Indhold

Dette afsnit beskriver det afgiftspligtige område mv.

Afsnittet indeholder:

  • Territorial afgrænsning
  • Afgiftspligtigt område
  • Afgift af udledningen
  • Afgiftspligtige brændsler.
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Territorial afgrænsning

Udledning af kvælstofoxider ved forbrænding til luften er omfattet af reglerne, når udledningen sker i

  • Danmark, herunder
  • dansk søterritorium,
  • dansk kontinentalsokkelområde, og
  • en fremmed stat, herunder denne stats søterritorium og kontinentalsokkelområde, hvis aktiviteten, der medfører udledningerne, helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med denne stat.

Eksempel

Hermed omfattes bl.a. offshore-virksomhed, der falder ind under lovens territoriale afgrænsning, af afgiftspligten.

Afgiftspligtigt område

Det afgiftspligtige område er udledningen af kvælstofoxider ved forbrænding.

Afgift af udledningen

Følgende forbrændingsanlæg skal måle udledningen af kvælstofoxider i forbindelse med forbrænding:

  • Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer eller turbiner dog 10 MW, regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet nominel termisk indfyret effekt. For hvert energianlæg med en indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer eller turbiner dog 10 MW, skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling (Automatisk Målende System) af udledning af NOx regnet som NO2-ækvivalenter eller foretages måling ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx regnet som NO2-ækvivalenter bliver som ved AMS-målingen. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling, se NOXAL § 1, stk. 2. nr. 1.
  • Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, Se NOXAL § 1, stk. 2, nr. 2.
  • Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS- måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald, se NOXAL § 1, stk. 2. nr. 3.
  • Industrianlæg, hvor den årlige udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 t NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, se NOXAL § 1, stk. 2, nr. 4.

AMS er en forkortelse af "Automatisk Målende System" og er fast installeret måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissioner.

Særligt vedrørende ikrafttrædelsen af målergrænsen på 10 MW for stempelmotorer eller turbiner

Ved lov nr. 1385 af 28. december 2011 (Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.) er der sket en ændring af NOXAL § 1, stk. 2, nr. 1, hvorefter målergrænsen for energianlæg i form af stempelmotorer eller turbiner er nedsat fra 30 MW effekt til 10 MW effekt. Nedsættelsen af målergrænsen skal ses i sammenhæng med en forventet tilsvarende nedsættelse af målergrænsen på Miljøstyrelsens område.

Målergrænsen på 10 MW for stempelmotorer og turbiner i NOx-afgiftsloven indføres etapevist ligesom på Miljøstyrelsens område. Det betyder, at den nye målergrænse i NOx-afgiftsloven indføres fra og med den 1. januar 2015, men at de landbaserede stempelmotorer eller turbiner, som på det tidspunkt endnu ikke skal overholde denne målergrænse efter regler eller påbud fra Miljøstyrelsens område, først skal overholde målergrænsen på 10 MW i NOx-afgiftsloven, når de skal overholde den samme målergrænse efter regler eller påbud på Miljøstyrelsens område.

Der er herved sikret, at ændringerne i NOx-afgiftsloven og ændringerne på Miljøstyrelsens område kan træde i kraft samtidig.

Målerkravet for stempelmotorer eller turbiner med en effekt større end 10 MW gælder for den enkelte stempelmotor eller turbine. Der skal således ikke ske måling for eksempelvis tre stempelmotorer på hver 4 MW, hvor udstødningsgassen fra de pågældende stempelmotorer føres til samme skorsten. 

Se også

Afgiftspligtige brændsler

Virksomheder, som ikke måler udledningen, skal betale afgift efter en standardsats for følgende brændselstyper:

  1. Gas- og dieselolie, der bruges som motorbrændstof
  2. Anden gas- og dieselolie
  3. Svovlfri dieselolie
  4. Fuelolie
  5. Fyringstjære
  6. Petroleum, der bruges som motorbrændstof
  7. Anden petroleum
  8. Autogas
  9. Anden flaskegas og gas, der kommer fra raffinering af mineralsk olie og bruges som motorbrændstof
  10. Anden flaskegas og gas, der kommer fra raffinering af mineralsk olie
  11. Naturgas, dog ikke til motorer
  12. Naturgas til motor (inklusive stationære)
  13. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks (GJ)
  14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
  15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)
  16. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks (tons)
  17. Biogas og andet flydende VE til motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
  18. Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
  19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
  20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Afgiftspligten for punkterne 17 - 20 er yderligere begrænset af anlæggets størrelse.

Eksempel

Udledning af kvælstofoxider ved forbrænding af biomasse er omfattet af afgiften, i det omfang kvælstofoxiderne kommer fra anlæg med indfyret effekt på over 1000 kW. Fritaget er således blandt andet udledningen af kvælstofoxider fra brændeovne i almindelige husholdninger.

Se også

Se også SKM2011.273.SR hvor skatterådet afviser, at afbrænding af fedt fra selvdøde dyr skulle være fritaget fra NOx-afgift, men fastslår, at anvendes fedtet til forbrænding på andre forbrændingsanlæg, end de hvor udledningen sker efter måling, vil brændslerne i NOx-afgiftsmæssig henseende skulle kvalificeres som enten fast biomasse eller flydende VE.

Se også afsnit E.A.4.2.2. om den afgiftsmæssige stilling for grillbriketter, grillkul mv.

Se også afsnit E.A.7.11.4.1 om dokumentation af den maksimalt indfyrede effekt for biobrændsler på gasmotorer og kedler. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådsafgørelser 

SKM2011.273.SR

Skatterådet afviser, at afbrænding af fedt fra selvdøde dyr skulle være fritaget fra NOx-afgift, men fastslår, at anvendes fedtet til forbrænding på andre forbrændingsanlæg, end de hvor udledningen sker efter måling, vil brændslerne i NOx-afgiftsmæssig henseende skulle kvalificeres som enten fast biomasse eller flydende VE.

Forbrænding af animalske biprodukter udlede kvælstofoxider, og derfor også være omfattet af afgift af kvælstofoxider, jf. NOXAL § 1, stk. 1.

SKM2014.638.SR

Skatterådet bekræfter med henvisning til ordlyden af NOXAL § 1, lovens formål og baggrund i øvrigt, at brug af naturgas i en fermenteringsproces, der ikke indebærer en forbrænding i iltholdig atmosfære, og hvor der ved den pågældende proces heller ikke sker noget udslip af kvælstofoxider, ikke er indenfor lovens anvendelses område. Der kan derfor ikke pålægges NOX-afgift i den foreliggende situation.

SKM2014.630.SR

Skatterådet afviser, at der kan ske afgiftsfri levering af naturgas til brug i en reformeringsproces og afbrænding af overskudsgas.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter