Dato for udgivelse
06 Nov 2012 13:58
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Oct 2012 09:24
SKM-nummer
SKM2012.624.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-059856
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Frasigelse - livsvarig beboelsesret - skattepligtig gave
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at C ikke vil være skattepligtig, såfremt A frasiger sig en ved testamente tildelt livsvarig beboelsesret uden beregning for C, som ved samme testamente arver ejendommen.

Skatterådet bekræfter, at svaret vil være det samme uanset frasigelsen sker før eller efter, at A har udnyttet beboelsesretten, når blot det sker efter udlodningen af aktiverne fra boet.

Hjemmel

Statsskatteloven § 4, litra c

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, litra c

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.6.1


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at C ikke vil være skattepligtig af et beløb svarende til den sparede udgift ved at stille ejendommen til rådighed for A, såfremt A frasiger sig sin livsvarige beboelsesret uden beregning for C?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at besvarelsen af spørgsmål 1 vil være den samme, uanset A's frasigelse sker før eller efter, at A har udnyttet beboelsesretten?
  3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan Skatterådet så oplyse, hvad den skattemæssige konsekvens er for C, såfremt A flytter før henholdsvis efter den gennemsnitlige "brugslevetid", jf. bekendtgørelse nr. 1300 af 15. december 2011?

Svar

  1. Nej, se indstilling og begrundelse
  2. Ja
  3. Bortfalder, jf. besvarelsen af spørgsmål 2

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er samlevende med B på ejendommen beliggende x-gade xx, y-by. Ejendommen er et almindeligt parcelhus.

Parterne er ikke gift, men har været samlevende igennem nu 2 år.

B har et særbarn, C, som ikke bor i ejendommen.

I forbindelse med oprettelse af testamente ønsker B, at ejendommen i det hele skal falde i arv til C, mens A skal have en livsvarig beboelsesret til ejendommen.

Som vilkår for den livsvarige beboelsesret bestemmes i testamentet, at A skal betale en husleje til C dækkende udgifter til ejendomsskat, miljøafgifter, forsikring og renovation. Herudover skal A selv afregne forbrug af el, vand og varme direkte til forsyningsværkerne.

Parterne ønsker oplyst de skattemæssige konsekvenser, såfremt A over for C frasiger sig den i testamentet tildelte livsvarige beboelsesret uden beregning for C.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at C ikke vil være skattepligtig af et beløb svarende til den sparede udgift ved at stille ejendommen til rådighed for A, såfremt A frasiger sig sin livsvarige beboelsesret uden beregning for C.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra c:

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b.), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b.), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

Praksis

SKM2002.28.ØLR

Forældres opgivelse af en livsvarig vederlagsfri boligret i en ejendom, der ejedes af deres søn, anset som gave fra forældrene til sønnen.

Opgivelsen antoges at have en værdi for sønnen, idet ejendommen efter opgivelsen blev solgt i fri handel og en truende tvangsauktion blev undgået. Forældrene fandtes trods sønnens økonomiske situation at kunne have forlangt et vederlag for at opgive boligretten.

Opgivelsen af boligretten ansås for sket pr. 1. januar 1995 bl.a. fordi forældrene fra dette tidspunkt begyndte at betale husleje og ophørte med at medtage værdien af boligretten i faderens selvangivelse.

Skattemyndighederne havde ansat værdien af opgivelsen af boligretten til en skønnet markedsleje på opgivelsestidspunktet kapitaliseret på baggrund af forældrenes forventede levetid. Denne værdiansættelse fandtes - trods sønnens økonomiske situation - ikke at kunne tilsidesættes.

Landsretten udtalte bl.a.

"Efter bevisførelsen lægges det til grund, at salget af stuehuset i fri handel var af væsentlig betydning for muligheden for at opnå en ordning med Cs kreditorer. En tvangsauktion med deraf følgende værditab kunne derved afværges. Det lægges videre til grund, at boligretten havde betydning for den pris, der ville kunne opnås i fri handel. Boligretten havde således en værdi for C, hvortil kommer, at sagsøgeren og B uanset det oplyste om Cs økonomiske situation kunne have krævet vederlag for at afstå boligretten, hvilket de gav afkald på.

På denne baggrund findes det godtgjort, at sagsøgerens og Bs afkald på boligretten var en gave til C."

Begrundelse

Det er oplyst, at B i sit testamente vil bestemme, at ejendommen beliggende x-gade xx, y-by skal arves af B's søn C. A, som er samlevende B, vil i testamentet tildeles en livsvarig brugsret til ejendommen, mod betaling af visse løbende udgifter til C.

Skatteministeriet lægger ved besvarelsen til grund, at A først frasiger sig den livsvarige beboelsesret på et tidspunkt, som ligger efter, at aktiverne i boet måtte være udloddet.

Det er oplyst, at frasigelsen af beboelsesretten sker vederlagsfrit, og Skatteministeriet finder derfor, at C får tilført en formuefordel. Skatteministeriet har herved henset til, at C overtager den fulde rådighed over ejendommen, dvs. han kan disponere ved at udleje ejendommen til tredjemand eller sælge den uden at tage hensyn til beboelsesretten. Frasigelsen af beboelsesretten repræsenterer således en værdi for C, idet ejendommen, alt andet lige, har en større værdi for C uden at være behæftet med A's livsvarige beboelsesret.

På dette grundlag er det Skatteministeriets opfattelse, at der ved en tilførsel af en sådan formuefordel, vil være tale om en gavedisposition fra A, som indehaver af den livsvarige beboelsesret til ejendommens ejer C.

Skatteministeriet skal til yderligere støtte herfor henvise til afgørelsen i SKM2002.28.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at de pågældende forældres opgivelse af en livsvarig, vederlagsfri boligret i en ejendom, der ejedes af deres søn, blev anset som en gave fra forældrene til sønnen. Landsretten lagde til grund, at boligretten havde betydning for den pris, der ville kunne opnås i fri handel.

Den omstændighed at A i henhold til testamentet skal betale husleje til C dækkende udgifter til ejendomsskat, miljøafgifter, forsikring og renovation ændrer efter Skatteministeriets opfattelse ikke ved, at ejendommen efter ophævelsen af den livsvarige beboelsesret har en større værdi for C, end i tilfælde af at ejendommen ikke er behæftet med en sådan beboelsesret.

Gaven vil være indkomstskattepligtig for C, jf. statsskattelovens § 4, litra c, da parterne ikke er omfattet af kredsen af personer i boafgiftslovens § 22.

Værdien af gaven skal beregnes som den årlige markedsleje gange den pågældende kapitaliseringsfaktor på tidspunktet for opgivelsen af beboelsesretten, jf. bekendtgørelse nr. 1300 af 15. december 2011.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at besvarelsen af spørgsmål 1 vil være den samme, uanset A's frasigelse sker før eller efter, at A har udnyttet beboelsesretten.

Begrundelse

Det er Skatteministeriets vurdering, at besvarelsen af spørgsmål 1 vil være den samme uanset, hvornår A afstår brugsretten over for C, og uanset om A har udnyttet brugsretten eller ej, når det blot sker efter, at aktiverne i boet er udloddet til arvingerne.

Skatteministeriet skal i tilknytning hertil bemærke, at hvis A frasiger sig brugsretten inden aktiverne uddeles fra boet, vil frasigelsen ikke have skattemæssige konsekvenser for C.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, ønskes det oplyst, hvad den skattemæssige konsekvens for C er, såfremt A flytter før henholdsvis efter den gennemsnitlige "brugslevetid", jf. bekendtgørelse nr. 1300 af 15. december 2011?

Begrundelse

Da spørgsmål 2 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter