Advokat Michael Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mads Boesen)

Afsagt af byretsdommer

Kim Ottesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 13. september 2011 vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A´s, skattepligtige indkomst i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 skal forhøjes som følge af oppebåret løn på henholdsvis 333.230,00 kr. 452.280,00 kr. og 361.478,00 kr. således som sket ved Landsskatterettens kendelse af 16. juni 2011.

Sagsøgerens påstand er:

"...

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kr. 333.230,00 for år 2005, kr. 452.280,00 for år 2006 og kr. 361.478,00 for år 2007 ikke er skattepligtige for sagsøger.

Subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at mindre beløb end kr. 333.230,00 for år 2005, kr. 452.280,00 for år 2006 og kr. 361.478,00 for år 2007 efter rettens skøn er skattepligtige for sagsøger.

..."

Sagsøgtes påstand er:

"...

Principalt:

Frifindelse.

   

Subsidiært:

Ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

..."

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A var i perioden 2005 til 2007 ansat i virksomheden "G1" ejet af UH og drevet fra adressen ...1. Virksomheden beskæftigede sig med have- og anlægsopgaver, maskinstationsarbejde og landbrug. Virksomheden beskæftigede i den forbindelse østeuropæiske arbejder.

Sagsøgeren har i den pågældende periode selvangivet lønindtægter med 89.645,00 kr. for 2005, 54.897,00 kr. for 2006 og 30.375,00 kr. for 2007.

Den 11. september og 30. oktober 2007 gennemførte SKAT ransagninger på virksomhedens adresse og på sagsøgerens adresse. I den forbindelse blev der fundet lønregnskabsmateriale, herunder lønopgørelser og specifikationer over afregninger vedrørende de østeuropæiske ansatte hos "G1".

SKAT konstaterede ved at sammenligne afregningen mellem sagsøgeren og UH og afregningerne mellem sagsøgeren og de pågældende medarbejdere, at der med få undtagelser var en difference på 10 kr. pr. time mellem det sagsøgeren modtog fra UH og det beløb sagsøgeren i henhold til opgørelserne udbetalte til de ansatte.

SKAT forhøjede ved afgørelse af 29. juli 2009 på denne baggrund sagsøgerens skattepligtige indkomst med 333.230,00 kr. i 2005, 452.280,00 kr. i 2006 og 361.478,00 kr. i 2007.

SKATs afgørelse blev stadfæstet af Skatteankenævnet ved afgørelse af 11. juni 2010 og af Landsskatteretten ved kendelse af 16. juni 2011.

Forklaringer

A har forklaret, at hun var beskæftiget som tolk i 2005 hos UH. Hendes arbejde bestod i at tolke for UH over for de østeuropæiske medarbejdere. Bilag C side 2 har hun oprettet, men hun var ikke ansat på kontor. Opstillingen er udført af hende. Hun fik oplysningerne fra arbejdernes skemaer. De havde alle et arbejdsskema, hvor de selv skrev deres timer ned. Hun fik så skemaerne og lavede opstillingen. Det er også hende, der har talt timerne op. De beløb, der er trukket fra i opgørelsen er for husleje og andre beløb, de ansatte skyldte UH. I bilag C side 5 er beløbet ud for "we got" et beløb de ansatte havde fået. Beløbene på side 6 i bilag C ud for "we got" er penge, som er udbetalt på de anførte datoer. Beløbene blev udbetalt i kontanter for størstedelens vedkommende. "Black" betyder kontant. "From NJ" betyder, at der var betaling til ansatte hos NJ. De ansatte ringede selv og fortalte, hvor meget de havde arbejdet for NJ. Arbejdet foregik på ... Disse arbejdere fik løn direkte fra NJ. Sagsøgeren modtog ikke penge fra NJ. Hun har modtaget de beløb der står ud for "Black" i kontanter fra UH. De ansatte har udover, at de har arbejdet for UH og NJ også arbejdet for TB. Hun ved ikke, hvad han hedder til efternavn. Hun ved heller ikke, hvad NJ hedder til efternavn. De ansatte fik pengene direkte fra NJ og TB, men timerne er alligevel påført den opgørelse, hun har udarbejdet. De beløb, der er anført på side 5 i bilag C er det samlede timeantal for alle de ansatte for en periode. På side 7 i bilag C er der for perioden 1. til 30. september 2005 en opgørelse af timeantallet for de enkelte ansatte. Der står 50 kr. pr. time i opgørelserne, fordi de ansatte havde aftalt, at 10 kr. af lønnen ikke skulle udbetales, men sendes direkte til familien i Østeuropa eller udbetales, når de tog hjem. Opgørelserne viser det beløb, der er udbetalt til de ansatte. Ud for BA, der er hendes mand, er der opgjort 191 timer, som er en del af de timer, der er opgjort på side 5. De 50 kr. pr. time var udbetalt til BA på det tidspunkt opgørelsen vedrørende ham blev lavet. De 7.517,75 kr. der er anført nederst i kolonnen vedrørende BA fik han udbetalt. BA sendte ikke penge til Østeuropa og fik derfor udbetalt et ekstra beløb svarende til differencen på 10 kr. pr time mellem opgørelsen på side 7 i bilag C og opgørelsen på side 5 og 6 i bilag C. Disse penge fik han udbetalt på samme tidspunkt, som han fik sin løn udbetalt. Hun noterede hvem der sendte penge til Østeuropa. Disse ansatte fik derfor ikke yderligere udbetalt. Beløbene i den som bilag 7 fremlagte kvittering for modtagne penge fra BA for 2006 kommer de øverste beløb fra opgørelserne i bilag C. Der er tale om de beløb han havde tilbage, når han havde betalt til arbejdsgiveren. 07, 08 osv. er månederne. BA var ansat hos UH uafbrudt i 6 måneder. Ud for 8 måned står der 129 gange 50 kr. Han har i henhold til opgørelsen 4.070 kr., når der er fratrukket udgifter. De 43.195 kr. er en sammentælling af tilgodehavendet på baggrund af 50 kr. pr. time. Beløbet 1.290 kr. og de beløb, der står nedenunder er de beløb, der ikke er sendt til Østeuropa, som han derfor skulle have yderligere. Der er kvitteret for, at pengene er modtaget i Danmark. BA har modtaget pengene fra hende. Hun og modtageren har skrevet under. Kvitteringen er udarbejdet ved udbetalingen i december 2006. I kvitteringen i bilag 7 vedrørende SM fremgår ikke de udgifter SM skulle betale ud af sin løn til UH. Det er SM, der har skrevet under den anførte dato, den 14. maj 2011. De andre kvitteringer er ligeledes indhentet under sagen. Bilag D er en udskrift af hendes konto i F1-Bank. De debiterede beløb er beløb, der er hævet i kontanter. Det er hende, der har hævet beløbene, der er brugt til at betale lønninger til de ansatte, der fremgår af opgørelsen. De krediterede beløb er penge hun har modtaget fra UH. De krediterede beløb må fremgå af opgørelserne. Hun fik løn fra UH men fik aldrig lønsedler. De som bilag 9 fremlagte lønsedler har hun aldrig set før. Hun fik lønnen udbetalt i kontanter. Alle overførslerne i bilag 10 til 20 er til familiemedlemmer til de ansatte. Overførslen i bilag 11 er til en bror til en ansat. Overførslen i bilag 12 er til en kæreste til en ansat. Opgørelsen til bilag 6 viser de beløb, der er hævet og udbetalt til de ansatte.

UH betalte også penge til hende kontant. Den største del af deres løn fik de i kontanter. Hendes egen løn fik hun udbetalt efter skat. Hun oplyste ikke sin løn til SKAT. Det var UH, der afregnede skatten. Hun fik også løn for at udarbejde opgørelserne, men hun brugte meget få timer. Hun modtog ikke differencen på de 10 kr. pr. time. Hun holdt styr på differencebeløbet på de 10 kr. som de enkelte ansatte havde til gode via et regnskab. BA sendte ikke penge hjem, men hun tilbageholdt de 10 kr. for ham, fordi det gjorde hun for langt de fleste ansatte. Alle arbejderne havde en kontrakt med UH. Baggrunden for, at hun udarbejdede to opgørelser med hhv. 50 kr. pr. time og 60 kr. pr. timer og at der blev lavet en opgørelse over det samlede tilgodehavende skyldes, at hun ikke er uddannet bogholder. Baggrunden for at opgørelsen over VD´s løn i bilag F side 10 og 11, samlet næsten 10.000 kr., ikke svarer til overførslerne i bilag 12, 15 og 20, i alt 47.240 kr. er, at VD var kæreste med en anden ansat, som bad hende overføre noget af sin løn til VD. VD var kun kort tid hos UH, da hun besøgte sin kæreste en sommer og fik derfor selv ikke så meget i løn. Nogle gange overførte hun også et samlet beløb til en familie. Hun holdt styr på udbetalingerne dels i hovedet og dels ved, at hun skrev det ned på en seddel. De ansatte har ikke beholdt disse sedler. Hun har talt med de ansatte inden de underskrev de fremlagte kvitteringer i 2011 og de kunne huske deres timeløn, men de kunne selvfølgelig ikke huske antallet af timer de arbejdede. Hun havde dog selv kopi af timesedlerne, som kvitteringerne er udfyldt på baggrund af. De ansatte ville ikke have skrevet under på kvitteringerne, hvis de ikke havde fået pengene.

Vidnet BA har forklaret, at han er gift med sagsøgeren, men de bor ikke sammen. I 2005 arbejdede han for UH. Han arbejdede i byggebranchen. Han har arbejdede for UH fra 2002 til 2007, da UH gik konkurs. Det er ham, der er anført øverst med 191 timer på side 5 i bilag C svarende til det antal timer, som han arbejdede. Det er også ham, der er anført med 191 timer på side 7 i bilaget. Baggrunden for forskellen i timelønnen i de to opgørelser, kan han ikke forklare, men han fik altid den løn der var aftalt svarende til 60 kr. pr time. Han fik sin løn udbetalt på baggrund af et skema de udfyldte. De fik lønnen kontant hver måned. I de fleste tilfælde var det sagsøgeren, der udbetalte lønnen. Han fik også løn af NJ, men kun i de perioder han arbejdede for NJ. Han har også arbejdet for TB, som udbetalte løn direkte til ham. Sagsøgeren betalte kun løn, når de arbejdede på .... Da UH gik konkurs, havde han ikke nogen penge til gode. Han har således modtaget hele sin løn for perioden 2005 til 2007. Han holdt styr på, hvor meget han skulle have i løn efter han havde afleveret sin timeseddel ved at han vidste, hvor meget han havde arbejdet, og hvor meget han skule have i timen. Han har ikke haft kontakt med det danske skattevæsen. Han tror, at han havde en ansættelseskontrakt, men det er længe siden, så han kan ikke huske det. Han har ikke modtaget lønsedler fra UH. De ansatte fik ikke en kopi af den som bilag C, underbilag 2 fremlagte opgørelse. Han fik heller ikke en kopi af en opgørelse, som den der er fremlagt som bilag C underbilag 7. Han fik mundtligt af sin kone at vide, hvor meget han havde til gode. Han har kvitteret for det modtagne beløb på den som bilag F, side 11 fremlagte kvittering, fordi han stoler på sin kone.

Vidnet OG har forklaret, at han mener, at han arbejdede for UH fra 2005 til 2007, da UH gik konkurs. Han var beskæftiget i byggebranchen. Han fik sin løn udbetalt kontant. Han gjorde sin løn op ud fra de timer han arbejdede. Han kender de som bilag C fremlagte opgørelser. Han modtog 60 kr. pr. timer efter skat. Baggrunden for forskellen mellem de 50 kr. og de 60 kr. pr. timer i bilag C, side 7 er, at de sendte penge hjem. De fik ikke denne del af lønnen samtidig med den anden løn. Han fik løn en til to gange om måneden. De fik deres opsparing udbetalt, når de tog hjem. Sagsøgeren holdt styr på lønudbetalingerne. Det var forskelligt om de fik lønsedler. De opgjorde selv deres timer. Han holdt styr på hvor meget han havde opsparet via det antal timer han havde arbejdet. Baggrunden for at han i 2011 har kunnet kvittere for det beløb, som han har modtaget i løn i den pågældende periode, bilag F, side 19, er at han stoler på, at sagsøgeren har opgjort beløbet rigtigt.

Vidnet UH har forklaret, at han i perioden 2005 til 2007 drev et personligt ejet firma. Han havde sagsøgeren ansat. Hendes arbejde var at tolke for ham. Hun blev aflønnet pr. måned. De fremlagte opgørelser havde han ikke noget med at gøre, men han har set dem. Baggrunden for differencen i opgørelsen over timelønnen er, at de 50 kr. pr. time var nogle penge de ansatte fik udbetalt, mens de øvrige 10 kr. pr. time skulle også udbetales, men der skulle først trækkes omkostninger f.eks. for arbejdstøj. Det var sagsøgeren, der udbetalte løn. Han ved ikke om andre udbetalte løn til de ansatte. Han gik konkurs i 2007. Nogle af østeuropæerne havde penge til gode, som de fik løn udbetalte fra Lønmodtagernes Garantifond. Sagsøgeren fik ikke anden betaling end det hun fik af ham. Hun fik ikke noget for at administrere lønudbetalingerne. Han førte ikke kontrol med om differencebeløbet blev udbetalt til medarbejderne, anden end han så sagsøgerens opgørelser. Han ved ikke hvad "Black" i bilag C, side 6 betyder. De beløb, der er udbetalt til medarbejderne har han foretaget indberetning til SKAT for langt de fleste. De som bilag 9 fremlagte lønsedler har han udarbejdet. Han kan ikke forklare, hvordan man er nået frem til den runde timesats på 60 kr. pr. time efter skat. Han kan ikke sige med sikkerhed, at de ansatte har modtaget differencebeløbet fra sagsøgeren. Han har ikke haft kontrol med de overførsler sagsøgeren har foretaget.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende,

"...

At

sagsøger ikke har oppebåret indkomst på hhv. kr. 333.230,00 for år 2005, kr. 452.280,00 for år 2006 og kr. 361.478,00 for år 2007, der er skattepligtig, jfr. statsskattelovens § 4,

   

At

sagsøger ifølge sagens bilag har fået indbetalt

  

for år 2005

kr.

782.827,50

 

for år 2006

kr.

646.824,85

 

for år 2007

kr.

1.205.704,99

   

kr.

2.635.357,34

  

og på tilsvarende vis har afregnet

   

for år 2005

kr.

783.000,00

 

for år 2006

kr.

646.870,24

 

for år 2007

kr.

1.204.919,42

   

kr.

2.634.789,66

 

Diff.

kr.

567,68

 

 

At

det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøger har modtaget hhv. kr. 333.230,00 for 2005, kr. 452.280,00 for 2006 og kr. 361.478,00 for 2007, jfr. sagens 3, 4 og 5,

   

At

det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de anførte beløb har været en del af sagsøgers formuesfære, hvilken bevisbyrde påhviler sagsøgte.

..."

Sagsøgte har gjort gældende,

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 med henholdsvis kr. 333.230,00, kr. 452.280,00 og kr. 361.478,00.

I medfør af statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede åreindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi.

Sagsøgeren har ubestridt i indkomstårene 2005 - 2007 modtaget en række beløb af sin arbejdsgiver, UH. Sagsøgeren har i den forbindelse mindst modtaget beløb på samlet kr. 2.634.789,66, som er indsat på hendes privatkonto i F1-Bank, jf. bilag D og bilag 6.

Afregningerne fra arbejdsgiver, UH, til sagsøgeren er sket på baggrund af de af sagsøgeren udarbejdede månedlige lønopgørelser for de østeuropæiske medarbejdere baseret på en timesats på overvejende kr. 60,-, jf. f.eks. bilag C, underbilag 2, 3, 5, 6, 10, 16 og 17, jf. bilag B, side 2 nf.

Det kan endvidere konstateres, at sagsøgeren har udarbejdet lønopgørelser vedrørende de østeuropæiske medarbejdere på grundlag af en timesats på (som udgangspunkt) kr. 50,-, jf. f.eks. bilag C, underbilag 4, 7, 8, 11, 12, 13, 14, 20 og 21. Timesatsen i henhold til afregningerne over for de østeuropæiske medarbejdere er dermed - som udgangspunkt - 10 kr./time lavere end timesatsen i henhold til de månedlige lønopgørelser sagsøgeren har udarbejdet til UH.

Det må lægges til grund, at sagsøgeren har oppebåret dette differencebeløb, der samlet udgør kr. 333.230,-, kr. 452.280,- og kr. 361.478,- i henholdsvis indkomståret 2005, 2006 og 2007, jf. SKATs opgørelser i bilag 3-5. Det er med disse beløb, SKAT har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i de tre indkomstår, jf. bilag A, jf. bilag B, side 3, afsnit 1.2. SKATs opgørelser af de samlede differencebeløb er ikke bestridt i sagen.

Det påhviler herefter sagsøgeren at godtgøre, at differencebeløbene ikke udgør løn for sagsøgerens arbejde for UH, men er medgået til udbetaling af løn til de østeuropæiske medarbejdere i virksomheden, jf. SKM2008.905.HR. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmene vedrørende den påståede udbetaling af differencebeløbet på (gennemsnitlig) 10,00 kr./time til de østeuropæiske medarbejdere, og differencebeløbet fremgår netop ikke af de udarbejdede interne mellemregninger mellem sagsøgeren og de østeuropæiske medarbejdere. Derfor bestrides den bevismæssige vægt af de i sagen fremlagte kvitteringer ("Certificate") fra - kun nogle - af de østeuropæiske medarbejdere, jf. bilag F og bilag 7, der først er udarbejdet og underskrevet i maj 2011, efter at SKAT og Skatteankenævnet har truffet afgørelse i sagen.

De fremlagte overførselsbilag (bilag 10-20) fra 2. halvdel af 2006 udgør i den sammenhæng heller ikke dokumentation for sagsøgerens forklaring om, at hun var forpligtet til at afregne - og faktisk afregnede - de samlede differencebeløb (10 kr./time) over for de østeuropæiske medarbejdere. Overførselsbilagene angiver alene, at der er sket overførsel af en række beløb til forskellige konti i samme bank i ...2, Østeuropa. Sammenhængen mellem de på bilagene angivne "beneficiaries" og de i sagen fremlagte oplysninger om lønforholdene for de østeuropæiske medarbejdere er uklar. Det fremgår heller ikke, hvordan - eller om - sagsøgeren har ført regnskab over de enkelte overførsler sammenholdt med de østeuropæiske medarbejderes tilgodehavender hver især.

Det er også uklart, hvorfor der i visse tilfælde er sket udlandsoverførsler af en række større beløb, mens de øvrige hævninger på sagsøgerens privatkonto i F1-Bank (bilag D) primært ligger i en størrelsesorden på kr. 2.000,-. I den forbindelse bemærkes det, at den manglende sammenhæng mellem overførselsbilagene og sagens øvrige oplysninger tillige eksemplificeres ved, at "beneficiary" VD alene ved tre overførsler inden for 4 måneder har fået overført kr. 46.700,-. Baggrunden for disse overførsler er ikke oplyst.

Overførselsbilagene giver således ikke et entydigt billede af, hvordan de forskellige afregninger i sagen er sket, og trods opfordringen (3) herom har sagsøgeren eksempelvis ikke fremlagt overførselsbilag på udlandsoverførslen på kr. 100.000,- foretaget den 21. september 2005 (bilag D, side 3).

Selv hvis overførselsbilagene på samlet kr. 185.780,- vedrører lønudbetalinger til de i UH´s virksomhed anvendte østeuropæiske medarbejdere for arbejde udført i 2006 - hvilket bestrides som udokumenteret - overstiger beløbene under alle omstændigheder ikke det "restindestående" på sagsøgerens privatkonto i F1-Bank (bilag D), som udgør forskellen mellem de samlede indsætninger i 2006 på kr. 646.870,24 og de samlede differencebeløb (10 kr./time) på kr. 452.280,-, hvormed SKAT har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2006, jf. bilag A, jf. bilag 4. Dette fremgår af det Skatteministeriets støttebilag 1, som er udarbejdet til brug for hovedforhandlingen i sagen, og som er vedlagt nærværende påstandsdokument.

Hertil kommer, at der i afregningerne mellem sagsøgeren og arbejdsgiveren, UH, er fratrukket udgifter til sagsøgerens leje af ejendommen beliggende ...3, og at sagsøgerens selvangivne lønindkomst i perioden er særdeles lav set i forhold til det arbejde sagsøgeren har udført i virksomheden. Selvom Skatteministeriet har opfordret (2) sagsøgeren til at oplyse, hvordan hendes egen løn er blevet udbetalt mv., har sagsøgeren ikke ønsket at oplyse herom. Sagsøgeren har alene fremlagt en række lønopgørelser fra maj til november 2005 (bilag 9), der således alene vedrører en del af et af de tre indkomstår, sagen vedrører, og det fremgår ikke af lønopgørelserne, hvordan sagsøgerens løn er blevet udbetalt.

Endelig har sagsøgeren ikke i øvrigt ønsket at besvare de af Skatteministeriet fremsatte opfordringer. Dette må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Skatteministeriet er i den forbindelse ikke enig med det af sagsøgeren i processkrift I anførte om, at opfordringerne hovedsageligt vedrører oplysninger fra tredjemand, der kan besvares alene ved den af sagsøgeren ønskede vidneførelse. Sådanne oplysninger, der først fremkommer under hovedforhandlingen, vil ikke kunne efterprøves eller - efter opfordring - ledsages af dokumentation.

For det første må det derfor lægges til grund, at det alene er sagsøgeren, der har varetaget opgaverne i forbindelse med administrationen af lønudbetalingerne til de østeuropæiske medarbejdere.

Det er således udokumenteret, at andre personer end sagsøgeren har fungeret som mellemled mellem arbejdsgiver UH og de østeuropæiske medarbejdere i forbindelse med - visse af - lønudbetalingerne, der er sket på baggrund af de opgørelser, som sagsøgeren har udarbejdet. Sagsøgeren har da heller ikke fremlagt opgørelser o. lign. fra tredjemand, der udviser de påståede beløb, som tredjemand skulle have afregnet over for de østeuropæiske medarbejdere. Alene ved at have modtaget sådanne ville sagsøgeren være i stand til efterfølgende at foretage en beløbsmæssigt korrekt udbetaling af den "resterende" del af lønnen.

I øvrigt fremgår det ikke af "we got"- specifikationerne i eksempelvis bilag C, underbilag 6 og 10, og bilag 8, hvem af de østeuropæiske medarbejdere, der konkret skulle have modtaget løn direkte fra tredjemand. Specifikationer kan derfor ikke anses som udtryk for, at der er udbetalt løn til de østeuropæiske medarbejdere uden om sagsøgerens formuesfære.

Herudover har SKAT i sine opgørelser over de samlede lønafregninger fra UH til sagsøgeren lagt de månedlige lønkrav for de østeuropæiske medarbejdere, som følger af afregninger, jf. eks. bilag C, underbilag 5 ("165870,00 ( 09 month )"), til grund, j f. bilag 3-5 ("Modtaget brutto"). Den nærmere sammenhæng mellem disse bruttolønbeløb og de beløb, der er angivet i afregningerne som "TOTAL", herunder i relation til angivelserne "from the last time" og "we got", er uigennemskuelig, og det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke er i stand til at redegøre herfor.

Derfor må det også lægges til grund, at sagsøgeren også har modtaget beløb fra arbejdsgiver, UH, som ikke er blevet indsat på sagsøgerens privatkonto i F1-Bank. Såfremt de i henhold til de fremlagte kvitteringer ("Certificate") fra - nogle - af de østeuropæiske medarbejdere, jf. bilag F og bilag 7, afregnede beløb opgøres, skulle der alene til de 22 ud af ca. 60 medarbejdere være afregnet samlet kr. 3.097.290,00 i indkomstårene 2005 - 2007. Til sammenligning er der i henhold til den af sagsøgeren fremlagte opgørelse over indsætninger og hævninger på sagsøgerens privatkonto i F1-Bank, jf. bilag 6, i indkomstårene 2005 - 2007 alene hævet samlet kr. 2.634.789,66.

Endelig henledes opmærksomheden på, at sagsøgeren ikke har ønsket at besvare den i duplikken, side 3, fremsatte opfordring (8) til sagsøgeren om at redegøre for, hvad der ligger i, at der eksempelvis i opgørelsen i bilag 8, side 2, under "We got"-posterne er angivet kr. 400,- som "black" og kr. 100.000,- som "black from TB".

Samlet må det på ovenstående baggrund derfor lægges til grund, at sagsøgeren har oppebåret (yderligere) løn for sit arbejde i virksomheden. Dermed har SKAT også været berettiget til at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst svarende til den konstaterede difference (10 kr./ time).

Forhøjelsen er foretaget direkte på baggrund af det i sagen foreliggende materiale, hvorefter differencen mellem de fra UH modtagne beløb på - som udgangspunkt - 60 kr./time og de i henhold til lønsedlerne for de østeuropæiske medarbejdere beregnede lønninger på baggrund af en timesats på kr. 50,00, jf. eksempelvis bilag A, side 2, 5 og 6, er opgjort til samlet kr. 1.146.988,-.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst bør ske skønsmæssigt, jf. herved sagsøgerens subsidiære påstand. I det tilfælde tilkommer det efter fast højesteretspraksis skattemyndighederne at udøve dette skøn.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter sagsøgerens forklaring til grund, at hun har forestået administrationen af lønningerne for de østeuropæiske ansatte hos UH, og at hun i den forbindelse modtog aflønningen fra UH og videreudbetalte løn til de østeuropæiske ansatte. Retten ligger efter det fremlagte kontoudtog fra sagsøgerens konto i F1-Bank til grund, at sagsøgeren som minimum har modtaget et beløb på 2.634.789 kr., idet bemærkes, at det samlede beløb der er fremlagt kvitteringer for fra de ansatte, og som alene vedrører en del af de ansatte, overstiger dette beløb væsentligt.

Retten finder på denne baggrund at kunne lægge til grund, at sagsøgeren har modtaget de beløb, der fremgår af de fremlagte opgørelser, som ubestridt er opgørelser over de ansattes samlede lønninger og som likviditetsmæssigt kan rummes inden for de beløb der er tilgået sagsøgerens konto i F1-Bank i den pågældende periode og at disse beløb enten er modtaget fra UH eller de anførte personer NJ og TB, idet retten ikke finder sagsøgerens forklaring om, at en del af disse beløb er udbetalt uden om hende underbygget ved den skete bevisførelse.

Sagsøgeren har forklaret, at den af skattemyndighederne opgjorte difference mellem de af hende modtagne beløb og de i bilagene opgjorte beløb på 10 kr. pr. time blev tilbageholdt og efterfølgende udbetalt til de ansatte f.eks. i forbindelse med de ansattes hjemrejse eller også blev beløbet sendt til familiemedlemmer i Østeuropa.

Retten finder, at det under disse omstændigheder påhviler sagsøgeren at bevise, at den nævnte difference er viderebetalt til de ansatte som forklaret og således ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Denne bevisbyrde findes ikke løftet alene ved de fremlagte bankoverførsler, som ikke nærmere specificerer, hvad overførslerne vedrører, herunder om de vedrører den del af de ansattes løn der er opgjort med 50 kr. pr. time, eller af de fremlagte kvitteringer, som altovervejende er udarbejdet i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten og alene vedrører en del af de ansatte, ligesom kvitteringerne ikke findes underbygget ved de afgivne vidneforklaringer, hvoraf blandt andet fremgår, at kvitteringerne er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra sagsøgeren.

Retten finder som følge af det anførte ikke baggrund for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse over differencen og den deraf følgende forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst. Sagsøgtes principale påstand tages derfor til følge.

Sagsøgeren skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 65.000 kr. Beløbet der er inklusive moms dækker omkostninger til advokatbistand, herunder omkostninger til materialesamling.

Retten har herved lagt vægt på sagens udfald og værdi svarende til 497.992 kr. der vedrører skatten af de i sagen omhandlede beløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 65.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter