Dato for udgivelse
08 Oct 2012 14:07
Dato for afsagt dom/kendelse
31 May 2012 08:20
SKM-nummer
SKM2012.549.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10E-4912/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Kurerkørsel, tillægsafgift, akktion, vagt, privatbenyttelsesafgift
Resumé

Retten fastslog ved sin dom, at sagsøgeren med rette var blevet beskattet af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

I sin begrundelse herfor henviste retten til, at sagsøgeren var blevet standset som fører af den pågældende bil, at der i bilen blev fundet varer, der var indkøbt til sagsøgerens private husstand, og at sagsøgeren ifølge sin egen forklaring var i færd med at fragte disse varer til sin bopæl.

Endvidere henviste retten til, at sagsøgeren var ansat som driftsleder i det selskab, der havde stillet bilen til rådighed, at sagsøgeren gennem et holdingselskab var medejer af dette selskab, og bilen var mere egnet til privatkørsel end til kurerkørsel.

Under disse omstændigheder tiltrådte retten, at der gjaldt en formodning for, at bilen var stillet til rådighed for privat anvendelse, og denne formodning havde sagsøgeren ikke afkræftet.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 4
  
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.5.14.1.12


Parter

A
(Advokat Christian Perplies Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Sara Spiro Svendsen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Schultz-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A, i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, skal beskattes af værdien af fri bil i indkomståret 2007 med 73.125 kr.

A har nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans indkomst for 2007 nedsættes med værdien af fri bil opgjort til 73.125 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at A alene kan indkomstbeskattes med værdien af fri bil i den pågældende måned, april 2008, og således ikke skal indkomstbeskattes for værdien af fri bil i 2007.

A har endvidere nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A blev den 30. januar 2007 ansat i selskabet H1 ApS, der driver virksomhed med kurerkørsel, primært som underentreprenør for virksomheden G1. I A´s ansættelseskontrakt hedder det blandt andet:

"...

2. Arbejdsbeskrivelse

Medarbejderen ansættes som driftsleder. Driftslederen har ansvaret for den daglige drift af firmaet. Dette indebærer vedligeholdelse af biler, administration, indkøb, kørsel samt diverse forefaldende arbejde.

3. Arbejdssted

Medarbejderen har ikke fast arbejdssted.

Arbejdsgiverens adresse er:

H1

...1

...

8. Arbejdstid

Der er ikke aftalt nogen fast arbejdstid. Medarbejderen er forpligtet til at arbejde herudover i nødvendigt omfang. Medarbejderen skal endvidere deltage i firmaets vagtordninger.

..."

Af årsrapporten for 2007 for selskabet H1 fremgår, at selskabets direktion bestod af A, og at selskabet var ejet af ham.

Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 21. februar 2011 fremgår, at direktionen udgøres af MA og KE. Det fremgår videre, at selskabet er stiftet af H1 Holding ApS. Af en udskrift af 21. februar 2011 vedrørende dette selskab fremgår, at det er stiftet af A, KE, MS og MA, og at de samme personer udgør selskabets direktion.

I forbindelse med en kontrolaktion af gulpladebiler gennemførte SKAT den 3. april 2008 kl. 17.46 en kontrol af en Porsche tilhørende H1. Bilen, der blev erhvervet af selskabet den 27. april 2007, er registreret første gang den 16. december 2004 og var frem til kontroltidspunktet registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

Ved afgørelse af 19. september 2008 fastslog SKAT, at bilen var anvendt af A i privat øjemed, og at han derfor skulle beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1. I relation til selskabet traf SKAT samme dag afgørelse om, at ændre bilens anmeldte status fra udelukkende erhvervsmæssig anvendelse til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2.

Begge afgørelser blev indbragt for Landsskatteretten, der ved kendelser af 23. november 2009 og 1. september 2010 stadfæstede SKATs afgørelser.

I Landsskatterettens kendelse af 1. september 2010 vedrørende forhøjelsen af A´s personlige indkomst hedder det blandt andet:

"...  

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Værdi af fri bil ansat til 73.125 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant.

Sagens oplysninger

SKAT har torsdag den 3. april 2008 kl. 17.46 gennemført kontrol af varebil, mrk. Porsche med registreringsnummer ... . Kontrollen blev foretaget på ...2 .

