Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan en afgiftspligtig person i Danmark ansøger om at få godtgjort moms, der er betalt i et andet EU-land, hos de kompetente myndigheder i det andet EU-land.

Afsnittet indeholder:

  • Ansøgning indgives til Skattestyrelsen og videresendes til tilbagebetalingsmedlemsstaten i EU
  • Ansøgningens indhold i hovedpunkter
  • Oplysningskrav i tilknytning til fakturaer og importdokumenter
  • Oplysninger om arten af varer eller ydelser samt om erhvervsaktivitet
  • Endelig opgørelse af pro rata-sats, der har indgået i en tidligere ansøgning
  • Tilbagebetalingsmedlemsstatens behandling af danske afgiftspligtige personers ansøgninger.

Se også

Se også afsnit D.A.12.1.5 om ansøgers etableringssted. 

Ansøgning indgives til Skattestyrelsen og videresendes til tilbagebetalingsmedlemsstaten i EU

En afgiftspligtig person, der er etableret i Danmark, og som søger om godtgørelse af moms, betalt til et eller flere andre EU-lande, skal indgive ansøgning til dette eller disse andre EU-lande

  • senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden (ansøgningsfrist)
  • elektronisk til Skattestyrelsen via skat.dk/TastSelv Erhverv (ansøgningsform).

En dansk ansøger skal være opmærksom på, at en ansøgning om godtgørelse af moms, betalt til et andet EU-land, først anses for rettidigt indgivet, når ansøgningen indeholder alle oplysningerne, som opfylder:

  • De nærmere indholdskrav til en ansøgning
  • Evt. krav, som fastsættes af de kompetente myndigheder i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
    1. under hensyn til begrænsninger i momsbeløbet, der kan godtgøres,
    2. som følge af det andet EU-lands nationale regler for momsfradrag, der svarer til den danske momslov x ML §§ 37x-x42x.

Skattestyrelsen skal herefter meddele den afgiftspligtige person, at Skattestyrelsen har modtaget ansøgningen.

Skattestyrelsen videresender ansøgningen til tilbagebetalingsmedlemsstaten, hvis

  • den afgiftspligtige persons ansøgning opfylder kravene til indhold mv.
  • den afgiftspligtige person inden for den relevante godtgørelsesperiode har en dansk momsregistrering efter xML §§ 47x, x49xx51x eller x51 ax.

Se momsbekendtgørelsens §§ 24-25 og RDIR 2008/9/EF artikel 15 og artikel 18.

Se også

Se også om momsregistrering i xML §§ 47-51 bx og afsnit D.A.14.

Bemærk

Bemærk, at ordningen for momsgodtgørelse efter xML § 45x, stk. 1 og 15, administreres af Skattestyrelsen i Haderslev.

Ansøgningens indhold i hovedpunkter

Ansøgning om momsgodtgørelse skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den afgiftspligtige persons navn og fuldstændige adresse - se Retningslinjer nedenfor

2) En adresse, der kan kontaktes via elektronisk kommunikation

3) En beskrivelse af den afgiftspligtige persons erhvervsaktivitet, som varerne eller ydelserne leveres til

4) Perioden, som ansøgningen omfatter

5) Erklæring om den afgiftspligtige persons "ikke-leverancer" af varer eller ydelser i det eller de EU-lande, hvori momsen søges godtgjort - se nærmere nedenfor

6) Den afgiftspligtige persons danske momsregistreringsnr. - se Retningslinjer nedenfor 

7) Oplysning om bankkonti (inkl. IBAN-nr. og BIC-nr.).

Ad 5) Erklæringen om "ikke leverancer" indebærer, at den afgiftspligtige person skal erklære, at den afgiftspligtige person i den eller de relevante momsgodtgørelsesperioder, hvor den afgiftspligtige person har afholdt udgifterne, ikke samtidigt har leveret varer eller ydelser i det andet EU-land.

Dog kan der ved erklæringen ses bort fra leverancer i det andet EU-land i form af:

  • Transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil, der er fritaget for moms efter det andet EU-lands nationale regler, der svarer til den danske momslov xML § 34x, eller xML § 36x, stk. 2,
  • Varer eller ydelser, der efter det andet EU-lands nationale regler er omfattet af omvendt betalingspligt for moms.

Se momsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 1-7 og RDIR 2008/9/EF artikel 8, stk. 1, litra a-g.

Særligt om virksomheder registreret i One Stop Moms (EU-ordningen)

Der er et regelsammenstød mellem artikel 8, stk. 1, litra e), i RDIR 2008/9/EF og momssystemdirektivets artikel 369j, stk. 2. På den baggrund har Momsudvalget diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder registreret i EU-ordningen i One Stop Moms-særordningerne er berettiget til at søge momsgodtgørelse fra tilbagebetalingsmedlemsstaten, hvis de har leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester i tilbagebetalingsmedlemsstaten.

Momsudvalget har i en retningslinje (WP 823) vedtaget med enstemmighed udtalt, at - uagtet artikel 8, stk. 1, litra e), i RDIR 2008/9/EF og med forbehold af momssystemdirektivets artikel 369j, stk. 2 - da retten til fradrag er en grundlæggende rettighed for de afgiftspligtige personer og et centralt princip i EU's momssystem, er en afgiftspligtig person (i betydningen en afgiftspligtig person, som er etableret i EU, men som ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet, som leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske ydelser i forbrugsmedlemsstaten), der er registreret i EU-ordningen, berettiget til godtgørelse efter RDIR 2008/9/EF for fradragsberettet købsmoms pålagt af forbrugsmedlemsstaten.

Momsudvalget udtalte videre med enstemmighed, at en afgiftspligtige person (i den ovennævnte betydning) i den beskrevne situation er berettiget til at afkrydse feltet i ansøgningen i momsgodtgørelsesansøgningen og derved bekræfte, at der ikke er leveret ydelser i forbrugsmedlemsstaten. Den afgiftspligtige person kan gøre dette uden skadevirkning for sin ret til at opnå godtgørelse fra forbrugsmedlemsstaten.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse. EU-landene har ved den enstemmige vedtagelse af retningslinjen indgået en aftale om, at virksomhederne kan afgive erklæring om, at de ikke har udøvet registreringspligtig virksomhed i tilbagebetalingsmedlemsstaten, selvom de har leveret teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske ydelser i tilbagebetalingsstaten. Det er en betingelse, at ydelserne er omfattet af One Stop Moms-ordningen.

Bemærk, at udvalgets retningslinjer ikke er bindende for medlemsstaterne. EU-landene kan derfor træde ud af aftalen, hvis de måtte ønske det.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.

Se også

Se også

Retningslinjer ved ansøgning om momsgodtgørelse, når ansøger er fællesregistreret eller delregistreret

Hvis to eller flere virksomheder er fællesregistreret efter xML § 47, stk. 4x, og anses for én afgiftspligtig person efter xML § 3, stk. 3, 1. pkt.x, skal denne afgiftspligtige person anvende cvr-nr. eller SE-nr. samt navn og adresse for fællesregistreringen ved ansøgning om momsgodtgørelse i et andet EU-land.

For at undgå tvivl om grundlaget for momsgodtgørelsen, skal den afgiftspligtige person samtidig sørge for, at fakturaer og importdokumenter, som i givet fald skal fremsendes som dokumentation for ansøgning om momsgodtgørelse, bliver udstedt til cvr-nr. eller SE-nr. samt navnet og adressen for fællesregistreringen.

Tilsvarende gælder, at hvis en virksomhed er delregistreret efter xML § 47, stk. 3, 2. pkt.x, og anses for én særskilt afgiftspligtig person efter xML § 3, stk. 3, 2. pkt.x, skal denne afgiftspligtige person anvende cvr-nr. eller SE-nr. samt navn og adresse for delregistreringen ved ansøgning om momsgodtgørelse i et andet EU-land.

For at undgå tvivl om grundlaget for momsgodtgørelsen, skal den afgiftspligtige person samtidig sørge for, at fakturaer og importdokumenter, som i givet fald skal fremsendes som dokumentation for ansøgning om momsgodtgørelse, bliver udstedt til cvr-nr. eller SE-nr. samt navnet og adressen for delregistreringen.

Se momsbekendtgørelsens § 100 i sammenhæng med momsbekendtgørelses § 26, stk. 1, nr. 1 og 6.

