Dato for udgivelse
07 Sep 2012 08:37
Dato for afsagt dom/kendelse
11 Apr 2012 11:21
SKM-nummer
SKM2012.499.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 5-1395/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Tilskud, goodwill
Resumé

Sagsøgeren, et dansk selskab, var blevet tilskudsbeskattet som følge af køb til underpris af aktier i et litauisk selskab, som var ejet af samme hovedanpartshavere som det danske selskab. Hovedanpartshaverne i det litauiske selskab havde solgt aktierne til kr. 180.000,-, hvorimod Landsskatteretten havde skønnet værdien af aktierne til kr. 980.000,-. Sagsøgeren var følgelig blevet tilskudsbeskattet af differencen på kr. 800.000,-.

En under sagen indhentet syns- og skønserklæring konkluderede, at der ikke var et almindeligt marked for handel med selskaber med en tilsvarende aktivitet som det litauiske selskab, samt at værdien af aktierne for en uafhængig tredjemand var kr. 572.084,-, men kr. 930.083,- for sagsøgeren.

Skattemyndighedernes skøn over værdien af aktierne i det litauiske selskab blev ikke tilsidesat. Under angivelse af en række faktuelle omstændigheder samt under henvisning til, at der måtte lægges vægt på den værdi, som aktierne havde for sagsøgeren - og ikke for en uafhængig tredjemand - samt til, at skønsmanden med dette udgangspunkt havde vurderet værdien af aktierne til kr. 930.083,-, fandt retten ikke, at skattemyndighedernes ansættelse af værdien af aktierne var sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag eller gik ud over rammerne af det skøn, som må tilkomme dem at foretage.

Reference(r)
Ligningsloven § 2, stk. 1
Statsskatteloven § 4
TSS-cirkulære 2000-9 (Værdiansættelse asf aktier og anparter)
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 C.C.6.4.1.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 C.D.11.1.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.3.5.4.4

Parter

H1 ApS
(Advokat Peter Stanstrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Martin Sønnersgaard)

Afsagt af retsassessor

Henrik Barfod

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligte at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 690.000 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

H1 er og har siden stiftelsen i 1997 været ejet i lige sameje mellem B og A. B og A har tillige i lige sameje ejet det litauiske selskab H2. H1 købte i starten af 2002 den samlede aktiekapital i H2 med overdragelse pr. 1. juli 2002.

Skattemyndighederne anfægtede, at markedsprisen for aktierne var 180.000 kr. Landsskatteretten afsagde den 13. februar 2009 kendelse herom, hvori blandt andet er anført følgende:

"...

Retten skal bemærke, at SKAT, på baggrund af resultaterne for 1999, 2000 og 2001 samt med en kapitaliseringsfaktor svarende til en forventet levetid på 3 år, har beregnet goodwill til 690.000 kr. Der henvises i det hele til SKATs beregning af goodwill. Retten skal yderligere bemærke at parterne er enige om, at selskabets indre værdi i 2001 udgjorde ca. 290.000 kr.

Herefter findes aktierne passende at kunne ansættes til 690.000 kr. Da selskabet alene har betalt 180.000 kr. for de erhvervede aktier beskattes selskabet af differencen mellem den ansatte værdi og det betalte, i alt ca. 800.000 kr. efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Retten har ved afgørelsen henset til, at der ikke er fremlagt oplysninger, som i tilstrækkelig grad dokumenterer, at den af Ligningsrådet vejledende goodwillberegning ikke konkret skal finde anvendelse. Der er ej heller fremlagt oplysninger om faktiske omstændigheder knyttet til H2, som med fornøden sikkerhed indikerer, at den af SKAT beregnede goodwill ikke svarer til, hvad en uafhængig køber må antages at ville betale under de foreliggende omstændigheder på det konkrete handelstidspunkt. Retten har yderligere henset til, at den ansatte goodwill synes at være ansat forsigtigt på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt, idet den forventede levetid alene er ansat til 3 år.

..."

Der er mellem parterne i denne sag enighed om, at det kan lægges til grund, at der ikke har været almindelig marked primo 2002 for handel mellem uafhængige parter i selskaber med en tilsvarende aktivitet som H2.

Der har været afholdt syn og skøn under sagen.

Skønsmanden er blevet bedt om at besvare bl.a. følgende spørgsmål 2:

"...

Hvad var den skønnede markedsværdi primo 2002 af de samlede kapitalandele i H2.

Syns- og skønsmanden bedes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 2 præcist beskrive og oplyse de momenter og forudsætninger, han har ladet indgå i vurderingen af markedsværdien.

..."

Skønsmanden har hertil svaret:

"...

Værdiansættelsesmetoden:

Udgangspunktet for værdiansættelsen er H2s markedsværdi.

Markedsværdien defineres her som den pris, som selskabet må forventes at overdrage til i fri handel mellem uafhængig køber, og sælger med rimelig viden om alle relevante forhold vedr. selskabet og tekstilindustrien.

..."

Skønsmanden har videre anført, at der findes flere metoder til at beregne værdien af et selskab, hvoraf de i praksis anvendte er indkomstmetoden og markedsmetoden. Skønsmanden har anført, at

"...

der ved brug af indkomstmetoden er DCF-modellen (discount cash flow) den hyppigst anvendte model. Ved hjælp af denne model beregnes nutidsværdien af de fremtidige frie pengestrømme (cash flows), som selskabet forventes at generere fremover gennem driftsindtjening.

...

Da der ikke foreligger et forecast for forventninger til H2s fremtidige drift og balance på værdiansættelsestidspunktet, er DCF-metoden i dens normale form ikke egnet til værdiansættelse af kapitalandelene. Derimod er en tilnærmet DTL baseret på et normaliseret driftsresultat egnet i nærværende sag. I det efterfølgende kaldes denne metode for DCF.

Den justerede DCF metode er identisk med en standard DCF-beregning, blot med den ene undtagelse, at det antages, at omsætningen og indtjeningen er konstant fremadrettet (for en vis periode).

..."

Skønsmanden har om beskrivelsen af DCF-metoden og anvendelsen heraf bl.a. anført følgende:

"...

I relation til vurdering af markedsværdien af H2 har jeg lagt vægt på, at, det vurderes, at en uafhængig 3. part ved køb af H2 primært vil købe og betale for eksisterende indgåede kontrakter, medarbejderstaben samt produktionsudstyr og lokaler. Det lægges til grund for værdiansættelsen, at H2s kundekreds og forretningsforbindelse var tæt knyttet til A og BAs personer, hvilket fremgår af sagsfremstillingen side 5 til stævning, dateret 12. maj 2009, jf. bilag 1. Det vurderes derfor, at H2s primære konkurrencemæssige fordel var forankret omkring kontakterne til de danske selskaber, der ikke ville blive overført ved et salg til en uafhængig 3. part, da disse kontakter var baseret på relationer knyttet til A og BAs personer.

En potentiel køber af H2 ville derfor miste selskabets primære konkurrencemæssige fordel, med mindre denne var i stand til at udnytte A og BAs kontakter efter et potentielt salg.

..."

Skønsmanden har til brug for beregningen udregnet et gennemsnitligt EBIT (earning before interest ad tax). På baggrund af EBIT fra 2000 og 2001 har skønsmanden beregnet den gennemsnitlige korrigerede EBIT til 249.610 LTL.

Skønsmanden har konkluderet, at værdien af kapitalandele kan sættes til 572.084 kr., såfremt et udbyttet på LTL 130.810 er blevet udbetalt inden overdragelsen i 2002. Parterne er enige om, at dette er tilfældet.

Skønsmanden er desuden blevet bedt om at besvare følgende spørgsmål:

"...

Spørgsmål 3

Såfremt svaret på spørgsmål 2 er 0 kr., bedes syns- og skønsmanden oplyse den skønnede værdi af de samlede kapitalandele i H2 for sagsøgere, der primo 2002 fik overdraget disse andele.

Syns- og skønsmanden bedes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 3 præcist beskrive og oplyse de momenter og forudsætninger, han har ladet indgå i vurderingen af markedsværdien.

..."

På et telefonisk skønsmøde mellem parternes advokater og skønsmanden var der enighed om, at spørgsmål 3 skulle besvares, også selv om besvarelsen på spørgsmål 2 var større end 0. Skønsmanden har herefter anført:

"...

Beskrivelse af anvendelsen af DCF-metoden

Som nævnt vurderer jeg, at den primære konkurrencemæssige fordel for H2 knytter sig til kundekredsen og forretningsforbindelserne, der er forankret omkring A og BAs personlige relationer.

Værdien af H2 vurderes derfor at være højere for sagsøger end for en uafhængig 3. part grundet sagsøgers kontakter til potentielle danske kunder. Dette vurderes også at gælde selvom, at jeg er blevet oplyst i en email fra advokat Peter Stanstrup dateret 9. september 2010, at arbejdet med at finde nye kunder og subcontractors til H2 er udført af H1 mod vederlag, jf. bilag 17.

..."

Skønsmanden har til grund for sin konklusion anført, at værdien af H2 er bestemt som 5-10 års cash flow tillagt en likvidationsværdi af anlægsaktiverne samt anlægskapitalen.

Ud fra en forudsætning om 5 års cash flow har skønsmanden vurderet kapitalandelenes værdi til 804.855 kr.

Ud fra en forudsætning om 10 års cash flow har skønsmanden vurderet kapitalandelenes værdi til 1.305.769 kr.

Skønsmanden har tillige udregnet et gennemsnit, hvor det antages, at der 75% sandsynlighed for, at 5 års cash flow realiseres af 25% sandsynlighed for at 10 års cash flow skal realiseres. Efter udlodning af dividender, er værdien af kapitalandelene under denne forudsætning beregnet til 930.083 kr.

Skønsmanden har desuden besvaret følgende spørgsmål (Spørgsmål 6):

"...

Det er sagsøgers opfattelse, at H2 alene har afholdt udgifter til ledelse, administration og salgsarbejde ved betaling herfor til H1 ApS med følgende beløb:

1999: DKK 310.878

2000: DKK 464.317

2001: DKK 403.010

Det er sagsøgers opfattelse, at udstationerede medarbejdere, der varetager ovennævnte opgaver på daværende tidspunkt normalt ville belaste en virksomhed som H2 med en månedlig udgift på ca. DKK 60.000 til 70.000.

Årsagen til, at H2 ikke er belastet med udgifter i noget større omfang end angivet, er, at ejerne ikke har ønske at belaste H2 mere end højest nødvendigt.

Spørgsmål 6

Skønsmanden bedes oplyst, hvilken betydning - om nogen - det vil have for besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, såfremt ovenstående oplysninger lægges til grund.

..."

Skønsmanden har besvaret spørgsmålet således:

"...

Såfremt det lægges til grund, at afregningspriserne for H1 ikke er sket til gældende markedsniveau ændrer dette ved vurderingen af det normaliserede EBIT-niveau. Under forudsætning af, at der kan fremvises behørig dokumentation for det udførte arbejde i form af arbejdsplan for det udført arbejde, timeopgørelse og gældende markedspriser for disse ydelser.

Da jeg ikke har modtaget sådan dokumentation, har jeg ikke længere vurderet hvorvidt, det vil være mere korrekt at lægge det af sagsøger oplyste omkostningsniveau til grund i værdiansættelsen. I nedenstående og på efterfølgende side har jeg redegjort for de værdimæssige konsekvenser, såfremt det antages, at H2 skulle have haft en udstationeret medarbejder ansat til en månedlig løn på DKK 65.000.

Baseret på sagsøgers oplysninger skal de normaliserede EBIT korrigeres med forskellen mellem en årsløn på 12 * DKK 65.000 = DKK 780.000 og de oplyste afholdte omkostninger til ledelse, administration og salgsarbejde ved betaling herfor til H1 ApS på DKK 392.735 i gennemsnit over årene 1999-2001. Dette svarer til en årlig korrektion af EBIT på DKK 387.265 eller LTL 185.570.

..."

Skønsmanden har om betydningen for besvarelse af spørgsmål 2, såfremt sagsøgers oplysning vedr. lønomkostninger lægges til grund for værdiansættelsen, anført, at markedsværdien af kapitalandelene kan beregnes til 170.574 LTL.

Skønsmanden har om betydningen for besvarelse af spørgsmål 3, såfremt sagsøgers oplysninger vedr. lønomkostninger lægges til grund for værdiansættelsen ud fra en forudsætning om 10 års cash flows, anført, at markedsværdien af kapitalandele opgjort pr. 31. december 2001 kan beregnes til 89.245 LTL.

Skønsmanden har desuden besvaret følgende spørgsmål (spørgsmål 8):

"...

Der er i skønsrapporten på s. 14, 1. kolonne anført følgende:

"...

Værdien af selskabet for en uafhængig 3. part udgøres derfor som nævnt primært af værdien af allerede indgåede kontrakter, medarbejderstaben samt produktionsudstyr og lokaler. Derfor kan værdien af selskabet defineres ud fra den merindtjening som en 3. part ville kunne opnå ved at købe et selskab som H2 fremfor at starte en ny virksomhed. Såfremt en uafhængig 3. part skulle starte op for sig selv ville det indebære betydelige opstartsomkostninger samt en periode, hvor man ikke ville kunne producere.

Værdien af H2 er derfor bestemt som 2 års cash flow tillagt den bogførte værdi af aktiverne.

..."

Spørgsmål 8

A

Skønsmanden bedes oplyse, hvad det er for allerede indgåede kontrakter, der henvises til.

..."

Skønsmanden har besvaret spørgsmålet således:

"...

På det telefonisk afholdte skønsmøde den 19. maj 2010, hvor sagens parter deltog, efterspurgte skønsmanden oplysninger omkring kundelister. Af referatet af afholdt skønsmøde, som er sendt til sagens parter den 1. juni 2010 fremgår:

"...

I forbindelse med værdiansættelsen efterlyste skønsmanden materiale fra PS i form af kundelister, ordrebeholdninger, budget/forecast og værdiansættelsesnotat i forbindelse med overdragelsen af ejerandelene fra B og A til H1 ApS primo 2002 af H2, jf. bilag 16.

..."

Skønsmanden har efterfølgende modtaget materiale vedrørende ordrebeholdning på tidspunktet for overdragelsen af ejerandelen eller anden relevant information omkring kundeforhold.

Skønsmanden har derfor ved værdiansættelsen antaget, at H2 på tidspunktet for overdragelsen af ejerandelene, som det er normal praksis for en ordreproducerende going concern selskab, havde en vis mængde indgåede kontrakter.

..."

Sagsøger har fremlagt et finanskontokort for perioden 1. januar - 31. december 1999 som under overskriften "quality control" har opgjort en saldo på 564.641,86 kr. H1 har anført, at dette er de faktiske udgifter for H1s ydelser til H2 vedr. ledelse og administration af selskabet. H1s advokat har beregnet kapitalandelenes markedsværdi på baggrund af dette beløb efter de samme principper som skønsmanden har beregnet markedsværdien. H1s advokat har på denne baggrund beregnet markedsværdien til 254.176 kr.

Det fremgår af en lønseddel fra april 2005 fra KB, at hun har haft en lønindtægt før skat på 44.800 kr. Sagsøger har anført, at hun der ud over i 2005, hvor hun var ansat i 10 måneder, fik en bonus på i alt 57.965 kr., lige som hun havde fri bil og sygeforsikring og skulle have beregnet feriepenge. Sagsøger har ud fra disse forudsætninger beregnet omkostningerne pr. år til KB til 688.102,90 kr.

Forklaringer

BA har forklaret, at hans kone ejer selskabet H1 sammen med A. Han selv kan ikke eje noget, da han tidligere er gået ned med et firma. Hans kone har dog ikke noget med den daglige drift at gøre. A er hans kones svoger, og ejer halvdelen. De to driver firmaet sammen. Hans baggrund er, at han er født i ...1 og opvokset med sygarn og maskiner. Han har været i lære som købmand og har taget en uddannelse som produktionstekniker på trikotageskolen i ...1. Han har været produktionschef på sin fars virksomhed. I 1979 startede han en virksomhed i ...2, som blev solgt. Han blev købt ud 1986, og ansat som salgsdirektør. Han startede herefter H1. Han har været længe i branchen, som ikke er så stor endda og er et kendt ansigt. A er også kendt i branchen, men knapt så meget, da han er 17-18 år yngre.

H2 blev startet ca. 1996 med støtte til at starte i østersølandene. På det tidspunkt kørte A og B hver deres virksomhed i virksomhedsordning. H1 skaffede ordrer til H2. De fandt nogle bygninger, fandt folk til produktion og administration. De startede med en litauisk direktør, som de måtte fyre efter et par år, da han snød dem, hvorefter de selv overtog ledelsen. De havde også nogle underleverandører, som lavede ting, som H2 ikke kunne producere selv.

Deres kunder ringede til ham og ikke til H2. Han henvendte sig også selv til potentielle kunder, idet han herefter lagde produktionen over i H2. Han har også hjulpet andre med at starte virksomhed i Litauen. H2 ville ikke have haft aktivitet uden ham og H1. H1 tog sig også af reklamationer mv.

Ledelsen af H2 består af ham som administrerende direktør og A som Commercial Director. De penge, de fik for at lede virksomheden blev betalt til H1 af H2. Det var bestemt af de litauiske myndigheder, at det skulle være sådan. De måtte ikke betale som konsulenthonorar.

De var i Litauen 2 uger ad gange pr. måned, så der hele tiden var en af dem. Vederlaget var det, som de mente, de kunne trække ud af virksomheden. Det var ingen guldgrube. De penge, de fik ud af det, var ikke markedssvarende. Det er almindeligt kendt, at det kostede 65-70.000 kr. månedligt, hvis man ville have en person fra Danmark til at lede en virksomhed i Litauen. Lønnen til en litauer ville have været det halve. De har dog nogle andre ledelsesprincipper, så virksomheden ville i så fald være kørt ned.

I 2001 forventede de, at resultatet for 2002 ville blive bedre. På det tidspunkt troede de på fremtiden. I august 2002 fik de dog besked fra to af deres kunder, SH og G1, at de ville stoppe deres ordrer med udgangen af 2002. Disse to kunder stod for 60-65 % af omsætningen.

H1 overdrog aktierne i H2 i 2002, da virksomheden havde en vis størrelse, og da de havde store forventninger til medlemskabet af EU. I 2004 og 2005 ændrede tingene sig, da kunderne flyttede til andre lande, da de var blevet for dyre. De har derfor lagt produktionen om til mere nichepræget produktion og mindre enheder.

På et tidspunkt fik de en henvendelse fra G2 om hjælp til at producere noget specielt, hvilket de sagde ja til, da de havde en underleverandør, der kunne klare det. På det tidspunkt boede KB i Litauen. Hun var direktør for G2s produktion i Litauen, som skulle nedlægges. Hun kontaktede dem, om de var interesseret i at overtage tøjproduktionen til bl.a. G3 og G4. De takkede ja, og ansatte KB. Hun skulle stå for indkøring af den nye afdeling og den daglige drift i den nye afdeling som blev oprettet. Hun blev produktions manager. Hun fik en bonus for firmaets effektivitet. Hun fik fri bil, som dog ikke kostede meget i Litauen, vist nok 48.000 kr. fra ny. Løsningen med KB var billigere for dem, da firmaet så ikke skulle betale for bolig, hjemrejse etc., som man ellers normalt skulle betale.

SK henvendte sig til ham, da hans navn er et godt brand i branchen. Normalt er det at være en lønsystue ikke et brand i sig selv.

Da H1 købte aktierne, havde de først været udbudt til salg til andre. Han havde da et ønske om at kunne gå på pension. Han er stadig hos H1 og er hos H2 14 dage om måneden.

H2s litauiske direktør viste ikke gode resultater. Han var ansat fra 1996-98 og ejede 5-10 % af virksomheden. Han fik en løn på 5.000 LTL "i hånden", svarende til omkring 20.000 kr. pr måned + fri bil. På det tidspunkt fik præsidenten 10.000 kr. månedligt.

Da de fyrede direktøren var der ikke tid til at finde en ny direktør. Deres troværdighed blev stadig ringere. Langt de fleste andre virksomheder i branchen i Litauen var dansk ledelse.

Kunderne købte produktionsminutter hos H2. De havde ikke ordrer til ud i fremtiden. De havde naturligvis en forventning om, at ordrerne ville fortsætte. H2 stod for ansvaret for papirarbejdet i forhold til de fleste af deres kunder. Papirarbejdet foregik i Danmark. På dette tidspunkt, var landet stadig ungt, og der var et tungt bureaukrati.

KB forklarede, at hun var ansat i H2 omkring 2005. Forinden var hun hos G2, hvor hun stod for produktionen af tøj. Hun stod for flytningen af produktionen til Litauen. Hun var 17 år i G2, heraf ca. 6 år i Litauen. G2 besluttede at outsource deres ting. Hun fik opgaven at finde et andet sted. Hun fandt da BA - ikke H2 - da han havde arbejdet med den slags ting før. Det var en meget speciel produktion med enkeltordrer. Hun var ikke i tvivl om, at BA kunne stå for produktionen. Hun gik med over til BA, da han foreslog, at hun kunne flytte med i en periode. Hun stod for produktionen af det samme, som hun havde gjort hos G2. Hun fik 44.800 kr. månedligt og fik en bonus oveni, fordi hun gjorde det hun skulle og lidt til. Hun fik ikke fri bolig. Det havde hun hos G2. Hun fik lidt mindre hos H2 end hos G2. Hun kan ikke huske, om hun fik rejser hjem til Danmark af H2. Hos G2 havde hun og familien fri rejser til Danmark.

SK forklarede, at SH er en "private label" virksomhed. De har tidligere anvendt lønsystuer, først i Danmark og senere østpå. Han er direktør og ejer af virksomheden.

Tilbage i 90'erne lagde han ordrer ud til bl.a. BA, som han kom til at kende. Han har selv besøgt virksomheden. Han placerede ordren, efter at have mødt BA som kontaktperson. Kontakten opstod gennem møder, etc.

Det har stor betydning, at den der står bag, er en man har tillid til. Man leverer alle sine materialer til vedkommende. Det er den person, han møder og har kontakt til, som han kan have tillid til. Samarbejdet med BA har været fint. Kvalitet og leveringstid var højere and andre leverandører. De stoppede med at bruge BA alene pga. priser. De flyttede først til Polen og siden Ukraine.

Procedure

Sagsøger

H1 har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke var knyttet nogen goodwill værdi til aktierne i H2. Værdien af aktierne er derfor 290.000 kr. som svarer til den indre værdi. Da der blev betalt 180.000 kr. er der betalt 110.000 "for lidt", der skal beskattes.

Når der handles aktier mellem interesseforbundne parter skal værdien ansættes til handelsværdien, som summen af den indre værdi og goodwill. Dette følger af den foreliggende praksis, idet det særligt bemærkes, at dette også gælder for praksis fra før 2000, uanset, at goodwill først blev indført i cirkulæret i 2000. Alle domme viser, at en køber skal betale for den indre værdi.

Det gøres gældende, at der ikke er nogen skattemæssig goodwill knyttet til H2. H2 ikke havde noget særligt omdømme knyttet til sig, idet det blot var en almindelig systue. For kunderne var det relationen til BA og A og tilliden til BA, der var afgørende. Hertil kommer, at en del af H2' indtægt bestod i at H1 bad underleverandører lave et arbejde, hvor indtægten gik til H2. Dette støttes i øvrigt af skønsmanden konklusion om, at der ikke var noget egentligt marked for handel med H2.

En værdi af aktierne på 290.000 kr. svarer meget godt til vurderingen i bilag 9 fra det Litauiske revisionsfirma.

Det var svært at finde en skønsmand, der kunne påtage sig opgaven. Skønserklæringen bekræfter på den ene side, at markedet var på vej øst på, og at det derfor var svært at finde et marked for aktierne. Resten af erklæringen skaber på den anden side nogen uklarhed ved at beregne sig frem til en værdi på aktierne. Den erklæring, der foreligger er en noget teoretisk skønserklæring.

Skønsmandens beregning af en særlig værdi på 930.000 kr. for H1 kan ikke lægges til grund i skattemæssig henseende. Skønsmanden har i sin erklæring s. 18 begrundet den særlige værdi i H2 med at BA og A har nogle særlige personlige relationer.

I de situationer, hvor der ikke er et marked, er det afgørende, om der for den konkrete køber er en værdi. I den situation, hvor aktierne bliver købt af en med særlig indsigt og viden, sættes værdien ikke højere end den indre værdi, idet man ellers ville beskattede den værdi, som en køber selv bibringer ved at komme med en viden og en goodwill.

Skønsmanden antagelse i erklæringen s. 12 om et konstant indtjeningsniveau fremadrettet er tvivlsom, henset til det marked, han selv beskriver og henset til de faktiske tal for H2, som anført på s 15.

Såfremt det lægges til grund, at der er en markedsværdi for aktierne, som anført i skønserklæringen s 12, er værdien af aktierne 572.084 kr., således som det er anført i skønserklæringen s 17. med fradrag for det faktisk betalte beløb bliver tilskuddet 392.084 kr., eller 407.916 kr. mindre end Landsskatterettens konklusion

Det gøres gældende, at H2' udgifter til administration og ledelse, således om det er opgjort som "Quality Control" ikke er markedssvarende, hvorfor det justerede EBIT skal korrigeres. Det gennemsnitlige omkostningsniveau var på 477.314 kr. Dette var det beløb, som efter BAs forklaring var det, som virksomheden kunne bære. Da KB senere blev ansat, fik hun en løn på 57.341 kr. pr. måned. Det kan på denne baggrund lægges til grund, at den årlige udgift til administration ville have være højere, hvis den skulle have været markedssvarende.

Markedsniveauet for administration er som udgangspunkt 780.000 kr. årligt. Som det fremgår af den supplerende skønserklærings side 5 skal det normaliserede EBIT korrigeres, svarende til en forskel på 302.686 kr. Denne ekstraudgift måtte 3-mand påregne ved køb af aktierne. Det har betydning hvad markedsniveauet for administration ville være, ligesom det ville have betydning, hvis situationen var den omvendte, nemlig at et selskab var blevet drænet.

Skønsmanden har i sin erklæring anført, at den særlige værdi er baseret på BAs og As kunderelationer. Svaret på spørgsmål 9 viser, at beregningen er baseret på, at også en køber har særlige kunderelationer.

Særligt vedrørende sagsomkostninger, bemærkede H1, at modparten meget tidligt i forberedelsen blev orienteret om, at anbringendet i stævningen om tab på fordringer ville blive frafalde, så sagen kun kom til at handle om overdragelsen af aktier.

Sagsøgte

Sagsøgte gjorde gældende, at H1 har købt aktierne til langt under den reelle værdi. Landsskatteretten har skønnet værdien til 980.000 kr. Skønnet er korrekt og hviler ikke på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Det påhviler H1 at bevise, at dette ikke måtte være tilfældet. Skønserklæringen viser, at aktierne var meget mere værd og understøtter Landsskatterettens skøn.

Landsskatteretten har været berettiget til at foretage et skøn, henset til at der er tale om interesseforbundne aftaleparter. Myndigheder indrømmes en større eller mindre margen for skønnet alt efter, hvor svært skønnet har været. Skønnet tilsidesættes ikke, blot fordi skønsmanden når til et andet resultat.

I denne sag har det været vanskeligt at udøve skønnet, hvilket støttes af, at skønsmanden ikke har fundet nogle handler i denne tid. Der har ikke været noget aktivt marked.

Skønserklæringen har konkluderet, at værdien af kapitalandelene for en uafhængig tredjemand er 572.084 kr. For H1 var værdien 930.000. Det er efter praksis den højere værdi, som aktivet har for den pågældende køber, der er afgørende. Efter praksis er den relevante værdi den indre værdi.

Sagerne er karakteriseret ved, at de, der køber har en indsigt, kontakter m.v. som gør, at anparter eller aktier har den værdi, som de bliver sat til. Aktierne er i alle tilfælde sat til den værdi, som det har for køberen. Dette gælder også selv om aktiver har en højere værdi end for uafhængige tredjemand.

Sagsøger har ikke dokumenteret, at skønserklæringen er mangelfuld. Det er udokumenteret, at udgifterne til administration og ledelse ikke har været markedssvarende. Det er ligeledes udokumenteret, at det havde været nødvendigt med en dansk og ikke en litauisk direktør. Den konkrete direktør blev fyret, fordi han snød, ikke fordi han ellers var dårlig. Skønsmanden har i øvrigt udtalt, at han kunne svare på, hvad niveauet var, hvis han var blevet spurgt.

Det er dog ikke relevant, hvad udgifterne ville havde være, men hvad de faktisk har været. Da der er enighed om, at H2 ikke har afholdt en faktisk udgift til ledelse, administration på 65.000 kr. månedligt er besvarelsen af spørgsmål 6 uden betydning.

Det er ikke dokumenteret, at der ikke er knyttet goodwill til H2 i forhold til det klare udgangspunkt om, at der er goodwill i en virksomhed. Ifølge regnskabet for 2001, bilag 5a, forventede ledelsen et bedre resultat året efter. H2 må derfor have forventet et afkast af nogle ordrer. Dette svarer også til skønsmandens erklæring.

Den omstændighed, at SK ikke på forhånd kendte til BAs navn, og besøgte virksomheden, viser, at der har været noget goodwiil knyttet til selskabet. Da hovedanpartshaveren fulgte med salget, har goodwillen været den samme.

H1 har selv beregnet goodwill i 2002 til 1 mio. Hertil kommer, at Landsskatteretten har udøvet et lempeligt skøn over værdien af goodwill, fordi man har lagt til grund, at goodwillens levetid var 3 år og ikke 7 som normalt.

Det er ikke relevant, hvordan kapitalværdier fordeler sig på selskabet. Selv hvis goodwill sættes til et mindre beløb, er det ligegyldigt, henset også til, at cirkulærets hjælperegel alene er vejledende. Den skønserklæring, der er indhentet i sagen, støtter skønnet i sagen. Det er skønnets resultat, ikke enkeltdele, der er afgørende.

Såfremt skønnet tilsidesættes, skal sagen hjemvises til SKAT med henblik på at udøve et fornyet skøn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan efter parternes enighed lægges til grund, at der ikke var et almindelig marked for handel med selskaber med en tilsvarende aktivitet som H2.

De handlede aktiers værdi skal herefter fastsættes efter et skøn med udgangspunkt i den hjælperegel, der fremgår af TSS-Cirkulære 2000-9 af 28. marts 2000, hvorefter værdien beregnes som summen af værdien af af de enkelte aktivposter fratrukket de respektive gældsposter og med tillæg af værdien af goodwill.

SKAT har med udgangspunkt i cirkulæret foretaget en beregning af goodwill, som Landsskatteretten har henvist til. Heroverfor har H1 anført, at der ikke i skattemæssig henseende var knyttet nogen goodwill til selskabet H2.

Selv om skønsmanden har vurderet, at den primære konkurrencemæssige fordel for H2 knytter sig til kundekredsen og forretningsforbindelserne, der er forankret omkring As og BAs personlige relationer, finder retten ikke, at der herved er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, at der til selskabet var knyttet en goodwill. Retten henser herved blandt andet til forklaringen fra SK om, at han kendte BA, inden han havde haft kontakt med ham med henblik på konkrete ordrer.

Skønsmanden har vurderet, at værdien af H2 var højere for H1 end for en uafhængig tredjemand.

Da der må lægges vægt på den værdi som aktierne har haft for H1, og da skønsmanden med dette udgangspunkt har vurderet værdien af aktierne til 930.083 kr., finder retten ikke at skattemyndighedernes ansættelse af værdien af aktierne er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag eller går ud over rammerne af det skøn, som må tilkomme dem at foretage.

Retten bemærker i den forbindelse, at det ikke findes godtgjort, at H1s udgifter til ledelse og administration m.v. ikke var markedssvarende. Retten lægger herved vægt på, at den første litauiske dirktør for H2 efter det oplyste blev afskediget, fordi han snød dem. Retten lægger desuden vægt på, at ansættelsen og aflønningen af KB skete nogle år senere og med en særlig baggrund, idet hun i sit tidligere ansættelsesforhold havde afgivet ordrer om en speciel produktion, og nu skulle stå for denne produktion hos H2. Retten finder det på denne baggrund ikke tilstrækkelig godtgjort, at det ville have været nødvendigt at udstationere en dansk direktør, herunder med det påberåbte lønniveau.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor anført, idet der herved er taget hensyn til sagens værdi, karakter og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal inden 14 dage betale 60.000 kr. med tillæg af moms, eller i alt 75.000 kr., i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter