Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige regler ved konkurs for fysiske personer.

Afsnittet indeholder:

  • Anvendelsesområde
  • Konkursindkomst
  • Aktieindkomst mv.
  • Forholdet mellem skyldneren og konkursboet
  • Forholdet mellem skyldnerens ægtefælle og konkursboet
  • Underskud
  • Boet sluttes
  • Virksomhedsskat
  • Oplysningsskemaet
  • Skattekravs stilling ved konkurs
  • Boet sluttes efter KL § 144
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Anvendelsesområde

Personer, hvis bo er under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre Skattestyrelsen statuerer skattepligt.

Se KKSL § 6.

Om afgørelse af skattepligt, se afsnit C.C.9.2.

Hvis Skattestyrelsen har truffet beslutning om skattepligt, skal konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af skattepligtig indkomst med de ændringer, der følger af KKSL.

Se KKSL § 11, stk. 1.

Skatten udgør 45 pct. af konkursindkomsten.

Se KKSL § 11, stk. 5, 1. pkt.

Ved skatteberegningen gives der et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten.

Se KKSL § 11, stk. 5, 2. pkt.

Dette fradrag gives for hele perioden fra konkursårets begyndelse til konkursens slutning. Fradraget har samme størrelse, uanset hvor længe konkursboet varer.

Konkursindkomst

For fysiske personer skal skyldnerens indtægter og udgifter opdeles i den del, der skal behandles som konkursindkomst, og i den del, som skal holdes uden for konkursindkomsten og i stedet beskattes efter de almindelige regler.

Konkursindkomst

For fysiske personer omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.

Se KKSL § 7, stk. 1.

Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil dekretet afsiges.

Skyldnerens almindelige indkomst

Konkursindkomsten omfatter ikke skyldnerens A-indkomst og heller ikke indkomst, som skyldneren har fra driften af sin ægtefælles virksomhed eller som medarbejdende ægtefælle.

Se KKSL § 7, stk. 2.

Skyldnerens indkomst uden for konkursindkomsten, herunder skyldnerens A- indkomst (løn mv.), opgøres og beskattes efter de almindelige regler. Lønmodtagerudgifter, der vedrører A-indkomsten, kan derfor fratrækkes i den skattepligtige indkomst (som ligningsmæssigt fradrag).

Det er en konsekvens af opdelingen mellem konkursindkomsten og skyldnerens øvrige indkomst, at skyldneren ikke i sin øvrige indkomst kan fratrække renteudgifter, som han betaler, hvis renteudgifterne vedrører en fast ejendom, som indgår i konkursboets aktivmasse.

I perioden fra konkursdekretets afsigelse og indtil boets slutning, er det kun indkomst, der stammer fra konkursboets aktiver og passiver, der indgår i konkursindkomsten. Indkomst efter konkursens afslutning indgår ikke i konkursindkomsten, men beskattes hos skyldneren efter de almindelige regler.

Skyldnerens løn og indkomst fra selvstændig virksomhed, som skyldneren udøver uden brug af virksomhedens aktiver, regnes ikke til konkursindkomsten. Heller ikke indkomst fra aktiver, der ikke kan inddrages under konkursen, fx båndlagte aktiver, indgår i konkursindkomsten.

Opgørelsen af konkursindkomsten

Konkursindkomsten for fysiske personer opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelsen af skattepligtig indkomst med de ændringer, der i øvrigt følger af konkursskatteloven.

Se KKSL § 11. stk. 1.

Dette indebærer bl.a., at fx driftsudgifter i dekretåret kan fratrækkes i konkursindkomsten, selv om de vedrører tiden inden dekretets afsigelse, og selv om det på grund af konkursen står klart, at de ikke vil blive betalt.

Ikke betalte renter

Der gælder særlige begrænsninger for fradrag for ikke betalte renter. Se LL § 5, stk. 8.

Renteudgifter kan som udgangspunkt fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor renterne forfalder til betaling. Se LL § 5, stk. 1.

LL § 5, stk. 8, indebærer imidlertid, at fradragstidspunktet ændres fra forfaldstidspunktet til betalingstidspunktet, hvis renteudgifter i samme gældsforhold fra tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor.

Se afsnit C.A.11.2.6.1 om LL § 5, stk. 8.

Særlige udgifter under konkursbehandlingen

Udgifter til tilsyn med en virksomheds løbende drift under rekonstruktionen og under konkursbehandling kan være fradragsberettigede. Det er afgørende, om udgiften i det konkrete tilfælde kan anses for at være en driftsomkostning i modsætning til udgifter, der alene knytter sig til selve konkursbehandlingen.

Eksempel

Se TfS 1986,445 LSR, hvor 75 pct. af udgifterne til kurator var fradragsberettigede som driftsomkostninger efter en konkret vurdering. Resten af udgiften til kurator, havde ikke karakter af driftsomkostninger, og kunne derfor ikke fratrækkes ved opgørelsen af konkursindkomsten.

Omkostninger ved konkursbehandlingen i øvrigt, herunder udgifter til registrering, proklama, optælling af varelager, kuratorsalær og skifteafgift har ikke karakter af driftsudgifter og kan derfor ikke fratrækkes.

Henlæggelser

Der gælder særlige regler for den skattemæssige behandling ved konkurs af henlæggelser til konjunkturudligning. Hvis den skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen på grund af en konkurs, skal henlæggelser indtægtsføres med virkning for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Henlæggelserne regnes ikke til konkursindkomsten. Se VSL § 22 b, stk. 8, og afsnit C.C.5.2.3

Der gælder også særlige regler for den skattemæssige behandling af henlæggelser efter udligningsordningen for kunstnere, hvis den skattepligtige erklæres konkurs. Hvis der afsiges konkursdekret over den skattepligtige, skal henlæggelser indtægtsføres for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret. Henlæggelserne regnes ikke til konkursindkomsten.

Se VSL § 22 d, stk. 3.

Aktieindkomst mv.

I konkursindkomsten medtages 70 pct. af hvert indkomstårs positive eller negative aktieindkomst. Udbytteskat af udbytter, der indgår i konkursen, kan ikke udbetales, men alene modregnes i eventuel skat af konkursindkomsten.

Se KKSL § 11, stk. 2.

Se nedenfor om negativ skat på aktier.

Forholdet mellem skyldneren og konkursboet

Hvis konkursboet udbetaler løn, understøttelse og andre ydelser til skyldneren, skal skyldneren beskattes af det.

Har konkursboet givet skyldneren adgang til at benytte fast ejendom som bolig, beskattes skyldneren af lejeværdien. Det skattepligtige beløb svarer til ejendomsværdiskatten.

Se KKSL § 8.

Hvis ejendommen kun indgår i boet med en ideel andel, beskattes skyldneren alene af denne andel.

En tilbagedateret overdragelsesdag bliver ikke anerkendt skattemæssigt. Se SKM2004.366.HR.

Eventuelle renteudgifter på en ejendom fratrækkes i konkursindkomsten, mens ejendomsværdiskatten ikke indgår i konkursindkomsten, hverken som indtægt eller udgift.

Se KKSL § 11, stk. 4.

Skyldnerens eventuelle lejeindbetalinger skal ikke indtægtsføres hos boet. Lejen indgår ikke i konkursindkomsten og kan ikke fratrækkes ved opgørelse af skyldnerens skattepligtige indkomst.

Se KKSL § 11, stk. 3.

Forholdet mellem skyldnerens ægtefælle og konkursboet

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, skal medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset om virksomheden ejes af den anden ægtefælle. Se KSL § 25 A.

Det gælder dog ikke, hvis den ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved årets udgang.

Eksempel

Hvis en gift person, der erklæres konkurs, ejer en virksomhed, som ægtefællen driver, skal indkomst fra virksomheden fra og med dekretåret henføres til ejerægtefællen og indgå i konkursindkomsten. Det gælder, selvom indkomsten fra virksomheden tidligere blev beskattet hos den ægtefælle, der drev virksomheden.  

Se KKSL § 9, stk. 1, 1. pkt.

Er der indgået en lønaftale med ægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 7, gælder reglerne i denne bestemmelse dog fortsat fra indkomstårets begyndelse og indtil konkursdekretets afsigelse.

Se KKSL § 9, stk. 1, 2. pkt.

Løn, som udbetales af konkursboet til skyldnerens ægtefælle, beskattes hos ægtefællen, uanset om konkursboet er indtrådt i en lønaftale med ham eller hende.

Se KKSL § 9, stk. 2.

Disse udgifter kan fratrækkes i konkursindkomsten på samme måde som løn til skyldneren selv.

Se KKSL § 11, stk. 4.

Eventuelle lejeindbetalinger fra skyldnerens ægtefælle skal ikke indtægtsføres hos boet. Lejen indgår ikke i konkursindkomsten og kan ikke fratrækkes ved opgørelse af ægtefællens skattepligtige indkomst.

Se KKSL § 11, stk. 3.

Fælles virksomhed

Ægtefæller kan frit fordele resultatet fra den enes eller begges virksomhed, som de driver i fællesskab. Se KSL § 25 A, stk. 8. Det er en betingelse, at begge ægtefæller deltager væsentligt og ligeligt i virksomhedens drift, samt at de hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser.

Der stilles derimod ikke krav om, at virksomhedens resultat skal deles i et bestemt forhold mellem ægtefællerne bortset fra, at fordelingen skal kunne begrundes sagligt i forhold til virksomhedens drift i bred forstand. Se afsnit C.A.8.4.2 om ægtefæller og fordeling af virksomhedens resultat.

Har ægtefællerne benyttet den frie fordelingsregel, skal denne benyttes fra begyndelsen af det indkomstår, hvor dekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse.

Se KKSL § 9, stk. 1, 2. pkt.

Underskud

Underskud fra tidligere år

I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår kun fratrækkes i konkursindkomsten og ikke i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Det gælder også tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Se KKSL § 12, stk. 1.

Det fradragsberettigede underskud

Underskuddene kan dog kun fratrækkes i konkursindkomsten, hvis de efter PSL § 13, stk. 1 og 2, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Det fradragsberettigede underskud kan fremføres i boet under konkursbehandlingen uden tidsmæssig begrænsning.

Det beløb, der kan fratrækkes i konkursindkomsten, er det samme beløb, som kunne være fratrukket i skyldnerens skattepligtige indkomst i dekretåret, hvis dekretet ikke var blevet afsagt.

Se KKSL § 12, stk. 2.

Et eventuelt underskud i den personlige indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4, kan ikke selvstændigt fremføres.

Underskud i konkursindkomstperioden

Underskud, der opstår i konkursindkomsten, mens boet består, kan fratrækkes i andre år under konkursen. Underskuddet kan fremføres eller tilbageføres uden tidsmæssig begrænsning.

Se KKSL § 12, stk. 3.

Underskud i konkursindkomsten kan ikke fratrækkes i den øvrige indkomst hos skyldneren eller ægtefællen i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.

Se KKSL § 12, stk. 4.

Begrænsning af underskud i forhold til ægtefællen

Hvis en gift person, der erklæres konkurs, ejer en virksomhed, som den anden ægtefælle driver, skal indkomst fra virksomheden fra og med dekretåret henføres til ejerægtefællen og indgå i konkursindkomsten. Det gælder, selvom indkomsten fra virksomheden tidligere blev beskattet hos den ægtefælle, der drev virksomheden.

Tidligere års underskud, der stammer fra virksomheden, kan ikke fremføres hos den, der driver virksomheden, hverken i det år, hvori konkursdekretet er afsagt, eller i senere indkomstår. I stedet fremføres det hos ægtefællen, hvor det fratrækkes i konkursindkomsten.

Se KKSL § 12, stk. 5.

Det forekommer, at den ægtefælle, der har drevet den anden ægtefælles (dvs. skyldnerens) virksomhed, ikke alene har underskud fra virksomheden, men i samme år også har andet underskud, der ikke omfattes af konkursen, fx underskud ved fast ejendom.

Hvis ægtefællen også har indtægter, der ikke vedrører virksomheden, fx lønindkomst, beregnes virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle ved, at andet underskud først fratrækkes i lønindkomsten.

Se KKSL § 12, stk. 6.

Et eventuelt positivt resultat nedsætter virksomhedens underskud. Virksomhedens underskud nedsættes altså ikke med hele lønindkomsten.

Eksempel

En skyldners ægtefælle har i et givent indkomstår underskud på 500.000 kr. fra en virksomhed, der tilhører skyldneren.

Herudover har ægtefællen en lønindkomst på 300.000 kr. og underskud vedrørende fast ejendom på 200.000 kr.

Indkomsten i indkomståret opgøres sådan:

Lønindkomst 

300.000 kr.

Underskud (fast ejendom)

-200.000 kr.

Nettoindtægt 

100.000 kr.

 

 

Underskud (virksomhed) ¹   

-500.000 kr.

Underskud i alt

-400.000 kr.

¹ (nedsættes med positivt resultat af anden virksomhed).

Hele dette underskud henføres til virksomheden. Virksomhedens underskud nedsættes derfor ikke med hele lønindkomsten.

Fejl i tidligere års oplysningsskemaer

Hvis underskudsgivende aktiviteter ved en fejl tidligere er blevet oplyst hos ægtefællen, selvom de tilhørte skyldneren, er det nødvendigt at genoptage ældre ansættelser af ægtefællens indkomst for at placere aktiverne i overensstemmelse med ejerforholdene, hvis det er muligt inden for de almindelige frister for genoptagelse.

Herved undgås, at underskuddet fra skyldnerens ægtefælle fremføres på den anden side af konkursen.

Genoptagelse skal ske inden for de almindelige frister, se afsnit A.A.8.2.

Skat af negativ aktieindkomst

Retten til at fremføre skat af negativ aktieindkomst er begrænset ved konkurs på samme måde, som gælder for begrænsning af underskud.

I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår, kan resterende negativ skat af negativ aktieindkomst ikke modregnes i slutskat hos den skattepligtige eller ægtefællen.

Se KKSL § 12 a, stk. 1.

Resterende negativ skat hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som efter PSL § 8 a ellers kunne fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten.

Se KKSL § 12 a, stk. 2.

Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i konkursindkomsten efter KKSL § 11, stk. 2, kan ikke fratrækkes i den øvrige indkomst hos skyldneren eller ægtefællen i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.

Se KKSL § 12 a, stk. 3.

Boet sluttes

Boet anses skattemæssigt for sluttet, når skifteretten har stadfæstet kurators udkast til udlodning og regnskab udarbejdet efter KL § 148, og ankefristen er udløbet. Se KL § 250 sammenholdt med KL § 152.

Tidspunktet udskydes ikke, selvom skifteretten udskyder endeligt regnskab og udlodning vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet efter KL § 149. Indkomst fra disse nærmere afgrænsede dele indgår i konkursindkomsten for tiden efter ankefristens udløb efter KL § 152.

Når et bo sluttes efter KL § 143, fordi der ikke er dækning for omkostningerne, varer boet indtil ankefristens udløb, dvs. 4 uger fra den skiftesamling, hvor det blev bestemt at slutte boet.

Virksomhedsskat

Virksomhedsskattelovens regler kan ikke anvendes på konkursindkomst.

Se VSL § 1, stk. 1.

Når indkomst bliver til konkursindkomst, bliver virksomhedsskat for tidligere år endelig.

Se VSL § 15 b, stk. 2.

Eventuelt opsparet overskud medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, sådan som det ellers er tilfældet ved virksomhedsophør.

Se VSL § 15 og afsnit C.C.5.2.2.3 og afsnit C.C.5.2.13.5 om virksomhedsskat i forbindelse med konkurs.

Oplysningsskemaet

Det er skyldneren, der har oplysningspligten.

Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal skyldneren oplyse denne indkomst særskilt for

  • det år, hvori konkursdekretet afsiges
  • hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen
  • perioden fra begyndelse af det sidste indkomstår og indtil konkursens slutning.

Se KKSL § 10, stk. 1.

Oplysningsskemaerne skal afleveres inden udløbet af den frist, der gælder for afgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor konkursen sluttes.

Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for oplysningsskemaet.

Skattekravs stilling ved konkurs

Skatter forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, anmeldes i konkursboet som simple krav.

Skatter, der vedrører indkomstår, der afsluttes efter dekretets afsiges, vedrører ikke boet og kan derfor ikke anmeldes i boet. Skat af konkursindkomst kan heller ikke anmeldes i boet.

Skyldneren hæfter stadig for ikke betalte skatter fra indkomstår, der er afsluttet før konkursen, selv om de ikke betalte skatter kan anmeldes over for konkursboet.

Der består en adgang til at foretage et subsidiært udlæg og en adgang til modregning i ægtefællens krav på overskydende skat og udbetaling efter KSL § 55 efter reglen i INDOG § 12.

Skatter, der vedrører senere indkomstår, kan ikke anmeldes over for konkursboet, fordi skattekrav anses for stiftet ved udgangen af et indkomstår og altså efter konkursdekretets afsigelse. Derfor hæfter skyldneren fortsat, og subsidiært også ægtefællen.

Se også

Se også afsnit A.D.4.2 om interessentskaber mv.

Boet sluttes efter KL § 144 

KL § 144 omhandler de tilfælde, hvor en konkurs afsluttes ved gældssanering i konkurs, frivillig akkord i konkurs eller som solvent. Skattefriheden og de særlige beskatningsregler bortfalder, hvis et konkursbo sluttes efter KL § 144. Se KKSL §§ 6-12.  Det bemærkes, at konkurslovens regler om tvangsakkord xi konkursx er ophævet.

Se KKSL § 13, stk. 1.

Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal oplyses inden for den frist, der gælder for afgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor konkursen sluttes.

Regnskaberne skal rekonstrueres til beregning af almindelig indkomstbeskatning for de enkelte år under konkursen.

Se KKSL § 13, stk. 2.

Bemærk

Der gjaldt andre regler før den 1. oktober 2005 for fysiske personers konkursboer, der sluttedes efter KL § 144. Se Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2012-1, afsnit E.L.1.4.10 om de tidligere gældende regler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.366.HR

Skyldneren, der var erklæret konkurs den 5. maj 1997, ejede på dekrettidspunktet et parcelhus i lige sameje med sin ægtefælle. I et skøde af 9. februar 2000 blev den ideelle andel af ejendommen overdraget til ægtefællen med overtagelsesdag den 5. maj 1997. Skyldneren boede fortsat i ejendommen under konkursen. Det var ikke godtgjort, at der forud for den 9. februar 2000 mellem boet og skyldnerens ægtefælle var indgået aftale om at overdrage den ideelle anpart af ejendommen. Boet havde stiltiende accepteret, at skyldneren fortsat boede i ejendommen i 1998 og 1999. Skyldneren skulle derfor beskattes af lejeværdi af den ideelle anpart af ejendommen, som hørte til boet, i 1998 og 1999.

 

Landsskatteretskendelser

TfS1986, 445 LSR

Efter at staten havde købt en landbrugsejendom af et konkursbo, afsluttedes boet med fuld dækning til alle krav. Den tidligere ejer forpagtede herefter ejendommen og fortsatte driften. Da den tidligere ejer havde drevet ejendommen under konkursen, bl.a. ved en ansat bestyrer, og fortsatte virksomheden efter konkursen, ansås en væsentlig del af udgifterne til konkursbehandlingen for at vedrøre tilsyn med virksomhedens løbende drift og var derfor fradragsberettigede.

 

LSRM 1985, 113

I forbindelse med en skyldners konkurs blev landbrugsejendommen overdraget til skyldnerens hustru. Det blev lagt til grund, at landbrugsvirksomheden reelt blev videreført med hustruen som ejer. Visse advokatudgifter og en udgift til kreditormøde blev anset for driftsudgifter, afholdt for at opnå en ordning med kreditorerne om gældssanering. Advokatudgifter for tilsyn med drift og kontrol med ind- og udbetalinger samt en udgift til effektivitetskontrol blev anset for driftsudgifter afholdt i nær tilknytning til den løbende drift og videreførelse af landbrugsvirksomheden.