Se også

Se også om fælles- eller delregistrerede afgiftspligtige personer:

Oplysningskrav i tilknytning til fakturaer og importdokumenter 

Udover kravene til ansøgningens indhold i hovedpunkter skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument, der ligger til grund for den ansøgte momsgodtgørelse, indeholde følgende oplysninger:

  • Leverandørens navn og fuldstændige adresse.
  • Leverandørens moms- eller skatteregistreringsnr.
    • Skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om indførsel af varer fra et land uden for EU.
  • Den alfanumeriske landekode for det andet EU-land.
    • Skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om indførsel af varer fra et land uden for EU.
    • EU-landenes alfanummeriske koder kan i givet fald søges frem via skat.dk/Vejledning om Toldtariffen/Landefortegnelse.
  • Fakturaens eller importdokumentets dato og nr.
  • Momsgrundlaget og momsbeløbet i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta.
  • Den godtgørelsesberettigede moms, opgjort under hensyn til nationale regler for momsfritagelser og begrænsninger i fradragsretten for moms.
    • Se nærmere nedenfor i dette underafsnit.
  • Pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede moms
    • (hvis dette er relevant)
  • Arten af de erhvervede varer og ydelser, oplyst i kraft af særlige koder.
    • Se nærmere nedenfor.

Den moms, der maksimalt kan godtgøres, skal for hver faktura eller hvert importdokument, der ligger til grund for ansøgningen om momsgodtgørelse, opgøres og oplyses på følgende måde:

  • Momsen skal opgøres som den moms, som en afgiftspligtig person etableret i EU-landet, hvor momsen søges godtgjort, kan foretage fradrag for efter det andet EU-lands nationale regler.
  • Momsen skal opgøres med reduktion efter xML § 37x og xML § 38x, stk. 1, jf. xML § 39x,
    • hvis den danske afgiftspligtige person først har afholdt udgifter til varer eller ydelser inkl. moms i det andet EU-land og herefter helt eller delvist anvender varerne eller ydelserne i Danmark til transaktioner, der er fritaget for dansk moms efter ML § 13.
  • Momsen skal angives i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta.

Se momsbekendtgørelsens § 26, stk. 2-3, og RDIR 2008/9/EF artikel 8, stk. 2, litra a-h.

Se også

Se også om principperne for begrænsningen af den moms, der maksimalt kan godtgøres:

Bemærk herunder, at nationale regler for momsfradrag eller momsfritagelser begrænser momsgodtgørelsen.

Bemærk

Når en afgiftspligtig person i Danmark søger om momsgodtgørelse hos et eller flere andre EU-lande, kan det være fastsat i det eller de andre EU-landes nationale lovgivning, at der ved ansøgningen om momsgodtgørelse skal vedhæftes en kopi af fakturaen eller importdokumentet, der ligger til grund for ansøgningen, hvis

  • det afgiftspligtige beløb ifølge fakturaen eller importdokumentet udgør 1.000 euro eller modværdien i national valuta, eller,
  • fakturaen mv. angår brændstof for 250 euro eller modværdien i national valuta.

Se om de enkelte EU-landes krav ifølge bl.a. RDIR 2008/9/EF artikel 10 ved at følge denne sti på skat.dk: Skat.dk/Virksomhed/Moms/Moms ved køb og salg i udlandet/Moms ved handel inden for EU/Tilbagebetaling af moms du har betalt i udlandet.

Oplysninger om arten af varer eller ydelser samt om erhvervsaktivitet

Ansøgning om momsgodtgørelse skal indeholde oplysninger om de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med følgende koder:

1        = brændstof
2        = udlejning af transportmidler
3        = udgifter til transportmidler. Dog ikke varer og ydelser, som der henvises til i kode 1 eller 2
4        = vejafgifter og bompenge
5        = rejseudgifter fx taxiudgifter, billetter til offentlige transportmidler mv.
6        = logi
7        = fødevarer, drikkevarer og restaurationsydelser
8        = entré til messer og udstillinger
9        = udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation
10    = andet

Hvis ansøgeren anvender kode 10 = andet, skal ansøgeren angive hvilke slags varer eller ydelser, der er tale om.

Se momsbekendtgørelsens § 26, stk. 4-5, og RDIR 2008/9/EF artikel 9, stk. 1.

Bemærk

Når en afgiftspligtig person i Danmark søger om momsgodtgørelse hos et andet EU-land, kan det med EU-retligt grundlag i RDIR 2008/9/EF artikel 9, stk. 2 og artikel 11 være fastsat i national lovgivning i det andet EU-land, at der ved ansøgningen skal afgives følgende oplysninger:

  • Supplerende oplysninger (underkoder) om arten af de leverede varer og ydelser, begrundet med hensynet til fradragsbegrænsninger efter den nationale lovgivning i tilbagebetalingsmedlemsstaten  
  • En beskrivelse af ansøgerens erhvervsaktivitet, som nævnt i momsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 3.

