Dato for udgivelse
09 Oct 2012 11:49
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Jun 2012 11:53
SKM-nummer
SKM2012.560.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Randers, BS 2-821/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Konkurs, realitet, likviditet
Resumé

Sagen vedrørte nulstilling af indeholdt - men ikke afregnet - A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2008 til og med 30. juni 2008, hvor sagsøgeren havde modtaget løn fra et nu konkursramt selskab, som han var direktør i.

I sagen var der alene tvist om, hvorvidt sagsøgeren i kraft af sin tilknytning til selskabet vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes (betingelsen om culpa).

Retten anførte med henvisning til selskabets dårlige regnskabsresultater og en revisionspåtegning om, at der var "betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften", at sagsøgeren som direktør i selskabet burde have skærpet opmærksomheden på selskabets økonomiske situation, og herunder sørget for udarbejdelse af for eksempel perioderegnskaber eller konkrete handlingsplaner, hvilket ikke var sket. I hvert fald fra januar 2008 - efter at nogle betydelige debitorer havde standset betalingerne eller var gået konkurs - måtte det have stået sagsøgeren som direktør klart, at hvis selskabet fortsatte, ville den indeholdte A-skat ikke kunne betales.

Det forhold, at der i perioden 2006-2008 af selskabets ledelse blev ydet betydelige lån til selskabet, og at der i januar 2008 blev indbetalt ca. kr. 400.000,- kunne ikke i sig selv begrunde, at der ikke var udvist culpa.

Det forhold, at en del af de økonomiske vanskeligheder skyldtes, at nogle betydelige debitorer havde standset betalingerne eller havde store økonomiske problemer og derfor ikke betalte gælden til selskabet, måtte anses som en erhvervsrisiko, der ikke fritog sagsøgeren fra ansvar.

Herefter, og da retten endvidere ikke fandt det sandsynliggjort, at selskabets økonomiske problem var forbigående, havde sagsøgeren som direktør handlet ansvarspådragende, og Skatteministeriet blev frifundet.

Reference(r)
   
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 G.A.3.3.8
Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret.


Parter

A
(Advokat Torsten Viborg Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Martin Sønnersgaard)

Afsagt af byretsdommer

Hans Esdahl

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt der skal ske en nulstilling af A-skatter og AM-bidrag for direktøren i et selskab, som senere er gået konkurs.

Sagen er anlagt den 10. maj 2011 af A mod Skatteministeriet.

A har efter sin endelige påstand påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at der ikke skal ske nulstilling for sagsøgerens A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1. januar - 30. juni 2008.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Af Landsskatterettens afgørelse af 8. februar 2011 fremgår:

"...

Selskabet drev virksomhed med byggeentreprise og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet havde regnskabsår fra 1. maj til 30. april. Selskabskapitalen ejedes af klagerens ægtefælle BA, og klageren var direktør og medlem af bestyrelsen i selskabet.

Af selskabets årsrapport for perioden 1. maj 2006 til 30. april 2007 fremgår blandt andet, at selskabet havde et positivt resultat på 200.586 kr. før skat, men en negativ egenkapital på 1.042.164 kr. pr. den 30. april 2007.

Selskabets revisor underskrev den 25. oktober 2007 revisionspåtegningen i selskabets årsrapport, og revisor tog i den anledning følgende forbehold:

"...

Ledelsen overvejer forskellige planer med henblik på at sikre virksomhedens fortsatte drift, men indtil nu er der ikke fremlagt konkrete handlingsplaner eller budgetter m.v. Forholdene indebærer, at der er betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften, hvorfor vi tager forbehold herfor.

..."

Klageren medunderskrev samme dato ledelsespåtegningen i selskabets årsrapport både som direktør og bestyrelsesmedlem. Ledelsesberetningen i selskabets årsrapport indeholder følgende om den forventede udvikling:

"...

Bestyrelsen forventer, at der inden for kort tid foretages et kapitalindskud, således den daglige drift kan opretholdes. Det er endvidere bestyrelsens forventninger, at selskabets egenkapital vil blive reetableret ved egen drift i løbet af de nærmeste år.

For det kommende regnskabsår forventes et forbedret resultat i forhold til 2006/ 07

..."

Selskabet afregnede ikke moms for tredje og fjerde kvartal 2007. Selskabet afregnede heller ikke indeholdt A-skat for september måned 2007, ligesom selskabet ikke afregnede indeholdt AM-bidrag for oktober og december måned 2007.

For andet halvår 2007 fik selskabet derfor en gæld til SKAT på 497.335 kr.

Selskabet havde den 31. december 2007 et kontant indestående hos pengeinstitutter på i alt 60.615 kr.

Selskabet afregnede ikke hverken moms eller indeholdt A-skat og AM-bidrag i 2008.

Den 23. juni 2008 blev der afsagt konkursdekret over selskabet, og selskabet blev taget under konkursbehandling.

Klageren modtog i perioden fra den 1. januar 2008 og frem til konkursdekretets afsigelse den 23. juni 2008 løn fra selskabet med i alt 148.038 kr. I forbindelse med udbetaling af løn til klageren i denne periode indeholdt selskabet A-skat og AM-bidrag med i alt henholdsvis 35.728 kr. og 11.847 kr.

Den indeholdte A-skat og AM-bidrag blev ikke afregnet til SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har nulstillet indeholdt - men ikke afregnet - A-skat og AM-bidrag for perioden januar til juni måned 2008 med i alt 47.575 kr.

Klageren har været ansat i selskabet fra 1. januar 2008 og frem til 23. juni 2008, som er datoen for selskabets konkursdekret. Klagerens ægtefælle var hovedaktionær i selskabet, mens klageren selv var direktør og daglig leder af selskabet, indtil selskabet blev taget under konkursbehandling. Selskabet har ikke afregnet A-skat og AM-bidrag til SKAT for perioden januar måned 2008 til juni måned 2008. Klageren og klagerens ægtefælle har haft fuld rådighed over selskabet og selskabets midler, og der kan ske nulstilling efter afsnit K.4 i SKATs vejledning om indeholdelse af A-skat mv.

På baggrund af forbeholdet fra selskabets revisor, selskabets negative egenkapital og den manglende betaling af moms for 2007 er det således SKATs opfattelse, at selskabets ledelse, hvilket var klageren, har haft kendskab til selskabets økonomiske forhold og dermed til selskabets manglende betalingsevne allerede i 2007. Klageren vidste derfor eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de indeholdte A-skatter og AM-bidrag for indkomståret 2008.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om. at der ikke skal ske nulstilling af ikke afregnet A-skat og AM-bidrag for perioden januar til juni måned 2008.

Der er ikke ført bevis for, at klageren på et tidligere tidspunkt burde have vidst, at en fortsættelse af virksomheden ville medføre tab for kreditorerne. Klageren har ikke ved driften af selskabet handlet uforsvarligt, og da SKAT ikke har ført bevis for, at klageren har handlet culpøst, kan der ikke ske nulstilling.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kildeskattelovens 69, stk. 1 og 2, er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Endvidere hæfter den, som har indeholdt A-skat efter denne lov, overfor det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Efter kildeskatteloven er det således alene arbejdsgiveren, der hæfter for betalingen af A-skat, der er indeholdt i den ansattes løn.

Praksis vedrørende nulstilling af A-skat er dannet på grundlag af Højesterets dom af 26. maj 1981, refereret i UfR 1981.473. Med bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 1, er praksis udvidet til også at omfatte AM-bidrag.

Højesteretsdommen må anses som en undtagelse til hovedreglen i kildeskattelovens § 60, stk. 1, hvorefter en ansat er frigjort for hæftelsen for A-skatten, når arbejdsgiveren har foretaget udbetaling af lønnen med fradrag af A-skat, og at det efter kildeskattelovens § 69, stk. 2, alene er arbejdsgiveren, der hæfter for betaling af sådanne indeholdte beløb.

Praksis er gengivet i SKATs vejledning om indeholdelse af A-skat mv., afsnit K.4.1, og omfatter følgende betingelser for nulstilling:

"...

1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.

2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs, betalingsstandsning, akkord eller lignende.

3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller AM-bidrag og SP-bidrag mv. vedrørende den/de perioder, hvor der er sket bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4. nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.

4. Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag mv. for de nævnte personers ægtefæller, registrerede partnere og samlevere (se VLD af 6. jan. 1998 10. afd. B-1350) kan nulstilles. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejer virksomhedens kapital.

Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag mv. ikke ville kunne afregnes.

..."

Klagerens ægtefælle ejede selskabets aktiekapital, og klageren havde som direktør og daglig leder i selskabet mulighed for at disponere enerådende i selskabets anliggender. Klageren er derfor omfattet af den personkreds, for hvem der kan ske nulstilling af indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten anser det for godtgjort, at klageren på tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for perioden januar måned 2008 og frem til juni måned 2008 vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

Der er herved henset til, at klageren som direktør og daglig leder i perioden frem til konkursens indtræden har været vidende om udviklingen i selskabets drift, herunder selskabets negative egenkapital, som det fremgår af selskabets årsrapport med tilhørende revisorpåtegning vedrørende usikkerheden om selskabets evne til at fortsætte driften. Klageren må ligeledes have været vidende om, at der allerede i 2007 ikke var afregnet betydelige beløb til SKAT, og at der ikke i selskabet var likviditet hertil.

Det må derfor antages, at klageren har haft kendskab til. at der ikke længere var midler til at afregne indeholdt A-skat og AM-bidrag for den angivne periode til SKAT.

Betingelserne for nulstilling er således opfyldt, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Der er endvidere under sagen fremlagt nogle fakturaer for selskabets tilgodehavender og indbetalinger til selskabet samt en oversigt fra banken, hvoraf blandt andet fremgår, at A indbetalte A-skat restancer for november 2007 på 148.915 kr. og oktober 2007 på 72.662 kr. den 30. januar 2008. Det fremgår endvidere af kontoudtogene, at der af selskabets ejerkreds er indskudt forskellige beløb i selskabet.

Der er mellem parterne enighed om den talmæssige opgørelse af kravet.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet murer, og har været direktør i selskabet, som hans ægtefælle ejede. Hans løn i firmaet var 11.000 kr. hver 14. dag. Der var på et tidspunkt ansat 3 - 4 lærlinge, arbejdsmænd, en murersvend og en tømrer. I december 2007 var der 14-15 ansatte, men dette blev reduceret over en periode, idet han fyrede en del i januar og februar for at få lønudgifterne nedbragt. I 2008 var der også meget arbejde og nogle gode kontrakter. Blandt andet på ...1, et projekt på ...2 og et på ...3. Han udførte endvidere i en periode meget arbejde for G1. G1 stoppede betalingerne til ham mellem januar og marts 2008 på grund af indsigelser fra en bygherre. En af hans andre store kunder G2 gik i samme periode konkurs, og han havde et samlet tilgodehavende på 600.000 - 800.000 kr. Han havde endvidere en god entreprise for G3. I efteråret 2007 havde han udført arbejde for NT på to huse, men der var alle mulige indsigelser, hvoraf en stor del var uberettigede, men det bevirkede, at han ikke fik pengene, som han skulle.

Han mener at firmaet indtil medio 2007 fik gode priser for arbejdet, men efter 2007 gik det ned ad bakke. I 2008 fik man normalpriser, men nogle af hans skyldnere gik imidlertid konkurs. Kontoudtogene fra den Danske Bank (bilag 4) viser dels indbetalinger fra skyldnerne, dels at der f.eks. den 8. april er indsat penge fra BA på driftskontoen for at firmaet kunne udbetale lønningerne. Der var desuden en fakturabelåningskredit i den Danske Bank. Fakturaen var belånt med 75 % for at få likviditet. Da G2 gik konkurs, blev nogle af fakturaerne til dette firma tilbageført, og da han ikke kunne betale, begyndte banken at tage beløb fra driftskontoen til fakturabelåningskontoen, hvorfor han i en periode måtte sætte penge ind.

Han bekræfter, at der den 26. januar 2008 var en udlægsforretning fra SKAT. Firmaet gik meget dårligt i efteråret 2007, blandt andet på grund af G2´s konkurs. Firmaet betalte ca. 400.000 til SKAT i januar 2008, og derefter mener han ikke, at der var noget skyldig A-skat, men kun skyldig moms. I foråret 2008 havde han gode arbejder, der gav et pænt overskud. Han bevarede de bedste arbejdere i 2008, men indskrænkede, som nævnt på et tidspunkt. Han arbejdede selv hver dag i mange timer. Problemet var, at de ikke kunne følge bankens krav om at få lukket fakturabelåningskontoen. Ejerne skulle selv indskyde, men de kunne ikke blive ved. Firmaet fik endvidere en ny bankrådgiver, hvilket medførte et større pres. Problemet var også, at banken selv tog pengene. Revisoren har stået for bogføringen af alt regnskabsmaterialet. Tilbud, faktura m.v. blev afleveret til revisoren en gang månedlig. Der kom balance hvert kvartal og denne blev bl.a. sendt til Den Danske Bank. Han gennemgik balancerne med revisoren og banken. Tabet i 2006 skyldtes et meget dårligt projekt, vedrørende en større ejendom, hvor det gik helt galt med tømrerentreprisen. De har talt om revisorpåtegningerne og talt om at tilføre midler eventuel fra friværdien på sommerhuset, hvilket var den eneste mulighed. Han har selv tilført ca. 100.000 i småbeløb, og nogle store beløb på i alt ca. 400.000 kr. I foråret 2008 var der dialog med revisor og banken. Revisoren sagde, at de kunne fortsætte, men skulle reducere udgifterne, og fortsætte med de gode arbejder. Han har flere gange spurgt revisoren til råds, og svaret har hver gang været, at der skulle skydes penge ind og reduceres i lønudgifterne, hvilket også skete. Han så årsregnskabet 2005 - 2006 ca. 6 måneder efter regnskabsafslutningen, hvor de gennemgik regnskabet. De talte ikke om revisorforbeholdet, men han var klar over, at der var et forbehold, da han underskrev. I november 2007 underskrev han regnskabet 2006 - 2007 og var klar over problemet med egenkapitalen, samt at revisoren tog forbehold. I efteråret 2007 blev restancen til SKAT stor i modsætning til tidligere, hvor den havde svinget lidt op og ned. Den maksimale gæld til SKAT måtte være 250.000 kr. Der har ikke været lavet budgetter i perioden, men han har fået udarbejdet balancer hvert kvartal, bortset fra i 2008. Der var ikke nogen konkrete skriftlige handlingsplaner, men de talte om det. I 2008 var det ren overlevelse, og han var på dette tidspunkt klar over, at det så dårligt ud. Den 16. januar 2008 betalte han 3 A-skatte restancer og den 30. januar 2008 betalte han SKAT. Han havde i december 2007 talt med fogeden og var klar over at gælden pr. 1. januar var over 700.000 kr.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, A, har gjort gældende,

at  

sagsøger, efter en samlet vurdering, ikke har handlet culpøst i henseende til udbetaling af løn og manglende afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag heraf, på de omhandlede tidspunkter i den relevante periode fra 1. januar til 30. juni 2008,

at

bevisbyrden for culpa påhviler sagsøgte, idet der hverken generelt eller konkret er grundlag for at omvende bevisbyrden,

at

sagsøger herefter ikke er erstatningspligtig,

at

det i sagsøgtes påstandsdokument i øvrigt anførte bestrides, også for så vidt der heri er fremsat nova efter forberedelsens afslutning.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har gjort gældende:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at betingelserne for at foretage nulstilling er opfyldt. Det gøres gældende, at sagsøgeren i kraft af sin tilknytning til selskabet i sin egenskab af direktør vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse, og at de bogførte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag derfor ikke ville kunne afregnes.

Sagsøgeren er derfor ikke frigjort for skattetilsvaret efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a, og han hæfter således personligt for skattetilsvaret og arbejdsmarkedsbidraget for hele indkomståret 2008 efter henholdsvis kildeskattelovens § 68 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 1.

I henhold til Inddrivelsesvejledningens afsnit M.2. skal 5 betingelser være opfyldt, for at der kan ske nulstilling. I sagen er der alene tvist om, hvorvidt den femte betingelse er opfyldt. Denne er følgende:

"...

5. 

Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid

..."

Vedrørende spørgsmålet om culpa, betingelse nr. 5, fremgår følgende af Inddrivelsesvejledningens punkt M.2.1.1:

"...

Ad 5. Nulstilling forudsætter, at der er udvist culpa. Dette vil være tilfældet, hvis en person i den omhandlede personkreds kan bebrejdes, at udbetaling eller godskrivning af løn til ham selv eller hans nærstående er fortsat på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke havde økonomisk evne til at indbetale de indeholdte A-skatter og bidrag.

Det samme vil være tilfældet, hvis han har fortsat lønudbetalingerne til sig selv på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at der var en væsentlig risiko for, at beløbene ikke ville kunne indbetales til forfaldstid. Dette kan fx være tilfældet, hvis en direktør fortsat udbetaler løn til sig selv uden at afregne A-skat og bidrag i situationer, hvor der er opstået økonomiske problemer på grund af en stor debitors uventede konkurs, eller hvor en vigtig handelspartner ikke længere ønsker at aftage selskabets produkter. Det kan ligeledes være tilfældet, hvis selskabet vidste eller burde have haft en bestyrket formodning om, at en medkontrahent eller debitor ikke ville eller kunne opfylde sine forpligtelser over for selskabet, idet den erhvervsmæssige risiko for tab i disse situationer bør bæres af den omhandlede personkreds og ikke af staten.

..."

De afgørende tidspunkter for vurderingen af, hvorvidt sagsøgte har handlet culpøst eller ej er betalingstidspunkterne for udbetalingerne af lønnen, dvs. perioden 1. januar til 1. juni 2008.

Selskabets økonomiske situation var alarmerende allerede den 30. oktober 2006, hvor revisoren med sit forbehold i årsrapporten for 2005/2006 rejste "betydelig usikkerhed" om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Selskabet havde allerede på dette tidspunkt en betydelig negativ egenkapital og betydelig kortfristet gæld.

Det efterfølgende årsregnskab for 2006/2007 viste, at selskabet den 30. april 2007 fortsat havde en betydelig negativ egenkapital på 1.042.164 kr. Samtidig var gælden steget til 3.899.431 kr., hvoraf 3.732.993 kr. var kortfristet gæld.

Da sagsøgeren allerede ved underskriften den 30. oktober 2006 på årsrapporten for 2005/2006 (bilag B, side 2) var blevet opmærksom på revisorforbeholdet og den negative egenkapital, påhvilede der sagsøgeren en skærpet pligt til at være opmærksom på selskabets økonomi i den følgende tid.

Det fremgår imidlertid af revisionspåtegningerne for årsrapporterne for regnskabsårene 2005/2006 og 2006/2007, at sagsøgeren på trods af den alarmerende økonomiske situation ikke fremlagde konkrete handlingsplaner eller budgetter med henblik på at tage hånd om den økonomiske krise.

Så sent som den 25. oktober 2007, hvor revisoren igen tog forbehold for driften, var der ikke udfærdiget nogen handlingsplaner eller budgetter for selskabets overlevelse.

Det forhold, at sagsøgeren på denne måde forholdt sig passivt til gentagne advarsler om selskabets økonomi, må komme sagsøgeren til skade, jf. f.eks. UfR1995.43.H.

I perioden maj 2007 til juni 2008 blev den alvorlige økonomiske situation forværret yderligere.

Således var der i perioden underskud på driften, årets resultat var negativt med 1.270.953 kr. (bilag 3, side 2) mod 200.586 kr. i perioden 1. maj 2006 til 30. april 2007 (bilag A, side 9). Gælden på 3.899.431 kr. for perioden 1. maj 2006 til 30. april 2007, der næsten udelukkende er kortfristet gæld (bilag A, side 11), voksede til 4.365.846 kr. (bilag 3, side 4). Selskabet havde fortsat en negativ egenkapital på 988.948 kr., og de likvide midler udgjorde blot 41.560,78 kr. (bilag 3, side 3).

Også selskabets betalingshistorik over for SKAT understreger, at selskabet befandt sig i alvorlige betalingsvanskeligheder, der forværredes i perioden frem mod 1. januar 2008.

Selskabet afregnede ikke moms for tredje og fjerde kvartal 2007. Selskabet afregnede heller ikke indeholdt A-skat for september måned 2007, ligesom selskabet ikke afregnede indeholdt AM-bidrag for oktober og december måned 2007 (bilag C). For andet halvår 2007 fik selskabet en gæld til SKAT på i alt 718.912 kr.

I hele 2008 blev der slet ikke afregnet A-skat og AM-bidrag og heller ikke afregnet moms for 1. kvartal, og selskabets gæld til SKAT voksede til 1.117.403 kr. (bilag C, side 2).

Det gøres på denne baggrund gældende, at sagsøgeren i kraft af sin tilknytning til selskabet - som direktør, bestyrelsesmedlem og daglig leder - i hvert fald på tidspunktet for lønudbetalingerne fra den 1. januar 2008 og fremefter vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke kunne opfylde forpligtelsen til at betale indeholdt A-skat og AM-bidrag, samt at han vidste eller burde have vidst, at der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække forpligtelsen, jf. f.eks. UfR 1981.473.H, UfR 1995.43.H, SKM2006.626.VLR, SKM2007.346.ØLR og SKM2011.261.VLR.

De manglende betalinger til SKAT og de øvrige nævnte betydelige økonomiske problemer viser, at sagsøgeren har handlet culpøst ved at foretage lønudbetalingerne i perioden 1. januar 2008 til 23. juni 2008.

Det gøres videre gældende, at det under disse alvorlige økonomiske omstændigheder påhviler sagsøgeren at dokumentere, at betalingsvanskelighederne alene var forbigående. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgerens anbringende om, at selskabet havde en berettiget forventning om snarlig tilførsel af likvide midler af betydelig størrelse fra sagsøgerens debitorer, bestrides som udokumenteret. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at indfrielsen af eventuelle tilgodehavender var reel, jf. f.eks. SKM2011.261.VLR, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Under de i sagen foreliggende omstændigheder, hvor selskabet befandt sig i en stadigt værre økonomisk situation frem til den 1. januar 2008 og videre frem til konkursen i juni 2008, er det også uden betydning, at selskabet havde tilgodehavender hos debitorer, jf. f.eks. UfR 1995.43.H, TfS 1984.224 og TfS 1985.746.

I UfR 1995.43.H var der i en murermestervirksomhed betydelige tilgodehavender hos debitorer og efter kurators beretning var årsagen til konkursen manglende afregninger fra navnlig en debitor. På trods heraf var der handlet culpøst, og der skulle ske nulstilling.

Sagsøgeren bærer således risikoen for, at tilgodehavender ikke blev indbetalt til tiden, jf. også Inddrivelsesvejledningen afsnit M.2.1.1. som citeret ovenfor.

Hertil kommer, at selskabet gennem en længere periode forud for den 1. januar 2008 havde ikke ubetydelige tilgodehavender hos debitorer, jf. selskabets årsrapporter for 2006/2007 og 2005/2006 (hhv. bilag A, side 10 og bilag B, side 9), hvorfor sagsøgeren havde pligt til udvise særlig agtpågivenhed, hvilket han har forsømt ved at fortsætte driften af selskabet og betale løn til sig selv.

Sagsøgeren har henvist til, at sagsøgeren den 30. januar 2008 indbetalte A-skat restancer for november 2007 af 148.915 kr. og for oktober 2007 af 72.662 kr. (replikken, side 2, 4. sidste afsnit).

Over for selskabets alvorlige økonomiske situation og voksende gæld er disse enkeltstående indbetalinger imidlertid uden betydning i sagen, jf. f.eks. UfR 1995.43.H.

Det bestrides, at lønnen til sagsøgeren har været ubetydelig set i forhold til virksomhedens samlede omsætning.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagens parter er enige om, at 4 ud af 5 betingelser for at nulstille den af selskabet for A´s indeholdte, men ikke afregnede A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2008 til og med 30. juni 2008 er opfyldt, således at der alene under denne sag er tvist om, hvorvidt betingelsen om culpa er opfyldt.

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at selskabets årsregnskab for 2005/ 2006 viste en negativ egenkapital på ca. 1,2 million kr. samt et underskud på 1,2 million kr. og en gæld på ca. 3 millioner kr., hvoraf 2,7 million kr. var kortfristet gæld. Det lægges endvidere til grund, at årsregnskab for 2006/2007 viste et overskud på ca. 200.000 kr., men en negativ egenkapital på ca. 1 million kr., ligesom gælden var steget til 3,9 million kr., hvoraf 3,7 million kr. var kortfristet gæld. I begge årsregnskaber tog revisor forbehold overfor regnskabet og anførte blandt andet, at der var "betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften". Årsregnskabet for 2006/2007 med revisors påtegning blev den 25. oktober 2007 underskrevet af direktør A.

Det lægges yderligere til grund, at selskabets situation forværredes i den følgende periode, således at det af statusrapporten for perioden 1. maj 2007 til 30. april 2008 fremgår, at årets resultat er et underskud på ca. 1,2 million kr., og at gælden var steget til ca. 4,3 million kr., ligesom selskabet havde en negativ egenkapital på knapt 1 million kr., og de likvide midler var på ca. 41.000 kr. I andet halvår af 2007 steg selskabets gæld til SKAT til ca. 700.000 kr., hvoraf ca. 220.000 kr. blev betalt i januar 2008, og i 2008 blev der ikke afregnet A-skat, Arbejdsmarkedsbidrag eller moms til SKAT, således at selskabets gæld til SKAT pr. konkursdatoen den 23. juni 2008 var ca. 1,1 million kr.

På baggrund af de dårlige regnskabsresultater og revisors påtegninger burde A, som direktør i selskabet have skærpet opmærksomheden på selskabets økonomiske situation, og herunder sørget for udarbejdelse af for eksempel perioderegnskaber eller konkrete handleplaner, hvilket ikke er sket. I hvert fald fra januar 2008 - efter at nogle betydelige debitorer havde standset betalingerne eller var gået konkurs - måtte det have stået A, som direktør, klart, at hvis selskabet fortsatte, ville den indeholdte A-skat ikke kunne betales.

Det forhold, at der i perioden 2006 til 2008 af selskabets ledelse er ydet betydelige lån til selskabet, og at der i januar 2008 blev indbetalt ca. 400.000 kr. kan ikke i sig selv begrunde, at der ikke er udvist culpa.

Det forhold, at en del af de økonomiske vanskeligheder skyldtes, at nogle betydelige debitorer havde standset betalingerne eller havde store økonomiske problemer og derfor ikke betalte gælden til selskabet, må anses som en erhvervsrisiko, der ikke fritager A for ansvar.

Retten finder det ikke sandsynliggjort, at selskabets økonomiske problem var forbigående, og under de anførte omstændigheder har A som direktør handlet ansvarspådragende.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens resultat skal A til dækning af skatteministeriets udgifter til advokat betale sagsomkostninger som nedenfor bestemt

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøgeren, A, under denne sag nedlagte påstand.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 20.000,00 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter