Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke fødevarer, der er omfattet af afgiften. Det er vigtigt at være opmærksom på, at afgiften er opdelt i to dele, som er fedtafgiftspligtige fødevarer og dækningsafgiftspligtige fødevarer.

Afsnittet indeholder:

  • Fedtafgiftspligtige fødevarer (råvarer nævnt i FAL § 1)
  • Dækningsafgiftspligtige fødevarer (sammensatte fødevarer nævnt i FAL § 8).

Fedtafgiftspligtige fødevarer (råvarer nævnt i FAL § 1)

De fedtafgiftspligtige fødevarer er defineret i FAL § 1 og i bilag 1 til fedtafgiftsloven.

De fedtafgiftspligtige fødevarer defineres ved hjælp af positionerne i EUs kombinerede nomenklatur undtagen nr. 1 og 7.

Følgende fødevarer er omfattet af fedtafgiften, hvis de har et indhold af mættet fedt på over 2,3 vægtpct.:

  1. Kød (se fedtafgiftslovens bilag 1)
  2. Mejeriprodukter under positionerne 0401-0406
  3. Animalsk fedt under positionerne 1501-1504 og 1516, der er udsmeltet eller på anden måde ekstraheret
  4. Spiseolier og fedtstoffer under positionerne 1507-1516
  5. Margarine og andre fødevarer under position 1517
  6. Smørbare blandingsprodukter under position 2106
  7. Andre fødevarer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af de varer, som er nævnt i nr. 1-6.

Disse fødevarer kan også benævnes råvarer.

Bagatelgrænsen på 2,3 vægtpct. er generel og gælder derfor alle råvarerne.   

Særligt om nr. 1 Kød

Kød er defineret i bilag 1 til fedtafgiftsloven. Med kød menes derfor kød fra de dyr, som er nævnt i bilag 1.

Kød er det rå kød, som opstår, når et slagteri slagter og parterer et helt dyr, uanset om slagteriet udskærer dyret i to halvdele eller flere dele. Med andre ord er det  som udgangspunkt  kun slagterier, der kan være fremstillere af kød. Kød omfatter alle dele af dyret dvs. også organer som hjerte, lever, tarme samt blod, knogler og sener mv.  En landmand, der får producentslagtet eller lønslagtet sine dyr, vil dog være fremstiller af det pågældende kød. 

Eksempel

En virksomhed, som indkøber fx et halvt dyr med henblik på selv at udskære det, regnes ikke for at fremstille kød.

Sker der forarbejdning af kødet som kogning, saltning, stegning, marinering, krydring mv. er det ikke længere råt kød, men en forarbejdet fødevare.

Bilaget indeholder følgende kødtyper:

  • Kvæg
  • Svin
  • Får og geder
  • Heste, muldyr og æsler
  • Kyllinger, høns og vildfugle m.fl.
  • Ænder og gæs
  • Kalkuner
  • Kaniner og harer
  • Andet vildt (dyr)
  • Andet kød.

Sidstnævnte kategori er en opsamlingsbestemmelse for alt andet kød, som ikke er omfattet af de øvrige kategorier. Det kan fx være kængurukød, slangekød, frølår mv.

Særligt om nr. 7 Opsamlingsbestemmelsen  vedrørende andre fødevarer 

Opsamlingsbestemmelsen omfatter fødevarer, som har et indhold af mættet fedt på mere end 2,3 pct., og som kan erstatte de nævnte råvarer i nr. 1 - 6.

En lignende bestemmelse findes i chokoladeafgiftsloven og skal sikre, at sammenlignelige varer, som kan substituere afgiftsbelagte råvarer, også er omfattet af afgiften, så sammenlignelige råvarer behandles ens.

Eksempel: Revet ost og pizzatopping

"Pizzatopping" er ikke omfattet af den kombinerede nomenklaturs position som et mejeriprodukt, men dens beskaffenhed, anvendelse og markedsføring svarer til revet ost, som er omfattet af afgiftspligten. Pizzatopping vil derfor være afgiftspligtigt. Se nr. 7.

Eksempel: Madlavningsfløde og cremefine

"Cremefine" er ikke omfattet af den kombinerede nomenklaturs position som et mejeriprodukt, men dens beskaffenhed, anvendelse og markedsføring svarer til madlavningsfløde, som er omfattet af afgiftspligten. Cremefine vil derfor være afgiftspligtigt. Se nr. 7.

Eksempel: Mælkeprodukter og lignende

Fødevarer bestående af soja, ris og havre som ikke er omfattet af den kombinerede nomenklaturs position som mejeriprodukter, men som efter deres beskaffenhed, anvendelse og markedsføring svarer til mælke- eller yoghurtprodukter, vil være afgiftspligtigt, hvis de har et indhold af mættet fedt på mere end 2,3 pct.

Dækningsafgiftspligtige fødevarer (sammensatte fødevarer nævnt i FAL § 8)

Dækningsafgiften lægges på fødevarer, der er fremstillet i udlandet, og er en afgift på forarbejdede fødevarer. Disse fødevarer kan også benævnes sammensatte fødevarer, fordi de er sammensat af flere fødevarer/råvarer.

Fødevarer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, fordi de ikke udgør en af de nævnte råvarer i FAL § 1, kan derfor være dækningsafgiftspligtige. Sådanne fødevarer er nemlig dækningsafgiftspligtige, hvis der er medgået afgiftspligtige råvarer efter FAL § 1, til fremstilling af den pågældende fødevare. Se FAL § 8.

Med "medgået" menes også det spild, der eventuelt måtte være ved fremstillingen. Dette gælder, uanset om spildet er et

  • produktionsspild (fordi det fx hældes i kloakken) eller et
  • processpild (fordi det fx svinder under processen).

Eksempel

En virksomhed importerer lasagne. Ved fremstillingen af lasagnen i udlandet er der anvendt kød, ost, fedtstof og grøntsager. Da kødet, osten og fedtstoffet er afgiftspligtige råvarer efter FAL § 1, skal der betales dækningsafgift af det mættede fedt, der stammer fra kødet, osten og fedtstoffet. Den mængde, som der skal betales afgift af, er den mængde af råvaren, som er medgået til fremstillingen. Fx skal der betales afgift af den mængde råt kød, der er medgået til fremstillingen og ikke den mængde kød, som ender med at være i lasagnen efter fremstillingen.

Bemærk

Import af råvarer efter FAL § 1 er omfattet af fedtafgiften og ikke af dækningsafgiften.

Der er ikke nogen bagatelgrænse på 2,3 pct. for sammensatte fødevarer. Det skyldes, at det er de medgåede råvarer, der lægges til grund. En sammensat fødevare med et indhold af mættet fedt på under 2,3 pct. er derfor dækningsafgiftspligtig, hvis der ved fremstilling af varen er medgået afgiftspligtige råvarer. 

Eksempel: En importeret salatdressing, som er dækningsafgiftspligtig

En importeret salatdressing, som er fremstillet bl.a. af rapsolie. Dressingen har et indhold af mættet fedt på 1,5 pct. og er dækningsafgiftspligtig, fordi der er medgået rapsolie til fremstillingen. Rapsolien er nemlig en afgiftspligtig råvare, fordi den indeholder mere end 2,3 pct. mættet fedt.

Eksempel: En importeret fiskegratin, som ikke er dækningsafgiftspligtig

En importeret fiskegratin, som er fremstillet af fisk, grøntsager, æg og mælk. Gratinen har et indhold af mættet fedt på 3 pct., men er ikke dækningsafgiftspligtigt, selvom den indeholder et afgiftspligtigt mejeriprodukt. Mejeriproduktet (mælken) er nemlig ikke en afgiftspligtig råvare, fordi den indeholder mindre end 2,3 pct. mættet fedt.

Eksempel: Importeret chips

En virksomhed importerer chips, som er kogt i afgiftspligtig olie. Importøren skal betale afgift af den mængde olie, som er medgået til fremstillingen af chipsene. Dvs. den mængde olie som chipsene er kogt i og ikke den mængde olie, som er i chipsene efter tilberedningen.