Supplerende oplysninger om arten af de leverede varer og ydelser skal i givet fald

  • afgives som elektronisk kodede oplysninger mellem Skattestyrelsen i Danmark (skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten) og skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten
  • efter KFO 79/2012 bilag III, jf. artikel 8.

En beskrivelse af ansøgerens erhvervsaktivitet skal i givet fald afgives mellem Skattestyrelsen i Danmark (skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten) og skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten efter det særlige it-sikkerhedsniveau med en 4-cifret talkode.

Se

Endelig opgørelse af pro rata-sats, der har indgået i en tidligere ansøgning

En afgiftspligtig person i Danmark skal for hvert regnskabsår opgøre den endelige pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede moms efter xML § 38x, stk. 1.

Hvis den endelige pro rata-sats viser sig at være forskellig fra pro rata-satsen, der indgår ved en tidligere opgørelse af et godtgørelsesberettiget momsbeløb, skal den afgiftspligtige person inden udgangen af kalenderåret, der følger efter godtgørelsesperioden, på skat.dk/TastSelv Erhverv søge om at få ændret det godtgørelsesberettigede momsbeløb hos skattemyndighederne i tilbagebetalingsmedlemsstaten.

Se momsbekendtgørelsens § 27 og RDIR 2008/9/EF artikel 13.

Bemærk

Pro rata-sats er anvendt som udtryk i  momsbekendtgørelsens § 27 og § 31, idet det svarer til det anvendte udtryk i momssystemdirektivets artikel 175 og RDIR 2008/9/EF artikel 13. I en isoleret dansk sammenhæng angår problemstillingen opgørelsen af pct. for delvist momsfradrag efter xML § 38, stk. 1x.

Tilbagebetalingsmedlemsstatens behandling af danske afgiftspligtige personers ansøgninger

I afsnit D.A.12.1.4 redegøres der for Skattestyrelsens behandling og afgørelse af ansøgning fra afgiftspligtige personer i andre EU-lande om godtgørelse af dansk moms. Dette afspejler den tilsvarende situation, når Skattestyrelsen i Danmark efter en indledende visitering sender ansøgninger fra danske afgiftspligtige personer om godtgørelse af moms, betalt i andre EU-lande, til viderebehandling og endelig afgørelse hos de andre EU-landes skattemyndigheder.   

Dette gælder derfor reglerne for:

  • Perioder og beløbsgrænser for moms, der kan godtgøres efter RDIR 2008/9/EF artikel 14, 16 og 17.
  • Frister for oplysningspligt og skattemyndighedernes afgørelse samt adgang til klage efter RDIR 2008/9/EF artikel 19, stk. 2, artikel 20, artikel 21 og artikel 23.
  • Udbetaling af momsgodtgørelse og rente ved forsinket udbetaling efter RDIR 2008/9/EF artikel 22, artikel 26 og artikel 27.
  • Modregning og opkrævning af for meget udbetalt momsgodtgørelse efter artikel 24 og artikel 25.

Bemærk

Afhængigt af momsgodtgørelsesperiodens længde skal den moms, der søges godtgjort, udgøre mindst henholdsvis 400 euro og 50 euro, hvis moms søges tilbage fra et EU-land inden for eurozonen, mens mindstebeløbene skal omregnes til national valuta, hvis moms søges tilbage fra et andet EU-land, der er uden for euroen. Fx svenske kroner, hvis moms søges tilbage fra Skatteverket i Sverige. Se RDIR 2008/9/EF artikel 17.

Se om danske afgiftspligtige personers ansøgning om momsgodtgørelse hos andre EU-lande,

  • herunder med særlig hensyn til,
  • at ansøgningen opfylder de andre EU-landes nationalt fastsatte krav på baggrund af RDIR 2008/9/EF
    • artikel 9, stk. 2,
    • artikel 10 og
    • artikel 11,
  • ved at følge denne sti på skat.dk:

Skat.dk/Erhverv/Moms/Moms ved handel med udlandet/Få moms betalt i udlandet tilbage https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234588