Dato for udgivelse
08 Oct 2012 13:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Sep 2012 12:31
SKM-nummer
SKM2012.546.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-064158
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personalegoder, fri telefon
Resumé

Skatterådet bekræfter, at en arbejdsgiverbetalt arbejdsmobiltelefon ikke skal beskattes, hvis de ansatte derudover har egen privat mobiltelefon, underskriver en tro- og loveerklæring om, at de ikke anvender arbejdstelefonen privat, og at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Der er herved lagt vægt på, at arbejdsgiver har oplyst, at der grundet de konkrete arbejdsopgaver hos spørger, er et arbejdsmæssigt behov for ca. 1.000 minutter pr. måned pr. medarbejder. Det forudsættes dog, at arbejdstelefonen i disse situationer rent faktisk heller ikke anvendes privat, udover enkeltstående opkald, ej heller indenfor flatrateaftalens 1.000 minutter pr. måned.

Skatterådet kan dog ikke bekræfte, at spørger skattefrit kan stille en arbejdsmobil til rådighed, hvor de ansatte selv betaler for private telefonudgifter udover en flatrateaftale på 1000 minutter pr. måned eller for et skønnet forbrug af private samtaleudgifter.

Skatterådet finder videre, at ved en arbejdsmæssig mobiltelefon, hvor medarbejderen tillige har en privat mobiltelefon, hvor der samtidig er underskrevet en tro- og loveerklæring om, at arbejdstelefonen ikke anvendes privat, og uagtet at arbejdsgiver har indgået en flatrateaftale på et bestemt antal minutter pr. måned, kan arbejdsgivers kontrol af privat brug alligevel anses opfyldt, idet arbejdsgiver har godtgjort, at der er et arbejdsmæssigt behov for et sådant forbrug samt at teleleverandøren underretter arbejdsgiver såfremt denne grænse overskrides af den enkelte medarbejder.

Hjemmel

Ligningsloven § 16, stk. 12

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 12

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.2


Spørgsmål:

  1. Hvis de ansatte har en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, og derudover en privat mobiltelefon og de samtidig underskriver en tro- og loveerklæring om, at de ikke anvender arbejdstelefonen privat samt at arbejdsgiver fører kontrol hermed, er arbejdstelefonen så skattefri?
  2. Hvis de ansatte har en arbejdsgiverbetalt arbejdsmobiltelefon, og betaler for private telefonudgifter, der går ud over flatrateaftalen på 1000 minutter pr. måned, bliver arbejdstelefonen så skattefri?
  3. Hvis de ansatte har en arbejdsgiverbetalt arbejdsmobiltelefon, og selv skal betale for et skønnet forbrug af private samtaleudgifter, bliver arbejdsmobiltelefonen så skattefri?

Svar:

  1. Ja
  2. Nej
  3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har oplyst, at der er tale om to typer telefonordninger i virksomheden. Ved begge ordninger medtages telefonerne på bopælen.

Nogle ansatte har 1 telefon som betales af arbejdsgiveren. De kan kun trækkes for private telefonsamtaler som er udover 1.000 minutter pr. måned, idet samtalerne først bliver specificeret, når de overstiger den fastsatte grænse.

Nogle ansatte har 2 telefoner, 1 som betales af arbejdsgiveren og 1 som den ansatte selv har købt og selv betaler samtaleforbruget mv.

Derudover har spørger oplyst, at:

Arbejdstelefonen er nødvendig for 9 af 10 af medarbejderne, og for de fleste medarbejderes vedkommende har de fuldt ud brug for den estimerede taletid på 1000 minutter pr. måned. Der er dog følgelig nogle ansatte, der altid holder sig under flatrateaftalen på de 1000 minutter pr. måned, men arbejdsgiver kan - grundet flatrateaftalen - alene se det antal minutter, der overstiger 1000 minutter pr. måned.

Arbejdsgiver kan ikke føre kontrol, idet der er tale om en Flatrateaftale, men arbejdsgiver har en virksomhedspolitik om, at man ikke har ret til at anvende telefonen til privat brug, og såfremt dette alligevel sker, vil den private samtaleudgift, udover flatrateaftalen på de 1.000 minutter pr. måned, blive trukket i medarbejdernes løn. Arbejdsgiver må derfor helt enkelt stole på at medarbejderne overholder reglerne.

De medarbejdere, som har en ekstra telefon privat vil underskrive en tro- og loveerklæring på, at arbejdstelefonen ikke anvendes privat.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har ikke angivet bemærkninger hertil.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at medarbejderne ikke skal beskattes af en arbejdstelefon, som bliver betalt af arbejdsgiver, når telefonen alene anvendes arbejdsmæssigt, og der er underskrevet tro - og loveerklæring herom samt at arbejdsgiver fører kontrol med anvendelsen.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Ligningslovens § 16, stk. 12 har følgende indhold:

Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Af Juridisk Vejledning 2012-1, afsnit C.A. 5.2.1 fremgår bl.a. følgende:

"Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) er reglerne for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse ændret, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011. De nye regler kan i hovedtræk beskrives således:

  • medarbejdere beskattes af telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr. om året (2012), jf. LL § 16, stk. 12. 1. pkt.
  • Hvis en arbejdsgiver stiller en computer til rådighed for en medarbejder til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf ikke beskattes, jf. LL § 16, stk. 13.
  • En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk, jf. LL § 16, stk. 12, 3. pkt.

Praksis

I SKM2012.208.SR kunne Skatterådet bekræfte, at medarbejdere hos spørger skal beskattes af fri telefon, når arbejdsgiver stiller mobiltelefon til rådighed samt betaler telefonregningen op til et vist beløb. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at medarbejderne kan fratrække egen andel af telefonregningen i værdi af fri telefon, såfremt regningen overstiger det af arbejdsgiver betalte beløb

Begrundelse

Det fremgår af Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit C.A.5.2.3.4, at:

"... Hvis en medarbejder tager en mobiltelefon med hjem fra arbejdspladsen, har medarbejderen som udgangspunkt privat rådighed over mobiltelefonen og skal beskattes af fri telefon. Medarbejderen skal dog ikke beskattes, hvis medarbejderen og arbejdsgiveren opfylder alle de følgende særlige betingelser:

Medarbejderens brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. Medarbejderen har afgivet en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om kun at bruge telefonen erhvervsmæssigt.

Arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderen kun anvender telefonen erhvervsmæssigt.

Telefonen må dog gerne anvendes til enkeltstående private opkald til og fra telefonen.

Brug af telefonen uden for arbejdspladsen kan være nødvendigt for, at en medarbejder kan udføre arbejdet, fx fordi medarbejderen er på tilkaldevagt eller arbejdstilrettelæggelsen i øvrigt kræver det. Det samme kan være tilfældet, hvis telefonen er nødvendig, fordi kunder eller arbejdsgiveren skal kunne få fat i medarbejderen, eller medarbejderen skal kunne kontakte dem i og/eller uden for almindelig arbejdstid.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer om arbejdsopgaverne og/eller en fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at medarbejderen tager mobilen med hjem..."

Det fremgår videre af ovennævnte vejlednings, afsnit C.A.5.2.7, at:

"... Kravene til arbejdsgivernes kontrol af en skattefri arbejdsmobiltelefon er lempet i forhold til de kontrolkrav, der var gældende under multimediebeskatningen.

Det er kun, hvis arbejdsgiveren konstaterer, at der for en medarbejder sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" uden nogen arbejdsmæssig grund, at arbejdsgiveren vil skulle foretage en nærmere kontrol af, om den konkrete medarbejder har anvendt arbejdsmobiltelefonen i strid med det aftalte (tro og love erklæringen).

En sådan kontrol vil arbejdsgiveren også skulle foretage, hvis arbejdsgiveren konstaterer, at en af vedkommendes medarbejdere har brugt arbejdsmobiltelefonen til betaling af private udgifter fx donering af penge til indsamlinger, køb af varer osv. Selvom betalingen af private udgifter ikke er omfattet af beskatningen af fri telefon, og derfor beskattes særskilt, er betalingen en indikation af, at der er behov for en nærmere kontrol af, om telefon er anvendt i strid med den afgivne erklæring.

Kontrollen af, om der er sket betaling af private udgifter med telefonen, er for så vidt ikke anderledes end den kontrol, der fx skal foretages af om et firmakreditkort er anvendt til betaling af private udgifter..."

"... Som det fremgår, er det tilstrækkeligt, hvis arbejdsgiveren tilrettelægger kontrollen således, at det kun er i de tilfælde, hvor der sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" i form af en markant stigning i udgiften til telefoni/dataforbrug uden arbejdsmæssig grund eller hvor der sker betaling af private udgifter via arbejdsmobiltelefonen, at arbejdsgiveren foretager en individuel kontrol af den pågældende medarbejders brug af arbejdsmobiltelefonen.

En sådan individuel kontrol vil kunne foretages med udgangspunkt i en undersøgelse af, om den konkrete medarbejder uden arbejdsmæssig grund har anvendt arbejdsmobiltelefonen i forbindelse med ferie og/eller weekender. Det er altså ikke et krav, at der løbende føres særskilt kontrol med arbejdsmobiltelefonernes anvendelse i ferieperioder, eller at der som under multimediebeskatningen foretages en kontrol af telefonlister for et forholdsmæssigt antal arbejdsmobiltelefoner i virksomheden for en afregningsperiode på en måned..."

I nærværende sag er der imidlertid tale om en såkaldt flatrateaftale, der betyder, at arbejdsgiver betaler et samlet beløb til leverandøren af telefonregningen for et vist forbrug pr. måned. Forbruget pr. måned er i nærværende sag ansat til 1000 minutter pr. medarbejder. Det er således kun muligt, at kontrollere telefonregningen for de minutter, der ligger udover det samlede antal minutter for den enkelte medarbejder. Efter spørgers beskrivelse af de faktiske forhold, er der således medarbejdere, der taler for mindre end 1.000 minutter og medarbejdere, der taler for mere end 1.000 minutter pr. måned.

Som oplyst i spørgsmål 1 har medarbejderne i denne situation imidlertid deres egen private telefon.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der i denne situation, hvor medarbejderne udover arbejdstelefonen tillige har en privat mobiltelefon, og hvor der underskrives en tro- og loveerklæring på, at arbejdsmobilen ikke anvendes privat, og arbejdsgiver foretager en kontrol af, om der sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" i tilfælde, hvor den fastsatte aftale på 1.000 minutter pr. måned overskrides, vil der, uagtet flatrateaftalen, ikke skulle ske beskatning af fri telefon. Der er herved lagt vægt på, at arbejdsgiver har oplyst, at der grundet de konkrete arbejdsopgaver hos spørger, er et arbejdsmæssigt behov for ca. 1.000 minutter pr. måned pr. medarbejder. Det forudsættes dog, at arbejdstelefonen i disse situationer rent faktisk heller ikke anvendes privat, udover enkeltstående opkald, ej heller indenfor flatrateaftalens 1.000 minutter pr. måned.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Spørgsmål 2 og spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at når de ansatte har en arbejdsgiverbetalt arbejdsmobiltelefon, og selv betaler for private telefonudgifter, der går ud over flatrateaftalen på 1000 minutter pr. måned, eller betaler for et skønnet privat brug af arbejdstelefonen, er arbejdstelefonen skattefri.

Lovgrundlag

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørger oplyser, at der er medarbejdere, der udelukkende har en arbejdstelefon, hvori der er indeholdt 1000 minutter samtaler pr. måned. Disse medarbejdere har, efter det oplyste, således ingen privat telefon, der kan dække eventuelle private samtaleudgifter mv.

Spørgsmålet er herefter både, hvorvidt der for de medarbejdere, der alene har en arbejdstelefon med op til 1.000 minutters taletid pr. måned, og hvor der ikke underskrives en tro- og loveerklæring på, at telefonen ikke anvendes privat, og hvor der, grundet flatrateaftalen, ikke kan foretages egentlig kontrol af eventuel privat anvendelse indenfor de 1.000 minutter, er tale om fri telefon samt om arbejdsgivers kontrol af medarbejdernes anvendelse af arbejdstelefonen derudover kan anses opfyldt med en sådan flatrateaftale.

Endvidere skal der tages stilling til, hvorvidt der foreligger skattepligt af en arbejdsgiverbetalt telefon, såfremt medarbejderne selv betaler for et skønnet privat brug af den arbejdsgiverbetalte telefon.

Som anført fremgår det af Skatteministeriets juridiske vejledning, 2012-1, afsnit C.A.5.2.7, at det kun er, "... hvis arbejdsgiveren konstaterer, at der for en medarbejder sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" uden nogen arbejdsmæssig grund, at arbejdsgiveren vil skulle foretage en nærmere kontrol af, om den konkrete medarbejder har anvendt arbejdsmobiltelefonen i strid med det aftalte (tro og love erklæringen)...."

I nærværende sag er der grundet flatrateaftalen imidlertid en samtaletid på 1.000 minutter pr. medarbejder, således at det alene er såfremt disse minutter overskrides, at der kan blive tale om at samtalemønstret afviger det normale.

Skatteministeriet finder, at når arbejdsgiver har indgået en flatrateaftale på 1000 minutter pr. måned pr. medarbejder, og det er oplyst, at der rent faktisk er et arbejdsmæssigt behov for et sådant månedligt arbejdsmæssigt forbrug, er det Skatteministeriets opfattelse, at arbejdsgivers kontrol godt kan anses for opfyldt uagtet, at der er tale om en flatrateaftale, idet det jf. ovenfor, antages at arbejdsgiver har foretaget et vist skøn over det arbejdsmæssige forbrug i virksomheden samt at arbejdsgiver bliver underrettet såfremt denne grænse overskrides af den enkelte medarbejder.

Det fremgår imidlertid bl.a. af bemærkninger til Lovforslag nr. 31 af 21. november 2011, L 31, pkt. 3.1.2.3, at:

..."Ved fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA'er (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, "visnummerfunktion " og andre sædvanlige ydelser, der er en del af abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.

..."

Videre fremgår det af L 31, punkt 3.1.2.3., at:

"... Den skattepligtige værdi af fri telefon er, som nævnt ovenfor, fastsat til 2.500 kr. (2010-niveau) årligt pr. person. Dette gælder uanset, om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne, og uanset om der eventuelt kan være tale om mindre beløb end 2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter..."

..."Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri telefon privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, udløser beskatningen..."

..."I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis arbejdstageren tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for privat rådighed...."

..."Der er tillige en formodning for privat rådighed, hvis en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt mobiltelefon tages med hjem..."

Det er Skatteministeriets opfattelse, at for de medarbejdere, der alene har en arbejdstelefon, er en formodning for privat rådighed som følge af, at telefonerne tages med hjem. Denne formodning er yderligere bestyrket af det oplyste om, at private samtaleudgift, udover flatrateaftalen på de 1.000 minutter pr. måned, blive trukket i medarbejdernes løn. Hertil kommer, at der ikke er afgivet en tro- og erklæring om, at telefonen ikke må bruges privat.

Den omstændighed, at disse medarbejdere betaler for eventuelle private samtaler udover 1.000 minutter pr. måned eller et skønnet privat brug, medfører ingen ændring i, at der skal ske beskatning af fri telefon jf. SKM2012.208.SR. Hertil kommer, at også den private rådighed over selve apparatet/telefonen udløser beskatning af fri telefon.

Der er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der for disse medarbejdere skal ske beskatning af værdi af fri telefon med 2.500 kr. årligt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 og 3 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter