Dato for udgivelse
25 Oct 2012 15:55
Dato for afsagt dom/kendelse
20 Jun 2012 11:17
SKM-nummer
SKM2012.594.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 46D-665/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Gods, hovedbygning, emigration, landbrug, ringe, stand
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var fuld skattepligtig til Danmark på tidspunktet for erhvervelsen af en landbrugsejendom i udlandet. Såfremt sagsøgeren blev anset for fuld skattepligtig til Danmark på dette tidspunkt, kunne hun genanbringe en avance opnået ved afhændelsen af en dansk landbrugsejendom i anskaffelsessummen for den udenlandske landbrugsejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Sagsøgeren flyttede til Danmark i april 2006, hvor sagsøgeren og hendes ægtefælle tog ophold i hovedbygningen på den danske landbrugsejendom. Sagsøgeren solgte kort tid efter landbrugsejendommen, men lejede hovedbygningen af køberen frem til september 2007. Sagsøgeren rejste fra Danmark i marts 2007 og erhvervede i april 2007 landbrugsejendommen i udlandet. Sagsøgeren var i Danmark fra 2. juni 2007 til 13. september 2007.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at formålet og hensigten med sagsøgerens tilbagevenden til Danmark havde en sådan midlertidig karakter, at denne ikke kunne sidestilles med etablering af den form for bopæl her i landet, som kræves for, at der indtræder skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skattepligt for sagsøgeren indtrådte derfor efter opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgeren havde modtaget skattemæssig rådgivning om anvendelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2
Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A
  
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.F.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.H.2.1.11.6.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.F.1.3


Parter

A
(Advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Knud Erik Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 1. februar 2011, vedrører spørgsmål om genanbringelse af ejendomsavance, herunder særligt spørgsmål om ophør af skattepligt til Danmark.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende,

1.    

at sagsøger er berettiget til at begære fortjenesten ved salget i indkomståret 2006 af landbrugsejendommen ...1, genanbragt i anskaffelsessummen ved købet af landbrugsejendommen i udlandet, i indkomståret 2007 i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A,

   
2.

at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte den 13. september 2007, og

  
3.

at sagen hjemvises til fornyet talmæssig behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 2. november 2010 afsagde Landskatteretten kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår blandet andet:

"...

Landskatterettens afgørelse

SKAT har ikke godkendt klagerens anmodning om genanbringelse af ejendomsavance ved salget af ejendommen ...1, idet SKAT anser klagerens fulde skattepligt for ophørt den 1. marts 2007.

Landskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klageren og dennes repræsentanter har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanterne har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede den 1. januar 1996 ejendommen ...1. Ejendommen har i klagerens ejertid været vurderet som en landbrugsejendom med et samlet areal på 94,1726 ha jord, to stuehuse, samt flere driftsbygninger. Det ene stuehus har husnummer ...2, mens det andet har husnummer ...3 . Det fremgår af BBR oplysningerne, at nr. ...2 blev opført i 1867 og ombygget i 1967, og at huset har et samlet beboelsesareal på 300 m2. Det fremgår ligeledes af BBR oplysningerne, at nr. ...3 blev opført i 1777 og har et samlet beboelsesareal på 400 m2.

Den 1. september 2002 indgik klageren aftale med tredjemand om bortforpagtning af jorden og driftsbygningerne på ejendommen ...2 i perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007.

Klageren indgik den 31. oktober 2002 ægteskab med PM.

Den 16. november 2002 indgik klageren en uopsigelig lejekontrakt med sin søster om udlejning af ...2 i perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007.

Ægteparret emigrerede den 1. januar 2003. Det fremgår af sagens oplysninger, at ægteparrets fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen. Klageren var fortsat begrænset skattepligtig til Danmark som følge af sit ejerskab til landbrugsejendommen ...1.

Det fremgår af sagen, at klageren i 2005 påklagede ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004 for stuehuset på ...3, og at SKAT i den anledning nedsatte ejendomsværdien til 420 kr. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at der skal ofres mange midler på at gøre bygningen beboelig.

Den 25. januar 2006 anmodede klageren om bindende svar på blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt hun kunne anvende reglen om genanbringelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A ved køb af en erhvervsejendom i udlandet. Skatterådet bekræftede ved afgørelse af 20. marts 2007, at klageren kunne anvende reglerne om genanbringelse under nærmere angivne forudsætninger.

Den 23. april 2006 opgav klageren og hendes ægtefælle deres skattepligt (residency) til udlandet, og den 24. april 2006 tilmeldte de sig folkeregisteret på ejendommen ...3.

Den 17. juni 2006 underskrev klageren slutseddel vedrørende salget af ejendommen ...1 (...2 + ...3) til tredjemand. Overtagelsesdagen var ifølge slutsedlen aftalt til den 1. juli 2006. Afståelsessummen udgjorde 20.100.000 kr.

Det er oplyst, at ægtefællerne indgik en lejeaftale med køber vedrørende stuehuset ...3. Lejeaftalen blev ikke skriftligt formaliseret. Det fremgår af refusionsopgørelse af den 3. september 2007, at klageren har betalt 14 måneders husleje med 500 kr. pr måned.

Klageren har i perioden fra den 1. juli 2006 og fremefter ingen indkomst haft i Danmark. Klagerens ægtefælle har i perioden fra den 8. august 2006 til den 31. december 2006 haft en lønindkomst på 90.193 kr.

Den 1. marts 2007 udrejste klageren og ægtefællen fra Danmark til udlandet. Klagerens ægtefælle blev den 1. april 2007 registreret som skattepligtig i udlandet (residency).

Ægteparret erhvervede i lige sameje ved slutseddel af den 18. april 2007 og med overtagelse pr. 31. juli 2007 en landbrugsejendom beliggende i udlandet.

Klageren indrejste til Danmark igen den 2. juni 2007. Klagerens ægtefælle ankom ligeledes til Danmark den 16. juli 2007. Den 4. august 2007 udrejste ægtefællen på ny til udlandet.

I regnskabet for 2006, dateret den 28. juni 2007, anmodede klageren om genanbringelse af ejendomsavancen fra salget af ...1.

Klageren afsendte den 14. august 2007 en container med indbo fra Danmark til udlandet.

Klageren udrejste på ny den 13. september 2007 fra Danmark. Ægtefællerne afmeldte begge deres folkeregisteradresse i Danmark på dette tidspunkt, og samme dag tilmeldte klageren sig som skattepligtig (residency) i udlandet.

Klagerens revisor anmodede den 8. april 2008 om henstand med betaling af skat.

Klageren har oplyst, at landbrugsejendommen i udlandet efterfølgende er afhændet, da klagerens ægtefælle fik konstateret allergi.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt klagerens anmodning om genanbringelse af ejendomsavance ved salget af ejendommen ...2, idet SKAT anser klagerens fulde skattepligt for ophørt den 1. marts 2007.

Pligt til at svare indkomstskat til den danske stat påhviler personer, der har bopæl her i landet eller tager ophold her i landet i over 6 måneder jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 2.

Tilmelding til adressen ...3, opfylder ikke i sig selv bopælskravet her i landet. Ved udrejsen 1. januar 2003 var samme stuehus ligeledes til rådighed for ægtefællerne men blev ikke anset for bopæl med opretholdelse af fuld skattepligt til Danmark til følge. Der blev indgivet selvangivelse med begrænset skattepligtig af landbrugsejendommen fra udrejsedatoen 1. januar 2003. Der kan herudover ikke dokumenteres forbrug af el, vand og varme i opholdsperioden i denne bolig.

Ordet "bopæl" i kildeskatteloven og ordet "bolig" i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne må forstås ens, således at der for det første skal være bopælsmulighed og for det andet, at boligen rent faktisk skal være anvendt som sædvanlig helårsbolig, for at boligen kan statuere bopæl efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter SKATs opfattelse, er der ikke dokumentation for, at stuehuset er anvendt som sædvanlig helårsbolig.

Skattepligten for begge ægtefæller begge anses indtrådt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 fra tilflytningsdatoen 24. april 2006 jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Ophør af skattepligt sker, når angivne betingelser i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 ikke er opfyldt.

SKAT anser efter en samlet konkret vurdering ægtefællemes skattepligt til Danmark for ophørt ved afrejsen til udlandet den 1. marts 2007. Der er lagt vægt på, at boligen ...3 fremstår som midlertidig bolig, og det således ikke kan antages at have været hensigten at tage reelt ophold på ejendommen. Der er ligeledes henset til oplysningerne om boligens beskaffenhed uden særlige moderne bekvemmeligheder.

Ægteparret har ved udgangen af 2006 ikke nogen erhvervsmæssig virksomhed eller lønindtægt i Danmark, ligesom afrejse til udlandet den 1. marts 2007 er sket med henblik på køb af landbrugsejendom i udlandet og opstart af erhvervsmæssig drift heraf samt bosættelse på ejendommen.

Anmodning om genanbringelse i erhvervelse af landbrugsejendom i udlandet, der først er erhvervet efter, at SKAT har anset skattepligten til Danmark for ophørt, kan ikke imødekommes, og herefter kan ansøgning om henstand med skattebetaling ligeledes ikke imødekommes.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren opfylder alle betingelser for at anvende genanbringelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, og klagerens fulde skattepligt til Danmark er først ophørt den 13. september 2007.

Klageren havde en helårsbolig til rådighed i Danmark frem til fraflytningen i september 2007, hvorfor den fulde skattepligt til Danmark først ophørte på dette tidspunkt.

Stuehuset (...3), som ægtefællerne tog ophold i ved deres ankomst til Danmark den 24. april 2006, har klageren bevaret rådigheden over, siden hun udrejste fra Danmark i 2003.

Geografisk er stuehuset (...3) beliggende i nær tilknytning til den danske landbrugsejendoms øvrige bygningsmasse, ca. 10 meter fra stuehuset (...2). Stuehusets fysiske stand er umoderne og under middel.

Stuehuset blev forsynet med vand fra gårdens eget private vandværk, hvorfor der ikke blev betalt for forbrug af vand, og udgiften kan derfor ikke dokumenteres. For så vidt angår vandafledningsafgifter, blev udgifterne hertil sammen med andre skatter og afgifter forlods afholdt af forpagteren i henhold til forpagtningsaftalen. Det var aftalt mellem forpagteren og klageren, at han skulle opkræve vandafledningsafgift hos klageren for hendes andel af forbruget.

Hovedledningen til el var ført ind i stuehuset, hvorefter den var splittet op til det andet stuehus og driftsbygningerne. Der var separat måler på stuehuset (...2), og derfor blev stuehusets elforbrug afregnet herudfra. Der var ikke andre separate målere. I henhold til forpagtningsaftalen blev udgiften til el afholdt af forpagteren, der herefter kunne opkræve betaling hos klageren for hendes andel af elforbruget. Denne afregning kan dog ikke fremskaffes og er formentlig bortkommet.

Opvarmning af stuehuset (...3) skete primært med brændeovn, og klageren kan ikke fremskaffe dokumentation for dette forbrug. Derudover har klageren afholdt omkostninger til renovation og rottebekæmpelse.

Ægtefællerne boede i boligen i ca. 11 måneder (24. april 2006 til 28. februar 2007 samt 16. juli til 3. august 2007), ligesom klageren derudover beboede boligen alene i yderligere ca. 4 måneder (2. juni til 13. september 2007). Boligen blev beboet henover vinteren 2006, og boligen fungerede som centrum for ægtefællernes livsinteresser i den tid, de opholdt sig i Danmark.

Klageren er enig med SKATs vurdering af, at ægtefællernes fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1 første gang ophørte den 1. januar 2003, og at der herefter indtrådte begrænset skattepligt for klageren for så vidt angår afkastet af hendes danske landbrugsejendom.

Imidlertid er det ikke korrekt, at ægtefællerne efter tilflytningen til Danmark den 24. april 2006 blev skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

SKAT har hæftet sig ved, at værdien af stuehuset (...3) blev fastsat til 2 kr. ved en tidligere vurdering, og tillægger dette betydning for vurderingen af, om der er indtrådt skattepligt, idet SKAT afviser, at klageren råder over en helårsbolig.

Ved ejendomsvurderingen af 2004 blev værdien af stuehuset (...3) fastsat til 992.040 kr. Ved tidligere ejendomsvurderinger var værdien fastsat langt lavere. Det var klagerens opfattelse, at ejendomsvurderingen for 2004 var forkert, hvorfor man indgav en klage herover.

Der var flere årsager til, at klageren accepterede den nye værdiansættelse af stuehuset. Dels ønskede klageren ikke at ofre flere ressourcer på en ny klagesag, dels havde det formodningen for sig, at vurderingsmanden som professionel var bedre til at bedømme den korrekte værdi, ligesom den nye værdi lå væsentligt tættere på tidligere værdiansættelser.

Stuehuset (...3) ville fra 2003 og frem alene kunne anvendes som beboelse for ejeren, aftægtsbolig, bolig for en medarbejder eller til udlejning. Stuehuset blev imidlertid ikke benyttet i perioden efter fraflytningen i 2003 men henstod tomt. Stuehuset var ligeså brugbart i 2004, 2005, 2006 og 2007, som det var i 2002, og dette var da også årsagen til, at ægtefællerne efter ankomsten til Danmark 24. april 2006 tog ophold i boligen.

Det fremgår af ligningsvejledningen 2009 afsnit D.A.1.1, at der også kan indtræde fuld skattepligt til Danmark, selvom skatteyderen alene råder over bolig i sommerhus, på hotel, eller boligmulighed hos familie. Der henvises i den forbindelse til afgørelserne refereret i SKM2005.396.LSR, SKM2006.168.SR og SKM2009.30.HR. Fra den 24. april 2006 samt fra den 28. februar 2007 og til den 1. august 2007 har klageren alene stuehuset (...3) som domicil. Først efter den 1. august 2007 foreligger der dobbeltdomicil.

Det må under henvisning til punkt 4 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 og til ligningsvejledningen 2009 afsnit D.A.1.1, lægges til grund, at ægtefællerne efter den 24. april 2006 har haft bopæl i og størst tilknytning til Danmark, og dermed ved deres adfærd tilkendegivet, at de har hjemsted her.

Med henvisning til ovennævnte oplysninger kan det lægges til grund, at klagerens ophold i Danmark ikke havde karakter at ferie eller lignende i kildeskattelovens § 7, stk. 1´s forstand. Et uafbrudt ophold i Danmark på sammenlagt mere end 3 måneder kan ikke anses for at være kortvarigt uanset opholdets karakter. Derudover fremgår det af TfS 1990.465 H, at et ophold i Danmark i ca. 1 år ikke kan anses som et midlertidigt ophold i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Når der bortses fra ophold i udlandet, varede opholdet i Danmark for ægtefællens vedkommende i ca. 11 måneder, og for klagerens vedkommende i ca. 15 måneder.

Det fremgår af ligningsvejledningen 2009, afsnit D.A.1.1 og flere afgørelser, at ophold kombineret med arbejde i Danmark kan medføre, at der indtræder fuld skattepligt selv ved ophold af kortere omfang.

Det bemærkes i denne forbindelse, at ægtefællen i ca. 4 måneder under sit ophold i Danmark havde arbejde i Danmark og i denne forbindelse oppebar lønindkomst, ligesom klageren havde erhvervsindkomst fra driften (bortforpagtningen) af hendes danske landbrug i ca. 2 måneder (24. april til 30. juni 2006) under sit ophold i Danmark.

Det følger af ligningsvejledningen 2009 afsnit D.A.1.1, at fuld skattepligt kan indtræde straks ved ankomsten til Danmark, hvis skatteyderen har rådighed over bolig og indkomst fra Danmark. Det bemærkes, at klageren opfylder begge disse betingelser.

Uanset om klageren er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, kan klagerens skattepligt til Danmark tidligst anses for at være ophørt den 13. september 2007.

Selv såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte komme frem til, at skattepligten til Danmark er ophørt før den 13. september 2007 for begge ægtefællers vedkommende, skal Landsskatteretten lægge til grund, at skattepligten er genindtrådt for klageren, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det fremgår af Skatterådets bindende svar, at klageren kan anvende reglerne om genanbringelse af fortjeneste i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1 og 4, ved salg af hendes danske landbrugsejendom og køb af anden erhvervsmæssig ejendom i en fremmed stat, når hun har taget ophold og etableret fast bopæl i Danmark i 2007 og påtænker at fraflytte Danmark primo 2007. Betingelserne for at anvende genanbringelsesreglerne er ifølge Skatterådet, at ny ejendom skal erhverves i det forudgående, samme eller efterfølgende indkomstår, at klageren for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse, og at klageren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1.

Skatterådet har modificeret dette krav til, at klageren ikke behøver at være skattepligtig til Danmark frem til udløbet af selvangivelsesfristen, så længe klageren senest ved fraflytningen har begæret fortjeneste ved afståelse af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom, hvilket stemmer overens med afgivelsen af det bekræftende svar på det stillede spørgsmål.

Klageren gør under henvisning til ovennævnte og det pr. 28. juni 2007 fremsendte skatteregnskab for indkomståret 2006 gældende, at alle skatterådets betingelser for, at klageren kan anvende reglerne om genanbringelse af fortjeneste i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1 og 4, er opfyldte.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A (lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006), at såfremt en skattepligtig erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme omfattet af lovens § 8, kan den skattepligtige vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten ved afståelse af en ejendom. Reglen gælder alene den del af den afståede, henholdsvis anskaffede ejendom, der blev anvendt erhvervsmæssigt i ejeren eller den samlevendes ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Af lovens stk. 4 fremgår følgende:

"...

Stk. 4. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, medmindre ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå.

..."

Det fremgår af Skatterådets praksis blandt andet SKM2006.730.SR, at der ikke er krav om, at den skattepligtige opretholder sin fulde skattepligt til Danmark indtil selvangivelsestidspunktet. Dette fremgår ligeledes af forarbejderne til lov nr. 335 af 7. maj 2008, hvor bestemmelsen blev ændret. Ligeledes fremgår det af klagerens bindende svar fra Skatterådet af den 20. marts 2007.

Henset til lovens ordlyd og forarbejderne til blandt andet lov nr. 335 af 7. maj 2008, samt bestemmelsen i lovens § 6 B er det Landsskatterettens opfattelse, at det er et krav, at nedsættelsestidspunktet finder sted inden tidspunktet for ophør af fuld skattepligt til Danmark, således at der må stilles krav om, at skatteyderen skal være fuldt skattepligtig til Danmark på tidspunktet for erhvervelsen af den udenlandske ejendom.

Herefter er spørgsmålet, om klageren var fuld skattepligtig til Danmark på tidspunktet for erhvervelsen af landbrugsejendommen i udlandet den 18. april 2007.

Der er enighed mellem SKAT og klageren om, at fuld skattepligt til Danmark indtræder i 2006, hvorefter spørgsmålet alene er, om den fulde skattepligt indtræder som følge af bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller som følge af ophold i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der har bopæl her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Fuld skattepligt ophører, når bopælen opgives, jf. kildeskattelovens §§ 1, og 7 modsætningsvist.

Fuld skattepligt indtræder ligeledes ved ophold på mere end 6 måneder i Danmark, medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Skattepligt som følge af opholdsbestemmelsen ophører, når opholdet ophører.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har været fuld skattepligtig til Danmark i henhold til opholdsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren flyttede tilbage til Danmark den 24. april 2006 og herefter opholdt sig i Danmark frem til en 28. februar 2007, hvorved opholdet oversteg 6 måneder.

Der er videre lagt vægt på, at klageren afstod den danske ejendom allerede efter to måneders ophold i Danmark og ikke herefter anskaffede sig anden permanent bolig i Danmark, og at klageren derfor ikke anses for at have haft til hensigt at etablere varig bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren må derfor anses for alene at have taget midlertidigt ophold i ...3 i den pågældende periode efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Da klageren således var fuld skattepligtig i medfør af opholdsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ophørte den fulde skattepligt på det tidspunkt, hvor klageren udrejste af Danmark den 1. marts 2007.

Herefter var klageren ikke fuld skattepligtig til Danmark på tidspunktet for erhvervelsen af boligen i udlandet den 18. april 2007, og derfor er betingelserne for at godkende genanbringelse ikke opfyldt.

På grundlag heraf stadfæstes afgørelsen.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, PM og SS.

A har forklaret, at landbrugsejendommen ...1 var en slægtsgård, som blev købt i 1949 af hendes farmor og farfar. Senere overtog hendes far landbrugsejendommen, og senere igen overtog hun denne. Der er i alt to huse på ejendommen. Hendes far boede i stuehuset, men ikke i hovedbygningen. Med virkning fra 1992 forpagtede hun delvis landbrugsejendommen og overtog den i 1996. Hun og hendes ægtefælle boede fra 1992 i hovedbygningen, som havde stået tom siden 1987. Den var ikke i særlig god stand, men de malede lidt og gjorde rent. Der var ingen centralvarme, men ellers fungerede alt. De sørgede for at foretage nødvendige, løbende vedligeholdelsesarbejder, herunder særligt vedrørende taget. Hun deltog ikke så meget i markarbejdet, men fra 1995 fik de 12.000 skrabe høns, og hun var beskæftiget med dette. Efter at hendes forældre var flyttet fra stuehuset, flyttede de dertil i 1997, efter at de havde malet lidt.

Hun og ægtefællen tog til udlandet i 2003. De havde ingen tilknytning til tilflytter landet, men det skulle være et engelsktalende land. Deres valg var lidt afhængig af visumreglerne. De havde i 2001 prøvet at sælge landbrugsejendommen, men kunne ikke få en acceptabel pris. Det var på baggrund heraf, at de i 2003 valgte at bortforpagte landbrugsejendommen.

Hun satte kryds i feltet "nej" vedrørende flyttemeddelelsens oplysning om, hvorvidt der blev bevaret rådighed over hidtidig bolig under udlandsopholdet. Baggrunden herfor var, at selve stuehuset blev udlejet til hendes søster, og hun opfattede ikke hovedbygningen, som stod tom, som en bolig. Hun regnede ikke med, at andre ville bo der. Hun og hendes ægtefælle kendte stedet fra familiens tid, men andre ville nok ikke bryde sig om at bo der. Hovedbygningen var nok ikke en bolig, som kunne lejes ud, uden at der blev gjort noget ved den.

Mens de var i udlandet, blev ejendomsvurderingen ændret. Skattemyndighederne forhøjede værdien af hovedbygningen, hvilket de anfægtede, da den stod tom og ikke var blevet gjort noget ved. Efterfølgende blev vurderingen sat ned, men hun var ikke klar over, hvorfor vurderingen af hovedbygningen blev sat så langt ned. Det gav hende dog ikke anledning til at protestere over dette. Det ville mange andre nok heller ikke gøre. Hun har fået refereret, at besigtigelsen den 7. maj 2005 mest skete udefra. Såfremt værdien af hovedbygningen ikke var sat op, ville hun ikke have anfægtet vurderingen.

Mens de var i udlandet, arbejdede hendes ægtefælle på en ejendom. Herefter kørte de lidt rundt og havde forskellige jobs, før de startede en maskinstation. Den flyttede de også lidt rundt med, hvor de købte og solgte maskiner. De fik permanent visum til at opholde sig i udlandet. I udlandet boede de til leje.

De fejrede julen i Danmark i 2005 og havde et møde med revisoren i januar 2006. De drøftede forskellige muligheder og ønskede en afklaring af spørgsmålet om genplacering, hvorefter de senere ville tage stilling til, hvad der videre skulle ske. De havde ikke på det tidspunkt nogle konkrete planer. Det var på den baggrund, at der blev anmodet om forhåndsbesked fra skattemyndighederne. Der var kommet nogle nye regler med mulighed for genplacering uden for EU.

I perioden fra januar til april 2006 skete der en ændring i deres ønsker. De besluttede derefter at tage tilbage til Danmark, idet de ikke var helt tilfredse med, at de ikke havde fået deres eget landbrug. De solgte maskinstationen og andre ting, som de havde købt i udlandet, og som de ikke ønskede at have med tilbage.

Da de kom tilbage i april 2006, var det ikke med intentionen om, at de igen skulle til udlandet. De havde mere en ide om, at de skulle blive i Danmark eller søge ud i Europa. De rejste ikke til Danmark for udelukkende at have lov til at genplacere fortjenesten.

Da de kom tilbage i april 2006, var hovedbygningens stand noget ringere end i perioden fra 1992 - 1997. De gjorde lidt rent. De var bekendt med forholdene, og i udlandet havde de boet i noget, som var mindre egnet. De boede herefter på ejendommen, og de opholdt sig ikke andre steder. Ejendommen har eget vandværk, mens el i hovedbygningen gik på samme måler som driftsbygningen. Hun havde talt med forpagteren om, at han skulle sende dem en regning, men den fik hun aldrig. Da han efterfølgende skyldte dem penge, undlod hun at rykke for en regning. Der var kakkelovne i alle beboelsesrum, og disse anvendte de.

Efter at de således var kommet tilbage til Danmark, gik de i gang med salgsbestræbelserne. De havde ikke lyst til at bruge en ejendomsmægler, hvorfor ejendommen ikke blev annonceret, men det var ikke nogen hemmelighed, at den var til salg. De tog kontakt til SS, der havde et gods tæt på, men der var også kontakt til to andre købere. Der blev indgået en aftale i juni 2007 om overdragelse til hende. I forbindelse hermed blev det aftalt, at de kunne bo i hovedbygningen, som køber ikke skulle bruge til noget. Der var alene tale om en mundtlig aftale. Lejen blev efterfølgende betalt via refusionsopgørelsen. Ud over lejen sørgede de for at slå græs og ordne udenoms arealerne, ligesom de gav SS besked om ting, som var gået i stykker og skulle ordnes. De følte, at det var nemmest at blive boende, mens de undersøgte, hvor de skulle hen. De fandt ikke grund til at skulle bruge penge til indskud m.v. i en lejlighed.

Mens de fortsat var i Danmark, begyndte hendes ægtefælle med lønarbejde. Hun tog ikke noget lønarbejde, idet hun aldrig tidligere havde haft et lønarbejde. Hendes ægtefælle var meget på nettet for at undersøge, hvad der var til salg både i Danmark og i andre lande. De var i udlandet for at se på nogle ejendomme, men det blev ikke rigtig til noget. Mange ejendomme blev sorteret fra allerede ved opslag på nettet, og idet hendes ægtefælle stillede forskellige krav, som skulle opfyldes, når en landbrugsejendom skulle bruges til planteavl. Priserne fortsatte med at stige hele tiden, og de vurderede, at det ikke længere var rentabelt at købe noget i Danmark, hvorfor de holdt op med at kigge efter ejendomme i Danmark.

De havde ikke undersøgt specifikke ejendomme i udlandet på nettet, men de havde en trang til at komme væk. Det var derfor lidt af en hovsaløsning, at de ultimo februar 2007 tog til udlandet for at se på ejendomme. De havde købt en returbillet og havde kun almindeligt tøj med. De kørte rundt og kiggede på ejendomme, mens de boede på hoteller, campingpladser og hos bekendte. De kiggede en del på ejendomme og forhandlede. Det var forsat i udlandet, ca. 500 km fra, hvor de havde haft en maskinstation. I løbet af april 2007 fandt de via en ejendomsmægler en ejendom, og der blev indgået aftale om køb af denne. PM skulle hurtigt i gang med at så, hvorfor hun hjalp lidt til i marken. De kunne ikke overtage stuehuset, hvorfor de boede på et hotel 83 km væk, indtil de selv fik rådighed over stuehuset.

Hun kom tilbage til Danmark i juni 2007 for at rydde op i hovedbygningen, idet de nu skulle fraflytte hele ejendommen. Der skulle også ryddes op ved stuehuset og i udhusene. Det var først den 13. september 2007, at hun endeligt udrejste af Danmark. Det sene tidspunkt havde intet at gøre med, at der havde været et underskud i udlandet.

Stuehuset til ejendommen i udlandet bestod af 3 dele, som var sat sammen, hvilket nok var sket i 1960´erne. Der var et nyere køkken, men et ældre badeværelse. Stuehuset var i bedre stand end hovedbygningen. De istandsatte ikke noget. De solgte senere ejendommen, idet hendes mand fik allergi. De har nu i to år haft en maskinstation. De ved endnu ikke, hvad de endeligt vil. De bor til leje i et hus.

PM har forklaret, at han er gift med A. De har kendt hinanden siden 1989. Han blev uddannet landmand i 1989. I 1993 forpagtede de svigerforældrenes gård. De boede først i hovedbygningen, men flyttede i 1997 til stuehuset, da svigerforældrene flyttede. Hovedbygningen var beboelig, men stuehuset havde centralvarme. A deltog i driften fra 1995, som fra da af blev drevet i fuldt fællesskab.

I 2003 ønskede de at prøve kræfter med en lidt større verden, hvorfor de besluttede sig for at tage til udlandet. Ejendommen i Danmark var ikke egnet driftsmæssigt til planteavl, idet den lå lavt og kystnært. De valgte udlandet, idet de ønskede et engelsksproget land, så han ikke skulle lære et nyt sprog. De havde forsøgt at sælge ejendommen i 2001, men havde ikke fået nogle acceptable bud på denne. Det var baggrunden for, at landbrugsejendommen blev bortforpagtet. Bortforpagtningen fandt sted for 5 år, hvilket var i overensstemmelse med normal praksis. De ønskede heller ikke at binde sig for en længere periode, hvis de ikke ønskede at blive i udlandet.

Besvarelsen af flyttemeddelelsens punkt om, hvorvidt rådigheden over hidtidig bolig blev bevaret, skete ud fra forudsætningen om, at stuehuset blev lejet ud, og at de på det tidspunkt ikke boede i hovedbygningen.

På et tidspunkt blev vurderingen af hovedbygningen sat op fra ca. 100.000 kr. til ca. 1.000.000 kroner. Det var på den baggrund, at de klagede over vurderingen. De havde efterfølgende ikke nogen anledning til at protestere over, at værdien blev sat så langt ned, som det skete. Han havde ikke nogen konkret viden om, hvad der skete til besigtigelsen ud over, at den fandt sted.

I udlandet havde de først diverse forskellige jobs, hvorefter de startede en maskinstation, som de så solgte, før de igen flyttede tilbage til Danmark i 2006.

De havde et møde med revisor i januar 2006, hvor de drøftede muligheden for genanbringelse af ejendomsavancen. Det var revisors ide at drøfte dette, idet de ikke på dette tidspunkt havde taget stilling til, om de skulle sælge eller ej. Der blev anmodet om en forhåndsudtalelse, således at de kunne få deres muligheder afklaret.

De flyttede ikke kun hjem for at få lov til at genanbringe avancen. Svaret på deres anmodning om forhåndsudtalelse, som de først fik i marts 2007, nåede i øvrigt aldrig at få betydning for deres forhandlinger med sælgeren af den ejendom, som de købte. De købte ikke med en forventning om at kunne genanbringe avancen.

I april 2006 kom de tilbage til Danmark, idet han igen ønskede at være planteavler og ikke at drive en maskinstation. Alt var blevet afhændet i udlandet, ligesom de var blevet afmeldt hos de udenlandske skattemyndigheder. De havde ikke til hensigt at vende tilbage til udlandet. Hovedbygningen havde stået ubrugt siden sidste beboelse i 1997, men den var fortsat beboelig.

Priserne på landbrugsejendomme steg voldsomt i 2006, så det var ikke noget problem at få solgt deres ejendom. Naboen havde opkøbt flere andre ejendomme og var interesseret. Det var som en del af forhandlingerne vedrørende salget, at der blev indgået en lejeaftale om betaling af 500 kr. pr. måneden for hovedbygningen. De skulle samtidig vedligeholde udenomsarealerne. Køber skulle ikke selv bruge hovedbygningen, og der var ikke nogen grund for dem til at finde en lejebolig, idet det var billigere for dem at blive boende. Da de solgte ejendommen, var det ikke afklaret, hvad der videre skulle ske. Han arbejdede på en landbrugsejendom. De undersøgte mulighederne for at købe i Danmark og i flere andre lande. I Danmark var der eksempelvis en ejendom på ...4 . Priserne blev dog ved med at stige, og de løb fra dem, så Danmark ikke længere var et område, som var interessant for dem.

Primo 2007 besluttede de sig for at undersøge ejendomsmarkedet i udlandet. Det var nødvendigt at se ejendommene fysisk for at vurdere, om de var interessante. Det var ikke nok at se dem på nettet. De købte returbilletter og havde kun to kufferter med. Deres ting i øvrigt blev i hovedbygningen. De kiggede på ejendomme i udlandet, mens de boede på hotel eller campingpladser. Det var medio marts, at de første gang så den ejendom, som de senere købte. Den virkede interessant, og forhandlinger blev påbegyndt. Forhandlingerne brød dog lidt sammen og var muligvis aldrig blevet til noget, hvis de ikke havde hævet prisen og dermed gik lidt ud over, hvad de selv mente, at de havde råd til. Efter at ejendommen var købt, gik han i gang med driften. Det var et led i handelen, at sælger kunne bo på ejendommen indtil den 1. juli 2007. De kom tilbage til Danmark i juni 2007, hvorefter han igen tog til udlandet i august 2007. De selvangav det underskud, som var opstået i udlandet i forbindelse med køb af såsæd, maskiner, gødning m.v. Det var revisor, der tog sig af det. Ejendommen blev solgt i 2010. Han arbejder nu som lønmodtager.

SS har forklaret, at hun tidligere har været nabo til A og gået i skole med hendes lillesøster. Hun kender derfor familien og landbrugsejendommen.

Hun overtog i 2005 sine forældres ejendom og havde hørt, at A havde forsøgt at sælge sin landbrugsejendom. Hun var på udkig efter mere jord og henvendte sig i 2005 til A og spurgte, om hun var interesseret i at sælge. A oplyste på det tidspunkt, at ejendommen ikke var til salg.

Nogle måneder efter skrev A til hende, at hun måske godt ville sælge alligevel. Hun huskede ikke præcist, om det var, mens A og PM fortsat var i udlandet. Efter at de kom hjem til Danmark, startede forhandlingerne, og det endte med en aftale.

Det var hendes opfattelse, at A og PM ikke ønskede at rejse til udlandet (tidligere bopælsland) igen. Det fremstod meget tydeligt. De søgte landbrugsejendomme i flere lande.

Efter at hun købte landbrugsejendommen, havde hun en arkitekt til at se på denne. Facader og vinduer trængte til renovering, men ellers var huset i fin stand. Der var dog lidt fugt i kælderen. Hun havde planer om at lave landbrugsejendommen om til et sted med overnatning og spa, hvilket skulle ske i kombination med den økologiske drift af deres egen ejendom. Det lykkedes hende dog ikke at få dette finansieret. Hun overvejer fortsat, hvad der skal ske med ejendommen.

Der blev aldrig talt med A og PM om, at de alene var hjemme i Danmark af skattemæssige årsager.

Der blev indgået en lejeaftale. Den lave husleje var en del af den samlede handel, og A og PM skulle sørge for udenomsarealerne. Hun huskede ikke præcist, hvad der var aftalt vedrørende lejeaftalen, men hun mente dog, at det var aftalt, at hvis hun skulle bruge hovedbygningen, så skulle A og PM finde et andet hus at bo i. Det samme gjaldt A´s søster, der havde lejet stuehuset. Hun har i alt 18 udlejningshuse, hvorfor der skulle være mulighed for at finde et af disse til dem. Hun mente, at PM havde et arbejde, men det havde A vist ikke.

Hun huskede ikke, om A og PM gav besked om, at de tog til udlandet, men hun mente, at de gav besked om, at de var væk fra ejendommen i en periode. A og PM flyttede ikke væk fra ejendommen. A og PM kunne være havnet hvor som helst.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 18. april 2012 anført følgende:

"...

at

sagsøgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte den 24. april 2006 som følge af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,

     
    

idet

sagsøger havde rådighed over en helårsbolig i form af hovedbygningen beliggende ...3, og

     
 

idet

ejendommen rent faktisk tjente som bopæl for sagsøger i perioden fra den 24. april 2006 til den 13. september 2007

Det gøres gældende, at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A er opfyldte, hvorfor sagsøger er berettiget til at genanbringe avancen ved salget af ejendommen beliggende ...1, ved erhvervelsen af ejendommen i udlandet.

Det gøres videre gældende, at sagsøger opfylder betingelserne for at kunne fratrække underskuddet ved driften af erhvervsvirksomheden i udlandet, ved den danske indkomstopgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om genanbringelse og spørgsmålet om fradrag for underskuddet for driften af landbrugsejendommen i udlandet, er der enighed mellem parterne om, at disse spørgsmål afhænger af, hvorvidt A´s fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. marts 2007 eller den 13. september 2007.

Sagsøgte har ved sin manglende besvarelse af sagsøgers opfordring 1 tilkendegivet, at der er enighed om, at de øvrige betingelser for genanbringelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, er opfyldte, ligesom sagsøgte er enig i, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne, såfremt retten måtte finde, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte den 13. september 2007.

Sagen beror herefter alene på spørgsmålet om, hvornår sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte og dermed spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger var fuld skattepligtig på baggrund af bopæl, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller ophold som følge af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Fuld skattepligt for fysiske personer indtræder ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, for personer, der har bopæl til rådighed i Danmark og opholder sig i Danmark.

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, indtræder den fulde skattepligt for personer, der, uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i et tidsrum af mindst seks måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Det gøres gældende, at sagsøger i nærværende sag opfylder begge betingelser, idet hun har haft en bopæl til rådighed på ejendommen beliggende ...3 (hovedbygningen), ligesom hun pr. den 24, april 2006 opholdt sig i Danmark.

Der er med sagsøgtes processkrift A enighed om, at opholdsbetingelsen i kildeskattelovens § 7, stk. 1, er opfyldt.

Om boligen beliggende ...3 (hovedbygningen) udgør en bopæl for sagsøger, afhænger af en konkret vurdering af omstændighederne i sagen.

I nærværende sag er der en række forhold, der taler afgørende for, at sagsøger på tilflytningstidspunktet havde til hensigt at erhverve bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Det er således dokumenteret, at sagsøger opgav sin tidligere drevne erhvervsvirksomhed i udlandet, ligesom sagsøger opgav sin bopæl og tilknytning til udlandet i forbindelse med udrejsen. Dette er dokumenteret, jf. bilag 14 og 15.

På indrejsetidspunktet havde sagsøger således ingen tilknytning til andre lande, ligesom sagsøger ikke havde bopæl til rådighed nogen andre steder end i Danmark.

Det bestrides ikke, at parret ikke på indrejsetidspunktet havde truffet en endelig beslutning om at forblive i Danmark. På samme måde havde parret imidlertid ikke truffet nogen beslutning om, at de inden et bestemt tidspunkt skulle have taget stilling til den fremtidige bopælssituation. Parret påbegyndte således et ophold af ubestemt varighed i Danmark i april 2006.

Det gøres gældende, at sagsøger under disse omstændigheder opfylder betingelsen om bopæl i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Dertil kommer, at det fremgår klart af de fremlagte kontoudtog, jf. bilag 10, at parret levede et helt sædvanligt liv i Danmark med fitnessabonnement, bil, dagligvarer og hvad der ellers hører til en normal dansk families dagligdagsudgifter.

Sagsøgers ægtefælle, PM, har ligeledes arbejdet under opholdet i Danmark, ligesom sagsøger har haft indtægter fra sin erhvervsvirksomhed.

Det er i sagen ubestridt, at den ejendom (hovedbygningen), som sagsøger beboede i Danmark, var nedslidt, da sagsøger og hendes ægtefælle beboede ejendommen.

Det gøres imidlertid gældende, at ejendommens stand ikke har selvstændig betydning ved vurderingen af, om boligen udgør en bopæl for sagsøger under opholdet i Danmark.

Afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen har karakter af bopæl, beror således på det forhold, om sagsøger og hendes ægtefælle har opfattet og behandlet ejendommen som en bopæl, således at ejendommen reelt har udgjort en bopæl, snarere end ejendommens stand.

Det bemærkes i den forbindelse, at parret har beboet ejendommen i vintermånederne og derudover benyttet ejendommen som en helt sædvanlig helårsbolig. I relation til driftsudgifterne bemærkes, at der under skriftvekslingen er redegjort for afholdelsen af disse.

Dertil kommer, at parret tidligere havde beboet ejendommen i perioden fra 1994 til 1996 og derfor var fuldt ud bekendt med ejendommens stand.

Ejendommen har således udgjort en sædvanlig bopæl for sagsøger og hendes ægtefælle under deres ophold i Danmark.

Sagsøgte har under skriftvekslingen anført, at sagsøgers ophold i Danmark alene har været skattemæssigt begrundet, idet sagsøgers revisor forinden hjemrejsen til Danmark ansøgte om bindende svar i forbindelse med en eventuel genanbringelse af ejendomsavancen ved salget af sagsøgers landbrugsejendom i Danmark.

Det bestrides, at sagsøger alene skulle have haft en skattemæssig interesse i at flytte til Danmark. Som ovenfor beskrevet var sagsøger og hendes ægtefælle i færd med at finde ud af, hvor de fremtidigt skulle bo og opholde sig. I forbindelse med den beslutning ønskede parret at kende deres skattemæssige status, hvorfor de efter aftale med revisor indgav anmodning om bindende svar. Dette fremgår direkte af anmodningen.

Dertil kommer, at anmodningen om bindende svar først blev besvaret i marts 2007, hvorfor svaret ikke havde nogen selvstændig betydning for sagsøgers beslutning om at emigrere endeligt fra Danmark i september 2007.

Den fulde skattepligt til Danmark ophører, når bopælen opgives. Dette fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 6.

Det fremgår enslydende af såvel administrativ praksis som retspraksis, at den fulde skattepligt til Danmark opretholdes, såfremt skatteyder har rådighed over en helårsbolig på fraflytningstidspunktet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af den 22. december 2009, offentliggjort i SKM2010.47.VLR samt Højesterets dom af den 29. april 2004, offentliggjort i SKM2004.257.HR.

På afrejsetidspunktet havde sagsøger ikke til hensigt at fraflytte Danmark, idet sagsøger ikke på dette tidspunkt havde konkrete planer om at erhverve en ejendom i udlandet. Sagsøger og hendes ægtefælle tog alene af sted med henblik på at undersøge markedet, hvilket de på tilsvarende vis havde gjort i andre lande. Sagsøger og hendes ægtefælle havde ikke en fast bolig til rådighed i udlandet, men boede på moteller og campingpladser. Det var ikke før den 1. august 2007, at sagsøger og hendes ægtefælle fik rådighed over stuehuset på den erhvervede ejendom.

Først på det tidspunkt hvor sagsøger endeligt forlod Danmark i september 2007, og samtidig opgav bopælen, kan sagsøgers fulde skattepligt til Danmark anses for at være opgivet.

..."

Vedrørende sagens omkostninger er det oplyst, at sagens værdi skønsmæssigt kan fastsættes til 3.750.000 kr., at der er betalt rets- og berammelsesafgift på 4.000 kr. samt været udgift til ekstrakt på 3.720 kr.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 18. april 2012 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ved det midlertidige ophold i Danmark fra april 2006 og frem til marts 2007 ikke var fuld skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Sagsøgeren har dog i denne periode opholdt sig i Danmark, og har dermed været fuld skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om der foreligger bopæl, lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Rådigheden over en bolig vil i mange tilfælde være en betingelse for, at der statueres bopæl i Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Herfra kan der imidlertid ikke sluttes modsætningsvis, således at rådigheden over en bolig i alle tilfælde vil være tilstrækkelig til, at fuld skattepligt indtræder.

Det er sagsøgeren, der skal godtgøre, at hun som hævdet i den pågældende periode var fuld skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet den hende påhvilende bevisbyrde. Til støtte for synspunktet om, at sagsøgeren ikke i april 2006 blev fuld skattepligtig i medfør af denne bestemmelse gøres det gældende, at de faktiske omstændigheder i sagen viser, at sagsøgeren på dette tidspunkt ikke havde til hensigt at have hjemsted i Danmark.

Til støtte herfor fremhæves det navnlig:

Sagsøgerens ophold i Danmark var skattemæssigt begrundet. Sagsøgeren havde modtaget skattemæssig rådgivning og var blevet gjort opmærksom på, at det var en forudsætning for at anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, at sagsøgeren var fuld skattepligtig ved erhvervelse af en ny ejendom i udlandet. Sagsøgeren flyttede derfor til Danmark for at opfylde denne forudsætning. Flytningen til Danmark var dermed helt fra starten tænkt til at være midlertidig.

Standen af den bolig, der anvendtes af sagsøgeren og hendes ægtefælle i perioden fra april 2006 til marts 2007, understøtter, at sagsøgeren ikke havde til hensigt at have hjemsted her i landet. I den forbindelse fremhæves det, at vurderingen af ejendommen alene udgjorde 420 kr. (bilag 5), samt at sagsøgeren selv har erkendt, at boligens stand var meget ringe. Sagsøgeren afholdt på trods heraf ikke udgifter til forbedring af ejendommen, idet sagsøgeren i stedet solgte ejendommen mindre end 2 måneder efter flytningen til Danmark. Herefter lejede sagsøgeren ejendommen af køberen for 500 kr. pr. måned. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at hun betalte for el, vand og opvarmning. Endelig fremhæves det, at sagsøgeren i forbindelse med emigrationen i år 2003 ikke betragtede ejendommen som en helårsbolig (bilag A).

Efter afhændelsen af ejendommen havde sagsøgeren ingen erhvervsmæssig tilknytning til Danmark.

Videre bemærkes det, at sagsøgeren selv oplyser, at efteråret 2006 blev anvendt til undersøgelser af, i hvilket land sagsøgeren og hendes ægtefælle skulle erhverve en ny landbrugsejendom. Det bestrides i den forbindelse, at sagsøgeren overvejede mulighederne for at erhverve et landbrug i Danmark.

Sagsøgerens bestræbelser lykkedes og i april/maj 2007 erhvervede sagsøgeren og hendes ægtefælle igen en landbrugsejendom i udlandet.

De faktiske oplysninger viser således, at sagsøgeren ikke har haft til hensigt at etablere varig bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Dette medfører, at sagsøgeren alene er fuldt skattepligtig til Danmark efter opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Da sagsøgerens ophold sluttede 1. marts 2007, var sagsøgeren ikke fuldt skattepligtig til Danmark på tidspunktet for erhvervelsen af ejendommen i udlandet. Betingelserne for at anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, er således ikke opfyldt.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det i anden række gældende, at hvis retten måtte finde, at sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, så var sagsøgerens fulde danske skattepligt til Danmark ophørt forud for erhvervelsen af landbrugsejendommen i udlandet i april/maj 2007.

Forud for dette tidspunkt havde sagsøgeren afhændet den danske ejendom og rejst tilbage til udlandet for at grundlægge sit fremtidige liv. Hun opholdt sig i øvrigt ikke på den danske ejendom fra 1. marts 2007 og frem til erhvervelsen af den udenlandske landbrugsejendom. Hertil kommer, at standen af boligen i Danmark var meget ringe.

Fuld skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, må under disse konkrete omstændigheder anses for opgivet.

Spørgsmålet om fordelingen af underskuddet ved virksomhedsdriften i udlandet mellem sagsøgeren og hendes ægtefælle er ikke omfattet af denne sag. Spørgsmålet bliver kun relevant, såfremt sagsøgeren får medhold i de nedlagte påstande. I denne situation vil stillingtagen til fordelingen finde sted i forbindelse med skattemyndighedernes fornyede behandling af sagen.

Det bemærkes dog for fuldstændighedens skyld, at landbruget i udlandet efter det oplyste hovedsageligt blev drevet af sagsøgerens ægtefælle, PM. Underskuddet ved driften skal som følge heraf fragå ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst, og ikke ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

..."

Vedrørende sagens omkostninger er det oplyst, at der er afholdt udgift på 1.601 kr. til materialesamling.

Rettens begrundelse og afgørelse

Fuld skattepligt til Danmark for A og PM ophørte den 1. januar 2003, hvorefter der for A var begrænset skattepligt vedrørende landbrugsejendommen ...1.

I forbindelse med besøg i Danmark i julen 2005 modtog de skattemæssig rådgivning, og der blev af deres revisor den 25. januar 2006 søgt om bindende forhåndsbesked vedrørende spørgsmålet om genplacering af ejendomsavance.

Skattepligt til Danmark for A og PM indtrådte igen den 24. april 2006, hvor de vendte tilbage til Danmark, og det afgørende er, om der er tale om skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

A og PM boede i hovedbygningen, som havde stået tom siden 1987, fra 1992 til 1997. Hovedbygningen var herefter ikke beboet, før de den 24. april 2006 igen tog ophold i denne. Retten må særligt efter A´s forklaring lægge til grund, at hovedbygningen allerede i 1997 ikke ville kunne lejes ud, uden at der først blev gjort noget ved den. Retten finder, at dette stemmer overens med, at A ved afrejsen i 2003 ikke opfattede hovedbygningen som en bolig, hvorfor hun i flyttemeddelelsen satte kryds ved feltet "nej" til spørgsmålet om, hvorvidt der blev bevaret en bolig under udlandsopholdet.

Retten må efter forklaringerne afgivet af A og PM lægge til grund, at de i 2006 solgte den af dem i udlandet drevne maskinstation, idet de igen ønskede at være planteavlere. Retten må videre lægge til grund, at de solgte deres øvrige erhvervede ting i udlandet og vendte tilbage til Danmark med henblik på at undersøge mulighederne for køb af en planteavlsejendom, men at det ikke var endeligt bestemt, i hvilket land denne ejendom skulle ligge.

På den baggrund finder retten efter en samlet vurdering, at formålet og hensigten med deres tilbagevenden til hovedbygningen havde en sådan midlertidig karakter, at denne ikke kan sidestilles med etablering af den form for bopæl her i landet, som kræves for, at der indtræder skattepligt for A efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skattepligt for A indtrådte således i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det følger heraf, at skattepligt for A ophørte på det tidspunkt, hvor hendes ophold i Danmark ophørte. Retten finder, at dette skete den 1. marts 2007, hvor hun og PM på ny udrejste til udlandet. På den baggrund var A ikke skattepligtig til Danmark, da ejendommen i udlandet blev erhvervet den 18. april 2007, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 200.000 kr. og til dækning af ekstrakt 1.601 kr.

Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret, hvorfor beløbet er inkl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 201.601 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter