Indhold

Når RIM modtager et budgetskema fra skyldner, skal RIM foretage en betalingsevnevurdering. Dette afsnit beskriver, hvordan RIM beregner skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6.

Afsnittet indeholder:

  • Det månedlige afdrag (I.2.4.3.1)
  • Særligt hvis gælden er stiftet før samlivet (I.2.4.3.2)
  • Hvilke indtægter skal/skal ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten? (I.2.4.3.3)
  • Hvilke udgifter kan fradrages ved en betalingsevnevurdering?(I.2.4.3.4)
  • Se også
    Afsnit I.1.1.3.4. Betalingsevneberegning efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6.

    Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst med fradrag af følgende udgifter:

  • rimelige udgifter til bolig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 15
  • nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16
  • udgifter til samvær med mindreårige børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16-17
  • bidragsforpligtelser. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18
  • udgifter til særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19
  • udgifter til ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 20
  • et rådighedsbeløb. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21
  • ydelser på ægtefællens gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 22
  • ydelser på anden gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 23
  • Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

    Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14. Det månedlige afdrag kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 14. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3.

    Det månedlige afdrag udgør skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7 i følgende tilfælde:

  • Skyldnerens gæld er i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen.
  • Der træffes samtidig afgørelse om eftergivelse eller der afsiges samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle.
  • Ægtefællen afdrager offentlig gæld.
  • Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4.

    Det fremgår dog af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 5 at:

    betingelsen om, at skyldnerens gæld i al væsentlighed skal være stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, gælder ikke hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7.

    Hvis

  • skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7,
  • finder punktet " træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle" ikke anvendelse.

    I disse tilfælde betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, Stk. 6.

    Med ægtefælle sidestilles en samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24.

    Indhold

    Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst. Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør nettoindkomsten, når der foretages en betalingsevnevurdering.

    Afsnittet indeholder:

  • Nettoindkomsten
  • Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
  • Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

    Nettoindkomsten

  • Skyldners nettoindkomst opgøres som alle indtægter med fradrag af

      1. skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag
      2. pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger
      3. rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport (for 2011: 670 kr. Jf. SKM2010.724.SKAT) eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj
      4. kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening
      5. bidrag til efterlønsordning
      6. et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

      Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4.

      Landsskatteretten nåede i en kendelse til det resultat, at et månedligt fradrag på 4.985 kr. i transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten ikke kunne anses for rimelige udgifter. Se SKM2009.339.LSR.
      Landsskatteretten anførte, at klageren efter en samlet vurdering ikke opfyldte betingelserne for at få godkendt fradraget, selv om klageren ved at benytte offentlige transportmidler ikke kunne møde på sin arbejdsplads kl. 8.00. Landsskatteretten lagde vægt på

    1. udgifterne til bilen i forhold til udgiften, hvis klageren benyttede offentlige transportmidler
    2. klageren ikke ville flytte nærmere på sin arbejdsplads på grund af lav husleje
    3. skattecentret havde meddelt klageren en rimelig frist til at indrette sig, så han kunne afdrage på gælden.
    4. Satsregulering

      Beløbet i inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4, nr. 3 (rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten) reguleres hvert år pr. 1. januar. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.

      Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

      Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Jf. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1.
      Det samme gælder skyldnerens samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24.

      Som udgangspunkt medregnes alle indtægter. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2.

      Som indtægt medregnes således følgende:

      • udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
      • udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

      Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3.

      Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensioner.

      Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

      Følgende indtægter medregnes ikke:

    5. Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade.
    6. Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
    7. Boligstøtte og andre boligydelser.
    8. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2.

      Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

      Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til hvilke indtægter, der skal medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten og hvilke, der ikke skal.

    9. Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

      Afgørelsen i stikord

      Yderligere kommentarer

      Landsskatteretten

      SKM2007.617.LSR

      Landsskatteretten har udtalt, at indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.

      SKM2008.76.LSR

      Landsskatteretten har lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (13, stk. 2) medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:

        1. indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade

        2. (børnefamilieydelse) børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn

        3. boligstøtte og andre boligydelser.

      Indhold

      Ud over et fastsat rådighedsbeløb skal RIM i en betalingsevnevurdering fratrække skyldners konkrete relevante udgifter. Dette afsnit beskriver nærmere hvilke, og hvornår de enkelte udgifter skal fradrages.

      Afsnittet indeholder:

      • Boligudgifter
      • Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn
      • Udgifter til samvær med mindreårige børn
      • Bidragsforpligtelser
      • Udgifter til særlige behov
      • Udgifter til ganske særlige behov
      • Ydelser på ægtefællens gæld
      • Ydelser på anden gæld
      • Oversigt over afgørelser, domme, kendelse, SKAT-meddelelser med videre

      Bemærk
      Den budgetbetragtning, der kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR, finder også anvendelse på de øvrige udgifter i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Har skyldner en forpligtelse til at betale en udgift, som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med udgiften. Dette gælder uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen. Se SKM2007.647.SKAT.

      Boligudgifter

      Nettoboligudgiften udgør følgende udgifter:

      • udgifter til lejebetaling
      • ydelser på prioritetsgæld
      • fællesudgifter vedrørende ejendommen
      • ejendomsskat
      • ejendomsværdiskat
      • el, gas, vand og varme
      • renovation og lignende
      • bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn.

      Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 15.

      Boligstøtte og andre boligydelser skal fratrækkes
      De ovenstående udgifter skal dog fratrækkes boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Boligstøtte og andre boligydelser medregnes nemlig ikke i indtægterne. Jf inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 3

      Alene rimelige boligudgifter
      Der kan alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at RIM efter et konkret skøn kan lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

      Landsskatteretten har fastslået, at der ved beregning af skyldners betalingsevne skulle fradrages skyldners fulde huslejeudgift, således at det månedlige afdrag blev væsentligt nedsat, selv om husstanden omfattede voksne børn. I den pågældende sag havde skattecentret fratrukket 50 % af boligudgiften i nettoindkomsten, da man var af den opfattelse, at alle voksne medlemmer af husstanden skulle bidrage til huslejeudgiften. Se SKM2006.681.LSR.

      Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn

      Det er kun nettoudgiften der kan fradrages
      Det er alene nettoudgiften til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, der kan fradrages. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

      Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan derfor kun fradrages, hvis udgifterne overstiger indtægterne.

      Oversigt over, hvordan nettoudgiften beregnes:

      Som indtægter medregnes

      • børne- og ungeydelse
      • børnetilskud
      • børnebidrag
      • børnepension
      • andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige indsats

      Som udgifter regnes

      • udgifter vedrørende pasning af barnet
      •  udgifter til barnets særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 19
      • udgifter til barnets ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 20
      • et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder.

      Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16.

      Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 4.

      Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, kan dog altid fradrages. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1.

      Rådighedsbeløbene fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 3, og reguleres hvert år pr. 1. januar. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42. Rådighedsbeløbene er for år 2011 reguleret i SKM2010.724.SKAT

      Særligt hvis børne- og ungeydelsen fratages
      Ved lov nr. 289 af 7. april 2006 om ændring af lov om social service og lov om familieydelse, er der i henhold til ændringslovens §§ 1 - 3 i de respektive love indsat bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om forældrepålæg med den konsekvens, at manglende overholdelse medfører, at retten til at modtage børne- og ungeydelse fratages for en periode.

      Dette kan have betydning for en eventuel gennemført betalingsevneberegning foretaget efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, idet det alene er nettoudgiften på det enkelte barn, der skal fradrages. Fratagelse af børne- og ungeydelsen kan i så fald medføre, at der for en periode skal tages hensyn til udgiften for et barn, der ikke tidligere er indgået i betalingsevneberegningen.

      Ligeledes vil fratagelse af børne- og ungeydelsen medføre periodevist bortfald af eventuel modregningsadgang.

      Udgifter til samvær med mindreårige børn

      Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1.

      Landsskatteretten har udtalt, at rimelige udgifter til samvær blandt andet må antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det rådighedsbeløb, der er afsat til skyldner. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21. Se SKM2007.617.LSR.

      I de tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 16, stk. 3, nr. 4. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 2

      Bidragsforpligtelser

      Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1

      Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse ("børneforsørgelsesloven"). Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

      En skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift, uanset om der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Dette er en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR

      Se afsnittet Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre, hvor der er gengivet flere afgørelser, der er relevante i forbindelse med bidragsforpligtelser.

      Udgifter til særlige behov

      Nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af en kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle kan fradrages. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 1. pkt.

      Det beløb, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, udgør

      • den afholdte udgift

      fratrukket

      • ydelser
      • erstatninger
      • tilskud mv.

      der er ydet direkte til dækning af udgiften

      • ydelser
      • godtgørelser mv.

      der er af personlig karakter og må antages, at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv. og udgiften til medicin mv.

      Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 2. pkt.

      Nedsat syn, der alene medfører behov for anvendelse af briller og/eller kontaktlinser, kan ikke anses som et handicap omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19. Se SKM2010.835.LSR.

      Udgifter til ganske særlige behov

      Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Jf. dog § 16, stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 20

      Ydelser på ægtefællens gæld

      Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 22.

      Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 22.

      Med ægtefælle sidestilles samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24.

      Ydelser på anden gæld

      Inddrivelsesbekendtgørelsens § 23 fastslår, at

      • ydelser på studiegæld
      • tilbagebetalingspligtige sociale ydelser
      • ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af INDOG § 2, stk. 3
      • ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5
      • ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse

      kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

      Efter tjenestemandslovens § 57 kan tjenestemænd give transport på løn til låneinstitutter. Selv om tjenestemandslån som udgangspunkt må anses for at være privat gæld, bør sagsbehandleren dog iagttage visse forhold i disse sager.

      Trangsbeneficiet
      Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af trangsbeneficiet i RPL § 509, kan endvidere fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2. Om trangsbeneficiet henvises til G.5.2.4.

      Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

      Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til hvilke bidragsforpligtelser, der skal fradrages i en betalingsevnevurdering.

      Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

      Afgørelsen i stikord

      Yderligere kommentarer

      Landsskatteretten

      SKM2006.558.LSR

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Landsskatteretten har udtalt, at bidragsforpligtelser skal fradrages i den månedlige nettoindkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., jf. § 18 (§ 12, stk. 1, 4. pkt., jf. § 17) Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, (§ 17, stk. 1) medregnes som bidragsforpligtelse skyldners og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er ikke efter § 18, (§ 17) en betingelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, (§ 12, stk. 2), hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. Skyldners løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne.

      Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig.

       

      SKM2007.265.SKAT

      Som følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (§ 12, stk. 2) . Det er ikke en betingelse for fradrag, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. I forbindelse med beregning af en skyldners betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdbidrag således fratrækkes uanset, at der ikke sker betaling af de løbende bidrag. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (§ 12, stk. 2)

      Indeholder nærmere retningslinjer for genoptagelse af beregningen af skyldners betalingsevne som følge af afgørelsen i SKM2006.558.LSR

      SKM2009.613.LSR

      Landsskatteretten udtalte, at:

      "Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning."

      I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold. Se § 49 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

      Hvis ægtefællerne ikke selv indgår aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse. Jf. § 50, stk. 1 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Af samme lov § 50, stk. 2, fremgår det, hvilket hensyn der indgår ved afgørelser efter stk. 1. Justitsministeriet har endvidere ved vejledning nr. 9857 af 11. december 2008 fastsat retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009.

      Der er indgået en bindende aftale om bidragspligt mellem klageren og hans fraseparerede ægtefælle, som er optaget som vilkår for separationen.

      Aftalen om, at klageren skal betale ægtefællebidrag, er indgået på et tidspunkt, hvor klageren havde betydelige restancer til det offentlige. Under disse omstændigheder må det påhvile klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville være blevet fastsat til de nu aftalte 5.000 kr. pr. måned.

      Det har klageren ikke godtgjort.

      Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for det aftalte ægtefællebidrag."

      SKM2010.239.LSR

      Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne i forbindelse med en lønindeholdelse kunne der ikke fradrages et aftalt ægtefællebidrag, selvom bidraget var fastsat af statsforvaltningen, idet skyldner ikke havde godtgjort, at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.