Bilen er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse for ejeren og blev den pågældende dag standset med klageren som chauffør. I bilens varerum var der bl.a. trapezplader og motorolie. Foran i bilen var der bl.a. en pakke bleer (4 - 9 kg), morgenmadsprodukter samt flydende vaskemiddel.

Klageren oplyste, at han var på vej hjem for at spise, og at han skulle på arbejde igen. Trapezpladerne skulle afleveres til en kunde.

Klageren er med i selskabets direktion.

Bilens nyvognspris udgjorde 550.000 kr. inkl. moms. SKAT har beregnet beskatningsgrundlaget for 2007 til at udgøre 75 % af nyvognsprisen eller 412.500 kr. Beskatningen for april til december i 2007 er ansat til 73.125 kr. ((300.000 * 25 % + 112.500 * 20 %) * 9/12).

SKATs afgørelse

Bilen blev ved standsningen anvendt til et for klageren privat formål. Beskatningen foretages efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er henset til,

at  

transport mellem hjem og arbejde anses ikke for erhvervsmæssig kørsel men for privatkørsel, samt

at

der i bilen var varer indkøbt til klagerens husstand.

Vagtordningen for klageren som driftsleder kan ikke anses at opfylde de krav, der stilles om kørsel i vagtordninger, men anses udelukkende for kørsel mellem hjem og firmaets adresse. Der er yderligere henset til, at klageren oplyste, at formålet med hans kørsel på standsningstidspunktet var for at køre hjem, for at spise, for herefter at køre tilbage til arbejdet.

Bevisbyrden for, at bilen er anvendt til privatkørsel, er ændret fra at være SKAT´s til at være klagerens, idet bilen er standset i et privat ærinde.

Angående vagtordningen har SKAT lagt vægt på, at klageren som driftsleder alene anses at have vagt for at køre til selskabets adresse. Kørsel mellem den private bopæl og selskabets adresse i forbindelse med en vagtordning opfylder ikke de krav, der stilles for kørsel i en vagtordning. Der er henvist til SKM2008.354.SKAT og SKM2006.481.HR.

Selskabet har 4 egentlige varebiler, der anses at tjene selskabets drift. Bilen, klageren blev stoppet i, mrk. Porsche, må betegnes som en hovedaktionær-/personvogn.

Klagerens påstand og argumenter

SKATs afgørelse er begrundet med bl.a., at betingelserne for ikke at blive beskattet af fri firmabil ved tilkaldevagt ikke er opfyldt. SKAT redegør ikke hvorfor eller hvilke krav, der ikke er opfyldt.

Det gøres gældende, at afgørelsen er truffet uden partafhøring.

Der henvises til SKATs processuelle regler afsnit E.3 om sagsbehandlingsreglerne samt afsnit F om virkning af formelle mangler ved sagsbehandling.

Det gøres gældende, at forvaltningslovens § 24 ikke er overholdt og at afgørelsen er ugyldig.

Det gøres endvidere gældende, at betingelserne for ikke at blive beskattet af fri firmabil ved tilkaldevagt er opfyldt.

Betingelserne for ikke at blive beskattet af fri firmabil ved tilkaldevagt er, at skatteyderen skal opfylde 7 punkter som følger:

1)  

Medarbejderens rådighedsbeløb skal være reel.

2)

Firmabilen må kun tages hjem på de dage, hvor der er risiko for at man kaldes på arbejde.

3)

Firmabilen må kun være parkeret ved medarbejderens bopæl.

4)

Medarbejderen skal være til rådighed som tilkaldevagt (rådighedsperioden)

5)

Medarbejderen skal være pålagt reelle restriktioner i privatlivet i rådighedsperioden

6)

Tilkaldene skal ske til adresser, man ikke kender på forhånd.

7)

Vagtperioder skal være begrænsede.

Det gøres gældende, at klageren opfylder disse punkter.

Punkt 1 er dokumenteret ved ansættelseskontrakt og vagtskema. SKAT har ikke sandsynliggjort eller redegjort for deres påstand, som forvaltningsloven foreskriver.

Punkt 2. Der er risiko for, at skatteyderen bliver tilkaldt hver dag, idet man ikke kan fastslå, hvornår kunder ringer og bestiller en ydelse. SKAT har igen ikke sandsynliggjort eller redegjort for deres påstand, som forvaltningsloven foreskriver.

Punkt 3. SKAT har heller ikke her sandsynliggjort eller redegjort for deres påstand, som forvaltningsloven foreskriver.

Punkt 4 er dokumenteret ved ansættelseskontrakt og vagtskema. SKAT har heller ikke her sandsynliggjort eller redegjort for deres påstand, som forvaltningsloven foreskriver.

Punkt 5. Da man ikke kan deltage i fødselsdage, fester, besøge venner, må det anses at have reelle restriktioner i privatlivet. SKAT har heller ikke her sandsynliggjort eller redegjort for deres påstand, som forvaltningsloven foreskriver.

Punkt 6. Hvordan kan skatteyderen kende de adresser, hvor kunderne ringer fra eller have bragt noget til og fra m.v., ordren kommer fra G1´s kørselsleder. SKAT har heller ikke her sandsynliggjort eller redegjort for deres påstand, som forvaltningsloven foreskriver.

Punkt 7. Da vagtperioderne bliver fordelt, udarbejdet på et skema, er dette punkt også dokumenteret.

De nye regler er først trådt i kraft fra juni måned 2007, hvor den modsatte bevisbyrde gør sig gældende. Dvs. SKAT skal bevise, at bilen er anvendt privat. Denne bevisførelse er ikke sket - og kan ikke føres, da bilen ikke er anvendt privat.

Det bestrides, at klageren er blevet standset i et privat ærinde.

Klageren har skiftet repræsentant, mens sagen har verseret ved Landsskatteretten. Ved processkrift af 29. juni 2010 er der nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse af 19. september 2008 er ugyldig og skal ophæves.

Ved supplerende sagsfremstilling har repræsentanten bemærket, at klageren i år 2007 arbejdede i selskabet H1, som drev og fortsat driver kurervirksomhed, hovedsagligt i underentreprise for virksomheden G1. Selskabet H1´s firmaadresse er ...1 .

Den 3. april 2008 havde klageren kurervagten, hvilket arbejde bestod i at køre varer ud til kunder. Han skulle afhente "trapezplader og spånskruer" i Silvan for G1 til aflevering hos en kunde som bor under 500 meter fra klagerens privatadresse.

Efter afhentning af varerne i Silvan kørte klageren tilbage til firmaadressen og parkerede bilen der. Han gik herefter de ca. 100 meter til Føtex og købte ind i arbejdstiden og lagde sine private indkøb på forsædet og varerne til kunden i varerummet for herefter, at køre ud og aflevere varerne til kunden. Klageren passerer sin egen bopæl på vej ud til kunden.

Klageren blev standset af politiet. Klageren oplyste politiet, at han var på vej ud og aflevere kundens varer og kørte forbi sin egen bopæl, hvorfor han tillige afleverede de private varer på sin bopæl og fik aftensmad.

Det er gjort gældende, at det er ubestridt, at klageren arbejdede som kurer og skulle aflevere varer hos en kunde og i øvrigt havde kurervagten den 3. april 2008. Klageren har ved sagens bilag dokumenteret, at han har ført bilen erhvervsmæssigt og ikke har været på noget svinkeærinde. Han ejer i øvrigt en privat bil.

Til de af SKAT angivne vægtede kriterier bemærkes følgende:

1)

at der i bilen var private varer, hvorfor bilen blev anvendt privat
   
Under henvisning til de fremlagte bilag synes det usagligt at lægge til grund, at bilen anvendes privat, blot fordi der er private varer på førersædet i bilen.

     

2)

at klager ikke kan være i vagtordning, når han er driftsleder
   
SKAT har ikke nærmere begrundet, hvorfor klageren ikke kan være i en vagtordning. Han har fremlagt dokumentation for sin ansættelse, han havde vagten den 3. april 2008, og han har redegjort for sin færden. Det synes usagligt at lægge til grund, at klageren ikke kan være i en vagtordning.

     

3) og 4)

at klageren har bevisbyrden for, at bilen anvendes erhvervsmæssigt
  
Det bestrides at klageren har bevisbyrden. Derimod opfordres SKAT til at løfte bevisbyrden for, at klageren anvendte bilen privat. Bilagene støtter klagerens påstand. Det synes usagligt at lægge til grund, at klageren har bevisbyrden for, at bilen ikke blev anvendt privat, idet det samtidig gøres gældende, at klageren under alle omstændigheder har løftet sin bevisbyrde.

     

5)

at SKAT ikke finder, at en Porsche kan anvendes som kurer-varebil
   
Da det synes helt åbenbart, at SKATs kriterier om, at en sådan bil ikke kan anvendes som varebil er usaglig, er der ikke kommenteret yderligere på dette.

      

6)

at klager burde have anvendt en anden bil end Porsche
  
Da det synes helt åbenbart, at SKATs kriterier om, at en anden bil skulle have været anvendt er usagligt, er der ikke kommenteret yderligere på dette.

Der er ved afgørelsen inddraget usaglige kriterier, som i øvrigt ikke er støttet af de i sagen fremlagte bilag eller sagsfremstilling i øvrigt.

Sagsfremstillingen og samtlige de i sagen fremlagte bilag støtter klagerens påstand om, at varebilen blev anvendt til erhvervskørsel. Klageren havde vagten den 3. april 2008 og skulle levere varer til en kunde få hundrede meter fra sin bopæl. Varerne til kunden var i bilen på standsningspunktet. Klageren har redegjort og ved sagens bilag dokumenteret, at der ikke er foretaget private indkøb med firmaets varebil, og han har ikke været på et svinkeærinde.

Klageren ejer en privat bil, hvilket bestyrker, at han ikke har brug for at køre privat i virksomhedens bil, og SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at varebilen blev anvendt privat, men klageren har derimod løftet bevisbyrden for, at den blev anvendt erhvervsmæssigt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af ligningslovens § 16, stk. 4, fremgår bl.a. følgende:

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

1.   

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtig efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

2.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Firmabiler, registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvist er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Der er ved Landsskatterettens afgørelse af 23. november 2009 truffet afgørelse om, at der skulle have været betalt tillæg for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse i henhold til vægtafgiftslovens § 2. Afgørelsen er ikke indbragt for domstolene.

Betingelserne for, at forholdet som udgangspunkt ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, er således ikke længere opfyldt.

Det er i øvrigt Landsskatterettens opfattelse, at det er sandsynliggjort, at der er kørt privat i bilen. Der er herved lagt vægt på, at selskabets bil er blevet anvendt til kørsel fra selskabets adresse til A´s private bopæl, og at han på standsningstidspunktet havde private varer i sin bil.

Landsskatteretten finder ikke, at SKATs afgørelse skal anses for ugyldig, idet afgørelsen må anses at opfylde begrundelseskravene i henhold til forvaltningslovens § 24. Der ses ikke at være inddraget usaglige kriterier.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han ejer 25 % af anparterne i selskabet H1 Holding ApS, der ejer H1. De er fire ejere, der hver ejer 25 % og har lige stemmevægt. Aktiviteten i H1 ophørte, da G1 i sommeren 2011 opsagde kontrakten med selskabet. KE og MA var direktører i selskabet. Han har aldrig været direktør, og det er således en fejl, når han i årsregnskabet for 2007 og 2008/09 er omtalt som sådan.

Hans arbejde bestod hovedsagligt i at køre som kurer og sørge for, at bilerne var i orden. Vagtplanen blev lagt af KE og MA, men han hjalp indimellem til. De havde ikke et fast arbejdssted og ingen varmestue, hvor chaufførerne ventede mellem turene. Den enkelte chauffør havde ingen fast bil til disposition. I april 2008 havde virksomheden blandt andet en Ford, en VW Transporter, en Citroen og en Porsche. Alle bilerne var på gule plader, og alle ansatte havde underskrevet en fraskrivelseserklæring.

En normal arbejdsdag gik fra kl. 6 om morgenen til omkring kl. 19 om aftenen og begyndte ved, at man om morgenen tændte sin mobiltelefon og sin mobile terminal, hvorfra man fik besked om bestilte ture. En ordre kom i stand ved, at kunden henvendte sig til G1, der ringede videre til H1. På en typisk dag kendte han ikke sine ture på forhånd. Han bestemte ikke, hvilken bil han kørte i.

Chaufførerne havde både vagter og backup-vagter. På de vagtplaner, G1 udfærdigede, var det tilfældigt, hvilke navne der blev angivet. Der kunne lige så godt have stået H1, da de i selskabet selv fordelte vagterne imellem sig. Aftenvagten, der begyndte kl. 19, bestod blandt andet i kørsel af bagage for G2 og G3. Når bagagevagten var slut, stod man standby. De var to på vagt ad gangen. Når man havde vagt, skulle man være klar til at køre, hvis der blev ringet. Når han havde vagt, kunne han derfor eksempelvis ikke gå til fest. Vagtskemaet vedrørte kun aftentimerne. Om dagen var alle på arbejde. Direktøren havde bestemt, at de skulle købe en Porsche. Bilen har været udstyret med reservedele til de øvrige biler. Når man havde bagvagt, havde man også bilen med hjemme. Når bilerne ikke var i brug, holdt de på ...1. Selskabets biler var kun parkeret hos ham, når han havde vagt.

Han havde og har en privatbil. Han har aldrig kørt med sine børn i Porschen. Hans ægtefælle havde ikke kørekort på daværende tidspunkt.

Den 3. april 2008 havde han aftenvagten. Hans bror kørte ham til Føtex hvor han købte de varer, der blev fundet i bilen ved kontrollen. Han mødtes med KE på parkeringspladsen ved Føtex, hvor han fik overdraget Porschen. Adressen, ...1 er KE´s privatadresse, men er også selskabet H1´s adresse. Føtex ligger 20 meter derfra. Han kørte til ...3 i Porschen og modtog nogle trapezplader, som han kvitterede for på bestillingssedlen. Pladerne skulle leveres til virksomheden G4. Når der står 15. april 2008 på turbestillingen er det formentligt, fordi turen først er tastet ind i G1´s system nogle dage senere.

Da han blev standset af politiet og SKAT, fortalte han, at han var på vej til ...4 med en bestilling. Han forklarede også, at der var private varer i bilen. Efter at have ventet et stykke tid på stedet, spurgte han, om han måtte køre videre, hvilket han fik lov til. Han ville gerne have noget at spise. Han kørte herefter til G4 og afleverede de bestilte varer, hvorefter han kørte hjem i Porschen.

KE har forklaret blandt andet, at han er direktør i H1. Holdingselskabet ejes af 4 anpartshavere, der hver ejer 25 % og har samme stemmerettigheder. Han kørte selv som chauffør, men havde derudover ansvaret for selskabets økonomi, personale og vedligeholdelse af biler. Chaufførerne havde ingen fast bil, de kunne råde over. Hvis en bestilling ikke kunne være i den bil, chaufføren kørte i, byttede man bil eller afviste bestillingen. Selskabet leverede døgnservice, og de fordelte selv vagterne, som de fik fra G1, internt. Når man var på vagt, skulle man altid kunne kontaktes på telefonen. Hvis man var forhindret i at tage en bestilling, ringede man til bagvagten. ...1 er hans privatadresse, hvor selskabet også havde sin adresse. Føtex ligger 20 meter fra ...1 .

Den 3. april 2008 var han på arbejde, og han overlod Porschen, som han havde kørt i, til A på parkeringspladsen ved Føtex. Bestillingen fra G4 kom ind på hans terminal.

CA har blandt andet forklaret, at hun er gift med A og har set Porschen, når hendes ægtefælle havde vagt. Hun og børnene har aldrig kørt i bilen, og hendes ægtefælle har ikke brugt bilen i forbindelse med indkøb og lign. Når han var på arbejde, kom han indimellem hjem for at spise frokost, og så kørte han i bilen. Når han havde aftenvagt, kunne han ikke gå ud, fordi han stod standby.

YI har blandt andet forklaret, at han har været ansat som chauffør i H1. Han fik ture gennem G1 central. En arbejdsdag gik fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 24.00. Han kørte op til 10 ture på en almindelig arbejdsdag. Selskabets direktører, MA og KE, bestemte, hvilken bil han skulle køre. Han kørte både i Forden, Porschen og Nissanen. Han havde aftenvagt en gang om ugen, og når han havde vagt, skulle han stå standby. Når han var på arbejde, tog han bilen med hjem aftenen i forvejen. Han ved ikke, om de andre chauffører også gjorde det. I weekender havde han nogle gange bilen med hjem, hvor den så stod ind til mandag morgen.

MK har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som chauffør for H1. Han fik sine ture fra G1. KE og MA bestemte, hvilken bil han skulle køre i. Bilen hentede han på Føtexs parkeringsplads om morgenen. Han kørte i alle selskabets biler. I en periode havde han en fast bil, men det var en tilfældighed, at det blev sådan. En normal arbejdsdag begyndte kl. 6 om morgenen og sluttede kl. 19. Derudover var der vagter, der begyndte kl. 19 og varede til dagen efter. Når han ikke var på arbejde, stillede han bilen på parkeringspladsen ved Føtex. Selskabets kontor lå lige ved siden af i et butikscenter. Man kunne hente nøglerne til bilerne på kontoret, men man skulle ringe og aftale det med KE eller MA. Man kunne ikke opholde sig på kontoret mellem turene, derimod var der en slags varmestue i G1´s lokaler på ...5, som de benyttede.

BA har blandt andet forklaret, at han er A´s bror. Han har arbejdet som chauffør i H1. Når en arbejdsdag begyndte, kendte han ikke altid sine ture i forvejen. Han tog den bil, der var til rådighed. Enten fik han den overdraget af den chauffør, hvis vagt sluttede, eller også hentede han bilen på ...1. KE og MA havde nøglerne til bilerne og bestemte, hvilken bil man kunne køre i. Tildelingen afhang blandt andet af opgavens karakter. Der var et kontor på ...1, som ikke var KE´s privatbolig. Når man havde aftenvagt, stod man til rådighed. Hvis man ikke havde mulighed for at påtage sig en vagt, kunne man bytte indbyrdes.

MA har forklaret blandt andet, at han er direktør i selskabet H1. Han kørte selv som chauffør, men var også ansvarlig for økonomi og indkøb af biler. De kendte ikke altid på forhånd, de ture de skulle køre i løbet af en arbejdsdag. Selskabet ejede 6-7 biler, der blev fordelt efter behov af KE og ham. Han ved ikke, hvorfor Landsskatterettens afgørelse, hvor bilens status blev ændret fra udelukkende erhvervsmæssig anvendelse til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, ikke er indbragt for domstolene. En vagt begyndte normalt kl. 19, og der var mulighed for at bytte internt. Selskabet havde ikke noget kontor. KE boede i en lejlighed på ...1.

Parternes synspunkter

A har navnlig anført, at han den dag, kontrolaktionen fandt sted var på arbejde, og derfor anvendte bilen erhvervsmæssigt. Han var undergivet en vagtordning, hvorfor han var berettiget til at medbringe bilen til sin bopæl. Da han blev stoppet, var der varer til en kunde i bilen. Det forhold, at der også blev fundet private varer i bilen, godtgør ikke, at han kørte privat i bilen. Bilen kunne anvendes som kurerbil. Han ejer selv en personbil, og han har derfor ikke behov for at køre privat i sin arbejdsgivers bil.

Det bestrides, at han er eneejer af selskabet H1, og at han udgør direktionen i selskabet, ligesom det bestrides, at han udøver bestemmende indflydelse i selskabet.

Til støtte for den subsidiære påstand er det anført, at såfremt det lægges til grund, at han har foretaget privat kørsel den 3. april 2008, er det alene dokumenteret, at han denne dato har foretaget privat kørsel, og han skal derfor alene beskattes den pågældende måned.

Skatteministeriet har anført, at A skal beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, idet Porschen har været stillet til rådighed for hans private benyttelse af hans arbejdsgiver.

Værdien af en bil, der af arbejdsgiveren er stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse, beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Ifølge den praksis, der er knyttet til bestemmelsen, gælder der en formodning for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, 1. til 9. punktum, og den formodning, der gælder herefter, finder ifølge ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum, kun anvendelse på gulpladebiler, såfremt der skal betales tillægsafgift for anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2. Det gøres gældende, at A´s anvendelse af bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. pkt.

Dette støttes i første række på, at Landsskatteretten ved kendelse af 23. november 2009 traf afgørelse om, at der skulle have været betalt tillæg for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse i henhold til vægtafgiftslovens § 2, og da afgørelsen ikke ses at være indbragt for domstolene, kan ligningslovens dagældende § 16, stk. 4, 10. pkt., ikke føre til, at Porschen ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. pkt.

I anden række støttes det på, at A de facto har benyttet Porschen privat. Der henvises til, at SKAT ved kontrolaktionen den 3. april 2008 konstaterede, at der i Porschen foruden nogle trapezplader, der skulle leveres til en kunde, var varer indkøbt til brug for A´s private husstand, og at han oplyste over for Skat, at han var på vej hjem for at spise, og at han derefter skulle på arbejde igen. Porschen er endvidere egnet til privat anvendelse. Hertil kommer, at A er en del af selskabets ultimative ejerkreds, at han i hvert fald er direktør og har bestemmende indflydelse i moderselskabet til det her omhandlede selskab, og at han derfor må anses for at udøve bestemmende indflydelse i datterselskabet.

Under disse omstændigheder påhviler det A i overensstemmelse med almindelige bevisbyrderegler ved fremlæggelse af kørselsregnskab og fraskrivelseserklæring at godtgøre, at bilen ikke har været benyttet privat, og det har han ikke gjort.

Det bestrides, at den særlige praksis, der gælder for vagtordninger finder anvendelse på den foreliggende situation. Det er således ikke dokumenteret, at der bestod en vagtordning, hvor vagterne udgik fra A´s bopæl. De trapezplader, der lå i Porschen skulle afleveres til en allerede kendt kunde, og kørslen med pladerne er derfor ikke at betegne som et ukendt tilkald til en på forhånd ukendt adresse. A har endvidere ikke godtgjort, at vagtordningen indebar en reel rådighedspligt for ham.

Uanset om der skulle eksistere en vagtordning, bestrides det, at det var denne ordning, der var årsag til, at A kørte til sin bopæl i den omhandlede Porsche. Kørslen havde derimod privat karakter, og var et svinkeærinde til opfyldelse af private formål.

Det har endvidere formodningen imod sig, at A, henset til at selskabet råder over flere køretøjer med et stort lukket varerum egnet til transport af forskellige typer og størrelse af gods, kører kurervirksomhed i en Porsche. Dette navnlig henset til, at der i en reel vagtordning ikke på forhånd vil være kendskab til, hvilke transporter der skal udføres i løbet af vagten.

Det af SKAT udøvede bevisskøn er udøvet under iagttagelse af reglerne for skønnets udøvelse, og A har ikke heroverfor godtgjort, at SKAT har inddraget usaglige kriterier, ligesom han heller ikke på anden måde har godtgjort, at SKAT har foretaget et ulovligt bevisskøn.

Vedrørende den subsidiære påstand har Skatteministeriet anført, at der i en situation som den foreliggende, hvor en person med bestemmende indflydelse har adgang til at råde over en firmabil, er en formodning for, at bilen hele tiden har stået til rådighed for personens private anvendelse i ligningslovens § 16, stk. 4's forstand. A har ikke godtgjort, at der er sket en ændring i anvendelsen af bilen, således at bilen kun stod til rådighed for hans private anvendelse i april 2008.

Rettens begrundelse og afgørelse

A blev den 3. april 2008 standset som fører af en Porsche tilhørende selskabet H1, som han ifølge sin ansættelseskontrakt var ansat som driftsleder i. I bilen blev fundet varer, der var indkøbt til A´s private husstand, og som han ifølge sin egen forklaring skulle fragte til sin bopæl. Uanset der også blev fundet varer, der skulle leveres til en kunde, finder retten det godtgjort, at A har anvendt bilen til privat kørsel, og bilen er derfor omfattet af reglen om beskatning af den private rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

A var som anført ifølge ansættelseskontrakten ansat som driftsleder i H1, som han gennem holdingselskabet H1 ApS var medejer af. Porschen var mere egnet til privatkørsel end til kurerkørsel. På denne baggrund finder retten, at der som anført af Skatteministeriet består en formodning for, at bilen siden anskaffelsen i april 2007 har stået til rådighed for A´s private anvendelse, hvilken formodning A ikke, uanset de afgivne forklaringer, har afkræftet.

Som følge af det anførte tager retten herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens forløb og udfald skal A i sagsomkostninger betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter