Dato for udgivelse
21 Nov 2012 14:43
Dato for afsagt dom/kendelse
10 Oct 2012 08:57
SKM-nummer
SKM2012.660.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, B-1456-11 og B-1457-11
Dokument type
Dom
Emneord
Registreringsafgift, afgiftsgodtgørelse, eksport, original, registreringsattest, erstatningsansvar, salgskontrakter, udenlandske, købere, ansvarspådragende, svigagtigt, risiko
Resumé

Skatteministeriet blev i to sager frifundet for erstatningsansvar i anledning af SKATs udbetaling af afgiftsgodtgørelse i henhold til den dagældende registreringsafgiftslovs §§ 7b og 7c til to anmeldere, der var i besiddelse af den originale registreringsattest og salgskontrakter med udenlandske købere, men som senere viste sig ikke at være ejere af køretøjerne og dermed materielt berettiget til at få afgiftsgodtgørelsen udbetalt.

Den af SKAT dengang fulgte praksis om at udbetale godtgørelsen til den person, der kunne fremvise den originale registreringsattest for det køretøj, der anmeldtes til eksport, ansås ikke for ansvarspådragende.

Sagsøgerne fandtes under de i sagerne foreliggende omstændigheder nærmest til at bære risikoen for, at anmelderen af køretøjet til eksport havde handlet svigagtigt.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1 (dagældende)
Registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 1 og 2 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 E.A.8.1.6


Parter

H1 A/S
(Advokat Kim Rasmussen) 

og

H2 A/S
(Advokat Kim Rasmussen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Mogens Heinsen og Michael Thuesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der ar anlagt ved byretten den 7. juni 2010 og 5. oktober 2010, handler om, til hvem udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af brugte motorkøretøjer kan ske.

Sagerne er i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved Vestre Landsret ved kendelser af 27. maj 2011.

Vestre Landsret har den 15. juni 2011 besluttet, at de to sager skal behandles i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Påstande

Sagsøgeren H1 A/S har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, til NA skal betale 77.859 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. november 2008, subsidiært fra den 14. marts 2009 og mere subsidiært fra sagens anlæg.

Sagsøgeren H2 A/S har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet til selskabet skal betale 95.667 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. oktober 2008, subsidiært fra den 20. august 2010 og mere subsidiært fra sagens anlæg. Subsidiært har H2 A/S nedlagt påstand om, at Skatteministeriet til selskabet skal betale 84.892 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. august 2010, subsidiært fra sagens anlæg.

Skatteministeriet har i begge sager påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Vedrørende VW Golfen (V.L. B-1456-11)

NA købte i 2005 på kredit en VW Golf af G5 A/S. Selskabet overdrog sine rettigheder ifølge købekontrakten til H1 A/S. NA blev registreret som ejer af bilen. Det fremgår af registreringsattestens pkt. C.4., at den, der er registreret under pkt. C.1. som indehaver af registreringsattesten, ikke herved er identificeret som civilretlig ejer af køretøjet.

Det fremgår af en politianmeldelse, som NA har indgivet i december 2008, at hun ca. halvandet år efter købet af bilen udlånte den til sin daværende kærestes bror, LH. Det skete mod, at han betalte afdrag og andre udgifter på bilen. Hun udleverede i efteråret 2008 den originale registreringsattest til LH. Han skulle angiveligt bruge den for at få udleveret nummerplader til bilen, efter nummerpladerne var blevet fjernet på grund af manglende betaling af vægtafgift.

OH har i et brev af 11. januar 2009 til advokatfirmaet R1 oplyst, at LH i slutningen af september 2008 havde kontaktet ham for at få hjælp med papirekspeditionen i forbindelse med eksport af VW Golfen.

Ved en anmeldelse dateret 8. oktober 2008 blev bilen anmeldt til eksport. Anmeldelsen fremstår som underskrevet af OH. Det er ubestridt, at bilens originale registreringsattest blev forevist ved anmeldelsen. Der er i sagen fremlagt en kopi af en slutseddel af 7. november 2008, hvoraf fremgår, at bilen var solgt til et tysk firma, og en kvittering af samme dato, hvoraf fremgår, at bilen var betalt. SKAT udbetalte herefter 77.859 kr. til OH i afgiftsgodtgørelse. Bilen blev afmeldt fra Centralregisteret for Motorkøretøjer den 7. november 2008.

Advokatfirmaet R1 rettede i februar 2009 henvendelse til SKAT med krav om, at beløbet blev udbetalt på ny, denne gang til H1 A/S. Kravet blev støttet på, at SKAT uberettiget og uden frigørende virkning havde udbetalt afgiftsgodtgørelsen til en anden end H1 A/S.

I brev af 4. marts 2009 afviste SKAT at udbetale yderligere afgiftsgodtgørelse vedrørende VW Golfen og anførte bl.a. følgende:

"...

SKAT er enig i, at godtgørelsen skal udbetales til køretøjets ejer, men er ikke enig i Deres udlægning - den senest indregistrerede ejer.

Det er SKATs opfattelse, at køretøjer i mange situationer handles mellem 2 parter, uden at køretøjet omregistreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM), således at køretøjet fremstår som indregistreret for den nye ejer. Som eksempel kan nævnes en bilhandler, der tager et brugt køretøj i bytte ved salg af et andet køretøj. Det er uomtvisteligt, at bilhandleren i denne situation er ejer af det ibyttetagne køretøj - uanset at der ikke sker omregistrering i CRM.

Det er også SKATs opfattelse, at det er almindelig praksis, at ejerskabet er knyttet til køretøjets originale registreringsattest, idet attesten kan og skal følge bilen - også i tilfælde som det nævnte, hvor bilen købes af en bilhandler. Her er det vigtigt, at bilhandleren modtager den originale registreringsattest, idet han ellers vil få vanskeligheder med at få bilen omregistreret i CRM ved videresalg til ny ejer.

Ved modtagelse og behandling af anmeldelser af køretøjer, der eksporteres mod afgiftsgodtgørelse, er det SKATs praksis, at ejerskabet til køretøjet dokumenteres ved forevisning af en original registreringsattest. SKAT tager fotokopi af attesten, som der på igen udleveres til anmelderen. Normalt skal den udenlandske køber have bilen indregistreret i sit hjemland, og det er nødvendigt, at han der kan aflevere den originale, danske registreringsattest.

Sædvanligvis er køretøjet indkøbt med det formål straks at blive udført til udlandet, og det vil derfor normalt være den tidligere ejer, der figurerer på registreringsattesten.

Det er derfor helt normalt, at køretøjerne anmeldes til afgiftsgodtgørelse af en anden end den, der er registreret som ejer i CRM, og SKAT kræver ikke, at der skal ske omregistrering af ejerskabet i CRM, før køretøjet i denne situation udføres til udlandet.

SKATs afgørelse og begrundelse.

Med baggrund heri har SKAT i forbindelse med udbetaling af godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c, anset bestemmelsen om ejerskab for at være tilgodeset ved den administrative praksis, der er anvendt.

SKAT finder derfor ikke grundlag for på ny at udbetale afgiftsgodtgørelse vedrørende ovennævnte køretøj.

..."

Den 5. marts 2010 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse og anførte bl.a. følgende:

"...

SKAT har efter praksis udbetalt registreringsafgiften til den person, der har forevist den originale registreringsattest på bilen. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at forevisning af den originale registreringsattest, som udgangspunkt er ensbetydende med, at udbetaling kan ske til den person, der er i besiddelse af attesten. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

..."

Den 14. april 2009 fik H1 A/S udlæg i bl.a. NA´s eventuelle krav mod SKAT i anledning af udbetalingen af afgiftsgodtgørelse for VW Golfen.

Vedrørende varevognen (V.L. B-1457-11)

H2 A/S leasede i 2005 en Mercedes varevogn til G6 ved ZN som leasingtager. Bilen blev købt gennem G1 ApS. H2 A/S blev registreret som ejer af bilen og G6 ved ZN som bruger.

Bilen blev af G1 ApS den 31. marts 2008 anmeldt til eksport, og SKAT traf den 27. juni 2008 afgørelse om værdifastsættelsen.

Det er ubestridt, at bilens originale registreringsattest blev forevist ved anmeldelsen. Der er i sagen fremlagt en salgsfaktura af 23. september 2008, hvoraf fremgår, at bilen af G2 ved sælger OP blev solgt til G3 i udlandet. Varevognen blev afmeldt fra motorregisteret. G2 v/G1 ApS afgav den 29. september 2008 en tro- og loveerklæring på, at varevognen var blevet udført af Danmark. En afgiftsgodtgørelse på 95.667 kr. blev på den baggrund udbetalt til G1 ApS, men bilen blev aldrig udført af Danmark.

Uden at vide, at bilen var afmeldt, og at der var udbetalt afgiftsgodtgørelse, tilbagetog H2 A/S i forbindelse med misligholdelse af leasingkontrakten bilen og solgte den videre til G4. Herefter blev G4 af SKAT opkrævet en ny indregistreringsafgift på 81.348 kr. H2 A/S betalte efterfølgende 84.892 kr. til G4 for afgiften og følgeudgifter til syn, gebyr og lånebil.

Advokatfirmaet R1 rettede den 21. juli 2010 på vegne af H2 A/S henvendelse til SKAT med krav om erstatning i anledning af udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen til en anden end ejeren, som var H2 A/S. SKAT afviste den 27. juli 2010 kravet om erstatning og henviste til, at det på tidspunktet for udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen var fast administrativ praksis, at godtgørelsen blev udbetalt til den, som anmeldte køretøjet til eksport, hvis denne var i besiddelse af køretøjets registreringsattest. Landsskatteretten har ikke truffet afgørelse i denne sag. G1 ApS er erklæret konkurs.

Forklaringer

NK har forklaret, at han er ansat hos H2 A/S som afdelingsdirektør. H2 A/S har en aftale med H1 A/S om, at H2 A/S administrerer en del af H1 A/S´s aftaler. Om VW Golfen har han forklaret, at H1 A/S har samarbejdsaftaler med en række bilforhandlere om, at de kan henvise bilkøbere til H1 A/S med henblik på finansiering af købet. Selskabet foretager bl.a. en kreditvurdering af bilkøberen, før de yder et lån. Når der ydes et lån, udbetales pengene til bilforhandleren. H1 A/S optræder ikke på registreringsattesten, når de lånefinansierer et bilkøb, fordi registreringsattesten ikke er et ihændehaverbevis. Det vil heller ikke give mening at foretage rådighedsberøvelse af registreringsattesten, da bilkøberen bare ville kunne få en ny registreringsattest via en bortkomsterklæring.

I 2008 blev der ikke indbetalt ydelser på VW Golfen, og sagen overgik til inkasso. Ingen i H2 A/S, der stod for administrationen af kontrakten, hørte noget fra NA om, at bilen ikke var i hendes besiddelse. De blev heller ikke gjort bekendt med bilens salg til udlandet og den deraf følgende afgiftsgodtgørelse.

Om varevognen har han forklaret, at H2 A/S havde en finansieringsaftale med G1 ApS, der havde specialiseret sig i erhvervsbiler. H2 A/S leasingfinansierede nok omkring 50-100 biler om året for G1 ApS. H2 A/S foretog en kreditvurdering af leasingtageren. G6 var en kendt kunde. Da der kun var én registreringsattest pr. bil, blev attesten sendt til leasingtager. Det var helt almindelig praksis. Attesten er nu lavet om, således at den er todelt, hvor den ene del opbevares af leasingselskabet og den anden del af leasingtager. I starten forløb leasingaftalen, som den skulle, men i 2008 udeblev betalingen af ydelserne. På et tidspunkt kom bilen i G1 ApS´s besiddelse. Selskabet oplyste, at bilen skulle repareres, før den kunne sælges videre. Det bad H2 A/S derfor G1 ApS om at gøre. På det tidspunkt fik G1 ApS mange leasingbiler tilbage på grund af finanskrisen. Nogle folk fra H2 A/S var ude at se på de biler, der stod hos G1 ApS, heriblandt Mercedes varevognen. Da H2 A/S fik at vide, at G1 ApS var erklæret konkurs, kørte nogle medarbejdere straks over for at få fat i de biler, som selskabet havde finansieret. Varevognen var da væk. Det viste sig senere, at den stod hos en anden bilforhandler til reparation. Bilforhandleren rettede henvendelse til H2 A/S, da han opdagede, at varevognen var efterlyst. Herefter fik H2 A/S varevognen tilbage og solgte den efterfølgende til G4. Det kom så frem, at bilen ikke længere var indregistreret i Danmark, og at der derfor skulle betales for en ny indregistrering, før bilen kunne køre i Danmark. Udgifterne hertil betalte H2 A/S for G4. H2 A/S´s samlede tab på bilen er 143.158 kr. H2 A/S overvejede at rette deres krav mod G6, men opgav det, da indehaveren var udrejst af Danmark. Det er typisk personbiler, der bliver eksporteret fra Danmark, og det var ikke så tit, at G1 ApS foretog eksport, da de især handlede med varebiler.

NA har forklaret, at hun købte VW Golfen i 2005. På et tidspunkt fandt hun ud af, at hun ikke havde råd til bilen. Hun aftalte derfor med sin daværende kærestes bror, LH, at han kunne bruge VW Golfen, hvis han betalte afdragene og de øvrige udgifter på bilen. Det var stadig hende, der ejede bilen. Da hun og kæresten gik fra hinanden, havde LH stadig bilen. Han bad hende på et tidspunkt om at få den originale registreringsattest. Han skulle bruge den til at få nummerplader på bilen, efter de var blevet fjernet på grund af manglende betaling af vægtafgift. Hun sendte attesten til ham, og hun fik den tilbage igen. På et senere tidspunkt bad han på ny om at få den originale registreringsattest. Han havde igen glemt at betale vægtafgift og skulle derfor bruge attesten til at få nummerplader på bilen. Hun var ikke meget for at sende den til ham, men endte med at gøre det. Hun fik aldrig attesten igen. Da hun via en anden bror til LH fandt ud af, at bilen var blevet solgt, politianmeldte hun LH. Politiet opgav sagen mod LH.

OH har forklaret, at han fik kendskab til VW Golfen, da han så den hos LH. LH fortalte ham, at det var hans bil, og LH ofrede også en del penge på bilen blandt andet til udstyr. På et tidspunkt spurgte LH, om han ville hjælpe med papirerne i forbindelse med eksport af bilen. Det ville han gerne, da han havde prøvet det før. Han hjalp herefter LH med papirarbejdet. Forevist anmeldelsen af eksport af bilen (ekstrakten side 89), har han forklaret, at det ikke er hans underskrift, der er på anmeldelsen. Sådan skriver han ikke, når han skriver under på noget. Forevist en slutseddel, hvorefter bilen skulle være solgt til et firma i Tyskland (ekstrakten side 92), har han forklaret, at det heller ikke er hans underskrift, der er på slutsedlen. Forevist en kvittering af 7. november 2008 om betaling for bilen (ekstrakten side 93), har han forklaret, at han aldrig har set denne kvittering før. Han har hos SKAT udfyldt en eksporterklæring og skrevet under på erklæringen, men han kan ikke huske, om det var ham, der stod som anmelder. Han fik nogle papirer fra LH, hvoraf det fremgik, at bilen var blevet solgt, men han kan ikke huske, hvem der stod som sælger og køber. Det må dog have været LH, der stod som sælger, da han ellers ville have studset over det. På et tidspunkt fik han en afgørelse fra SKAT om, hvad bilen var blevet vurderet til. Det meddelte han videre til LH, der sagde, at det var ok. Vidnet fik herefter ordnet resten af papirerne hos SKAT. Han modtog afgiftsgodtgørelsen fra SKAT, som han så afregnede med LH. Han kender ikke NA.

Procedure

H1 A/S og H2 A/S har i begge sager gjort gældende, at udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen ikke er sket med frigørende virkning, og at SKAT derfor er forpligtet til at udbetale godtgørelsen på ny eller betale erstatning med et beløb svarende hertil.

Det er i den forbindelse nærmere anført, at godtgørelse af registreringsafgift efter den dagældende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1 og 2, skal udbetales til køretøjets ejer. SKAT har ikke udbetalt godtgørelserne med frigørende virkning, da SKAT ikke har sikret sig en fornøden sikker procedure ved udbetalingen af eksportgodtgørelserne.

Ved SKATs udbetaling af afgiftsgodtgørelsen er der en formodning for, at den person, der står som ejer ifølge registreringsattesten, også er den reelle ejer af køretøjet. Er den, der anmoder om udbetaling af godtgørelsen, en anden end den, der står på registreringsattesten, kan udbetaling alene ske ved en forudgående dokumentation over for SKAT af berettigelsen hertil. Når der ved anmeldelsen fremlægges oplysninger, der ikke redegør for den uoverensstemmelse, der måtte være mellem identiteten af ejeren ifølge registreringsattesten og identiteten på ansøgeren om godtgørelsen, påhviler der SKAT en skærpet undersøgelsespligt, således at det kan sikres, at godtgørelsen betales til den rette modtager. SKAT må derfor kræve dokumentation for omsætningskæden fra den indregistrerede ejer til den, der anmoder om og modtager afgiftsgodtgørelsen.

Ved SKATs praksis, hvorefter indehaveren af den originale registreringsattest blev anset som berettiget til at modtage godtgørelsen, blev registreringsattesten gjort til et omsætningspapir, hvilket den ikke er.

Det følger også af praksis vedrørende retten til vindikation i sager om uberettiget salg af leasede biler, at SKAT ikke har udbetalt afgiftsgodtgørelserne med frigørende virkning.

Vedrørende VW Golfen er det yderligere anført, at SKAT har udbetalt afgiftsgodtgørelsen til en person, der på intet tidspunkt har været reel eller formel ejer af køretøjet, og at det relativt nemt kunne være afklaret inden udbetalingen, hvis SKAT havde undersøgt forholdet nærmere. Trods det åbenbare misforhold mellem oplysningerne om ejerforholdet ifølge registreringsattesten og navnet på anmelderen undlod SKAT at sikre sig dokumentation for det reelle ejerforhold. Udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen til OH skete derfor med urette og uden frigørende virkning for SKAT.

Vedrørende varevognen er det yderligere anført, at det før indførelsen af den todelte registreringsattest var almindelig praksis, at leasingtageren opbevarede den originale registreringsattest, og at attesten efter leasingforholdets opstart og indregistreringen blev sendt direkte til leasingtager. SKAT har udbetalt afgiftsgodtgørelsen til en person, der på intet tidspunkt har været reel eller formel ejer af køretøjet. Trods det åbenbare misforhold mellem oplysningerne om ejerforholdet ifølge registreringsattesten og navnet på anmelderen undlod SKAT at sikre sig dokumentation for det reelle ejerforhold. Udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen til G1 ApS skete derfor med urette og uden frigørende virkning for SKAT. Dette medførte et tab for H2 A/S. Afgiftsgodtgørelsen på 95.667 kr. skal derfor udbetales igen og nu til H2 A/S. Subsidiært skal SKAT erstatte det beløb på 84.892 kr., som H2 A/S har betalt til G4 i forbindelse med genindregistrering af bilen.

Skatteministeriet har bestridt, at SKAT er forpligtet til i sagerne at genudbetale afgiftsgodtgørelsen eller betale erstatning med beløb svarende hertil.

Vedrørende VW Golfen er det nærmere anført, at NA ikke har krav på at få udbetalt afgiftsgodtgørelsen.

Forud for ikrafttrædelsen af lov nr. 1338 af 19. december 2008 var der ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer for, hvilke undersøgelser SKAT skulle foretage, før afgiftsgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c blev udbetalt.

SKATs administrative praksis, hvorefter der blev lagt vægt på besiddelsen af den originale registreringsattest for det køretøj, der blev anmeldt til eksport, var sagligt begrundet. Baggrunden for denne praksis var, at det var ganske sædvanligt, at en bil blev eksporteret af en anden end den registrerede ejer. Administrationen af udbetaling af afgiftsgodtgørelsen var og er et masseadministrationsområde. Der anmeldes årligt ca. 60.000 biler til eksport og udbetales omkring 1 mia. kr. Det vil medføre et helt eksorbitant ressourceforbrug og meget betydelige administrative vanskeligheder, hvis risikoen for, at en bilejers medkontrahent handler svigagtigt, skal elimineres. Ejeren af bilen, der har mulighed for at forhindre den svigagtige adfærd, er nærmest til at bære risikoen for sin medkontrahents adfærd.

Der er ikke i denne sag grundlag for at lade SKAT bære risikoen for, at en person, som ejeren har overladt såvel den originale registreringsattest som den fysiske råden over bilen, handler svigagtigt over for både SKAT og ejeren.

SKAT lagde ved udbetalingen vægt på OH´s faktiske besiddelse af den originale registreringsattest, hvilket efter SKATs praksis skabte en begrundet formodning for, at han var ejer af bilen - eller berettiget til at råde på vegne af ejeren - og som sådan berettiget til at få afgiftsgodtgørelsen udbetalt, når bilen blev udført af landet. Det må lægges til grund, at der endvidere blev forevist en slutseddel og en kvittering, der bestyrkede denne formodning, da OH i slutsedlen var anført som sælger af bilen og ifølge en fremlagt kvittering havde modtaget betaling for bilen af en tysk køber.

Vedrørende varevognen er det gjort gældende, at H2 A/S ikke har krav på at få udbetalt afgiftsgodtgørelsen, da bilen aldrig er udført fra Danmark, og at betingelserne for udbetalingen allerede derfor ikke er opfyldt.

H2 A/S har heller ikke krav på at få godtgjort udgifterne til genindregistrering af bilen, da SKAT ikke har handlet ansvarspådragende.

SKAT udbetalte afgiftsgodtgørelsen til G1 ApS, da selskabet var i besiddelse af den originale registreringsattest. SKAT fik endvidere forevist en faktura, hvoraf det fremgik, at G2 ved OP havde solgt den omhandlede bil til G3 i udlandet. SKAT har således i overensstemmelse med sin administrative praksis lagt til grund, at G1 ApS var berettiget til - på egne eller på sælgers vegne - at modtage afgiftsgodtgørelsen. G1 ApS var en professionel bilforhandler, og det er ikke usædvanligt, at der ikke sker omregistrering forud for en bils afmeldelse og eksport. SKATs tilrettelæggelse af udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen kan ikke anses for ansvarspådragende, idet SKATs administrative praksis var sagligt begrundet.

Det er under alle omstændigheder ejeren af bilen, der er nærmest til at bære risikoen for, at ejerens medkontrahent handler svigagtigt over for SKAT

Landsrettens begrundelse og resultat

Lovgrundlaget

Efter den dagældende bestemmelse i § 7 b, stk. 1, i registreringsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008) blev afgiften af et brugt motorkøretøj, der var afgiftsberigtiget, godtgjort, såfremt køretøjet blev afmeldt fra motorregisteret og udført fra landet. Afgiften blev godtgjort, når køretøjets afgiftspligtige værdi var fastslået, og SKAT havde modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorregisteret og udførsel fra landet, jf. den dagældende § 7 c, stk. 1. Afgiften skulle efter § 7 c, stk. 2, udbetales senest 3 uger efter modtagelse af dokumentationen i henhold til § 7 c, stk. 1.

Bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c blev indsat ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 med virkning fra den 1. juni 2002. Hverken bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder indeholder noget nærmere om, til hvem udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen skal ske. Bestemmelserne må dog forstås således, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. En sådan forståelse støttes også af bemærkningerne til det i oktober 2008 fremsatte lovforslag (L24), hvorefter det i den nye bestemmelse i § 7 c, stk. 2, 1. pkt. "præciseres, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer".

Vedrørende udbetalingspraksis

Efter det oplyste om baggrunden for den administrative udbetalingspraksis er der ikke grundlag for at anse denne praksis for uhjemlet eller uforsvarlig. Der er heller ikke i øvrigt - i forhold til lovens forudsætning om udbetaling af godtgørelsen til ejeren - grundlag for at anse udbetalingsproceduren for at være behæftet med en sådan usikkerhed, at godtgørelsen skal udbetales på ny eller et tab erstattes med et tilsvarende beløb.

Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at den fastlagte praksis var sagligt velbegrundet.

Det fremgik af registreringsattesten, at den, der var registreret som indehaver af registreringsattesten, ikke herved var identificeret som civilretlig ejer af køretøjet. Det fremgik endvidere af den dagældende registreringsbekendtgørelse, at der var en frist på 3 uger til omregistrering, hvis køretøjet skiftede ejer eller bruger, og at omregistrering ikke skulle ske, hvis køretøjet forinden blev afmeldt. SKAT kunne således inden for 3-ugersfristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, ikke blot udbetale afgiftsgodtgørelsen til den, der efter registreringsattesten stod som ejer af bilen.

Den fastlagte praksis, hvorefter godtgørelsen blev udbetalt til den, der anmeldte køretøjet til eksport og var i besiddelse af den originale registreringsattest, stred ikke mod lovens ordlyd eller forarbejder. Den var efter det oplyste begrundet i, at det var helt sædvanligt forekommende, at køretøjer blev indkøbt med det formål - uden omregistrering - straks at blive eksporteret. Det var derfor i mange tilfælde den tidligere ejer og ikke den faktiske ejer, der stod på registreringsattesten. Det var ligeledes sædvanligt, at bilforhandlere anmeldte biler til eksport på andres vegne, og som fuldmægtig kunne og skulle modtage godtgørelsen. En praksis, der - som anført af sagsøgerne - skulle bygge på en formodning for, at udbetaling skulle ske til den registrerede ejer, ville på den baggrund føre til en række fejludbetalinger. Et krav om, at der skulle foreligge dokumentation for en fuldstændig omsætningskæde ville heller ikke udelukke fejludbetalinger i tilfælde, hvor der i øvrigt blev anvendt urigtige eksporterklæringer på tro og love, falske dokumenter og svig.

Landsretten har også lagt vægt på, at der var tale om masseadministration, og at det ikke for landsretten er godtgjort, at den fastlagte praksis i øvrigt var behæftet med sådanne usikkerheder, at den førte til en række fejludbetalinger og dermed fremstod som uforsvarlig.

Vedrørende VW Golfen

Efter bevisførelsen lægges det vedrørende VW Golfen til grund, at bilens afgiftspligtige værdi var fastslået, og at bilen blev afmeldt fra motorregisteret. Det lægges endvidere til grund, at SKAT i forbindelse med behandlingen af sagen blev præsenteret for den originale registreringsattest samt en underskrevet slutseddel og en kvittering, hvoraf det fremgik, at bilen var solgt til et tysk firma. Betingelserne for udbetaling af godtgørelsen fremstod derfor som opfyldte, da SKAT traf afgørelse om godtgørelse af registreringsafgift.

Under disse omstændigheder har SKAT ikke - overfor den uforsigtighed, som NA har udvist ved gennem længere tid at overlade bilen til en anden og tillige give denne bilens registreringsattest - handlet ansvarspådragende ved efter praksis at udbetale godtgørelsen som sket uden at foretage yderligere konkrete undersøgelser.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse i sagen H1 A/S mod Skatteministeriet til følge.

Vedrørende varevognen

Allerede fordi varevognen ikke er udført fra Danmark, har H2 A/S ikke krav på genudbetaling af afgiftsgodtgørelsen.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at køretøjets afgiftspligtige værdi var fastslået, og at køretøjet blev afmeldt fra motorregisteret. Det lægges endvidere til grund, at SKAT i forbindelse med behandlingen af sagen af bilfirmaet G1 ApS blev præsenteret for den originale registreringsattest, en salgsfaktura, hvoraf det fremgik, at G2 ved sælger OP havde solgt køretøjet til et firma i Makedonien, og en tro- og loveerklæring om eksport afgivet af G2 v/G1 ApS. Betingelserne for udbetaling af afgiftsgodtgørelsen fremstod herefter som opfyldt, da SKAT traf afgørelse.

Under disse omstændigheder har SKAT ved at følge den fastlagte praksis ikke handlet ansvarspådragende. Det har heller ikke påhvilet SKAT at foretage yderligere undersøgelser. H2 A/S har under de givne omstændigheder været nærmest til at bære risikoen for, at en af parterne i deres leasingaftaleforhold har handlet svigagtigt.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse i sagen H2 A/S mod Skatteministeriet til følge.

Efter udfaldet af sagen H1 A/S mod Skatteministeriet sammenholdt med parternes påstande skal H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr. Beløbet, der er med moms, omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang.

Efter udfaldet af sagen H2 A/S mod Skatteministeriet sammenholdt med parternes påstande skal H2 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr. Beløbet, der er med moms, omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes for de af H1 A/S og H2 A/S nedlagte påstande.

H1 A/S skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr.

H2 A/S skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter