Indhold

Dette afsnit handler om særlige forhold i relation til forældelse.

Afsnittet indeholder:

  • Modregning ved forældelse
  • Tvivl om et kravs identitet - ændret begrundelse
  • Særligt om udskillelse af spørgsmål om forældelse
  • Forældelse af krav om omkostningsgodtgørelse
  • Særlig regel om forældelse i forbindelse med straffesag
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Modregning ved forældelse

Hvis en fordring er bortfaldet ved forældelse, kan den normalt ikke gøres gældende ved modregning. Der gælder to undtagelser til dette udgangspunkt. Se FORÆL § 24.

Uanset at en fordring er forældet, bevarer fordringshaveren aftalt modregningsret.

Hvis de modstående fordringer udspringer af den samme faktiske omstændighed (konnekse fordringer) bevares retten til modregning ligeledes. Vestre Landsret har truffet afgørelser herom. Se TfS 2000, 748.VLD, hvor der ikke forelå konneksitet. Denne afgørelse er stadfæstet af Højesteret ved TfS 2002,81. Landsretten fastslog i en anden sag, TfS 2000, 749 VLD, at fordringerne var konnekse. Hvis der foreligger konnekse fordringer, er det en forudsætning for modregning, at det krav, der modregnes overfor, er stiftet inden der indtrådte forældelse af modfordringen.

Se også

Se også afsnit G.A.

Tvivl om et kravs identitet - ændret begrundelse

Det er det oprindelige forfaldstidspunkt for et krav, der er afgørende for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, uanset om begrundelsen for et krav efterfølgende er ændret.

I en sag for Østre Landsret var det omhandlede krav for 1992 oprindelig begrundet i maskeret udlodning. Ved klagebehandlingen for Landsskatteretten i 1999 blev begrundelsen frafaldet, idet kravet blev anset for skattepligtigt efter kursgevinstloven. Landsretten slog fast, at kravet bevarede sin identitet, uanset den ændrede begrundelse for det. Forældelsesfristen var ikke udløbet i 1999. Se SKM2003.259.ØLR.

Særligt om udskillelse af spørgsmål om forældelse

Byretten fandt ikke, at der var oplyst sådanne omstændigheder, at der i medfør af RPL § 253 var grundlag for mod sagsøgtes protest at udskille spørgsmålet om forældelse til særskilt behandling og afgørelse. Retten udtalte blandt andet, at forældelsesspørgsmålet skulle afgøres efter en retlig vurdering, og afgørelsen af, om skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes, var en sædvanlig del af domstolsprøvelsen i skatte- og afgiftssager. Se SKM2012.156.BR.

Forældelse af krav om omkostningsgodtgørelse

Se afsnit A.A.13.10 om forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse.

Særlig regel om forældelse i forbindelse med straffesag

Der gælder en særlig regel om forældelse i forbindelse med en straffesag. Se SFL § 34 b.

Se også

Se også afsnit A.C.3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme
TfS 2002, 81 HD Fordringerne var konnekse Erstatter TfS 2000,749 VLD
 

Landsretsdomme

SKM2003.259.ØLR

Landsretten slog fast, at kravet bevarede sin identitet uanset den ændrede begrundelse for kravet.

 

TfS 2000, 749.VLD

Fordringerne var konnekse.

Stadfæstet ved TfS 2002,81 HD

TfS 2000, 748.VLD

Fordringerne var ikke konnekse.

 

 Byretsdomme

   

 SKM2012.156.BR

Spørgsmålet om forældelse blev mod sagsøgtes protest ikke udtaget til særskilt behandling af retten.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter