Indhold

Dette afsnit beskriver rejsebegrebets betingelse om, at afstanden skal medføre, at en lønmodtager ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Afstandsbetingelsen ved selvvalgt rejse
  • Afstandsbetingelsen ved tjenesterejse
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Afgørelsen af, om en lønmodtager på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl eller ej, træffes på baggrund af en konkret, individuel vurdering for hver enkelt lønmodtager.

Det skal være arbejdet på det midlertidige arbejdssted og afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og bopælen, der nødvendiggør overnatning et andet sted end på den sædvanlige bopæl. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at lønmodtageren finder det mest bekvemt at overnatte et andet sted end på den sædvanlige bopæl efter hver arbejdsdag på det midlertidige arbejdssted.

I vurderingen af, om lønmodtageren har haft mulighed for at overnatte på sin bopæl, indgår også arbejdsgiverens arbejdsmæssigt begrundede instruktioner til lønmodtageren, herunder fx at lønmodtageren skal være tilkaldevagt, eller at lønmodtageren har lange eller skiftende arbejdstider, så der er kort tid mellem, at én arbejdsdag slutter og en ny begynder. Det er lønmodtageren, der skal dokumentere eller sandsynliggøre ovennævnte forhold.

Er afstanden lang, men dog ikke så lang, at det er fysisk umuligt at komme hjem og overnatte hver dag efter arbejdet på det midlertidige arbejdssted, beror det på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om arbejdet og afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted muliggør, at lønmodtageren kan overnatte på sin bopæl eller ej.

Jo kortere afstand og transporttid des mere skal der til for at sandsynliggøre, at det ikke er muligt for lønmodtageren at overnatte hjemme. Højesteret har i den forbindelse fastslået, at afstanden mellem den sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted kan være så kort (51 km), at lønmodtagerens arbejdsforhold, arbejdstid og arbejdsgiverens instruktioner ikke tillægges vægt.

I sådanne tilfælde, vil afstandsbetingelsen derfor kun være opfyldt, hvis lønmodtageren beviser, at overnatning er en nødvendig betingelse for, at han eller hun kan udføre arbejdsopgaven på det midlertidige arbejdssted.

Som eksempel kan nævnes en skolelærer, der er på 3 dages lejrskole med sin 9. klasse, 5 km fra bopælen. På trods af den korte afstand mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted er der behov for, at skolelæreren overnatter på det midlertidige arbejdssted, fordi klassen ikke kan være alene om natten. Se SKM2009.333.HR samt Skatteministeriets kommentar til Højesterets dom i SKM2009.648.DEP, afsnit III, ad 4.

Der stilles generelt høje krav til lønmodtageren om, at han eller hun skal overnatte hjemme, hvis det overhovedet er muligt. Ved arbejde i en begrænset periode må lønmodtageren acceptere en længere afstand mellem den sædvanlige bopæl og den midlertidige arbejdsplads end ved arbejde på det sædvanlige (faste) arbejdssted. At det er besværligt, langt, upraktisk eller dyrt i transportudgifter for lønmodtageren at tage frem og tilbage mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl hver dag, er derfor ikke tilstrækkeligt til, at det er umuligt for lønmodtageren at overnatte på bopælen.

Afstandsbetingelsen ved selvvalgt rejse

Hvis en lønmodtager selv har valgt at arbejde på et midlertidigt arbejdssted, er der tale om en selvvalgt rejse.

Ved selvvalgte rejser indgår følgende momenter i vurderingen af, om det er umuligt for lønmodtageren at overnatte på den sædvanlige bopæl:

  • Transporttiden/afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl
  • Lønmodtagerens arbejdstid
  • Lønmodtagerens arbejdsforhold.

Se SKM2005.492.ØLR (den såkaldte "Metro-dom").

Transporttiden og afstanden bliver fastlagt ud fra en objektiv vurdering. Transporttiden bliver fastlagt på baggrund af det transportmiddel, der fører til den korteste transporttid mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted, uanset om lønmodtageren har benyttet dette transportmiddel. Se SKM2005.318.HR.

Lønmodtagerens arbejdsmæssigt betingede forhold indgår kun i vurderingen, hvor det er relevant på baggrund af de faktiske forhold, og i så fald kun som ét af flere elementer. Se SKM2010.80.SR, hvor Skatterådet har besvaret en række spørgsmål om arbejdstid, rejsetid, anvendelse af KRAKs ruteplan, betydningen af myldretid, tid forbrugt på at parkere, ventetid ved færgeleje og arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser i relation til udbetaling af skattefri godtgørelse for rejseudgifter ved tjenesterejser. Uanset afgørelsen vedrører tjenesterejser, er den også delvist anvendelig i forhold til selvvalgte rejser.

SKAT har - med udgangspunkt i nogle konkrete eksempler - præciseret, hvornår afstanden mellem en lønmodtagers bopæl og midlertidige arbejdssted medfører, at det ikke er muligt for lønmodtageren at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. rejsebegrebet i LL § 9 A, stk. 1. Se SKM2008.853.SKAT.

Afstandsbetingelsen ved tjenesterejse

Hvis arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, er der tale om en tjenesterejse.

Ved tjenesterejse indgår følgende momenter i vurderingen af, om det er umuligt for lønmodtageren at overnatte på den sædvanlige bopæl:

Lønmodtagerens samlede situation, herunder

  • arbejdsforholdene
  • arbejdstiden
  • arbejdsgiverens arbejdsmæssigt begrundede instruktioner
  • transporttiden og afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl.

Se SKM2009.333.HR samt SKM2013.370.HR.

Ved tjenesterejser bliver transporttiden ikke - som ved selvvalgte rejser - uden videre fastlagt på baggrund af det transportmiddel, der fører til den korteste transporttid mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl.

Der er derfor ikke givet, at det uden videre er transporttiden i bil, der skal indgå i vurderingen af, om en lønmodtager har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl eller ej, selvom det er den transportform, der fører til den korteste transporttid.

For en række lønmodtagere kan arbejdsmæssigt betingede forhold fx bevirke, at det er relevant at lægge transporttiden med tog til grund under forudsætning af, at lønmodtageren rent faktisk har benyttet toget hen til det midlertidige arbejdssted.

En arbejdsgiver kan fx have pålagt en lønmodtager at benytte tog som transportmiddel til et midlertidigt arbejdssted, fordi arbejdet begynder på en station, og lønmodtageren på denne måde begynder arbejdsdagen, så det passer med togets ankomsttid. Denne situation kan eksempelvis forekomme, hvor et arbejde begynder et sted på en jernbanestrækning og slutter et andet sted på jernbanestrækningen, fordi arbejdsstedet flytter sig i takt med, at arbejdet udføres. Lønmodtageren skal derfor transportere sig hjem fra et andet sted end det sted, hvor arbejdet begyndte ved arbejdsdagens start. Se SKM2009.333.HR og kommentaren hertil i SKM2009.648.DEP.

Lønmodtagerens transportmulighed kan også tillægges vægt. Se SKM2013.370.HR.Det forhold at skatteyderen disponerede over en bil og havde en transportmæssigt ukompliceret adgang til arbejdsstedet indgik i vurderingen af, om lønmodtageren havde mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Afgørelsen betyder omvendt at det også kan indgå i vurderingen, hvis skatteyderen ikke har en transportmæssig ukompliceret adgang til arbejdsstedet, eksempelvis fordi skatteyderen ikke har bil eller er pålagt at benytte tog.

De arbejdsmæssigt betingede forhold indgår kun i vurderingen, hvor det er relevant på baggrund af de faktiske forhold, og i så fald kun som ét af flere elementer.

Se SKM2010.80.SR, hvor Skatterådet har besvaret en række spørgsmål om arbejdstid, rejsetid og arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser i relation til udbetaling af skattefri godtgørelse for rejseudgifter ved tjenesterejser.

Se også SKM2008.853.SKAT, hvor SKAT - med udgangspunkt i konkrete eksempler bl.a. om tjenesterejser - har præciseret, hvornår afstanden mellem en lønmodtagers bopæl og midlertidige arbejdssted medfører, at det ikke er muligt for lønmodtageren at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. rejsebegrebet i LL § 9 A, stk. 1.

Eksempler

Eksempel 1

Lønmodtager A bor i Stubbekøbing og arbejder midlertidigt på et byggeprojekt i Kalundborg. Afstanden i bil er ca.128 km og transporttiden er 1 time og 48 minutter. A arbejder 5 dage om ugen fra kl. 07.00 til kl. 15.00. A er ikke på rejse, heller ikke selvom han vælger at overnatte ved det midlertidige arbejdssted.

Fristen for aflevering af det byggeri, som A arbejder på, udløber om kort tid, og byggeriet er forsinket. Derfor har A's arbejdsgiver beordret de ansatte på overarbejde for at få byggeriet gjort færdigt til tiden, og A begynder at arbejde fra kl. 06.00 til kl. 18.00 mandag til torsdag og fra kl. 06.00 til kl. 14.00 om fredagen. Han kører fra Stubbekøbing mandag morgen og hjem igen fredag efter arbejdstids ophør. Fra mandag til fredag overnatter A i sin campingvogn nær det midlertidige arbejdssted.

Ændringen i A's arbejdsforhold (arbejdstid) betyder, at A er på rejse fra han tager hjemmefra mandag morgen til han kommer hjem fredag eftermiddag. Det skyldes, at han skal arbejde 12 timer dagligt mandag til torsdag og møde kl. 06.00 fredag. Hans arbejdsforhold betyder derfor, at det ikke er muligt for ham at komme hjem til Stubbekøbing og overnatte.

Eksempel 2

Lønmodtager B bor i Odense. Tirsdag sender hans arbejdsgiver ham til Vejle, hvor han skal opstille en maskine hos en virksomhed, som er arbejdsgiverens kunde. B er den eneste af arbejdsgiverens ansatte, som har det fornødne kendskab til maskinen.

B skal begynde arbejdsdagen kl. 08.00 med at hente maskinen på arbejdsgiverens virksomhed i Odense. Kl. 08.30 kører han i arbejdsgiverens bil til kunden i Vejle, hvor han bruger resten af arbejdsdagen på at opstille maskinen og instruere virksomheden i brug af den mv. Maskinen er ny og skal køre i døgndrift. Derfor har B's arbejdsgiver bedt B om at blive i Vejle både om aftenen og om natten, så B hurtigt kan tilkaldes, hvis der skulle opstå problemer med maskinen. Onsdag kl. 07.00 er der behov for, at B justerer maskinen. Det tager noget tid, og B vender derfor først tilbage til arbejdsgiverens virksomhed i Odense samme dag kl. 11.00, hvor han afleverer arbejdsgiverens bil og i øvrigt fortsætter med at arbejde til normal arbejdstids ophør kl. 16.00.

Der er ca.75 km fra B's bopæl i Odense til virksomheden i Vejle. Turen tager ca. 50 minutter i bil. B er på rejse, fra han forlader det faste arbejdssted (arbejdsgiverens virksomhed) om tirsdagen, til han vender tilbage hertil igen om onsdagen. Det skyldes, at det på grund af hans arbejdsforhold - tilkaldevagten - ikke har været muligt for ham at komme hjem til sin bopæl og overnatte.

B's arbejdsgiver har betalt for overnatning på et hotel i Vejle (frit logi). B kan derfor ikke få skattefri logigodtgørelse. Men da B selv har holdt sig med kost, mens han har været i Vejle, kan hans arbejdsgiver dække hans kostudgifter skattefrit enten med en kostgodtgørelse med standardsatsen eller som udlæg efter regning. Hvis ikke arbejdsgiveren dækker udgiften til kost og småfornødenheder, har B fradrag herfor.

Eksempel 3

Lønmodtager C bor i Nykøbing Falster og arbejder midlertidigt på et vejarbejde ved Roskilde hver dag fra kl. 07.00 til kl. 15.00. Der er ca.111 km fra Nykøbing Falster til Roskilde, og transporttiden med bil er ca. 1 time og 15 minutter.

Efter nogle uger får C nye arbejdstider. Vejarbejdet skal nu udføres om natten, når der ikke er så meget trafik. Onsdag arbejder C derfor først fra kl. 07.00 til kl. 15.00 og derefter igen samme dag fra kl. 23.00 til kl. 07.00 torsdag morgen.

C's arbejdstider i den uge er derfor følgende:

  • Mandag fra kl. 07.00 til kl. 15.00
  • Tirsdag fra kl. 07.00 til kl. 15.00
  • Onsdag fra kl. 07.00 til kl. 15.00 (udrejse fra Nykøbing Falster kl. 05.45) og igen fra kl. 23.00 til torsdag kl. 07.00 (hjemkomst til Nykøbing Falster kl. 08.15)
  • Torsdag fra kl. 23.00 til fredag kl. 07.00, hvor C går på weekend.

Det er muligt for C at komme hjem og overnatte efter arbejdstids ophør på disse dage: Mandag kl. 15.00, tirsdag kl. 15.00 og torsdag kl. 07.00 og fredag kl. 07.00. Han er derfor ikke på rejse disse dage.

Onsdag vil det ikke være muligt for C at overnatte hjemme, inden hans næste arbejdsperiode begynder kl. 23.00. C vil derfor kunne blive i Roskilde for at hvile m.m. mellem kl. 15.00 og kl. 23.00, og arbejdsgiveren kan betale en skattefri rejsegodtgørelse for de udgifter, C har til kost og logi i den forbindelse. C er på rejse, fra han tager hjemmefra onsdag morgen kl. 05.45, til han kommer hjem igen torsdag morgen kl. 08.15.

Eksempel 4

E er selvstændig vognmand og bor i Skanderborg. Han har flere ansatte, men kører også selv som chauffør. E's vognmandsforretning ligger i Århus V. E skal køre potteplanter til en større by i Midtsverige. E møder kl. 07.00 mandag morgen i Århus V, hvor han skal hente lastbilen og de nødvendige papirer mv. Kl. 08.00 kører E fra Århus V, og han arbejder nu på et midlertidigt arbejdssted (lastbilen), fordi et arbejdssted, der bevæger sig i takt med arbejdets udførelse, altid betragtes som et midlertidigt arbejdssted. E's rejse begynder derfor mandag kl. 08.00, når han kører i lastbilen fra det faste arbejdssted i Århus V.

E skal først hente potteplanterne på et gartneri i Kolding. Han kører derfra over Fyn til København og via Øresundsbroen til Sverige. Undervejs til bestemmelsesstedet i Sverige holder han pauser efter de gældende køre-/hviletidsregler. Mandag aften er han fremme ved bestemmelsesstedet. Han kører ind på en rasteplads, spiser på et cafeteria dér, og overnatter i lastbilen. Tirsdag morgen læsser han som det første potteplanterne af hos modtageren og kører herefter tilbage til Danmark.

På hjemvejen tager han færgen fra Helsingborg til Helsingør, da han skal hente et parti varer i Hillerød. Han skal køre varerne til Fåborg og læsse dem af dér. Undervejs på hele turen fra Sverige holder han de pauser, han skal efter køre-/hviletidsreglerne.

Fra Fåborg fortsætter han mod Århus V. Da han ved 18-tiden når Vejle, er hans køretid ved at være brugt op. Efter køre-/hviletidsreglerne må han nu ikke køre mere denne dag, og han kører derfor ind på transportcentret i Vejle for at holde hvil. E er ca.40 km fra sit hjem i Skanderborg. Det er derfor - på grund af afstanden - muligt for ham at komme hjem, også selv om han har opbrugt sin køretid, og derfor ikke må køre længere i lastbilen.

Da det er muligt for E at komme hjem og overnatte, afbrydes rejsen tirsdag, når han stopper for at holde hvil (i Vejle), og der kan ikke beregnes rejsegodtgørelse/-fradrag derefter. Det forhold, at rejsen er afbrudt, betyder dog ikke, at E nødvendigvis skal tage hjem og overnatte, men blot at han ikke længere er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse eller fradrag for rejseudgifter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2013.370.HR

Lønmodtageren var på tjenesterejse.

Arbejdsgiveren havde ikke givet instruktioner om rejsemåde eller ophold. Skatteyderen disponerede over bil. Lønmodtageren udførte fysisk krævende rørmontage.

Der var mellem 101 km og 105 km mellem sædvanlig bopæl og det midlertidige arbejdssted. Mødetiden var kl. 07.00, og transporttiden frem og tilbage med bil var ca. 3 timer i alt. Arbejdstiden inklusiv frokostpause var mellem 8½ og 9½ time.

På grund af afstanden og rejsetiden fra bopælen til det midlertidige arbejdssted, mødetidspunktet og varigheden af de omhandlede arbejdsdage, sammenholdt med skatteyderens transportmæssigt ukomplicerede adgang til arbejdsstedet, var det muligt for lønmodtageren at overnatte på den sædvanlige bopæl.

Afstandsbetingelsen var ikke opfyldt.

I SKM2008.969.BR har byretten truffet afgørelse vedrørende de dage, hvor arbejdstiden inklusive frokostpause var på 10 timer. Afstandsbetin-
gelsen blev anset for opfyldt på disse dage.

I SKM2007.429.LSR har Landsskatte-
retten truffet afgørelse vedrørende de dage, hvor arbejdstiden inklusiv frokostpause var på 10½ time. Afstandsbetin-
gelsen blev anset for opfyldt på disse dage.

SKM2009.333.HR

På tjenesterejser er det ikke alene afstanden og transporttiden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted, men også lønmodtagernes samlede situation, herunder bl.a. arbejdsforholdene, arbejdstiden og arbejdsgiverens instruktioner, der afgør, om en lønmodtager har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl.

Ved vurderingen af afstanden og transporttiden kan der ikke opstilles en generel regel om, at der skal lægges vægt på transporttiden i bil, selv om dette fører til den korteste transporttid.

Der var en generel instruktion til de ansatte om at benytte tog, og arbejdsgiveren betalte de ansattes togtransport. De ansatte benyttede faktisk tog på tjenesterejserne. Togforbindelserne var i mange tilfælde dårlige.

Højesterets flertal fastslog, at det ikke var muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl på de tjenesterejser, hvor afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl var mellem 71-117 km, hvor arbejdstiden var på 8 timer og rejsetiden mellem 3 timer og 22 minutter og 12 timer og 6 minutter i alt.

På de tjenesterejser, hvor afstanden var 40 og 51 km, arbejdstiden 8 timer og rejsetiden mellem 3 timer og 10 minutter og 9 timer og 8 minutter var afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige ansættelsessted så kort, at dette i sig selv indebar, at betingelsen, om, at det ikke var muligt at overnatte på bopælen, ikke var opfyldt, medmindre der var behov for, at arbejdstageren overnattede på eller i nærheden af det midlertidige arbejdssted.

Ledende dom

Se også
SKM2009.648.DEP og

SKM2009.650.SKAT

SKM2005.318.HR

Afstanden mellem lønmodtagerens sædvanlige bopæl og midlertidige arbejdssteder var ca. 60 km. Lønmodtagerens arbejdstid begyndte kl. 06.00. Det var ikke muligt at benytte offentlige transportmidler til de midlertidige arbejdssteder på dette tidspunkt af dagen. Arbejdstiden var på 8 timer.

Lønmodtageren ejede en bil, der ifølge det oplyste blev benyttet af ægtefællen.

Lønmodtageren var på selvvalgt rejse. Under disse omstændigheder kunne der ikke lægges vægt på, at lønmodtageren ikke havde haft mulighed for at køre i bil til arbejdsstederne.

Afstandsbetingelsen var ikke opfyldt.

Ledende dom

Landsretsdomme

SKM2009.627.ØLR

En læge ansat i en turnusstilling var på selvvalgt rejse.

Lægen havde ikke bil i den første del af turnusperioden. Afgørelsen af, om lægen havde haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, blev derfor truffet på baggrund af en objektiv vurdering af, om han ved hjælp af ét eller flere almindelige befordringsmidler ville have haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted var 167,6 km. Transporttiden udgjorde 2-2 1/4 time hver vej. Der blev taget hensyn til trafik, vejarbejde mv. Den normale arbejdsdag startede kl. 08:00 eller kl. 08:15 og var på mellem 7 og 8½ time.

En konkret vurdering af lægens arbejdsforhold og arbejdstid sammenholdt med transporttiden førte til, at afstandsbetingelsen ikke var opfyldt.

SKM2009.467.VLR

En lønmodtager var ansat som undervisningsassistent og senere også som ph.d.-studerende i samme by.

Hovedarbejdsstedet som ph.d.-studerende var bopælen. Lønmodtageren var ikke forpligtet til at møde på bestemte tidspunkter og valgte selv at udføre en del af arbejdet som ph.d.-studerende i kombination med arbejdet som undervisningsassistent.

Kun arbejdstiden som undervisningsassistent på 2½ time blev lagt til grund for afgørelsen. Afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted var 112 km og transporttiden var ca. 3 timer.

Afstandsbetingelsen var ikke opfyldt. Oplysninger om lønmodtagerens dårlige helbredstilstand ændrede ikke herpå.

SKM2006.482.ØLR

Lønmodtageren var på tjenesterejse for forsvaret.

Arbejdstiden var mellem 7 og 9 timer dagligt. Mødetiden var kl. 07.00. Afstanden mellem sædvanlig bopæl og det midlertidige arbejdssted var 84 og 99 km (lønmodtageren flyttede bolig undervejs).

Transporttiden med bil frem og tilbage var maksimalt 3 timer i alt. Lønmodtageren havde bil og fik godtgørelse, der svarede til prisen for rejsen tur/retur med DSB, når han kørte mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted.

Rejseordren blev ændret til overnatning ved skolen i stedet for daglig ud- og hjemrejse. Årsagen var, at den daglige rejsetid ellers skulle indregnes i den daglige arbejdstid, hvorved arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad kunne udnytte hans arbejdskraft.

Lønmodtageren var ikke tjenstligt forpligtet til at stå til rådighed uden for sin sædvanlige arbejdstid.

Det var ikke godtgjort, at den ændrede rejseordre var begrundet i, at lønmodtageren i øvrigt som følge af arbejdets tilrettelæggelse ikke havde mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

En konkret vurdering af arbejdsforhold og arbejdstid førte til, at afstandsbetingelsen ikke var opfyldt.

Tilsvarende afgørelse i SKM2004.390.LSR

SKM2005.492.ØLR

(Metro-dommen)

Lønmodtagerne A og B var på selvvalgte rejser.

A havde 115 km fra sædvanlig bopæl til det midlertidige arbejdssted. Transporttiden i bil eller tog var i hvert fald 1½ time hver vej.

Den daglige arbejdstid var mellem 10 timer og 13 timer og 24 minutter. Arbejdet som sjakbajs begyndte ofte kl. 05.30 med fremmøde på pladsen kl. 07.00.

Lønmodtager B havde 96 km, 97 km og 98,5 km fra den sædvanlige bopæl til de respektive arbejdspladser i København. B havde ikke mulighed for at benytte offentlig transport. B havde ikke nogen bil. Transporttiden i bil var i hvert fald 1½ time hver vej.

Lønmodtager B havde haft forskellige arbejdsgivere og stærkt varierende arbejdstider.

Både A og B havde hårdt fysisk arbejde.

A opfyldte afstandsbetingelsen.

B opfyldte afstandsbetingelsen de dage, hvor arbejdstiden var på 10 timer eller mere. Da der var tale om selvvalgt rejse blev der ikke lagt vægt på, at B ikke havde mulighed for at køre i bil.

Ledende dom

Se
SKM2006.138.DEP

Byretsdomme

SKM2017.297.BR

Skatteyderen, der arbejdede som lastbilchauffør, opfyldte ikke betingelserne for at foretage standardfradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A for 8 døgn i 2007.

Skatteyderen havde overnattet i sin lastbil mellem 13 og 48 kilometer fra sin sædvanlige bopæl.

Med henvisning til Højesterets dom i SKM2009.333.HR fandt retten ikke, at det på grund af afstanden havde været umuligt for skatteyderen at overnatte på sin bopæl.

Det var ikke godtgjort, at der var et arbejdsmæssigt behov for, at lastbilchaufføren overnattede i eller i nærheden af det midlertidige arbejdssted (lastbilen).

At arbejdsgiveren i travle perioder tilrettelagde arbejdet, så chaufføren skulle køre, så længe han havde mulighed for det af hensyn til køre-hvile-tidsreglerne, kunne ikke sidestilles med, at der var et arbejdsmæssige behov for, at lønmodtageren overnattede uden for sin sædvanlige bopæl.

SKM2012.28.BR

Lønmodtageren var ikke på tjenesterejse. Der var derfor ikke grundlag for at genoptage Landsskatterettens kendelse, som følge af Højesterets afgørelse i SKM2009.333.HR

SKM2008.845.BR

Et uddannelsessted var et arbejdssted, da lønmodtageren var pålagt at deltage i uddannelsen som led i tjenesten

Der var tale om tjenesterejser.

Den normale arbejdstid var ca. 7 timer daglig.

Afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted var 118 km, og transporttiden med bil udgjorde ca. 3 timer frem og tilbage.

Afstandsbetingelsen var ikke opfyldt bortset fra dage, hvor det kunne dokumenteres, at der havde været undervisning eller andre skoleaktiviteter - som fx internat tur eller projektarbejde på skolen uden for normal undervisningstid - og hvor der var mødetid på skolen dagen efter på et så tidligt tidspunkt, at det ikke var muligt at køre hjem til bopælen og opholde sig der i 11 timer inden næste skoledag, selvom der blev anvendt bil til transporten.

Tid anvendt til forberedelse og selvstudium blev ikke medregnet i den daglige arbejdstid

Bemærk, at byretten på baggrund af SKM2007.560VLR lagde til grund at afstanden og transporttiden skulle fastlægges ud fra en objektiv vurdering af afstanden og transporttiden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted. SKM2007.560VLR er efterfølgende ændret. Se Højesterets afgørelse i SKM2009.333.HR.

Landskatteretsretskendelser

SKM2008.259.LSR

For en lastbilchauffør var det afstanden/transporttiden mellem den sædvanlige bopæl og overnatningsstederne i følge kørselsrapporterne, der indgik i vurderingen af om lastbilchaufføren havde mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl.

Afstanden til det faste arbejdssted eller lignende, herunder om lønmodtageren var "i nærheden af" disse steder blev ikke tillagt vægt.

Transporttid vedrørende kørsel mellem bolig og køretøj skulle ikke anses for hviletid, men som arbejdstid.

SKM2006.340.LSR

Selvvalgt rejse. Arbejdstid 12-13 timer. Afstand mellem sædvanlig bopæl og midlertidigt arbejdssted var 76 km. Transporttiden udgjorde knap 1 timer hver vej. Afstandsbetingelsen var opfyldt

Skatterådet

SKM2008.41.SR

Lønmodtageren skulle i en periode på ca. 4 uger arbejde på et lager i 3 dage pr. uge med timer svarende til en hel arbejdsuge, dvs. 12 timer pr. dag.

Afstanden mellem hjemmet og den midlertidige arbejdsplads var 66 km. Den vejledende køretid efter Kraks ruteplan var 1 time og 2 minutter hver vej. I modsætning til SKM2007.145.SR var der ikke tale om fysisk hårdt arbejde. Afstandsbetingelsen var ikke opfyldt.

SKM2007.145.SR

Skatterådet bekræftede, at der kunne udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis arbejdstiden var på 12 timer, og der var en transporttid på mellem 1 og 1½ time, og arbejdet var fysisk hårdt.

Det samme gjaldt hvis arbejdstiden var på 10 timer eller mere, og der var mere end 100 km/90 minutters transporttid hver vej, og arbejdet var fysisk hårdt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter