Indhold

Spillemyndigheden stiller en række generelle krav til udformningen af tilladelsesindehavers hjemmeside.

Spiludbydere, der har tilladelse til og udbyder spil i Grønland, skal ved udbud af spil have visse informationer på grønlandsk til rådighed for spillerne.

Kravet medfører, at alle informationer, som spiludbyderen er forpligtet til at stille til rådighed på dansk, også skal være tilgængelige på grønlandsk.

Spillemyndigheden har dog pt. valgt at dispensere fra kravet således, at det kun er informationer af varig karakter (til forskel fra informationer, der ændres løbende), der skal være tilgængelige på grønlandsk.

Landbaserede spil

Informationer, der skal være tilgængelige på grønlandsk på salgsstedet i Grønland:

  1. Forældelse: Frist for forældelse af krav på gevinster.
  2. Klageregler: Hvorledes spilleren kan klage til tilladelsesindehaveren.
  3. På salgsstedet skal det fremgå, at tilladelsesindehaveren har tilladelse fra og er under tilsyn af Spillemyndigheden.
  4. Alderskrav: Det skal fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 16 år at deltage i lotteri og for personer under 18 år at deltage i væddemål.
  5. Ansvarligt spil: Information om ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil. Informationen skal være udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter for ludomani.
  6.  Information om og kontaktoplysninger til grønlandske behandlingscentre for ludomani.

Onlinespil

Informationer, der skal være tilgængelige på grønlandsk på spiludbyders hjemmeside:

  1. Forældelse: Frist for forældelse af krav på gevinster.
  2. Klageregler: Hvorledes spilleren kan klage til tilladelsesindehaveren.
  3. På forsiden af tilladelsesindehaverens hjemmeside skal det fremgå, at tilladelsesindehaveren har tilladelse fra og er under tilsyn af Spillemyndigheden.
  4. Alderskrav: Det skal fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene.
  5. Ansvarligt spil: Information om ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil. Informationen skal være udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter for ludomani.
  6. Information om Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS).
  7. Information om og kontaktoplysninger til grønlandske behandlingscentre for ludomani.

Det skal oplyses på grønlandsk, at følgende funktioner er til rådighed:

  1. Selvtest for ludomani: Formidling af adgangen til en selvtest for ludomani.
  2. Muligheden for at sætte indbetalingsgrænser: Information om, at tilladelsesindehaveren har en funktion til rådighed for spilleren, der gør det muligt at fastsætte daglige, ugentlige og månedlige indbetalingsgrænser.
  3. Muligheden for selvudelukkelse: Information om, at tilladelsesindehaveren har en funktion til rådighed for spilleren, der gør det muligt for spilleren at anmode om midlertidig eller endelig udelukkelse fra spil.

Alle andre informationer, som tilladelsesindehaveren er forpligtiget til at give, kan enten ske på grønlandsk eller dansk.

Informationer der skal være på forsiden

På forsiden af tilladelsesindehavers hjemmeside skal det fremgå, at denne har Spillemyndighedens tilladelse til spillet og at Spillemyndigheden fører tilsyn med hans udbud af spil. Der skal desuden være et link fra forsiden til Spillemyndighedens hjemmeside.

Se også

  • Spillemyndighedens mærkningsordning afsnit J.A.1.2

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter